Opslag til denne artikel

Emneord:arbejdsmiljø, korruption, netværk
Steder:Danmark

En fynsk kontorassistent blevet fyret i forbindelse med millionsvindel i firmaet. Ikke fordi hun selv var indblandet. Heller ikke fordi hun opdagede uregelmæssighederne og gik til sin nærmeste chef (der desværre for assistenten viste sig at være delagtig i svindlen og truede hende). Hun blev derimod fyret, fordi hun undlod at gå til firmaets direktør med sin viden, da hun frygtede, at han også var med i svindlen.

Kontorassistenten kan nu trøste sig med, at hendes trængsler ikke er unikke. En undersøgelse fra FTF viste for nylig, at fire-fem procent af de ansatte i både privat og offentlig sektor mener at have været vidner til — eller har haft mistanke om — kollegers økonomiske kriminalitet. Den slags tal er selvfølgelig lige så usikre, som kontorassistenten var, indtil chefen blev afsløret i groft bedrageri.

Dårligt arbejdsmiljø?

Nogle af de FTF-adspurgtes oplevelser med kollegers økonomiske transaktioner ville næppe tælle som kriminalitet ved en domstol. De ville blive betragtet som påfaldende ubalancerede gerninger af den slags, som ofte kaldes vennetjenester, personhensyn eller firmapolitik, og som kendes fra rigtig mange arbejdspladser. For kort tid siden fortalte pressen om lagerchefen i et grossistfirma, hvis ledelsen opfordrede hende til at »gå hjem og prøve at overtale« sin ægtefælle til at ændre nogle forretningsdispositioner, som stred mod grossistfirmaets interesser.

Ægtefællen var detailhandlende i samme branche, men ikke konkurrent. Ledelsen gjorde det klart for lagerchefen, at hun ville miste sit job, hvis ikke ægtefællen disponerede anderledes. Da ægtefællen fortsatte uanfægtet, blev afdelingschefen præsenteret for en ’frivillig fratrædelsesaftale’, der direkte var begrundet med ægtefællens dispositioner. Lagerchefen er nu sygemeldt.

Heller ikke den sygemeldte lagerchef er et unikt tilfælde. En undersøgelse viste for et par år siden, at hver tiende djøf’er inden for et år havde været sygemeldt på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, blandt andet mobning. Både lagerchefens og kontorassistentens oplevelser kan sikkert rubriceres under dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvis man betragter de korrumperede arbejdsforhold med psykologiske briller. Omvendt kan en del såkaldt dårligt arbejdsmiljø kobles til korrumperede arbejdsforhold.

Djøf-undersøgelsen giver også anledning til andre overvejelser. Hvordan havde de ministerielle medarbejdere det mon under departementschef Peter Loft og hans skatteminister Lund Poulsen? Og hvad med medarbejderne hos daværende forsvarsminister Søren Gade og hans rådgiver Jacob Winther? Var disse mon blandt de mange djøf’ere, der gik og led under dårligt psykisk arbejdsmiljø?

Har vi korruption i Danmark?

Sådan spørger organisationen Transparency International i et nyt studie. Organisationen definerer korruption som »misbrug af betroet magt for egen vindings skyld«. Den nye rapport formulerer sig forsigtigt, men sætter korruption i forbindelse med bestikkelse og returkommission, embedsmisbrug, mandatsvig, underslæb, bedrageri og hvidvaskning af penge.

Den konkluderer ikke noget entydigt, men nævner, at Danmark »i betydelig udstrækning har kunnet holde sig fri for dette samfundsødelæggende onde«. Det garanterer dog ikke, at vi også fremover kan fastholde en forholdsvis lav korruption i landet.

Rapporten udpeger en dansk tendens til hellere at ville regulere adfærd med uformelle normer end med kontrol og formelle regler. Det kunne også formuleres sådan, at man i Danmark stoler på god opførsel som garanti mod korruption. Men sådan nogle uformelle, men retlinede normer skal jo så videreføres og vedligeholdes, og det kræver en håndgribelig indsats, mener Transparency International, og foreslår, at visse regler strammes.

Der bør blandt andet være pligt til at oplyse, hvor store beløb der skænkes til de politiske partier og de enkelte politikere.

Beskyttelsesrelationer

Etnografiske studier af vennetjenester og beskyttelsesrelationer viser, at korrumperende politisk kultur ikke alene handler om penge, ejendom og gaver, men også om embeder og magt. Studier fra Syditalien har vist, at det er utroligt svært at slippe af med returkommissionspraksis og vennetjenestekultur, når de først er blevet grundelementer i det politiske liv. Mange syditalienske beskyttelsesforhold og vennetjenester er blevet betragtet som helt almindelig god opførsel, som for eksempel gudfar-relationer. Danmark er ikke Sicilien, men også her er det blevet almindelig god tone åbenlyst at ’trække på sit netværk’. Inden for det seneste halve års tid er det kommet frem, at mindst et par af vore indflydelsesrige politikere har mødtes med rockere og narkohandlere i anliggender, hvor vennetjenester — eksempelvis afbetaling af narkogæld — har været nævnt.

Med disse begivenheder i erindring kan det undre, at næsten hvert tredje medlem af Folketinget ikke vil give oplysninger om sine økonomiske interesser til tingets hvervsregister (to tredjedele af disse hemmelighedskræmmere er Venstrefolk). Ved en paneldebat om emnet i forrige uge erklærede Venstres Karsten Lauritzen, at »jeg er en af dem, der har nægtet at opgive. Ikke fordi jeg har så meget at skjule, men man kan ikke købe en politiker i Danmark. Man kan heller ikke købe et parti. Så det er sådan set irrelevant at vide«.

Norge og Storbritannien er tydeligvis uenige med ham, for de har langt større krav om åbenhed på området end Danmark. Venstre og Konservative er især meget forbeholdne over for at skulle offentliggøre private støttebidrag. Ved paneldebatten forklarede Konservatives Tom Behnke, der selv har oplyst sine personlige økonomiske interesser til Folketingets hvervsregister, at »politikere kan jo ikke blive købt til at have en holdning. Så skulle jeg kunne overbevise mig selv om, at pengene er mere værd end min egen holdning — og det kan jo ikke lade sig gøre. Tesen (hos Transparency International) er, at det er penge, der korrumperer. Men det er ikke sikkert.«

Karen Lisa Salamon

Født 1964, magister i etnografi og ph.d. i ledelse. Kulturforsker, konsulent og skribent med bl.a. et lektorat i bagkataloget