Opslag til denne artikel

Emneord:ideologi, sundhedsreform, valg, økonomisk ulighed
Personer:Newt Gingrich
Organisationer:Repræsentanternes Hus
Steder:Boston

BOSTON — I månedsvis har det republikanske ’establishment’ nægtet at anerkende nogle åbenlyse mangler i præsidentkandidat Mitt Romneys valgkampagne. Lørdag blev partilederne på spektakulær vis mindet om deres favoritkandidats svagheder af sydstaten South Carolinas vælgere.

Romney blev tilføjet et ydmygende nederlag af den hårdtslående og retorisk begavede Newt Gingrich, tidligere formand for Repræsentanternes Hus. Nederlaget er mere end blot nogle ridser i lakken. Den moderate republikanske politiker er nu stillet over for en eksistentiel udfordring.

Spørgsmålet er, om Romney og hans kampagne kan undgå at drukne i den flodbølge af entusiasme, som Gingrich genererede blandt konservative vælgere i kraft af sine overlegne præstationer i de seneste to tv-debatter.

Meningsmålinger foretaget på valgstederne i South Carolina viste klart, at Romney scorede dårligt hos de mest konservative og religiøse vælgere. Det er ikke overraskende. Selv om han præsenterer sig som tilhænger af partiets konservative ideologi, er hans politiske resultater som guvernør ganske moderate og for mange republikanere i midten og sågar til venstre i det politiske spektrum. Som guvernør i den demokratiske hovedstad Boston tog Romney i 2003 initiativ til en sundhedsreform, som præsident Barack Obama brugte som inspirationskilde til sin egen reform i 2009-10. ’Obamacare’, som modstanderne kalder forbundsloven, er i republikanske vælgeres øjne’socialisme på europæisk’.

Da Romney i 1994 stillede op mod senator Edward Kennedy i Massachusetts kaldte han sig tilhænger af kvindens ret til abort og støttede homoseksuelle pars rettigheder. Det er den slags, som Romneys modstandere Newt Gingrich og Rick Santorum har mindet vælgerne om i konservative South Carolina. Men udslagsgivende for Gingrichs sejr på 40 pct. mod 27 pct. til Romney og 17 pct. til Santorum var den opfattelse blandt vælgerne, at den tidligere kongresformand er bedst udrustet intellektuelt og retorisk til at slå præsident Obama af banen i tv-debatterne næste efterår og vinde præsidentvalget i november, hvilket synes at blive bekræftet af to tv-debatter i sidste uge.

I interview med Gingrich-vælgere lød det konstante refræn: »Romney er for tam, for forsigtig og for kontrolleret. Gingrich tør sige, hvad han mener. Han er dristig og visionær. Intet ryster ham. Han tager altid til genmæle.«

Gingrich fremstår altså som en ’fighter’. Det er, hvad konservative republikanere higer efter. Det er også, hvad store dele af den amerikanske vælgerbefolkning håber at se hos deres næste præsident.

Hvis Gingrichs valgbarhed vinder som argument i de kommende primærvalg, er Romneys kandidatur dømt til at falde. Eksguvernøren har nemlig baseret sin valgkampagne på to argumenter: Han er bedst egnet til at besejre Obama; hans baggrund som manager i et investeringsfirma giver ham økonomisk ekspertise, hvilket kan overbevise partiuafhængige vælgere til at skrotte Obama. Men Romney havde naturligvis også en ’dårlig’ uge i South Carolina. Modstanderne fik uimodsagt lov til at banke ham mør. Tv-reklamer beskrev ham som en ’hjertesløs’ kapitalist, der i sin tid som direktør for Bain Capital ikke tog det mindste hensyn til fyrede arbejderes skæbne.

Under pres måtte Romney indrømme, at størstedelen af hans indkomst — kapitalindkomst fra aktiedividender i hans gamle firma Bain Capital — kun bliver beskattet med 15 pct. Andre indtægtskilder som f.eks. honorarer for foredrag — han kaldte et beløb på 2 mio. kr indtjent på den måde i 2010 for en ’lille indkomst’ — beskattes med over 30 pct.

I går lovede præsidentkandidaten at lægge sin selvangivelse for 2010 frem tirsdag. Det vil dog næppe tilfredsstille kritikerne. Der hersker en udbredt mistanke om, at Romney siden han opgav sin diretørstilling i Bain Capital i 1999 har betalt en meget lav skat på trods af kolossalt store indtægter.

Hvis det er korrekt, vil der rejse sig et ramaskrig. I USA har de færreste indvendinger imod, at nogle få tjener mange penge på deres succes. Men hvis de ikke betaler en rimelig del af deres indtægt i skat, og almindelige lønmodtagere i stedet skal bære læsset, kan det især i en tid med debat om voksende økonomisk ulighed skabe modvilje mod Romney.

Et andet element gør sig gældende. »Ingen ved, hvor stor en del af hans formue der er blevet foræret til det mormonske trossamfund. Det er noget, konservative kristne vælgere — der ikke kan lide Romneys religion — vil hænge sig i,« siger Alan Wolfe, professor i religion og politik på Boston College.

Newt Gingrich har derimod offentliggjort en relativ beskeden indtægt på 6 mio. kr. I 2010 betalte han 31 pct. i skat til forbundsstaten (I USA betaler man flere andre skatter, hvilket i Gingrichs tilfælde bringe skattetrykket op på 40-45 pct., red.)

Gingrichs overbevisende sejr i South Carolina er håndfast garanti for, at de republikanske primærvalg fortsætter flere måneder frem. Et stort flertal af delstaterne har ændret fordelingen af delegerede til den republikanske partikongres i august til et proportionelt system. Før i tiden scorede en et primærvalgs vinder alle delegerede. Nogle få stater har imidlertid bevaret det gamle fordelingssystem. En af dem er den store delstat Florida, hvor det næste primærvalg skal afholdes tirsdag 31. januar. Her har tidligere senator Rick Santorum under alle omstændigheder allerede opgive at vinde. Han vil i stedet fokusere på primærvalg i februar. Det samme gælder for den libertære præsidentkandidat Ron Paul. Det betyder, at Gingrich og Romney bliver alene om at udkæmpe den kommende halvanden uges dyst i Florida.

Fakta: Primærvalgene

Med Newt Gingrichs overraskende sejr i South Carolina lørdag vokser sandsynligheden for, at dysten om at blive republikansk præsidentkandidat bliver til en maraton, som først ender til foråret.

Der kræves 1.150 delegerede fra de 50 delstater for at vinde afstemningen på den Republikanske partikongres i august. Det næste primærvalg finder sted i Florida 31. januar. Herefter følger otte delstater i februar. Tirsdag 6. marts afholder ti delstater valg.