Nordnorge i en nøddeskal

Børnelitteraturens store ulykke er, at den er målgruppelitteratur. Samtidig findes der forfattere og illustratorer, der ikke vil finde sig i, at den skal være det. I Norge vil Erlend Loe og Kim Hiorthøy ikke finde sig i det. Deres seneste protest er romanen Kurt Kurér, der er til læsere fra 6 til 99 år cirka.

Kurt Kurérer mere præcist et Loe-projekt og ikke et fælles Loe og Hiorthøy-projekt som tidligere ’Kurt’-bøger og de gamle helt vidunderlige titler Maria & Joséog Den store røde hunder det. I Kurt Kurérer Hiorthøys rolle blot at peppe bogsiderne lidt op med tegninger i sort streg af vignetkarakter. De er sjove, men det er også det eneste, de er, hvilket slet ikke er tilstrækkeligt, når det drejer sig om Hiorthøy.

Teksten er også sjov, indimellem er den fjollet og efter det fuldstændig langt ude. Loe tillader sig den ene digression efter den anden fodnote. Stram og minimalistisk er bestemt fortid. Her er f.eks. den første halvdel af en fodnote til kapiteloverskriften »Statsministerens fornemmelse for olie«: »Selvom mindre end én ud af ti nordmænd bor i Nordnorge, udgør landsdelens areal næsten 35 procent af det norske fastland. Der er med andre ord kæmpemæssige, tomme områder deroppe. Man kan fare vild i dagevis, og hvis man endelig får øje på et hus, kan man være sikker på, at der sidder en ensom stakkel derinde og ryger hjemmerullede cigaretter og udfylder lottokuponer.«

Kurt Kurér giver et billede af Norge, og det nordlige Norge især, som et tilbagestående samfund, hvor man afstraffer folk med piskeslag, og hvor oprørere har gjort almindelig moderne transport og kommunikation umulig, så da Kurts arbejdsgiver i syd vil meddele sig til sin bror i nord, er der kun en måde at gøre det på, den helt gammeldags som hos Jules Verne, via en kurér. Kurt får opgaven, klæder sig ud og forlader sin »smadderdumme kone« og tre børn.

Kurt får hermed en chance for forandring, men se til, om han egentlig rykker spor. Det gør de gifte mænd sjældent i Loes romaner, men Kurt skal åbenbart igennem det meste af et splittet Norge, for at komme hjem til sig selv. Det var den eksistentielle del af romanen.

Operaer og kønsforskning

Den satiriske og politiske drejer sig om »de underlige folkeslag« i Nordnorge, der »har fået nok af at se deres skattepenge blive sendt sydpå og brugt til operaer og socialbidrag og kønsforskning og storhedsvanvittige vejprojekter mellem sydnorske byer, der i de sidste halvtreds år havde haft bedre veje end dem, man havde nordpå.«

Erlend Loe forsikrer at »Ingen mennesker fra det nordlige Norge eller andre urfolk er blevet skadet under arbejdet med denne tekst …« og ingen vil bestemt tage skade af at læse eller høre den. På en måde kender vi allerede den simple truckfører Kurt som Homer Simpson og Family Guy. Så det er altså, hvad Nordnorge og hele verden har til fælles: en afstumpet familiefar, der er ilde stedt uden sin fornuftige kone og sit kloge barn.