Opslag til denne artikel

Emneord:skattereformer, topskat, økonomi, økonomisk ulighed
Personer:Jesper Jespersen
Organisationer:RUC

Debatten om en kommende skattereform raser. Og mens økonomer de seneste dage har udtrykt skepsis over for, om det overhovedet er være muligt at lave en fuldt finansieret skattereform, der leverer på de opstillede parametre, når regeringen samtidig afviser at røre ved boligskatten, har Information bedt en række økonomer om at komme med konstruktive bud på, hvordan målsætningerne for en skattereform skal nås.

Regeringens hovedmålsætning med skattereformen er dels at sænke skatten på arbejde markant, gøre det mere attraktivt at tage et arbejde og samtidig sikre en bedre social balance mellem danskere i arbejde.

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen, professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, er topskattegrænsen en oplagt mulighed:

»Et af de helt oplagte håndtag er, at man hæver grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Og det tror jeg, man vil gøre. Dermed vil man nemlig sørge for, at lettelserne ikke blot tilfalder dem med de højeste arbejdsindkomster,« lyder det fra Bo Sandemann Rasmussen, der uddyber:

»Derimod har jeg svært ved at forestille mig, at man med de kriterier, man har stillet op, rører ved selve topskattesatsen. For det vil jo netop betyde, at man i kroner og øre vil få nogle store skattelettelser til de meget høje indkomster.«

Beskæftigelsesfradrag

Professor i økonomi ved RUC Jesper Jespersen peger også på beskæftigelsesfradraget som en mulighed for at sænke skatten blandt de laveste indkomster:

»Det har regeringen selv peget på som mulighed, idet det jo faktisk bliver aftrappet, alt efter hvor stor indkomst du har,« siger Jesper Jespersen og pointerer, at de højestlønnede således ikke vil få glæde af et højere beskæftigelsesfradrag:

»Samtidig skaber det, hvis man tror på den melodi, incitamenter til at arbejde, der hvor det er vigtigst — nemlig der hvor man får folk fra passiv forsørgelse og i arbejde. Dermed vil regeringen også bidrage til at løse målsætningen om at gøre det mere attraktivt at arbejde. Og samtidig øge ligheden blandt dem, der er i job.«

Også Bo Sandemann tror, at et øget beskæftigelsesfradrag, sammen med topskattegrænsen, vil være centrale elementer i den kommende reform:

»Det er, som jeg ser det, de to eneste steder, der specifikt berører folk i arbejde. Derfor vil man kigge hertil.«

Bo Sandemann Rasmussen vurderer samtidig, at de seneste dages udmeldinger fra især SF’s skatteminister, Thor Möger, gør en gennemarbejdet skattereform mere realistisk.

»Det mest bemærkelsesværdige nu er, at regeringen åbent har valgt at sige, at man med denne reform udelukkende vil se på indkomstfordelingen blandt dem, der er i arbejde. Det svarer reelt til at tage indkomstfordelingen for halvdelen af befolkningen, nemlig dem uden for arbejdsmarkedet, ud af analysen. Det giver nogle manøvremuligheder,« siger Bo Sandemann Rasmussen, der inden udmeldingen over for Information kaldte regeringens mål for en skattereform for »det tætteste, man kommer på en umulighed i økonomisk politik.«

Finansiering

Regeringen har samtidig understreget, at den kommende skattereform skal være fuldt finansieret. Og her har debatten længe kredset omkring boligskatten. Den har regeringen dog på forhånd afvist at røre, men Jesper Jespersen ser andre mulige finansieringskilder: »Der er virkelig mange penge at hente i at reducere skattefradrag på pensionsindbetalinger. Og den er nok knap så svær politisk at røre som boligskatten. Det ville være den oplagte mulighed, og vel nok den eneste anden end boligskatten, som jeg kan se skaffe den omfattende finansiering, der skal til,« siger han.

Han understreger, at også fordelingsperspektivet i så fald også vil blive tilgodeset:

»Almindelige lønmodtagere, op til topskattegrænsen, vil være nogenlunde upåvirkede af det, mens lønmodtagere over grænsen, kommer til at betale mere.«