Først kom sorgen. Så kom vreden. Så kom refleksionen. Og så kom forvirringen, sorgen, vreden, refleksionen og diskussionen. Forklaringen på den ufattelige eftermiddag på Utøya er kommet i bølger frem mod den psykiatriske rapport, der inden jul én gang for alle skulle lukke diskussionen og fastslå, hvordan Anders Behring Breiviks handlinger skulle fortolkes. Men den blev kun en begyndelse. Først herefter brød kampen om forklaringen for alvor ud, og i denne uge blev det vedtaget, at Breivik nok engang skulle mentalundersøges og hans egnethed til straf genovervejes. Norge var ikke tilfreds med at lade ham slippe som en simpel sindssyg.
Johannes Lang er ph.d. i psykologi med speciale inden for folkedrab. Han er norsk og tidligere tilknyttet Københavns Universitet og Yale University, men i dag er han i gang med sin postdoc på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i København. Han har foretaget en læsning af den kamp om forklaringen på Anders Behring Breivik, der har pågået i Norge siden den 22. juli, for efterhånden, som befolkningen har været klar til det, har behandlingen af hans psykologiske profil skiftet karakter.
»De første, der kom på banen, var politikerne,« siger Johannes Lang.
»De var progatonisterne, der definerede handlingerne, og selv om politikerne naturligvis var meget alvorlige og følsomme, var de også meget kontrollerede.«
Massemordet blev tilskrevet en bestemt mening: Det multikulturelle, demokratiske Norge var blevet angrebet af en ideolog, som ønskede en anden samfundsorden. Volden var ikke tilfældig, ikke meningsløs; den var politisk, forklarer Johannes Lang. Da det umiddelbare chok var aftaget, var den første reaktion på volden derfor også politisk: mere åbenhed og demokrati.
Vreden
Anden bølge kom få dage efter, hvor stemmer i befolkningen lod sig høre. Det var reaktioner mere direkte fra maven. Først en sorg og en dyb medfølelse med ofrene, med fakkeltog og fællessang på store pladser og herefter en stærkere vrede og nedvurdering vendt mod gerningsmanden: »Vreden var tydeligst i medierne, hvor aviserne brugte meget plads på at beskrive alle de pinlige detaljer i Breiviks fortid,« siger Johannes Lang.
Breivik var feminin, usikker, forfængelig, skør og personlighedsforstyrret hed det, men først herefter fulgte en mere eftertænksom og intellektuel fortolkning, hvor forfattere, akademikere og intellektuelle kom med deres forklaringer og for første gang kom en reel psykologisering og menneskeliggørelse af Breivik.
»Det var et tabu på det tidspunkt og blev ført an af kriminologen Nils Christie, der i september skrev et indlæg i Aftenposten under overskriften ’En af os’.«
Christie var bekymret for, at gerningsmanden skulle forsvinde fra befolkningen, blive en uløselig gåde, en repræsentant for ’det onde’. Det skabte en skillelinje mellem gerningsmanden og hans handlinger: »Handlingerne kan kaldes onde, men manden selv?« skrev han og mindede om, at Breivik engang var en almindelig dreng.
»Han tog afstand fra det nationsopbyggende narrativ — italesættelsen af Breivik som et os mod ham — og tænkte i stedet på ham som et sociologisk problem. Han ville forstå mennesket og forstå ham juridisk og intellektuelt som et problem for samfundet. I det perspektiv bliver Breivik et produkt af sit samfund, hvilket nemt kan tolkes, som om måske også han er et slags offer.«
Det gav Christie en stor modstand især fra personer, der repræsenterede ofrenes perspektiv. Man kritiserede både kriminologien og Christie for at stå på gerningsmandens side, og dermed blandede man, ifølge Lang, igen det moralske, det intellektuelle og det juridisk principielle — det som Christie forsøgte at holde adskilt.
»Der er en kamp mellem dem, som ønsker at forklare ham, dem, som ønsker at fordømme ham, og dem, som ønsker at fastholde retsstatens menneskesyn. Det er forskellige behov.«
Den juridiske diskussion
Hele denne debat udspillede sig før to retspsykiatere i en mere end 200 siders lang rapport og over 36 timers interview vurderede Breivik til at være ’paranoid skizofren’. Rapporten mødte stor modstand i befolkningen, og kort tid efter den forelå, forlangte både aviser, politikere, støtteforeninger og lægfolk en revurdering af rapporten og af Breivik.
»Da rapporten kommer, bliver de eksisterende spændinger flyttet over i den juridiske og psykiatriske diskussion,« siger Johannes Lang.
»Den moralske frygt for, at han skal blive forklaret sociologisk og selv blive et offer, blev en ren praktisk frygt for, at han ikke ville kunne dømmes til fængsel og hele tiden skal vurderes og måske en dag ville blive sluppet fri, selv om det vil være helt usandsynligt.«
Nils Christie argumenterede fortsat for, at Breivik blev behandlet præcis som andre forbrydere og derfor også ville kunne blive sluppet fri igen. Det skal gøre ondt at have et retssamfund, argumenterede han, og selv de mest modbydelige handlinger skal dømmes efter samme lov.
»Christie insisterer på, at Breivik er som os. Men at han på et tidspunkt gjorde noget, der satte ham uden for. Det er handlingen, der ligger uden for samfundets moral — ikke personen,« forklarer Lang.
»Men den skelnen finder jeg problematisk. Det leder tilbage til den ældgamle diskussion om, at man er det, man gør, eller det, man tænker — og der er jeg ret overbevist om, at man er det, man gør, og det, man tænker. Det kan ikke adskilles. Jeg mener også, at det er konklusionen på nazisternes gerninger: Nazisterne skilte sig ikke meget ud fra almindelige mennesker på den måde, de var sammen med venner og familie, men på det, de gjorde mod og tænkte om deres ofre. Det var det, der gjorde dem til nazister. Hvis du laver en skelnen mellem handling og person her, bliver det svært at identificere fænomenet.«
Hele Norge mod diagnosen
Hvis nogen regnede med, at den psykiatriske diagnose kort før jul ville lægge låg på debatten om Anders Breivik, tog de fejl. For selv om der lå en mere end 200 siders rapport til grund for vurderingen, og selv om store dele af rapporten har været hemmelige indtil for nylig, og ingen andre har haft mulighed for at tale systematisk med Breivik, synes det meste af Norge at tvivle på analysen. Psykologer, læger, meningsdannere, intellektuelle, politikere, pårørende til ofrene og lægfolk har svært ved at tro, at så detaljeret og udspekuleret en plan skulle være udtænkt af en person, der led af psykotiske vrangforestillinger og endnu sværere ved at acceptere det. Presset førte til nedsættelsen af en særlig kommission, der skulle vurdere rapporten, og da det kom frem, at dele af kommissionen fandt diagnosen tvivlsom, talte man igen om en ny vurdering. Det blev så vedtaget i denne uge, hvor det blev officielt, at et nyt hold af psykiatere skal mentalundersøge Breivik.
»Det er helt tydeligt, at befolkningen generelt ikke ønsker ham gal,« siger Johannes Lang.
»Både på grund af den juridiske konsekvens, men også fordi det truer meningen i noget som helst. Så er han selv et offer, der ikke forstår, hvad han har gjort. Det samlede folk at stå op mod hans ideologi, at have en fjende. Desuden lukker rapporten for en stor del af den bredere diskussion. Inden den forelå, havde alle legitimitet til at udtale sig, men pludselig lukkede det hele sig, og han blev en psykiatrisk case, kun psykiatere og måske psykologer kunne udtale sig om.«
Psykiatri vs. psykologi
Johannes Lang er også efter sine psykologiske begreber i tvivl om, hvorvidt så detaljeret og rationel en plan kan gennemføres af en person, der skulle lide af så alvorlig en diagnose som paranoid skizofreni.
»Det ville give ham et ekstremt lavt funktionsniveau, og det, tror jeg heller ikke, passer ind i befolkningens forestilling om ham. Han fremstår paranoid, men jeg er blandt dem, der umiddelbart er skeptiske over for diagnosen af ham som skizofren. Men man skal være forsigtig; det er fortsat for tidligt at konkludere noget som helst.«
Og her antyder Johannes Lang som psykolog en anden front i debatten om Breivik: Fagkampen mellem psykiatrien og psykologien.
»Det kan se ud, som om at der er en tendens til, at psykiatere tænker i sygdomme, mens de, som ikke er i den patologiserende og bio-medicinske diskurs, tænker, at dette må være ideologi. Det, tror jeg, frustrerer lægfolk. For hvis det skulle være videnskab, med så stort indflydelse, hvordan kan der så være uenighed?«
Og igen har debatten åbnet sig for hele befolkningen, forklarer Johannes Lang. Det nationale narrativ om kampen for demokratiet bliver sårbart i sygdommens skygge. Den psykiatriske diagnose reducerer kompleks mening til galskabens selvrefererende univers. Handlingernes politiske budskab risikerer at blive punkteret og begravet i psykosens meningsløshed. Politik, sociologi og moral bliver neurovidenskab. Retsstaten står ribbet tilbage: Massemorderen bliver en patient. Og for Anders Behring Breivik selv er det det værste, der kan ske.
Kommentarer
Protagonist, ikke sandt? Lange fremmedord man skal slå op, skal helst være der i første hug. Bliver de udsat for bogstavombytninger, så er det ligesom dobbelt op. Nå, videre i historien. Hvordan kunne det udvikle sig så katastrofalt inde bag de lyse lokker og bag de blå øjne?
Denne kommentar er anbefalet af:
Opvakte betragtninger fra Johannes Lang.
Hele forløbet med ikke-forklaringer, pseudo-forklaringer, udenomssnak, tale-om-noget-andet syndrom, er en yderst interessant case i hvordan den offentlige mening formes…
I artiklen står bl.a.:
“Norge var ikke tilfreds med at lade ham slippe som en simpel sindssyg.”
Ok, jo, mange nordmænd (forlyder det fra mine personlige kilder) var såmænd helt tilfredse (så tilfredse, som man nu kan blive efter en sådan katastrofe), blot han blev spærret inde på ubegrænset tid. Om han blev kaldt sindssyg eller gal eller forbryder, gjorde intet til sagen.
Typisk journalistisk flot at indbefatte den samlede befolkning, det ganske land, som er temmelig langt fra syd til nord:
“Norge var ikke tilfreds med at lade ham slippe som en simpel sindssyg.”
Den påstand er der ingen dækning for. Allerede, fordi “Norge” ikke eksisterer som en metafysisk enhed, der sejler i samme båd eller trækker på samme hammel. Det er en journalistisk fiktion.
Denne kommentar er anbefalet af:
At psykiatrien ikke lige har en diagnose, der kan passe, er uden betydning for noget som helst, og viser højst psykiatriens begrænsning, men en begrænsning, den måske også bør have.
I hvert fald er Breivik efter enhver normal målestok fuldstændig afsporet og rablende gal. Uanset kliniske diagnoser.
Han skal spærres inde, det er han blevet, og der bliver han.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hans Jørgen Lassen:
“(så tilfredse, som man nu kan blive efter en sådan katastrofe)”
Der var ingen katastrofe.
Det skete et overgreb, der i sin umiddelbare umenneskelighed var (og er) rystende. En handling, der var grufuld og grusom. En grænseoverskridende handling, og en skelsættende begivenhed, der indprenter sig blandt de begivenheder, man ikke umiddelbart glemmer.
Alt sammen begået af en person, der var ganske klar over inhumanitet og grusomheden ved netop den handling. En person der gennem adskillige år havde valgt at begå denne type handling, på trods af sin indsigt om det grænseoverskridende og kategorisk uacceptable ved handlingerne.
Det var en villet handling, der var blevet planlagt minutiøst. Det var alt andet end en katastrofe.
Det er givetvis en personlig katastrofe for mange, men det er som bekendt noget andet. For vi andre, er det dybt ubehageligt, overraskende og chokerende, at det fandt sted. Netop fordi det ikke var en katastrofe.
Denne kommentar er anbefalet af:
Heinrich,
du hænger dig i et ord. Naturligvis var det ikke en naturkatastrofe.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tjah, Hans Jørgen, du er til gengæld optaget af ordet “Norge”.
Ord (dvs. begrundelser) så som “sindssyg eller gal eller forbryder” interesserer dig paradoksalt ikke — den er ligegyldige begreb (i denne sammenhæng), da det er ligegyldigt med begrundelser. Han skal blot holdes ekskluderet fra fællesskabet.
Ganske vist er ord det remedie der bruges til løgne og bedrag, men hvis løgne og bedrag (inkl. selvbedrag) ikke skal råde, må man forholde sig til realiteter, i stedet for at undlade at forsøge at forstå.
Denne kommentar er anbefalet af:
Heinrich,
prøver du at forstå manden?
Held og lykke!
Denne kommentar er anbefalet af:
Breivik er i øvrigt ikke en typisk terrorist, men skiller sig ud på flere måder.
1. Han er ikke som den “almindelige” terrorist del af en gruppe, der sammen planlægger, forbereder og udfører forbrydelsen. Han ordnede tilsyneladende alting helt alene.
2. Han ringede selv til politiet for at blive anholdt, så vidt jeg har forstået. Det er sgu ikke normal terroristadfærd.
Muligvis er der også andre ting; det skal jeg ikke kunne sige.
Denne kommentar er anbefalet af:
Breivik synes at ligne alle andre terrorister: en enlig, yngre mand, der ikke opnår det i samfundet, han opfatter som sin ret. Det må da være nogens skyld, som regel dem, der har magten - i dette tilfælde socialdemokraterne, i Oswalds, Booths, Czolgozs m.m.fl præsidentens, eller rettere samfundets skyld. Atta var formodentlig det samme.
Intet er mere destabiliserende end kombinationen mindreværd og megalomani: på den ene side synes alle vegne blokerede, på den anden får desperationen én til at handle.
Oswald kan man vist ikke kalde terrorist, ifølge almindelige definitioner på terrorisme.
Han gik efter én bestemt person, som han ikke brød sig om, nemlig Kennedy.
Terrorisme sigter mod generel destabilisering af samfundet ved at sprede skræk og rædsel.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hans Jørgen Lassen:
“prøver du at forstå manden?”
Selvfølgelig gør jeg det. Måske ikke manden, mens hans ræsonering der leder til hans handlinger.
Og langt hen af vejen har jeg også forstået hvad der ligger til grund for hans handlinger. Hvorfor han valgte at foretage handlinger, enhver med et minimum af etisk fornemmelse, instinktivt er klar over er uantageligt.
At forsøge at forstå er hverken at være enig, at forsøge at undskylde eller bortforklare. Ingen af delene er heller tilfældet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Hansen:
“en enlig, yngre mand, der ikke opnår det i samfundet, han opfatter som sin ret.”
Det er en meget tynd forklaring. Det er faktisk slet ikke en forklaring.
Den der med at “det er samfundets skyld” har vist aldrig haft noget på sig? I hvert fald ikke hvis “samfundet” skal forstås som en nations indretning…
Denne kommentar er anbefalet af:
Heinrich,
jeg forstår intet, må jeg indrømme. En sådan handling ligger hinsides min fatteevne.
Jeg opfatter, for nu at gentage mig selv, manden som rablende gal, og dermed uforståelig ud fra almindelig fornuft.
Som alle andre terrorister påførte Oswald samfundet sin egen smerte. Kennedy var blot for hånden.
Peter Hansen,
du har vist en meget vid definition af terrorisme, noget videre end normalt.
Der er dog forskel på 11. september og Oswalds præsidentmord. Det første kalder man normalt terrrorisme, ikke det sidste.
Men hvis du gerne vil kalde alle voldshandlinger for terror eller terrorisme, så dig om det.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hans Jørn Lassen, om det er terrorisme eller ej rager mig langsomt. Motiverne til handlingen, synes jeg, er langt mere interessant og det, der skal hjælpe os til at forebygge i fremtiden.
Nogle, jeg ikke fik medtaget, der også ligner, er skoleskyderne: et psykisk sammenbrud, som forsøgt helet igennem en voldelig handling.
Ja, det er ikke afgørende, men dog noget misvisende, og muligvis forstyrrende for både forståelsen og diskussionen, når man kalder noget for terrorisme, som ikke er terrorisme.
Men snarere, som du skriver, et psykisk sammenbrud.
Jeg mener nok, at forskellene på psykiske sammenbrud og terrorisme kan være relevante.
Hos Breivik er der muligvis tale om en uklar kombination af begge dele.
Lasse Lavrsen stiller spørgsmålet om, hvem ejer forklaringen på Breivik, og det er et ualmindeligt godt spørgsmål.
I den forbindelse er det yderst påfaldende, at langt de fleste af de personer, der forsøger at besvare dette spørgsmål, bevidst ignorerer at Anders Breivik var medlem af Fremskrittspartiet i mere end ti år.
Det er overvejende sandsynligt, at det først og fremmest er gennem det langvarige medlemskab af et fremmedfjendsk parti, at Anders Breivik er blevet radikaliseret og har fået indpodet et fjendebillede, hvor det multikulturelle samfund og islam er de dominerende elementer.
Den banale sandhed er derfor, at Anders Breviks terrorangreb var en helt naturlig konsekvens opkomsten af en af de mest fremherskende ideologier i Skandinavien.
Terrorangrebet i Norge måtte naturligvis ske på et tidspunkt, ligesom det også er sket I Malmø, hvor en højreradikal terrorist ligeledes har skudt stribevis af indvandrere.
i 1990érne dukkede de højrepopulistiske partier op i Skandinavien og de har siden gået deres sejrsgang. Den fremmedfjendske neonationalistiske ideologi er gradvist blevet stueren, og har spredt sig således at vi i dag kan se elementer af ideologien i de fleste politisk partier.
I Danmark kan vi således se, hvordan elementer af Dansk Folkepartis ideologi ikke blot har bredt sig til de borgerlige partier, men også til Socialdemokratiet og SF.
Denne udvikling har med Anders Breiviks terror fået nogle konsekvenser, der så uhyggelige, at de fleste ikke har modet til at se sandheden i øjnene.
Magthaverne i Skandinavien kan dårligt leve med at terrorangrebet på Utøya er en helt naturlig konsekvens af en af de mest fremherskende ideologier i Skandinavien.
Magthaverne kan ikke leve med, at den såkaldte værdikamp uvægerligt vil skabe radikaliserede unge mennesker, der vil være villige til at tage meget radikale midler i brug for at imødegå de alvorlige trusler som politikerne og pressen konstant taler om.
Hvis magthaverne gjorde det, ville de være nød til at erkende deres store medskyld i at unge mennesker bliver radikaliserede, og det er de i sagens natur ikke tilbøjelige til.
For at skjule denne pinlige sandhed har man grebet til et gammelkendt kendt trick, vi især kender fra den tidligere Østblok.
Her var der som bekendt en stærk tradition for at spærre personer der var politisk ubekvemme ind på psykiatriske anstalter.
Man bortforklarede ubehagelige politiske spørrgsmål med psykiatri. Det er præcis det samme der sker i Norge i øjeblikket.
Nordmændene og det norske samfund kan ganske enkelt ikke leve med at terroristen Anders Breivik først og fremmest er produktet af et af de største og mest indflydelsesrige partier i Norge.
Derfor er nordmændene nød til at forsøge at bortforklare den højrepopulistiske terror med meget fantasifulde psykiatriske diagnoser, der er gjort af samme stof, som de diagnoser man i sin tid stillede for dissidenterne i Østblokken.
Hvornår møder vi en dansk journalist der har modet til at skrive sandheden, og se bort fra alle de psykologiske og psykiatriske bortforklaringer?
Hvornår møder vi en dansk journalist som har mod til at bore i Anders Breviks mangeårige medlemskab af i Fremskrittspartiet, og den betydning det nødvendigvis må have haft for udviklingen af hans personlighed og verdensbillede?
Denne kommentar er anbefalet af:
Hanne Cetkin skriver:
“Terrorangrebet i Norge måtte naturligvis ske på et
tidspunkt.”
Det kunne du godt have fortalt politiet noget før, så de kunne have forhindret det.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hans Jørgen Lassen, det er en kednt sag. at politiet i almindelighed og efterretningstjenesterne i særdeleshed er blinde på det højre øje.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hann Cetkin,
kan du sige, om der er også er noget tilsvarende som Utøya-massakren på vej i Danmark? For så må man jo tage sine forholdsregler.
Hans Jørgen Lassen jeg kan fortælle dig at der inde for de seneste to år er begået massemord i Norge, Sverige og Tyskland med udgangspunkt i højreekstremsitisk ideologi.
Mærkelig nok er der indtil videre ingen journalister, politikere eller efterretningstjenster der har overvejet om der måske var tale om et mønster og om man skulle forsøge at lede efte nogle fælles årsagssammenhænge.
Jeg kan forsikre dig for, at dette ikke ville have været tilfældet, hvis terroristerne havde været radikale muslimer eller yderligtgående vensterorienterede bevægelser.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hanne Cetkin,
det er meget nemt, som du gør, at komme bagefter, post festum, og sige, at denne massakre i Norge måtte komme. Det er en gratis omgang.
Hvis du havde forudsagt massakren inden, så havde jeg taget kasketten af, og jeg havde beholdt den af, hvis du tilmed havde underrettet rette vedkommende og forhindret den.
At det norske politi, hvis kvaliteter jeg intet kender til (jeg har kun mødt et par eksemplarer ved færgen i Oslo og på strøget i samme by), ikke fik nys om Breiviks planer, kan måske skyldes, at han netop arbejdede alene og ikke indgik i et miljø mistænkt og under observation for terrorplaner.
Der var ingen, der kunne lade afslørende bemærkninger falde, røbe sig over et antal bajere, komme med betroelser til kæresten eller lignende.
Men jeg kan forstå, at du mener, politiet bevidst har lukket øjnene (i hvert fald det højre) i denne forbindelse?
Hans Jørgen Lassen:
»Det er meget nemt, som du gør, at komme bagefter, post festum, og sige, at denne massakre i Norge måtte komme«
Nej Hans Jørgen Lassen det er faktisk ikke nemt. Det er derimod meget svært.
For at kunne forstå, at massakren i Norge nødvendigvis måtte komme, er man nemlig nød til at kunne se bag om den officielle propaganda og alt det psykiatriske sludder alle medier og politikere som et røgslør har lagt ud over terrorangrebet i Norge.
Det er lettere sagt end gjort. Her rækker det ganske enkelt ikke med charme selvtillid og lækkert hår. Der skal mere til.
Til gengæld er det uhyre nemt at efterplapre magthavernes fantasifulde søforklaringer. Det er i sandhed en gratis omgang.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hallo alle sammen.
Hvad mener I, om opsætningen af Breiviks manifest som teaterstykke?
Trænger vi ikke til større åbenhed og mulighed for at stille spørgsmål til og diskutere, hvor megen indflydelse fremmedfjendske og racistiske bevægelser har og længe har haft?
Skal der blive ved med at lægges låg på uhyrlighederne?
Det her er ikke kun et problem for Norge - men for os alle - også DK.
Denne kommentar er anbefalet af:
DF’s platte retorik er mestendels henvendt til pøbelen, og spiller på frygt og vrangforestillinger.
Bag facaden af plathed og debil afstumpethed, befinder sig også et fåtal af opvakte personer der har tænkt betragteligt dybere over tingere. De fleste er formodentligt vildfarne på måder der minder om nordmandens.
Forskellen er, at de øvrige trods egoer højere end Twin Towers, er flokdyr.
Heinrich skriver:
“DF’s platte retorik er mestendels henvendt til pøbelen…”
Nå, så er det sgu nok derfor, jeg aldrig har hørt efter.
Glistrup, i sin tid, han var sgu sjov. Og så vidste han for øvrigt, hvad han snakkede om, når han kritiserede skattesystemet. Han var en særdeles dygtig jurist, lidt for dygtig, mente Højesteret, og med en vis berettigelse.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det bliver interessant at iagttage hvor mange år der vil gå, før magthaverne bliver tvunget til at vedkende sig deres medskyld i den højrepopulistiske terrorisme..
Ord fører som bekendt til handling, og det er logisk at et helt årtis dæmonisering af indvandrere og muslimer på et tidspunkt vil give sig udslag i vold og terrorisme.
Anders Breivik sidder i fængslet, men de åndelige brandstiftere sidder lunt og trygt i deres nålestribede jakkesæt i normdændenes parlament og giver den gas i rollen som stuerene politikere.
Denne kommentar er anbefalet af:
Glistrup var en blændende begavelse på mange måder. Indtil han begyndte at rable om muhammedanere…
Ja, stakkels Glistrup var vel på mange måder 40-50 år forud for sin tid og det kan nok drive enhver til vanvid!?
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er formodentlig blot et spørgsmål om tid før den norske befolkning kræver at få en ordentlig forklaring på terrorangrebet.
Det er ikke sandsynligt at man kan blive ved med at bortforklare problemerne med psykiatrisk tågesnak.
De fleste nordmænd ved formodentlig godt inderst inde, at den højreekstremistiske terror i landet hænger nøje sammen med den “værdikamp”, der har fundet sted i Skandinavien de seneste 10 - 15 år.
Lad os håbe, at nordmændene ikke mindst deres statsminister vil holde op med at stikke hovedet i busken, og i stedet begynder at gøre op med den råddenskab og racisme der præger det politiske system og demokratiet i Norge.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, det rablede desværre for Glistrup.
En skam, der aldrig kom noget frugtbart ud af hans indsigt i og kritik af skattesystemet.
Hanne Cetkins indsigt i de norske sjæle, i det allerinderste, det dybeste dybe af disse sjæle, er dybt imponerende, ja, ligefrem skræmmende:
“De fleste nordmænd ved formodentlig godt inderst inde …”
Hun ved også, hun, der ved så meget om Norge og de norske, at der er et ultimativt krav fra befolkningen lige på trapperne:
“Det er formodentlig blot et spørgsmål om tid før den norske befolkning kræver at få en ordentlig forklaring på terrorangrebet.”
Hvor har hun dog al denne indsigt og viden fra?
Undskyld Hans Jørgen Lassen hvad er egentlig pointenog budskabet i forbindelse med din sidste kommentar?
For mig forekommer det som et fuldstændigt tomt og indgoldsløst udsagn hvor du blot citerer noget jeg har skrevet.
Hvorfor gør du det?
Denne kommentar er anbefalet af:
I tilfældet Breivik kunne man godt spekulere på hans inspirationskilde til at begå terrorangrebet på den måde det faktisk blev udført.
Filmen “NOKAS” handler om en norsk røver-bande som den 5 april 2004 forsøgte et stort kup mod et pengelager i Stavanger.
Interessant er det om Breivik så den film i høsten 2010, hvor den blev vist i Biografen i Norge.
NOKAS er en fantastisk film der glimrende blander dokumentaren med fiktionen men som akkurat beskiver tidsskemaet og den virkelige begivenhed på bekostning af fiktionen,
Altså en drama-dokumentar men med store filmiske kvaliteter.
Men også en film der viser hvordan man kan tage magten over en hel by og dens politistationen med få midler som en brændende lastbil som blokerer udrykningen. ( Handlingslammelse ligesom efter bomben i Oslo )
Men også hvordan en politiklædt terrorist kan skyde på alle dem han kan komme i nærheden af ( som på Utøya) på grund af den brændende Lastbil / (bomben i Oslo) der hæmmede det norske Politis bevægelser.
Især filmens nøjagtige beskrivelse af det i situationen komplet ineffektive norske politi kan have givet Breivik en ide om, at hans terrordrømme med lethed kunne udføres.
Hvilket viste sig at passe. Desværre.
“NOKAS” kan bl.a ses i fuld længde på YouTube.
Når Breivik således kan siges at have fået plottet til sin terrorhandling serveret på et sølvfad fra filmen NOKAS er vel blot at mene, at Breivik er en problematiseret person fuld af vrangforestillinger om alle andre i omgivelserne
Men I dette adskiller Breivik sig ikke fra alle andre således fikserede personer som f. eks ikke kan udstå sorte eller jøder.
Verden er fuld af personer med vrangforestillinger om personer fra andre racer eller religioner med mere.
Bliver det helt småt med objekter at hade ude i verden kan man jo altid problematisere naboen eller svenskerne.
Min påstand bliver derfor, at Breivik ikke er meget mere mærkelig end en enhver ung person som tror at meningen med livet er at blive soldat og tage i krig på grund af (viser det sig oftest ) deciderede løgne udslynget af politikere om “fjenden”.
Når småfolk polariseres i meningsløst had på begge sider af fronten skabes personer som Breivik.
De fleste mennesker lader heldigvis være med at handle på deres had - men Breivik handlede.
Man kan så spørge om Breivik fik hjælp eller motivation udefra til sin terroraktion.
(Hvorledes finder man f. eks på at slå unge smukke mennesker ihjel ?!?!?)
Det har været nævnt, at Breivik har haft kontakt med noget frimureri eller lignende i London og på Malta hvilket kunne være godt spor til at forstå Breiviks motivation, men som forventeligt; dog desværre et spor der ser ud til at blive overset.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kaspar Olsen:
“Verden er fuld af personer med vrangforestillinger om personer fra andre racer eller religioner med mere.”
Det har Kaspar Olsen fuldstændig ret i.
Problemet i Norge og Danmark og andre lande er, at disse personer med vrangforestillinger om personer fra andre racer og religioner i betydeligt omfang er repræsenteret i vores parlamenter og i vores massemedier, hvorfra de spreder deres vrangforestillinger til resten af befolkningen.
Hvis politikerne og medierne længe nok bliver ved med at tale om truslen fra det multikulturelle samfund er det kun et spørgsmål om tid før radikaliserede unge tager sagen i egen hånd og forsøger at løse “problemet” med særdeles håndfaste midler.
De højreradikale terrorister i Norge, Sverige og Tyskland er ikke udtryk for at der i disse lande er opstået et enormt psykiatrisk problem med at ungdommen lige pludselig og af uforklarlige grunde er blevet paranoid skizofren og farlig.
Den højreradikale terrorisme er naturligvis et udslag af den politiske udvikling og ikke et produkt af ungdommens aktuelle mentale sundhedstilstand.
Denne kommentar er anbefalet af:
Og i Danmark må vi ‘af hensyn til ofrene’ ikke beskæftige os med Breivik, undtagen hvis vi gør det ved kraftigt at bedyre at det ‘sandelig er noget skrækkeligt noget’ - mere må vi helst ikke sige …
Rationalet er lysende klart, men jeg tror faktisk ikke at så mange af dem der forarges er klar over hvor lysende klart det er (nej nej, ikke Breiviks rationale - rationalet bag fortrængningen).
Til Hans Jørgen Lassen; lige så snart du begynder at angribe Hanne Cetkins person har du tabt, det betyder at du egentlig ikke ved hvad du vil sige. At du har stemninger og uforløste holdninger som du ikke ved hvordan du skal formulere. I den situation er det bedst at tænke sig om i stedet for at gå ad hominem - for sæt nu dine meninger og holdninger vitterligt ER værd og høre og kan uddybe bl. a. min og Hannes forståelse?
Denne kommentar er anbefalet af:
Bravo Hanne Cetkin
Kan det tænkes at Breivik, slet og ret var udløseren for en dyberlæggende frustration i samfundet og at hvis det ikke havde været ham, var det blevet en anden?
Eller formuleret på en anden måde; at han blev en slags kollektiv overtryksventil?
Vi gør jo selv noget tilsvarende, når forholdet til den muslimske verden bliver for anspændt, vi drager i krig og besætter deres lande.
Forskelden er til at få øje på, det ene er en kollektiv beslutning, vedtaget i FN mm og ofte retfærdiggjort, med argumenter om masseødelæggelsesvåben, kvinde undertrykkelse og udemokratiske metoder mm.
Breivik’ er ‘en mands beslutning.
Men er begge ikke funderet i det samme punkt, et overspændt forhold?
Det mener jeg det er og tror også at der vil komme flere, situationer hvor enkelt personer og mindre grupperinger, vil påtage sig ligende opgaver. hvor udemokratisk og voldsomme de end syntes at være.
Og mener at kontrol og styring, blot vil sætte disse spændingstilstande yderlig under tryk og vil forøge den voldsomhed hvormed de senere kommer til udtryk.
Konflikten i Nordirland er et glimrende eksempel, på konflikter, der blev sat under kontrol og styringstryk og kom til udtryk som bomber og tærer.
Jugoslavien, med Tito som holdt konflikterne under log og de grusomheder der efterfølgende udspillede sig.
Alle har de det til fældes, at de underlægende spændingstilstande ikke kunne komme til udtryk og blive bearbejdet og forsvandt derfor ud i skyggeland og derfra vendte de så tilbage til samfundene som en dæmoniseret udgave af den frustration de oprindeligt var.
I lighed med undertrygt kærlighed som bliver til had, når den bliver undertrygt for længe og begynder at rådne.
Jeg mener, at det er meget væsenlige overvejelser at gøre sig og væsenlig vigtiger end en diagnose på Breivik, som for mig at se “kun” er symptomet, på noget lang dyberlæggende.
Hanne Cetkin skriver:
“Ord fører som bekendt til handling”
Uenigheden i diskussionen beror nok i høj grad på, om man er enig i det udsagn eller ej.
Jeg kan ikke vurdere, om manden er et produkt af sin tid forstået som legemliggørelsen af en fremherskende højreorienteret ideologi, som fortsat ikke mener at kunne opnå sine politiske mål alene gennem den parlamentariske, demokratiske styreform, eller om manden er paranoid skizofren som følge af seksuelle krænkelser i barndommen og en ulykkelig ungdom.
Men jeg mener, der er forskel på 1) de offentligt kendte personer og deres anonyme internet-sympatisører, som rent faktisk har forudset Breiviks handling ved at påstå, at befolkningen måtte gøre modstand mod multikulturalismen på et eller anden tidspunkt, og som måske endda har tilskyndet til dette opgør og 2) Breivik, som handler i overensstemmelse med denne verdensopfattelse.
Som Johannes Lang siger i artiklen, er mennesker både det de gør, og det, de tænker. Med andre ord er der forskel på Breivik og alle andre nuværende og tidligere medlemmer af det norske Fremmskritsparti. Ord fører ikke (direkte) til handling. Voldelige handlinger er alt andet lige værre end voldelige ord.
Hvorvidt ord fører til handling har dog ikke betydning for, om der i tilfældet Breivik er tale om terror. Det har derimod spørgsmålet om hans evt. sindssyge. For hans handlinger kan begrundes ud fra en politisk ideologi (islamhad/racisme), der betragter muslimsk indvandring som en reel trussel mod den vestlige verdens eksistens såvel kulturelt som økonomisk og magtmæssigt. Selv om denne påståede trussel på ingen måde er militært tilstede i Europa, betragter denne ideologi truslen som noget, der bør gribes ind over for. Kun hvis Breivik er gennemført sindssyg, og at hans handling alene var udløsning for den ophobede vrede i hans personlighedsforstyrrede sind, kan den ikke betragtes som tilknyttet denne politiske ideoligi, og dermed heller ikke som terror.
Jens Bruus,
den slags “overtryk” opstår ikke af sig. De opstår som følge af andres handlinger. Enten negativt (frustration over hvad der ikke sker, hvad der undertrykkes, …) eller positivt (hvad der skabes frygtsomhed for).
Krigsførelse er udtryk for et politisk valg. En ekstrem handling, der forudsætter systematisk opbygning af frygtsomhed og afsky rettet med det der siden skal bekriges.
Breivik ekstreme handling var politisk. En handling der nok var udtryk for grundlæggende frustration, men som var en iskold og kynisk kalkule om en forventet nytte der mentes at kunne begrunde fravalget af ikke at foretage handlingen. At ikke-handlen ville være endnu mere grusomt (på sigt).
Kan vi ikke slippe for billeder af idioten. Jeg føler mig syg hvergang jeg ser ovenstående billede.
Heinrich kalder Breiviks massakre for
“en iskold og kynisk kalkule”
Tjah, hvis det er rigtigt (hvad man kan betvivle), så er Breivik ikke ret god til at kalkulere. Ja, han må rent ud sagt være torskedum, hvis han troede, at denne massakre kunne ændre noget som helst politisk, og vel at mærke i den retning, som han ønskede.
Så dum, at han må karakteriseres som utilregnelig og gal.
Enhver nogenlunde normal person kan sige sig selv, at Norge ændrer ikke indvandringspolitik, fordi 69 unge mennesker (plus det løse) bliver myrdet.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Heinrich R. Jørgensen
Nej, jeg tror heller ikke at kollektive overtryk sker af sig selv, men jeg tror at de bliver til overtryk fordi de ikke kan få et naturligt afløb.
Og at det svageste led i kæden bliver den eller dem som giver det et udtryk og med det mener jeg at Breivik “kun” er et symptom og at overtrykket stadig er tilstede og at der kommer mere af samme uhyggelige kareter.
Så der skal set fra mit perspektiv, sættes ind på mindst 3 områder.
1, snakken om Breivik som person skal stoppes.
2,der skal findes acceptable måder til overtryk håndtering.
3, årsagerne til overtrykket skal belyses og reduceres.
Hvad er det for et “overtryk”, I snakker om?
Er det en fiktion, noget, I selv har opfundet, eller noget, der virkelig eksisterer i Norge?
Jeg har ikke selv på mine rejser til Norge observeret noget overtryk. Ja, sidste gang, en måneds tid efter massakren, var der oversvømmelse, men det er jo noget lidt andet.
Indre spændinger i samfundet, modsætningsforhold og interesse forskelligheder, opbygger over tid overtyk og hvis de ikke finder et naturligt og acceptabelt afløb, bliver de forvist til skyggen og dæmoniseres og kommer til udtryk som uhyrligheder.
I lighed med lænkehunden, som aldrig får afløb for sine sunde drifter ved at løbe rundt, og bliver bidsk
Det samme sker for menesker og for samfund.
Jeg gentager gerne spørgsmålet:
Er det der “overtryk” en fiktion, noget, I selv har opfundet, eller noget, der virkelig eksisterer i Norge anno 2011/2012?
@Hans Jørgen Lassen
Som jeg ser det er det noget der sker overalt og for mig er det i højeste grad virkeligt, både i Norge og her i Danmark.
Men hvis du efterlyser forskningsresultater på området må jeg melde pas.
Og har selv intet behov for forskning på området for at se spændingerne i samfundene.
Ok, det er altså en ren fiktion, egen fri opfindelse, uden bund i virkeligheden.
Så det der overtryk, var blot en tanke, en fantasi, der ikke bygger på realiteter.