Da direktør for Institut for Menneskerettigheder mandag sendte en redegørelse til udviklingsminister Christian Friis Bach (R) om det omfattende regnskabsrod på instituttet, konstaterede han, at redegørelsen kunne »tjene som en passende markering af, at oprydningsarbejdet er afsluttet.« Men sådan ser rigsrevisor Henrik Otbo ikke på sagen. Han har gennem flere måneder fulgt arbejdet med at rydde op efter instituttets kreative bogføring for over 3 millioner kr., og selv om den direkte fusk antagelig er blevet stoppet i 2008, har instituttet fortsat ganske alvorlig rod i økonomien.
»Sagen er bestemt ikke afsluttet,« fastslår Henrik Otbo. »Det, der ligger lige for nu, er at få smøget ærmerne op, og få problemerne afklaret og afstemt.«
— Har du noget indtryk af, hvor lang tid det tager?
»Det håber jeg meget, at instituttet prioriterer som det allerhøjeste. Så jeg ved ikke på stående fod, hvor længe det tager. Men det skal have højeste prioritet«
—Mangler der meget at blive ryddet op i, for læser man Jonas Christoffersens rapport, får man det indtryk, at oprydningsarbejdet er afsluttet?
»Det er vores vurdering, at der nu udestår et arbejde, som altså ikke lige er gjort på en eftermiddag. Sådan så vi på et tidspunkt forhåbentlig kan komme frem til en vurdering af, at nu er regnskabsarbejdet på instituttet endelig på plads.«
Godt at I ringer
—Men er der stadig problemer med regnskaberne den dag i dag?
»Vi har gennem en lang periode ikke været tilfredse med regnskabsprocedurer, afstemninger og projektstyring i instituttet.«
—Også efter 2008?
»Også efter 2008, ja. Nu er tiden kommet til, at det skal på plads. Og nu afventer vi instituttet og har et samarbejde med dem. De skal få det arbejde gjort nu.«
— Er I utilfredse med, at man kan få det indtryk fra Jonas Christoffersens rapport, at I ikke har en finger at sætte på oprydningsarbejdet?
»Jo, og jeg glæder mig over, at du har ringet til mig, så jeg fik lejlighed til at sige det til dig. At det, der udestår nu, er, at instituttet skal have håndteret de regnskabsmæssige problemer, der er.«
Direktør for IMR Jonas Christoffersen medgiver, at han har videregivet forkerte oplysninger, da han oplyste, at oprydningen i instituttets økonomi nu er afsluttet.
»Jeg forstod det sådan, at der var ryddet færdig op i de projekter, hvor tab har været skubbet rundt. Men jeg må konstatere, at Rigsrevisionens rapport endnu ikke foreligger. Det har ikke været min hensigt at foregribe begivenhedernes gang, men give udtryk for, hvordan jeg havde opfattet dem,« siger Jonas Christoffersen.
— Rigsrevisor siger, at han fortsat er utilfreds med regnskaberne?
»Det forstår jeg godt. Vi har, som det også fremgår af vores redegørelse, arbejdet meget intensivt med at forbedre vores interne økonomistyring. Og det var i den forbindelse, at vi nåede ud i krogene og opdagede det her (sagen om direkte fusk, red.).«
Institut for Menneskerettigheder (IMR) har i samarbejde med revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers afdækket et omfattende regnskabsrod i IMR’s regnskaber fra 1997-2008.
Der er skjult tab for i alt 3,2 millioner kroner. Der er ikke tale om svindel med personlig vinding for øje, men fordi tab på projekter er blevet skjult i de relevante regnskabsår, har IMR’s regnskaber været misvisende.
I to rapporter fra sidste weekend, har institutdirektør Jonas Christoffersen over for ministeren forsikret, at oprydningsarbejdet var afsluttet. Det er ifølge rigsrevisor langtfra tilfældet.
Sagen har fået udviklingsminister Christian Friis Bach til at sætte behandlingen af bevillingen til IMR’s udviklingsprojekter i bero.
Venstre og Dansk Folkeparti kræver nu, at udviklingsministeren sløjfer en ekstrabevilling på 10 mio. kr. til IMR, som SRSF-regeringen og Enhedslisten vedtog i efteråret.
Kommentarer
Jammen så skal hammeren falde - ikke over instituttets virke, men over de folk, der har forsøgt at fifle.
Lad os få folk ind på stolene, som man kan have tillid til. Instituttets arbejde er alt for vigtigt til at varetages af administrative fjolser med anløben moral.
Denne kommentar er anbefalet af:
I Sagen Kort står der:
“Der er skjult tab for i alt 3,2 millioner kroner. Der er ikke tale om svindel med personlig vinding for øje, men fordi tab på projekter er blevet skjult i de relevante regnskabsår”
Vil det sige, at IMR kører projekter, der burde give overskud, isåfald hvilke? Eller drejer det sig bare om dårlig budgetstyring, hvor udgifter var højere end budgeteret? Har det noget med overfakturering at gøre? Jeg er bare nysgerrig …
Denne kommentar er anbefalet af:
jeg ville også gerne vide hvordan direktøren kan komme i en så vildfaren opfattelse? Holder havn sig ikke orienteret eller misinformeres han bevidst? Hvem er skyld i denne alvorlige misforståelse og skal denne person fortsat være ansat?
Måske skulle Jonas Christoffersen pålægge sig selv tavshedspligt :-).
Selvom Institut for Menneskerettigheder ofte agerer som SF’s juridiske falanks, så synes der ikke at være meget kød på denne sag.
Er der ikke ved at være på tide, at offentligheden (skatteyderne) får at vide, hvad sagen drejer sig om. Foreløbig ved vi kun, at der er “fiflet” med 3,2 mill. kr.
Hvad sker der. Hvor er journalisterne ????
.. som jeg ser på dette såkaldte Institut for Menneskerettigheder som blev stiftet i 2002 under Anders Fogh, at så er det blevet oprettet under modsatte forudsætninger, at det skulle trække sager i langdrag og at komme med rapporter og konklusioner som støttede politisk op om den daværende regerings politik og at det har absolut så lidt med menneskerettigheder at gøre som overhovet muligt, at deres konklusioner var farvet politisk favorable for alle mulige tiltag netop på kant med disse rettigheder, som den tidligere regering ønskede blåstemplet som en “lovlig” praksis,.. men så igen er det meget muligt at min opfattelse ikke stemmer overens med dens funktion.