Opslag til denne artikel

Emneord:forskning , forældre, kultur , navne, tendens
Steder:Danmark

Tænk engang over det. Hvad leder navnet Brian tankerne hen på? De fleste vil nok mene, at en Brian er en bølle, måske en lidt dum, sløv type. Måske en, der hele tiden sidder med sin mobiltelefon i hånden. Eller sådan et ordentligt karseklippet brød med tatoveringer op og ned ad armene. Men sådan har Brian ikke altid været.

Brian, Jimmy, Johnny Lonnie, Carina og Connie var engang ganske populære navne, men nu, et halvt århundrede senere, forbindes de mest med sociale tabere eller ballademagere.

Og den lavsociale etikette viser sig i nutidens navnevalg. De seneste 10 år er der kun født 15 Brian’er og én enkelt Connie i Danmark, ganske givet på grund af navnenes dårlige omdømme. Og egentlig er det urimeligt, for der er intet, der tyder på, at netop Brian, Johnny eller Jimmy er mere ude på ballade end Henrik, Bo og Peter, fortæller navneforsker ved Københavns Universitet Michael Lerche Nielsen.

»Der var lige så mange små Henrik’er som Brian’er, der kørte rundt på deres knallerter og knækkede grene langs stierne mellem boligblokkene. Men fordi Henrik er et anonymt navn, får det ikke den her lavsociale etikette.«

Udenlandsk inspiration

For at et navn rigtig skal gå hen og blive lavsocialt, skal det være markant, nyt og anderledes og ikke mindst vældig populært i en periode. Det var netop, hvad Brian og Johnny var i årene efter Anden Verdenskrig. Dengang indtog engelsk og amerikansk kultur Danmark, og mange navngav deres børn efter de udenlandske soldaterhelte, musikere eller filmstjerner, man hørte så meget om.

»I 1960’erne og efterkrigsgenerationen fik man navne som Johnny og Jimmy eller Lonnie. Og de har så fået en form for social slagside, hvilket egentlig er urimeligt, for navnene er utroligt almindelige, hvis man kigger på, hvor mange der hedder det,« siger Michael Lerche Nielsen.

Men det er trods alt ikke helt tilfældigt, at en Brian er blevet synonym med knægten, der laver ballade ude i forstæderne. For ifølge Michael Lerche Nielsen har især socialt udsatte eller ressourcesvage forældre en tendens til at vælge de navne, som er oppe i tiden. Derfor er de mest populære navne endnu mere populære i udsatte områder. Samtidig går de bedre stillede forældre meget op i, at deres børns navne skal være unikke eller specielle:

»De har rejst mere, de har en bredere horisont, og de har læst og set mere, mens lastbilchaufføren groft sagt har været inde og se den samme tjubangfilm som alle andre i samme bydel.«

Samme udlægning har livsstilsekspert Anne Glad fra reklamebureauet Sunrise:

»Der er bare nogle, der har en kulturel indsigt, og som godt er klar over, at det ikke er smart at kalde deres børn for Brian og Johnny, når alle andre gør det. De kalder i stedet deres børn for Søren efter Søren Kierkegaard eller opkalder dem efter nordiske guder.«

Når hun hører navnet Brian, tænker hun på en mand i 30’erne eller i starten af 40’erne, som har fået navnet af sine forældre, der syntes, det var smart med udenlandske navne.

»Det er nok ikke et kulturradikalt hjem, man er vokset op i, hvis man har det navn. Forældrene har typisk en kortere uddannelse.«

Men derfor kan man godt vokse op og få en lang videregående uddannelse på universitetet og en god karriere. Anne Glad mener, der er en overrepræsentation af Brian’er, der hænger fast i deres sociale arv, men der er også masser, der har brudt med den.

»Jeg gik selv i klasse med to Brian’er. Den ene gik det rigtig skidt for, han fik en masse bordeller i Odense, mens den anden har en fremragende karriere med kone, børn og parcelhus.«

Brian er ikke en Brian

En af dem, der har brudt med den sociale arv, er den tidligere konservative kulturminister Brian Mikkelsen, som blev født 1966 og voksede op i et højhusbyggeri i København.

»Mine forældre var meget inspireret af engelske navne, så jeg hedder Brian, og min lillebror hedder Kenneth. Det er vel først senere, efter jeg blev voksen, at det blev et ’Brian-navn’ fra et eller andet slumområde.«

Derfor har han heller aldrig været træt af sit navn, og han har heller aldrig overvejet at bruge sit andet navn, Arthur, i stedet: »Jeg må indrømme, at det ikke er noget, jeg tænker over. Når man har været igennem så meget, som jeg har i mit liv, så lever man med det navn, man har. Jeg synes, jeg hedder Brian, og jeg ville aldrig nogensinde overveje at hedde andet end Brian,« siger Brian Mikkelsen.

Filosof og forsker på Aarhus Universitet Brian Benjamin Hansen er også glad for sit navn:

»Jeg hedder jo endda Hansen til efternavn. Brian Hansen. Det kan næsten ikke blive mere normalt og nede i den lave ende rent socialt,« siger han og fortæller, at det kan give folk nogle bestemte forventninger til ham:

»Der er mange, der har sagt: ’Du er da godt nok en atypisk Brian.’ Der ligger åbenbart i navnet nogle forventninger til, hvordan man skal være, når man hedder Brian.« Men andres fordomme er aldrig noget, der har irriteret Brian Benjamin Hansen:

»Jeg har altid følt det som en fordel. Så er man sådan lidt underspillet på forhånd. Der er som udgangspunkt ikke nogen med navnet Brian, der kan lave noget intelligent, og så kan man jo kun overraske positivt.«

Amalie på dødens rand

Et navn, der har delt skæbne med Brian og i dag næsten er dødt, er Børge. Siden 1985 har kun fem børn fået navnet Børge. Michael Lerche Nielsen er ikke i tvivl om hvorfor: »Hvis ikke Børge var dødt i forvejen, så blev det det i hvert fald efter Olsen-Banden-filmene. Børge er faktisk et navn, som burde være kommet igen, fordi mange navngiver deres børn efter deres olde- og tipoldeforældre. Men jeg tror ikke, Børge kommer igen. Det blev lidt et skældsord på samme måde som Brian.«

På den måde spiller kultur og medier også en stor rolle for, hvilke navne der bliver tabernavne: »Det kan både være med til at sprede navne, men det kan også være med til at lægge et navn dødt. Og det kan også være med til at skubbe til navnet, så folk begynder at opfatte det som et tabernavn,« siger Michael Lerche Nielsen, som også henviser til radiosatiren Brian igen-igen. Et navn som Amalie har i over 10 år ligget rimelig højt på top 50-listen over mest populære navne til nyfødte. Men på den nyeste liste, der netop er udkommet, ligger Amalie helt nede på plads nummer 50 og kan meget vel ryge af listen næste gang, den opdateres: »Amalie er et navn, der ligesom Julie og Nanna, var almindeligt for 15 år siden, men som har været på vej ned gennem popularitetsskalaen de seneste år. Men Amalie har fået et ekstra dyk, sandsynligvis på grund af Amalie fra Paradise Hotel,« siger Michael Lerche Nielsen.

De nye navne

Og hvad er det så for nogle navne, man som de kommende forældre skal undgå, hvis de gerne vil være på den sikre side? Det kan et kig på statistikkerne måske fortælle:

»Det kunne være Oliver og Noah. Det er navne, som er strøget op i toppen af popularitetsskalaen uden rigtig før at være brugt som drengenavne i Danmark,« siger Michael Lerche Nielsen, men han understreger, at det kun er gætterier ud fra statistikkerne. Man kan ikke sige noget med sikkerhed.

Andre navne, der ud fra statistikken er i farezonen, er Malthe og Emil eller William, der har været et suverænt topnavn blandt drengene de seneste to år. Men der har altid været nogen, der hed William, siger Michael Lerche Nielsen, og derfor er der ikke samme fare for, at det bliver et tabernavn.

»Man skal se på iøjnefaldende og markante navne, der er typiske for deres tid, og der er det, mine øjne falder på Oliver og Noah. Det er selvfølgelig urimeligt for dem, der har valgt de navne, men jeg tror bare, det bliver lettere at lave et hit som Brian igen-igen i radioen med et navn som Noah.«

Sværere er det at vurdere, hvilke pigenavne der vil blive tabernavne i fremtiden:

»Det har altid været sådan, at når man talte om tabernavne, er det drengenavnene, man har fremhævet.«

Ud fra statistikken er Emma er dog et godt bud. Det samme er Freja og Karla. Det er navne, som er nye i Danmark, eller som har været vældigt populære i en periode for nu så småt at være ved at forsvinde igen.