Opslag til denne artikel

Emneord:socialisme, ulighed, venstrefløjen
Personer:Villy Søvndal
Organisationer:Socialistisk Folkeparti
Steder:Danmark

Skiftende SF-formænd har i årevis delt drømmen om at tage del i regeringsansvaret i Danmark. Flere gange har det været tæt på. Men den 58-årige husmandssøn Villy Søvndal blev manden, som i efteråret gjorde visionen til virkelighed. Den første tid i regering har »ikke været en dans på roser«, som han selv udtrykker det. En stor del af de prygl, der er blevet uddelt i medierne siden regeringens tiltrædelse, er landet på ryggen af SF. Og meningsmålingerne har indtil videre ikke belønnet folkesocialisterne for at tage del i ansvaret. Tværtimod.

I en kronik i Berlingske under overskriften »Socialist i en krisetid« slog Villy Søvndal for nylig til lyd for det, han kaldte »moderne socialisme«. En ny reformkurs på venstrefløjen. Information har bedt SF-formanden om et interview for at få ham til at uddybe sit syn på, hvad det vil sige at være moderne socialist.

»En moderne socialist går ind i sin tid. Dét indebærer at tage ansvar — også for de svære beslutninger. Der hersker den underlige misopfattelse, at højrefløjen skulle være garant for økonomisk ansvarlighed. Sådan er det ikke. Venstrefløjen er optaget af at sikre økonomisk sammenhæng. At vi kan finde penge til investeringer til fornyelse af samfundet.«

Altså reformer?

»Ja. Og en vigtig del af det er et opgør med det, man kan kalde nej-kulturen. Det er ikke nok at sige nej. Man må ind og få det bedste ud af situationen. Vi er gået ind i en tid, hvor finanskrisen raser, arbejdsløsheden vokser og højrefløjen har gravet et kæmpe hul i kassen. Det er vores betingelser.«

»Flyvske idealer og utopier« hører ikke hjemme blandt moderne socialister ifølge SF’s formand Villy Søvndal.

Moderne socialister er pragmatikere — de arbejder på det bedst mulige resultat i håbet om at ændre verden til det, de ser som det bedre. Lidt efter lidt. Ingen samfundsomstyrtninger her.

Rød skattereform?

Få dage efter SF-formanden havde efterlyst en mere reformivrig venstrefløj, kom endnu en kronik fra partitoppen i det, der lignede en koordineret aktion for at sætte en ny dagsorden i dansk politik: Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) klargjorde, at arbejdsløse, pensionister og andre på overførselsindkomst ikke får lettet skatten i en kommende skattereform. Lettelserne skulle derimod målrettes mod mennesker, der arbejder, for at gavne beskæftigelsen.

De borgerlige tog godt imod budskabet, mens regeringens støtteparti Enhedslisten reagerede med afventende kritik. For kan man have en regering, som har forpligtet sig til at mindske uligheden i samfundet, som samtidig ikke vil lette skatten for de allerfattigste?

»Det er en moderne venstrefløjs opgave at tøjle uligheden i samfundet, og den opgave tager vi selvfølgelig på os. Det har vi dels gjort med finansloven, og det vil vi fortsætte med at arbejde for,« siger Søvndal.

Mere lighed

Med finansloven afskaffede regeringen starthjælpen, kontanthjælpsloftet og timereglen, hvilket ifølge Finansministeriet »skønnes at give en ydelsesfremgang for knap 16.000 helårspersoner«.

Samtidig fjernede regeringen fradraget for private sundhedsforsikringer, lavere loft for fradrag på private pensionsindbetalinger og satte gang i initiativer til at skabe flere praktikpladser. Det er med disse eksempler, at regeringen forklarer, at den har taget hul på arbejdet med at skabe mere lighed i samfundet. En skattereform er derimod til for at lette skatten på arbejde, lyder det.

Dette interview blev gennemført lige før sidste uges debat om skattereformen og SF-formanden har siden over for Information uddybet sit syn på kampen mod ulighed således:

»Det, vi kommer til at gøre med skattereformen, er at give mennesker, som har et helt normalt job, mere ud af at gå på arbejde. Det, vi så gør ved andre reformer, er at kigge på andre grupper. Så må vi se til sidst, om ikke det lykkes at fastholde en rimelig social balance. Det er jeg helt overbevist om lykkes.«

Klima og job

Ifølge SF-formanden er noget af det vigtigste for en moderne socialist at få flere danskere ud på arbejdsmarkedet — og at koble klimadagsordenen med nye job.

»Jeg vil gerne advare imod at tro, at det skulle være en speciel socialistisk dyd at have mange på kontanthjælp eller mange på overførselsindkomst. Det er en speciel socialistisk dyd at hjælpe mennesker til arbejde i stedet for kontanthjælp eller dagpenge pga. arbejdsløshed.«

Men hvad hvis der ikke er nogen job at få?

»Det er jo derfor, at det er så vigtigt for os at skabe job. Det er derfor, vi laver en kickstart og bruger flere penge på den offentlige service specielt inden for sundhed og uddannelse.«

Villy Søvndal erkender, at vælgerne ikke har taget godt imod SF’s første tid i regering.

»Jeg er ærgerlig over, at vi ikke har forklaret os tydeligere i diskussionen om løftebrud. Det er en kendt sag, at S og SF gik til valg på et klart program, som hed Fair Løsning. Dét blev forkastet af vælgerne på den måde, at det kun samlede en tredjedel af stemmerne. Det er ikke nok til at regere et land. Så dannede vi den regering, der var mulighed for i situationen. Selvfølgelig vil en regering altid være afhængig af den økonomiske og den parlamentariske situation.«

Men der var jo ikke mange forbehold i jeres retorik, da i stod på Børsen og præsenterede Fair Løsning?

»På det tidspunkt går vi ud for at vinde et valg. Der er det lidt svært at starte med forbeholdene om, at det gør vi nok ikke … Der er vi nødt til at sige, at det her er det, som vi regner med at få gennemført … Men set baglæns er jeg da enig i, at vi godt kunne have understreget yderligere, at vores løfter i sagens natur er afhængige af, at man stemmer helt massivt på de partier, som står bag det her program. Og forudsætningen er — hvis der skal laves en bredere aftale — at man f.eks. ikke får en millionærskat eller får hævet skatten på bankerne.«

SF har gjort en forskel

Villy Søvndal køber dog ikke fortællingen om, at SF ikke har gjort en forskel på den politik, som regeringen har forpligtet sig til at føre:

»Der var helt sikkert ikke sket noget med trængsel og biltrafikken i København, hvis man ikke havde haft SF. Vi havde ikke fået det grønneste regeringsprogram i danmarkshistorien, hvis man ikke havde haft SF. Vi havde ikke fået skærpet kontrollen med de multinationale selskaber, hvis man ikke havde SF. Vi havde ikke fået stoppet privatiseringen af sundhedssystemet, hvis vi ikke havde haft SF. Jeg synes, det er meget sjovere at få alle de her ting gennemført end at stå udenfor og ikke få noget gennemført.«

Villys fem bud

Villy Søvndals fem bud på kampe for moderne socialister:

1.   Gør klimatruslen til en mulighed

’Klimaforandringerne og den økonomiske krise står i dag som hinandens modsætninger. Det skal vendes, så de
løses under ét.’

2.   Opgør med uligheden

’Vi skal genskabe respekten for almindelige menneskers arbejde, som er kilden til al værdi.’

3.   Styr på pengene

’Centrum-venstre opfattes som mindre økonomisk ansvarlige end de borgerlige, men det forholder sig omvendt.’

4.   Ret og pligt.

’Alle har ret og pligt til at bidrage med det, de kan. VKO afleverer et land, hvor flertallet er på passiv forsørgelse. Det dur ikke. Vi skal erklære krig mod udstødningen fra arbejdsmarkedet.’

5.   Gør op med NEJ-kulturen

’Venstrefløjen skal gå ind i sin tid. Smukke utopier og langsigtede mål kan ikke stå alene. Vi skal turde sætte os ind i magtens rum og skabe resultater for almindelige mennesker her og nu.’

Denne artikel er anbefalet af: