Justitsminister Morten Bødskov imødekommer nu sine kritikere i sagen om 75 børn, der kan være blevet nægtet ophold i Danmark på forkert grundlag. På et samråd i Folketingets Udlændingeudvalg annoncerede han i går, at hans departement vil kontakte familierne til børnene og orientere om muligheden for at få genoptaget sagerne.
Spørgsmålet om, hvorvidt der er blevet givet fejlagtige afslag i sager om ophold til børn, er opstået, efter Danmark i sommer blev dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i den såkaldte Osman-sag. I den konkrete sag var en somalisk pige blevet nægtet at komme tilbage til sin familie i Danmark, efter hun var blevet sendt på genopdragelsesrejse til Kenya, og ifølge domstolen var det i strid med hendes ret til familieliv.
Siden har Udlændingeservice identificeret 75 sager, hvor børn under lignende omstændigheder er blevet nægtet ophold. Men selv om sagerne i lyset af Osman-sagen kan være blevet fejlbehandlet, har Morten Bødskov afvist at iværksætte en egentlig gennemgang af sagerne, og den beslutning fastholder han vel at mærke fortsat. For som han forklarede ved samrådet, ville det være »uforholdsmæssigt tidskrævende« at finde sagerne frem og vurdere alle enkeltheder i dem.
Men ministeren strækker sig altså nu til at sende et brev til børnenes familier om, at de selv vil kunne søge om at få sagerne genoptaget.
»Det er mere, end den tidligere regering gjorde,« sagde han ved samrådet og forsikrede over for Dansk Folkepartis Martin Henriksen, at brevene til familierne er en orientering – ikke en opfordring til at søge om genoptagelse.
’En glidebane’
Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Flygtningehjælp og Europarådets menneskerettighedskommissær har tidligere kritiseret ministerens håndtering af sagen.
Politisk ordfører i Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen havde indkaldt til gårsdagens samråd. Hun så fortsat helst, at Morten Bødskov satte sine embedsmænd til at gå sagerne igennem og genoptage dem, hvor der kan være sket fejl. Men hun anerkender, at ministeren er kommet hende i møde.
»Jeg synes, det er rigtig positivt, at han nu vil kontakte børnenes familier, så de bliver gjort opmærksom på, at de kan få genoptaget sagerne,« siger hun.
»Men jeg kan stadig ikke forstå, at man ikke af sig selv gennemgår sagerne for at være sikker på, at Danmark ikke har krænket børns menneskerettigheder.«
Omvendt er Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti uforstående over for Morten Bødskovs beslutning om at kontakte børnenes familier.
»Skal ministeriet så til at kontakte alverdens udlændinge, der har fået afslag på opholdstilladelse i Danmark, fordi en domstol i en konkret sag har truffet en anden afgørelse?« spørger han.
»Det er for mig at se en glidebane.«
Lige dårlig behandling
Som tidligere beskrevet i Information var regeringspartierne før valget enige om, at det med forhenværende retsordfører i SF Karina Lorentzens ord var »forkasteligt«, at daværende integrationsminister Søren Pind (V) afviste at iværksætte en gennemgang af de 75 sager.
Efter valget forklarede Karina Lorentzens efterfølger i SF, Anne Baastrup, imidlertid, at hun så anderledes på sagen. Hun hæftede sig ved, at Udlændingeservice ikke kunne sige med sikkerhed, om der kunne være flere sager end de 75, hvor Osman-sagen kunne få betydning.
»Der kan risikere at være mange flere sager, hvor der muligvis kan være fejl,« udtalte Anne Baastrup, og derfor ville det ifølge SF’eren være forskelsbehandling at gennemgå de 75 sager. Den fortolkning er justitsminister Morten Bødskov imidlertid ikke enig i. Han forklarede ved samrådet, at det skyldtes ressourcemæssige overvejelser, at han ikke ville iværksatte en gennemgang af sagerne.
Ikke at der »skulle være en lighedsgrundsætning, hvorefter alle skal stilles lige ringe«.
Information har siden sommeren fulgt efterspillet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i den såkaldte Osman-sag, hvor Danmark blev dømt for at have overtrådt Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til familieliv ved at nægte en somalisk pige ophold, efter hun ufrivilligt var blevet sendt på genopdragelsesrejse til Kenya.
Udlændingeservice identificerede efter afgørelsen fra Strasbourg 75 lignende sager, som i lyset af den principielle dom kan være afgjort på forkert grundlag. Forhenværende integrationsminister Søren Pind afviste imidlertid at iværksætte en gennemgang af sagerne, hvilket vakte skarp kritik fra en samlet opposition.
Efter at være kommet i regering ændrede S og SF holdning, og nu ville justitsminister Morten Bødskov heller ikke iværksætte en gennemgang af de 75 sager. Det fik Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Flygtningehjælp, flere jurister samt Europarådets menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg til i Information at kritisere ministeren.
Kommentarer
“Ressourcemæssige overvejelser” kan aldrig i et retssamfund tilsidesætte gældende ret.
Når vi taler om statsborgerskab til statsløse, er det et vitalt forhold, ikke kun for den statsløse, men for os alle. Alle borgere har et legitimt behov for et nationalt tilhørsforhold og dokumentationen herfor er et statsborgerskab. Danmark har erklæret sig enig i, at ville rette dette forhold op for alle de statsløse børn, der fødes her i landet af statsløse forældre. Så kan en regering eller en Justitsminister ikke svigt denne forpligtigelse af “ressourcemæssige overvejelser”. Det er for dårligt Morten Bødskov. Årsagen er jo, at registreringen, måske bekvemt, er sket på en sådan måde, at det er sværere at rydde op i fejlbehandlingen, men det kan aldrig betyde tab af rettigheden for en statsløs, der er omfattet af reglerne. Argumentet ville næppe holde ved en domstol.
Denne kommentar er anbefalet af:
At skrive til forældrene til de 75 børn, hvis opholdstilladelser er blevet inddraget under “lignende omstændigheder”, er vel en meget rimelig løsning.
På den ene side kan man ikke forvente, at folk, hvis børn har mistet deres opholdstilladelse for flere år siden, sidder og følger med i, hvad der offentliggøres på en hjemmeside. Men på den anden side kan man godt forlange, at folk selv skal gøre noget aktivt, hvis de ønsker at få en sag genoptaget.
Der vil givetvis også være nogle af de 75 sager, hvor forældrene af forskellige årsager ikke længere har et ønske om at få deres barn til Danmark. Og dem er der jo sådan set ikke nogen grund til, at myndighederne skal bruge tid på at sidde og gennemgå.
Hvis man som myndighed fejlbehandler en stak sager, er det vel ret enkelt at man også har pligt til at rette op på fejltagelsen, og herunder underrette borgerne.
Kunne man forestille sig en lignende fejlagtig sagsbehandling foretaget i Skat - og at man så nægtede at rette fejlen - sikke et ramaskrig der ville blive.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jamen, det var da ikke så svært, Morten Bødskov, at lytte til kritikken og perspektiverne i den, vel?
Forhåbentligt er ikke kun i spin-udvalgte sager, men snare en generel tendens til at opgive at tale imod bedrevidende. Såfremt man oprigtigt ønsker offentlighedens medvirken til det nye flertal, er det imperativt, at man tillige ønsker sig den indvolvering, som en aktiv vælgermasse bestræber sig på, i at meddele sig udenom de reducerende meningsmålinger. Man kalder det for demokratisk dialog, såfremt man skulle have overset anliggendet…
Med venlig hilsen
@Niels
Kunne man forestille sig en lignende fejlagtig sagsbehandling foretaget i Skat - og at man så nægtede at rette fejlen
Det er da ikke så svært at forestille sig, der er noget med et eller andet de opkrævede ulovligt, det har da knebet gevaldigt med at returnere pengene.
Det er den specielle danske retspraksis, at selv når du vinder har du tabt.
Sed semper est recta
O)g hvad med en dreng som Sirapat Kamminsen, skal han og hans forældre så ikke have en chance også?
Lidt svært at fatte beskeden om de 75 børn, og om han er inkluderet i dem, men det burde være incl ham, den stakkels dreng!
Imponerende så hurtgt den nye adel overtager den gamles positioner!?