Helle Thorning-Schmidt er den første statsminister med langt hår, neglelak og håndtaske. Hun har ikke særligt ofte bukser på, hvilket Løkke, Fogh, Nyrup, Schlüter og Jørgensen iførte sig hver dag. Hun ser anderledes ud, og man har aldrig set en som hende være statsminister.
Den kvindelige leder har ikke været i spil så længe. Godt nok leder Thorning-Schmidt nu regeringen, og Vestager og Schmidt-Nielsen er med på fløjen, mens Kjærsgaard og Espersen regerer i kulissen. Uden for Christiansborg finder man også kvinder i toppen. De er ikke mange, men der er bureaukraten Marie Rørbye Rønn i DR, mens den erfarne Lisbeth Knudsen bestyrer en anden del af medieverdenen, nemlig i Det Berlingske Officin. I det mere traditionelle erhvervsliv forlod Stine Bosse som den eneste kvindelige topleder Tryg for et år siden for så at vende tilbage i triumf og næsten dagligt i de forløbne uger at få tildelt nye bestyrelsesposter. Lise Kingo er leder i Novo Nordisk, og Bodil Nyboe Andersen stod engang i spidsen for Nationalbanken, ligesom Allis Helleland sad i direktørstolen på Statens Museum for Kunst.
De er eksempler på kvindelige ledere, men de er langtfra normen. I det private erhvervsliv er under 10 procent af topcheferne kvinder, mens det i det offentlige er omkring hver femte topchefstilling i enten stat, regioner og kommuner, der er besat med en kvinde. På mellemlederniveau i det offentlige kommer man tættest på en kønsligestilling i lederstillinger, fordi det nu er 45 procent af lederne, der er kvinder. Det bliver oftere og oftere almindeligt, at en leder kan være kvinde, men det mest almindelige er fortsat, at det er en mand. Man ville aldrig tale om en ’mandlig leder’, men blot en leder. Mens man altid sætter ordet ’kvindelig’ ind foran leder for at fremhæve, når det er en kvinde, der har ledelsesposten, vurderer Dorthe Staunæs, der er lektor ved DPU og leder for forskningsprogrammet Organisering og Læring på DPU. Hun har forsket i kønsforskelle i ledelse.
»Når vi taler om ledere, så taler vi om mænd, og vi forventer ikke, at en kvinde kan være leder og kvinde samtidig. Når en kvinde træder ind i et rum bliver hun ikke naturligt opfattet som både kvinde og leder,« siger Dorthe Staunæs.
I det øjeblik, forventningen om kvinden møder forventningen om en leder, som traditionelt ellers er mand, kortslutter opfattelsen af den kvindelige leder. Det får konsekvenser. Thorning-Schmidt bliver beskrevet som følelseskold, arrogant og en isdronning. Hun kan ikke både være moderlig og magtfuld. Empatisk og styrende.
»Kvinderne kan have så travlt med at få kønsetiketten af sig, at de fremstår som det modsatte af den traditionelle kvinderolle. De bliver en karikatur på den mandlige leder, og kvindeligheden forsvinder næsten,« siger Dorthe Staunæs.
Helle Thorning-Schmidt viser sig ikke så ofte mere med løst hår, ligesom hendes jakke til nytårstalen var blå, firkantet og ikke fremhævede nogle kvindelige kurver. Hun er topleder. Hun er ved at ligne en statsmand.
Thorning-Schmidts image som følelseskold står i modsætning til den anden stereotype ide om den kvindelige leder som følelsesfuld. Ifølge den historie er kvindelige ledere mere moderlige, pligtopfyldende og tilbageholdende end mandlige ledere. Ligesom de opfatter sig selv som ’mere menneskeorienterede’, som det hedder i en analyse fra Nykredit. Forestillingen om den kvindelige leder som mere empatisk end den mandlige lever i bedste velgående blandt ledelseskonsulenter.
»Kvinder er mere kommunikerende, der er flere ord. Mænd er af færre ord, men rammer måske mere præcist. Kvinder er generelt mere involverende og proces-orienterede, mens mænd har et fokus på resultatet og målet og kommer hurtigt derhen. Kvinder kan virke mere usikre, mens mænd ofte udviser mere handlekraft,« lyder Susanne Teglkamps dom over forskelle på de to køns formåen i lederstillinger. Hun har været ledelseskonsulent i ti år og har en fortid som kommunaldirektør og er desuden den eneste aktive kvindelige oberstløjtnant af reserven i Danmark.
Hun ønsker ikke at sætte folk i bås, men ser en tydelig forskel på kønnene efter 30 år i en verden af ledere.
Koderne for ledelse er i høj grad etableret af mænd, og dermed kommer kvinderne til at virke mere kvindelige, når de indgår i primært mandsopbyggede institutioner, mener Lone Schilling Andersen, der er seniorkonsulent i ledelseskonsulentvirksomheden Kjerulf & Partnere, men der er også forskel på mænd og kvinders ledelse.
»Kvinder er mere bevidste om de emotionelle elementer ved ledelse. De har lov til at vise følelser og er generelt mere fokuserede på samspillet mellem mennesker,« siger Lone Schilling Andersen.
Også hos interesseorganisationen Lederne har man den opfattelse, at kvinder leder på en anden måde end mænd.
»Kvindens ledelsesstil er kendetegnet ved, at kvinder er bedre til omsorg, forståelse og empati. Det er det, der gør dem til andre ledertyper end mænd. Kvinder står ofte også for omsorgen derhjemme, og det kan være, det er det, der får dem til at leve sig ind i de dele af lederrollen også,« siger Vibeke Skytte, der er direktør for Ledernes 100.000 medlemmer, hvoraf hver fjerde er kvinde.
Problemet med opfattelsen af kvindelige ledere som følsomme er, at det opfattes som det modsatte af handlekraftig og saglig. Det er nemlig ikke følelser og empati, der giver kvinder anerkendelse og får dem til at fremstå som professionelle ledere, vurderer Jo Krøjer. Hun er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC og har undersøgt opfattelsen af det kvindelige i forbindelse med ledelse.
»Det, som traditionelt opfattes som kvindeligt, har vanskeligt ved at kvalificere sig som faglighed og en fordel i ledelse. Kvindelighed står på nogle arbejdspladser som det modsatte af kompetent. Så når kvinder er moderlige, pligtopfyldende eller tilbageholdende, så opfattes det, som om at de er mindre lederegnede,« siger hun.
Derfor kommer man næppe til at se Helle Thorning-Schmidt slå på sin moderlighed eller sin pligtopfyldenhed, men i stedet sin stålsathed og målrettethed. Faren er at blive kaldt f.eks. en skolepige, hvilket tidligere kvindelige politiske kolleger er blevet kaldt.
I den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI sidder Camilla Rosengaard og Jens Marcussen. Hun i en blå stol, han i en rød. Hun er antropolog og arbejder i afdelingen Evaluering, Kommunikation og Organisering. Han er bygningsingeniør og ansat i afdelingen Store Broer. De har begge haft kvindelige og mandlige chefer. For dem handler det ikke om mand eller kvinde, følelseskold eller følelsesladet.
»Der var ikke noget feminint, der skinnede igennem ved min kvindelige leder. Hun var meget struktureret og målrettet og havde et højt fagligt niveau. Jeg kan ikke sige, at det er anderledes at have en kvindelig chef, men det var anderledes, at der var 3 kvinder ud af projektgruppen på 12-15 personer. Det blødte stemningen op og gav en mere positiv hverdag,« siger Jens Marcussen.
»Hele virksomheden er målorienteret, fordi ellers overlever vi ikke. Hvis man ikke er målorienteret, så bliver man ikke leder. Uanset om man er kvinde eller mand,« siger Camilla Rosengaard.
Kvindelige ledere i de øverste funktioner er dog stadig et særsyn i den rådgivende ingeniørvirksomhed.
»Der bliver lagt mærke til det, fordi det går imod vanen,« siger Jens Marcussen.
»Når der bliver udnævnt en kvinde, er det et utraditionelt valg, og så er det noget, hele organisationen taler om,« siger Camilla Rosengaard.
Ligesom hele nationen taler om Helle Thorning-Schmidt. Den kvindelige leder.
• Den biologiske kode. Den første, der får ’revival’ i 00’erne: Ledelse er primært en maskulin funktion, der ligger naturligt i forhold til mandens genetik og biokemi.
• Eksklusionskoden. Dukker op med den klassiske feminisme i 70’erne: Ledelse kan være kønsbetinget; kvinders historiske erfaring som outsidere giver en særlig erfarings-base og en bredere tilgang til organisation, personale og samfund.
• Nyttekoden. Kommer frem i 80’erne som en cost-benefit-analyse af ledelse: Ledelse er kønsbetinget; kvinder og mænd leder forskelligt.
• Talentkoden. Opstår i 90’erne – vil væk fra kvindefokus: Ledelse er køns-neutral; et iboende talent, en tillært kompetence og opsamlet erfaring hos det enkelte individ.
• Frihedskoden. Fra 00’erne – popu-lært beskrevet som blå feminisme: Ledelse er individbetinget, men to-net af den kønsidentitet, manden og kvinden vælger i deres kønsprojekt.
Kilde: Betina Rennison: ’Knæk kønnets koder – kvinder i ledelse’. Udkommer 8.3.
Kommentarer
Jeg synes ikke, at statsministeren fremstår som følelseskold, blot velovervejet, hvad man forhåbentlig forventer af hvem som helst i den position.
Denne kommentar er anbefalet af:
Der er naturlige ledere, og unaturlige.
De første er dem man har tillid til, fordi man forstår at deres motiver handler om fællesskabets bedste. Det er dem, der ikke anvender fornedrelse, trusler og vildledning, for at gennemtrumfe deres vilje overfor andre.
De andre er blot lede. F.eks. sergeanter af den type, der synes at have sadisme som deres fremmeste kvalitet, eller andre personer med psykopatiske karaktertræk.
Den dualitet kan man selvfølgelig godt til skrive køn. Den ene måde er køn, og den anden er uskøn. Hvis det drejer sig om “køn”, er det kønnet i hovedet der betyder noget, og ikke genitalierne.
Denne kommentar er anbefalet af:
Holddaop for en masse fordomme om køn der stadig findes i verden…
Der var da også ret meget forskel på AFR’s ledelsesstil og på LLR’s stil og personlighed og de var oven i købet udklækket i den samme blå kasse. Men derfor kan man da ikke kalde den ene kønnere end den anden.
Jeg fatter ikke, at folks køn stadig spiller så stor en rolle i manges bevidsthed. jeg synes vist nærmest det er lidt lummert.
Denne kommentar er anbefalet af:
Glemte at sige om den anden type, at grunden til at de erklæres for at være ledere er, at nogle har tildelt dem den rolle, og dermed påtvunget nogen en formynder.
Alternativt at vedkommende har rollen i kraft af sin evne til at dominere. Anti-feministen, den patriarkalske almægtige autoritet, som regerer i kraft af frygt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lise Lotte Rahbek:
“Jeg fatter ikke, at folks køn stadig spiller så stor en rolle i manges bevidsthed.”
Gid kønnet netop spillede en rolle dér. I bevidstheden ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Alle disse typer og dikotomier, holder de egentligt når det kommer til nøjere efterprøvelse? Næppe.
Men der er penge og stive stakke af småborgerlig tidsfordriv i at skrive og læse lortet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Heinrich - heh. :-)
Du har ret. Man tager en form (en præfabrikeret leder-form) og propper en person ned i, og ser hvordan vedkommenden fylder formen ud. Det ville være hensigtsmæssigt og/eller spændende somme tider at se den anden vej rundt.
Peter
Ja. Nogle af os har en tendens til at plumpe i den grøft..
Denne kommentar er anbefalet af:
“…Mens man altid sætter ordet ’kvindelig’ ind foran leder for at fremhæve, når det er en kvinde, der har ledelsesposten, vurderer Dorthe Staunæs, der er lektor ved DPU og leder for forskningsprogrammet Organisering og Læring på DPU…”
Magen til sproglig dissonans i f.m. mytekolportering skal man vist til tabloidpressen for at finde.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er virkelig et interessant emne. Og inden jeg fordømmes for det ene eller andet, så lad mig lige lægge ud med at sige at jeg ikke mener hverken en mand eller kvindes kvalifikationer skal dømmes udfra kønnet eller udseendet.
Når det sagt så vil jeg gerne tillade mig at sige at det her om noget udtrykker det problem ligestilling har haft i blandt andet DK. Der har været en stræben de sidste mange år for kvinden at opnå den status som manden har berøvet hende for i flere århundreder.
Problemet er i hendes iver så opdagede hun ikke (ikke alle men mange) at det hun i virkeligheden gjorde var endnu engang at give efter og underlægge sig mandens verden. Så for at bevise at kvinden også havde en plads i bestyrelseslokalerne (stadig kun 10%) så endte hun med at skulle opføre sig som en mand, klæde sig som en mand ja og håret skulle endda være kort, fordi hun skulle ihvertfald ikke udstilles som en der fået den stilling grundet hendes udseende.
Men i realiteten endte hun med at blive en “mand” og så har hun jo ikke ændret noget på den mandsdominerede verden hun påbegyndte kampen imod. Tværtimod stadfæstede hun blot at det hele skal foregå på mandens præmisser.
Og det er da en interessant diskussion og sørgelig udvikling for det der skulle være en kamp mod undertrykkelse af kvinden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Glem ikke at der også findes “Den italienske type” der hvis skibet forliser, straks springer overbord og erklærer sig uskyldig.!
Denne kommentar er anbefalet af:
“Ligesom hele nationen taler om Helle Thorning-Schmidt. Den kvindelige leder.”
Det kan jeg ikke genkende fra samtaler med mænd, men jeg kan tydelidt genkende det fra kvinde samtaler og kvindelige udtalelser i pressen.
Og hvad resten af teksten angår, må jeg for størsteparten vedkommende melde pas, det er ikke noget jeg genkender fra samtaler med mænd, men jeg kan tydeligt genkende det kvindegruppen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Og hvis man skal fortsætte så har netop stadfæstelsen af at det hele skal foregår på mandens præmisse (dvs. indenfor den verden som mændene har skabt her i DK), Medført alvorlig komplekser for mange piger og kvinder. Nogle skammer sig over deres feminitet, og føler sig skyldige hvis de ønsker at blive mor i en tidlig alder (dvs. før 35), eller føler at de ikke er noget værd medmindre de har gjort karriere i en mandsdominerede forretningsverden, og dermed føler sig tvunget til at give afkald på hendes kvindelighed, for at få succes.
Eller også føler hun at hun er en fiasko medmindre hun er en superwoman, der har 2 børn, ligner en fotomodel, har gjort karriere og har tid til at bage brød til sine børn, lidt ligesom det Helle forsøger at udtrykke. Men da det er de færreste der er superwomen så ender det med depression eller andre psykiske problemer.
Og det her må da om noget få mange til at stille spørgsmålstegn ved den “ligestillingskamp” man igangsatte for nogle årtier siden. Og dermed siger jeg ikke vi skal acceptere en mandsdominerede verden, men at den tilgang man har taget for at ændre ved det her, desværre har fejlet på mange måder.
Denne kommentar er anbefalet af:
Af alle gode midler der ikke hjaelper paa forkoelelse er roedvin det mest behagelige.
Tilsvarende med ledelsesteori og effektiviteten i organisationer - vaere sig virksomheder, regeringen, fodboldhold …..
Ledelsesteori er maaske den akademsik svageste disciplin paa universitetet overhovedet, og det giver jo et dejligt spillerum for sludrechatoller, der ikke kan eller orker producere noget substantielt. Naar artiklen saa yderligere blander koensroller og ledelsesteori - saa kan vi rigtig hygge os!
At kvindelige ledere saa udsaettes for nidrigheder pga. deres koen er sikkert rigtig nok. Hvis jeg havde vaeret i Angela Merkels sted, da en eller anden mide bebrejdede, at hun havde vaeret for nedringet til aabningsaftenen i den nybyggede Norske Opera, havde jeg sendt en af de rigtig gode gamle gutter fra Stasi afsted uden rapporteringskrav.
Men det er en del af jobbet for kvindelige ledere, ligesom det for os mandlige er et krav at vi ikke boejer os for kvinder der frister med deres ynder, for at faa en sag igennem.
Hvis man vaelger at tage ansvar vaelger man samtidig at faa nogen paa hovedet naar det gaar galt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, nu er jo ikke meget for en sådan opdeling, men jeg må indrømme, at alle de kvindelige ledere jeg har haft, har været både elendige og ekstrem følelseskolde.
Det er også min erfaring at for mange kvinder i en gruppe afdeling, skaber klikker og splittelser, kolde krige…
Til gengæld har mine mandlige chefer være super professionelle, både med og uden følelser, empati etc. alt efter situationen.
Det kan selvfølgelig også bare være mig der generelt har det svært med at tage kvinder seriøst (undskyld), lol.
Jeg synes også det er syndt at vores statsminister, i stedet for at spille noget hun ikke er, og alligevel ender med at fremstå som en hysterisk kælling, burde stå ved sin personlighed og køn - Det ville have været et større slag for kvinderne. Men hun har vel ikke nosser nok til at trodse spindoktorerne…
Som en form for antidot mod opfattelsen af at en verden ledet af stadig flere kvinder skulle blive mere empatisk og omsorgsfuld - en opfattelse, der ligesom en understrøm synes at forekomme også i denne artikel - vil jeg gerne bringe følgende citat fra Milan Kundera’s “Udødeligheden” (1990), hvor han lader Paul udtale:
“Det er en kolossal lykke, at det hidtil kun er mændene, der har ført krigene. Hvis det havde været kvinderne, der havde ført dem, havde de været så konsekvente i deres grusomhed, at der i dag ikke havde været et menneske tilbage på jordkloden.”
Og så kan man naturligvis være uenig med ham eller ikke.
Denne kommentar er anbefalet af:
Sjovt nok, så læser jeg slet ikke den der understrøm i artiklen, men netop et forsøg på at gøre om med det stereotype billede, og putter flere vinkler på - fx. udtalelsen om, at det ikke blev oplevet som anderledes at have en kvindelig leder, men at det var en større forandring af blive en blandet gruppe.
Så det her er vist en artiklen, hvor man efter forgodtbefindende kan læse det budskab ind, som man har behov for.
Denne kommentar er anbefalet af:
John Fredsted:
“Og så kan man naturligvis være uenig med ham eller ikke”
Er det nogen grund til at antage, at den historiske Paul skulle have sagt noget så fælt og forrykt? Ganske vist tilskrives han en del yhyrlige udsagn, navnligt angående kvinder, men intet når vist samme højder?
Tesen om at kvinder altid har været undertrykte, svage og ekskluderede fra det sociale liv der er hinsides sfæren afgrænset af køkken, urtehave og seng, pga. begrænset muskular overarmene, må høre til blandt de mest sejlivede og forrykte myter.
Kvindehadet og undertrykkelsen er snarere et reformationsfænomen.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Vibeke Svenningsen: Ok, der er måske ikke helt belæg for, som jeg gør, at sige, at der i artiklen er en sådan understrøm. Men artiklen synes at fremstille et billede af undren over, at kvindelige ledere ikke med sig ind i erhvervslivet bringer empati og omsorg. Det undrer ikke mig en disse. For jeg forestiller mig, at kvinder er i stand til at hade andre kvinder dybere, end mænd er i stand til at hade andre mænd. Og det er blandt i den kontekst, at Milan Kundera lader sit citat falde i romanen.
Denne kommentar er anbefalet af:
John:
Det er nok der Lars von Trier finder sin inspiration til sin skildring af kvinden i den der film, jeg lige har glemt titlen på her og nu. Nej, jeg tror ikke, kvinder går mere systematisk til værks i deres udførelse af det onde især ikke på et strukturelt plan. Måske en smule mere indædt på det personlige plan.
@Vibeke Svenningsen: “Måske en smule mere indædt på det personlige plan.”
Ja, og det er det giftige, synes jeg. Det er min opfattelse, at kvinder kan være mere omsorgsfulde end mænd, så længe de ikke har noget personligt i klemme (derfor, formoder jeg, er de klart overrepræsenteret i omsorgsfagene, hvor deres indsats er al taknemmelighed værd), men kan være mere lede end mænd, når de har noget personligt i klemme. Og hvis det er rigtigt, og hvis kvinder bringer dette med sig ind i arbejdslivet som ledere, hvor de jo netop har magten ‘i klemme’, så er der ingen grund til at forvente, at arbejdspladsen skulle komme til at emme af mere empati og omsorg end under mandlige ledere, tværtimod, vil jeg mene.
Denne kommentar er anbefalet af:
Øh, Hun-djævelen af Fay Weldon….
På den ene side erkender Louise Vogdrup-Schmidt, at mange af kønsstereotypierne er karikerede, men på den anden side lægger dem ikke desto mindre til grund for stort set alle sine konklusioner om det, man kan kalde køns- eller traditionsbetinget adfærd - i sin mest enøjede optik i øvrigt. (Om det er for ikke at kunne blive taget alt for alvorligt, er jeg faktisk lidt i tvivl om …)
For når LVS fremhæver det “moderlige, pligtopfyldende og tilbageholdende” som en typisk kvindelig værdi, vil man i andre sammenhænge kunne kalde et par af de selv samme egenskaber for omklamrende, kontrollerende, umyndiggørende og for en lidet lidet innovativ form for ledelse. “Empatisk og styrende” kan i bestemte sammenhænge lige så vel beskrives som intimiderende og manipulerende, og at være mere fokuseret på “samspillet mellem mennesker” kan sagtens tippe over og få karakter af ensretning og ekskludering.
Da de ovennævnte karakteregenskaber også er ganske velrepræsenterede hos mandlige leder, er konklusionen nok, at vi bare bruger forskellige beskrivende ord for henholdsvis kvinder og mænds handlinger, selv om disse egentlig er ens eller næsten ens.
LVS proklamerer, at Helle Thorning-Schmidt har mistet eller har måttet fravælge sin kvindelighed og nu er ved at ligne en “følelseskold statsmand” (hér fejler anvendelsen af kønnet som titel altså intet …). Når LVS endvidere kan berette, at kvinder ofte beskrives som “mere involverende og proces-orienterede”, så er det simpelthen forkert. For afhængig af arbejdsopgaven vil disse ledelsesprincipper ofte tages i anvendelse, når man enten selv er fagligt svagt funderet som leder, eller at man har en fagligt meget stærk gruppe af mennesker at lede (eller i sjældne tilfælde, hvor en gruppe af medarbejder arbejder perfekt som nærmest selvstyrende).
Der er uden tvivl sket en feminisering af ledelse - på godt og på ondt, og ledelse ændrer sig over tid efter de standarder, som samfundet sætter. Lad nu blot være med at bruge Anders Fogh Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt som standarden for noget som helst. For så ender vi uvilkårlig udi det karikerede.
Med udtalelser som f.eks. fra Jaweed Yusuf om, at “Der har været en stræben de sidste mange år for kvinden at opnå den status som manden har berøvet hende for i flere århundreder” er vi nået helt ud i det allermest karikerede stereotypier, som artiklen også markedsfører i så rigelig en grad. (Og når Jaweed Yusuf på denne fejlagtige vis konkluderer en “dansk håbløshed” for kvindekønnet, ville det jo have været naturligt at komme med det bud på en løsning, som regelsættet han tilslutter sig, markedsfører.)
Så når vi nu har “valgt” en samfundsmodel, hvor vi sætter en verdensstandard (på godt og ondt) for, hvorledes begge køn er repræsenterede på arbejdsmarkedet, så prøv for pokker da bare at acceptere, at køn naturligvis også spiller ind på udøvelse af ledelse, lige som det spiller ind på alle andre forhold i livet. Og nyd det - og tag diskussionerne og skænderierne, flyt grænser.
Lad være med til at gøre dét til noget særligt, for derefter desperat at lede efter forskelle, for så ender vi i tosserier som at fremhæve “Hun i en blå stol, han i en rød.”
Kom nu ud af dyndet.
Denne kommentar er anbefalet af:
@johannes aagaard
Hvad er det for et regelsæt, som du mener, Jaweed Yusuf tilslutter sig? Hvilket bud på en løsning markedsfører dette regelsæt?
@ Vibeke Carøe,
Relationen er f.eks. givet her: http://goo.gl/716Yg
Hos Hizb ut-Tahrir kan du finde såkaldte analyser om f.eks. “Islams syn på kvinden”, hvor der bl.a. konkluderes følgende: “Kvinden har nemlig en meget central rolle i islam, idet det er hende, der former et hjem og opfostrer den kommende generation. I islam betragtes en kvinde som en ære, der skal beskyttes og værnes om. Nedenstående vers forpligter mændene til at være ansvarlige for kvinderne. Ansvarlighed i denne sammenhæng er ifølge islam beskyttelse og forsørgelse.”
Citat: ”Mændene er ansvarlige for kvinderne” [Al-Nisaa 4: 34]
Det er altid et godt udgangspunkt at vide, hvor man har hinanden, ikke sandt?
Denne kommentar er anbefalet af:
John:
Det har jeg ikke nogen erfaring eller oplevelse med med kvindelige ledere, så det har jeg intet belæg for at udtale mig om, hvor jeg helt bevidst skrev på det personlige plan.
@johannes aagaard
ja det ville unægteligt åbne op for en helt anden vinkel i denne debat - kvindernes kamp for ligestilling som roden til alt det onde i den vestlige kultur
tror jeg vil lade den ligge for nu…
Hmm det er da utroligt hvad man som muslim skal finde sig i.
Emnet drejer sig om de problemer der unægtelig er kommet når kvinder skal ud på et mandsdomineret arbejdsmarkedet i DK.
Alligevel skal højreorienteret islam hader som Aagaard trække Islam ind i billedet for at undgå at tage stilling til de argumenter der fremstilles. Hvor i mit indlæg har jeg sagt noget som ikke tusinde af kvinder (danske ikke-muslimer) kan genkende i deres liv.
Det var da utroligt at man ikke kan holde sig til de argumenter der fremstilles, men dermed skal forsøge at lave personangreb, pådutte folk holdninger de ikke har givet udtryk for, og fjerne fokus fra diskussionen uden at bidrage med noget som helst andet end sit Islam-had.
Denne kommentar er anbefalet af:
Du må da have et meget sørgeligt liv Aagaard siden du gang på gang forsøger at lave personangreb alene fordi du ikke kan klare at en muslim har kritik til det danske samfund.
Hvis du var saglig ville du forholde dig til kritikken, for sagen handler ikke om Islam eller muslimske kvinder, eller tilstanden i den arabiske verden, men om kvinder som dig selv der lever i det danske samfund.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Hun har ikke særligt ofte bukser på”
Hm. Det var dog en utrolig insiderviden!
Denne kommentar er anbefalet af:
@jaweed yusuf
Man risikerer altid personlige angreb i disse kommentartråde, her såvel som på andre mediers hjemmesider. I stedet for blive personlig og angribe tilbage opfordrer jeg dig til enten at ignorere det personlige angreb, eller tage udfordringen op og redegøre for, hvorledes du så mener, mænd og kvinder kan sameksistere konstruktivt, i hjemmet såvel som på arbejdsplads og i det offentlige liv.
Du skriver:
“Og dermed siger jeg ikke vi skal acceptere en mandsdominerede verden, men at den tilgang man har taget for at ændre ved det her, desværre har fejlet på mange måder.”
Muslim, kristen, ateist, rød eller blå - jeg er interesseret i dit synspunkt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ledere er mennesker. Deres menneskelige
egenskaber og kompetencer sætter sig igennem på arbejdspladsen såvel som i det offentlige rum, blandt venner eller i familien. I lederrollen fungerer man som det menneske, man nu engang er.
Denne kommentar er anbefalet af:
de værste ledere er mange gange dem som ingen evner har til at lede, men på en eller anden måde har fået en stilling de aldrig skulle ha haft, det uanset køn.
Denne kommentar er anbefalet af:
glemte lige, … så bruger de magt for det er den eneste måde hvorpå de kan få noget gjort her og nu, men det gavner ingen i længden.
Jeg har på fornemmelsen at der ingen forskel er overhovedet imellem mänd og kvinder.
Vi er alle mennesker med Ånd, Själ og Hjerte.
Kvinder og mänd er ens skabt i Guds navn. :-)
Venter med længsel på en artikel der beskriver en kvindelig sjakbejds blandt murere eller tømrere.
Men hvis det ikke handler om de bonede gulve er chancerne vel ret små for at nogen anser det for at have det fjerneste interesse.
Denne kommentar er anbefalet af:
det kunne jo have været rart hvis thorning kunne have været både moderlig og leder
men det ser ud til at kapitalistisk demokrati udelukker den kombination.
Kvinder som man have håbet ville kunne bruge deres anderledes talenter til at lede med klogskab i stedet for med en stridsøkse, bliver slugt op lige som alt andet.
Intet kan overleve kapitalismen hvis det prøver at leve på dens betingelser.
Magt korrumperer.
Tak til 4 kvinder for indtil videre at give deres besyv med i den mandedominerede debat -
Henning Steen:
Rigtig god pointe, for det er netop mange mænds meget stereotype begreber, som er oppe at vende her - uanset at artiklen er skrevet af en kvinde.
Verden har i dag set mange kvindelige statsoverhoveder, ikke desto mindre er det som om det er noget af en kamel at sluge for danske mænd, hvilket tydeligt formidles af de mandlige journalister i de mange tvetydige overskrifter, der har været bragt til torvs om hende.
Det er sørgeligt at se på.
Denne kommentar er anbefalet af:
Utroligt som disse køns debatter popper op i tide og utide.
Jeg glæder mig til den dag hvor det ikke sker, så vi kan fokusere på noget vigtigere såsom miljø problemer, sult i Afrika etc.
Jeg forstår ikke debatten, ligeså lidt som jeg forstår hvorfor visse kvinder resolut skal proppe sig i offer rollen.
For hulan da, der har været mange magtfulde kvinder, nogle af de største statsoverhoveder i især i Europæisk historie har været kvinder. Den mest magtfulde politiker i Europ netop nu er en Kvinde, og det er absolut ikke første gang og helt sikkert ikke sidste.
Nogle af de mest kolde, beregnede, kyniske statsoverhoveder I europæisk historie har været kvinder, ja kvinder behøver på ingen måder have mindreværds kompleks i forhold til mænd hvad det angår.
Det er en komplet myte/illusion at kvinder skulle være det undertrykte køn, kvinder har i årtusinder haft magt og brugt den, der er jo utal af eksempler på dette.
Så nej køber slet ikke ideen om at kvinder fra naturens side skulle være mere bløde end mænd.
Jeg kan da heller ikke få øje på den bløde opdragelse i kildematrialet, det må være en ny opfindelse.
Hvis kvinderne havde været så bløde i hjemmet som der postuleres, så hvorfor har der været så ufattelig mange Ikke empatiske historiske personer og så få empatiske, man skulle tro de ville vidregøre det til børnene. Noget kunne tyde på det måske ikke helt forholder sig sådan, kvinder har i høj grad opdraget disse individer til at være ambitiøse, kolde beregnende etc. Se det er der belæg for.
Der er ledere, som er kvinder , mænd, flittige , dovne, homoseksuelle, religiøse, overtroiske, sociopatiske , logiske , gode , dårlige o s v o s v - en hel del ledere er flere af de nævnte ting og meget andet på én gang.
At begrænse sig til et “univers” der ( som i artiklen) kun er kønsopdelt ,er egentlig ret snæversynet ???
Kære Vibeke,
Min pointe var at udtrykke den problemstilling som er kommet i kølvandet på det der benævnes som ligestillingskampen. Første skridt for at vi kommer nærmere en løsning er vel at vi kan erkende at kvindekampen ikke har resulteret i det ønskede scenario for mange kvinder ihvertfald.
Mændene dominere stadig på de bonede gulve, og i virkeligheden alle andre steder, lige for undtagen sosu assistenter o.l, og det siger jeg ikke på nogen måde for at være nedladende overfor denne gruppe, nej de udfører faktisk et arbejde som er tusind gange mere værd end de finansfolk (oftest mænd) der lovprises med bonusser i millionklassen betalt af os skatteborgere.
Pointen er at løsningen i min optik ikke findes når kvinden vælger at tage magt eller føle sig værdsat på mandens præmisser.
En kvinde som sidder i bestyrelseslokalet lovprises og udstilles oftest som et forbillede for kvinder, fordi hun har taget den magt kvinder er blevet frataget i århundreder i vestlige samfund som DK.
Men en kvinde som yder mange gange mere for samfundet, når hun arbejder som sosu assistent, og derefter går på barsel for at passe sit eget barn er i bedste fald ikke den rollemodel man viser frem for kvinder, og for manges vedkommende har man depression over ikke være noget “længere”.
Fordi det er jo et “lavstatus” arbejde og denne kvinde har ikke formået at tage magten fra mændene.
I den bedste af alle verdener så burde hun lovprises for det slid hun påtager sig som sosu-assistent, sygeplejerske eller, at være hjemmegående for at passe sit barn. Opgaver som er tusind gange mere værd for samfundet end den kvinde der sidder i Goldman Sachs bestyrelseslokale. Og en sådan kvinde burde belønnes med en løn der tilsvarer det slid og slæb hun udfører, og den anden burde sammen med de andre forbryder i bestyrelseslokalet straffes for det tyveri de har fortaget med andre menneskers midler.
Dermed har jeg ikke sagt at kvinden ikke må være direktør eller sidde i et bestyrelseslokale, men når målet bliver reduceret til at kvinden skal ind i de poster som mænd har siddet på og det derefter sker på mandens præmisser, så acceptere hun og stadfæster i virkeligheden det samfund som undertrykte hende i første omgang.
Og det eneste der sker er at hun så sammen med sine mandlige kollegaer er med til at fortsætte undertrykkelsen af de kvinder der knokler som sosu, som mødre osv. Og er med til at de skal føle sig mindreværd fordi de ikke er nået længere end til de “traditionelle” kvindejob. Og er med til at se ned på det som er en del af kvinden (ihvertfald mange kvinder) nemlig moderrollen, hvilket ikke jeg men mange danske kvinder har givet udtryk for.
Løsningen må være at vi gør op med det samfund som er skabt i mandens billede, og det kræver en større diskussion end hvad jeg har mulighed for på denne blog. Og dermed gør op med de magtinstanser det her mandsdominerede kapitalistiske samfund bygger på.
Denne kommentar er anbefalet af:
Enig, Jaweed.
Alle bør yde, der hvor de er bedst og helst vil yde. Og få samme (borger)løn - dem, mænd såvel som kvinder, som gerne vil opfostre børnene, passe de ældre, de syge, eller lede virksomheder. Og al den værdi, som er tilovers efter borgerlønnen, bliver brugt til fælles velfærd….fælles globalt.
Det ville være godt.
Denne kommentar er anbefalet af: