En af personerne i Tom Kristensens roman Hærværk skriver i et digt, at han har længtes mod skibskatastrofer. Det er personen vist ene om, og i hvert fald vil de skibbrudne passagerer fra Costa Concordia nok betakke sig. Udsagnet skal da næppe heller forstås bogstaveligt (eller skal det?), men som et billede på et oprørsk sinds trang til noget stort og voldsomt, som kan ruske op i menneskeheden.
Lettere at fortolke er den franske filosof Paul Virilios udsagn om, at da mennesket opfandt skibet, opfandt det også skibskatastrofen. De to ting hænger sammen, da intet er fejlfrit. Han kalder sin filosofi for dromologi, og den handler om den hastighed, hvormed nye opfindelser definerer den måde, verden udvikler sig på. Jo større skibe, desto større katastrofer. De har det med at genkomme.
Det kunne være gået meget værre i Italien. Der var døde, sårede og chokerede, men ret beset var det en lykke midt i ulykken, at så relativt få af de over 4.000 passagerer om bord på Costa Concordia mistede livet i havet ud for den toscanske kyst. Gud hjælpe dem, hvis den var sket i et arktisk farvand. Øjenvidner om bord berettede, at sceneriet, da skibet lagde sig på siden, lignede noget fra filmen Titanic, og inde på land åndede mennesker lettet op, hver gang en passager blev reddet.
Principielt er det for tidligt at mene noget om forløbet, før juristerne har talt, men det holder ingen tilbage. Kaptajnen er allerede dømt af befolkningen, og det ser unægtelig lige så sort ud for ham, som da han stod i redningsbåden i bælgravende mørke og blev beordret op på skibet af en kystvagt, som til gengæld er blevet folkehelt.
God tydelighed
Titanic blev også fremmanet, da Helle Thorning-Schmidt holdt sin jomfrutale som ny dansk EU-formand i Europaparlamentet. Den slap hun godt fra. Det mente både Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og de fleste parlamentarikere.
Hun vil holde sammen på EU, løse finanskrisen, have Europa i arbejde og mere grøn vækst, og hun erklærede sig som fuldblods europæer (»european at heart«). Fra sin grønne gren talte hun også om vore børn og unges fremtid, som ligger hende stærkt på sinde.
En modig tale mente altså nogle, mens andre syntes, at hun ved at tale om alt havde talt om ingenting. Parlamentariker Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti var ikke imponeret. Thornings tale var som violinspil i de enliges ører, sagde han og sammenlignede EU med netop nævnte Titanic. På det skib blev der spillet strygermusik på dækket, mens vandet fossede ind gennem en stor læk. Sådan er det også med EU lige nu, bortset fra at vandet fosser ud og ikke ind.
Det gode ved Thornings tale og Messerschmidts indlæg var, at de begge tegner sig tydeligt op. En velgørende tydelighed. Så har man det at forholde sig til.
Samme dag i hjemlandet havde Villy Søvndal en kronik i en avis, som også var et fuldtonende forsvar for EU. Sært og forunderligt at tænke på, at det ikke er mange år siden, SF’ere pr. definition var imod EU — og for den sags skyld også mange socialdemokrater.
Voldsomt godt
Et vendepunkt kom, da tidligere kommunistiske lande i Østeuropa begyndte at blive optaget i EU efter topmødet i København. Så var det ikke længere bare ’de rige landes klub’. Men nu gør Ungarn sig ud til bens. Premierminister Viktor Orbán har udtænkt en ny grundlov, som har fået europapolitikere i andre lande op i det røde felt.
Frygten går på, at den nye grundlov vil betyde, at Ungarn dermed har taget et skridt væk fra demokratiet i retning af mere diktatur. At regeringen får kontrol over Nationalbanken og medierne er ikke noget, der huer Barroso & co., som derfor har slæbt Ungarn for retten for traktatbrud, ligesom Orbán skal stille til strambuks i Bruxelles. Eller kammeratlig samtale, som det hed i den gamle østblok.
Så er også det op til juristerne, men uanset udfaldet har man i dette tilfælde lov at mene, at det er strålende og på sin plads, at resten af EU reagerer voldsomt. Meningen med at optage Ungarn og ligesindede stater var vel for pokker da, at de skulle blive mere demokratiske, ikke mindre. Gå efter struben, José og Helle! Så bliver han forhåbentlig svag i koderne. Det er der allerede tegn på, men man kan ikke vide.
Ugens heltinde
Det tjener ikke Odense Nord Miljøcenter til ære, at det har fyret en anden Helle, nemlig Helle Lykke Olsen, en 45-årig kontorassistent, der opdagede, at der blev svindlet med indvejning af affald i firmaet, så det kunne tjene en ekstra skilling i millionstørrelse.
Helle Lykke Olsen gik til sin nærmeste chef, som først overhørte hende og derpå truede med at trække hende med i faldet, hvis hun fremturede. Det gjorde hun — og så fik hun fyresedlen — for illoyalitet.
Det skete i efteråret, men nu har hun fået oprejsning af sin fagforening, HK, der mener, at hun i stedet burde have en medalje. Sagen har fået Odenses borgmester, Anker Boye, til at fremskynde indførelsen af en såkaldt whistleblower-ordning i kommunen. Det manglede bare.
Kommentarer