Opslag til denne artikel

Emneord:børn og unge, misbrug, retssikkerhed
Personer:Karen Hækkerup
Organisationer:Børnerådet

Det skorter ikke på sanktioner og tiltag, når politikerne i en fart skal finde løsninger på de opsigtsvækkende sager om seksuelle overgreb i familier: Et nyt it-system skal overvåge de såkaldte nomadefamilier, der flytter misbrugte børn rundt mellem kommunerne for at undgå tvangsfjernelse. Kommunerne skal have større beføjelser til at trænge sig ind i borgernes hjem. Og det skal gøres strafbart for socialrådgiverne ikke at handle på en mistanke om seksuelle overgreb.

Sådan lyder en række af de udmeldinger, der er kommet i kølvandet på den såkaldte Rebild-sag, hvor både fagfolk og politikere efterlyser mere kontrol og overvågning af familierne for at komme problemet til livs.

Men eksperter advarer nu mod forhastede panikløsninger, der ikke nødvendigvis virker efter hensigten og truer de grundlæggende retsprincipper.

For vi kan alligevel aldrig gardere os fuldstændig mod en ny Rebild- eller Brønderslev-sag, siger psykolog, ph.d. og lektor ved center for Sundhed, Menneske og Kultur ved Aarhus Universitet Karen Pallesgaard Munk.

»Der hersker en forestilling om, at man fuldstændig kan komme det onde til livs, men det er en illusion, som ingen tør italesætte. Og det, man overser, er, at det har en meget høj pris, når man jagter den forestilling med alle tænkelige midler,« siger Karen Pallesgaard Munk.

»Det er ikke det samme som, at man skal acceptere seksuelle overgreb, men netop nu er det nødvendigt med en reel diskussion af, hvilke retssikkerhedsmæssige konsekvenser det har, når vi forsøger at overvåge, kontrollere og straffe os ud af problemet i disse sager,« siger hun.

Hastetiltag

Nyheden om, at kommunen først fjernede børnene i Rebild-sagen fem år efter, at politiet anmeldte faren til politiet, fik forleden familieordfører fra Dansk Folkeparti Mette Hjermind Dencker til at foreslå socialminister Karen Hækkerup (S) at gøre det strafbart for kommunale medarbejdere ikke at handle på mistanke om overgreb.

Men ligesom Karen Pallesgaard Munk efterlyser også ph.d. og underviser i socialforvaltningsret på Professionshøjskolen Metropol Idamarie Leth Svendsen mådehold fra politikere ovenpå de mange sager om seksuelt misbrug.

»De her sager kalder igen og igen på nogle brede samfundsmæssige overvejelser om, hvor langt vi vil gå i forhold til overvågning og kontrol for at komme problemet til livs. Det kan godt være, at det er muligt at forhindre samtlige overgreb med nogle mere skrappe regler — men så skal man bare være helt klar over, hvad det koster,« siger Idamarie Leth Svendsen.

Peter Høilund er professor på RUC og har skrevet bogen ’Frygtens Ret’, som beskriver, hvordan det danske samfund igennem særligt de seneste 10 år er blevet præget af frygt, der påvirker politikernes måde at handle på. Ifølge ham er den seneste uges politiske udmeldinger om yderligere beføjelser til kommunerne endnu et eksempel på denne udvikling:

»Løsningen er ikke at haste sig til ændringer i loven, nye reformer eller tiltag, for de fleste kommuner har intet råderum til at ændre deres praksis rent økonomisk. Derfor bør politikerne have modet til at tage sig tid til en grundig undersøgelse af de sociologiske årsager, der ligger bag denne udvikling. På den måde kan man lave begrundede ændringer, der ikke er båret af hverken samfundsstemning eller frygt,« siger Peter Høilund.

Omvendt logik

Men skal man bekæmpe de mange misbrugssager, er man slet og ret nødt til at gå på kompromis med retssikkerheden, pointerede formand for de kommunale socialchefer Ole Pass i fredags til B.T.

Han opfordrede socialministeren til at give kommunerne yderligere beføjelser, »så sagsbehandlerne ikke længere skal vente med handling, til skaden er sket.«

»Vi vil givetvis komme til at genere nogle familier, der ikke har gjort noget forkert. Men det må vi tage med, hvis vi vil de her sager til livs,« sagde Ole Pass til B.T.

Dette er endnu et udtryk for det normskred, der har influeret de politiske og faglige udmeldinger i løbet af de seneste år, mener Peter Høilund.

»Når fagfolk siger, at man hellere skal anbringe et barn for meget end et for lidt, er det udtryk for en skrækkelig panikhandling. Man skal huske på, at tvangsfjernelser af børn er et meget alvorligt indgreb i enhver familie, som de uagtet skyld i anklagerne aldrig vil komme sig over. Derfor må vi opretholde en høj grad af retssikkerhed på det her område,« siger Peter Høilund.

Men som vi har set med de seneste udmeldinger, hersker der en omvendt logik på dette område, pointerer han:

»Inden for kriminologien siger man, at vi hellere må lade en skyldig gå fri end dømme en uskyldig — men på det her område gør det omvendte sig gældende.«

Peter Høilund er dog ikke overrasket over de forhastede handlinger. Udviklingen er derimod symptomatisk for den populisme og frygtsomhed, der driver langt de fleste politiske udmeldinger:

»Det er som oftest drevet af frygt, når politikere farer ud med signaler eller lovforslag. De står på skuldrene af hinanden for at indføre ny lovgivning og reformer for at fremstå handlekraftige over for befolkningen.«

Men det er frygtstemningen, der genererer deres handlinger, påpeger Peter Høilund. Og så bliver handlingerne forhastede og hverken forankret i videnskab eller i erfaring.

»Det resulterer i symptombehandling i stedet for at opgradere den viden, der kan forklare de bagvedliggende årsager til udviklingen med de mange misbrugssager,« siger han.

Film din far

I sidste uge opfordrede formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen misbrugte og udsatte børn til at dokumentere de handlinger, de bliver udsat for.

Når børnene er vidner til overgreb mod eksempelvis deres søskende, skal de bruge deres kameratelefoner til at filme hændelserne, så kommunerne kan effektivisere deres tvangsfjernelse med konkret bevisførelse.

Denne udmelding illustrerer, hvordan panikløsningerne forplanter sig til alle led af aktører på området, mener Peter Høilund.

»Der er en helt forkert udvikling og en skræmmende tendens at bekæmpe frygten med yderligere frygt i stedet for at søge ned i årsagerne til de her overgreb.«

Karen Hækkerup mener dog ikke, at forældrenes retssikkerhed kan stå over barnets tarv i sager, hvor kommunen har mistanke om seksuelle overgreb.

»Vi risikerer at være medansvarlig for, at overgreb finder sted. Det skal vi for alt i verden forhindre. Det er nu engang lettere at sige undskyld overfor en voksen for, at man har truffet en forkert vurdering og lavet en fejl, end det er at komme mange år efter og sige til et barn ’hov, der røg din barndom, fordi vi hellere ville være på den sikre side’. I de her sager handler det om én ting, og det er barnets tarv.«

Misbrugssager

Brønderslev-sagen:
Et forældrepar blev i 2011 i Vestre Landsret dømt for systematisk vold, vanrøgt og misrøgt mod ni sammenbragte børn. Den 42-årige far blev idømt 11 års fængsel, mens moren på 38 år skal fire år bag tremmer.

Sønderborg-sagen:
En 60-årig mand fra Egypten idømtes i 2010 ni års fængsel for at tvinge tre af sine døtre til forskellige former for sex og samleje.

Tinglev-sagen:
En 54-årig far fik i 2010 otte års fængsel for seksuelt misbrug af sin datter. Misbruget begyndte, da hun var 12 år.

Tønder-sagen:
En 47-årig mand idømtes i 2007 10 års fængsel for at have misbrugt sin datter og for at have stillet hende til rådighed for andre mænd.  Pigens mor fik en tidsubestemt behandlingsdom for medvirken.

Nakskov-sagen:
En 42-årig mand blev i 2010 idømt 10 års fængsel for at have misbrugt sin datter, siden hun var 15 måneder gammel. Overgrebene fandt sted gennem seks år.

Esbjerg-sagen:
En 41-årig familiefar blev i 2011 idømt syv års fængsel for at have begået sexovergreb mod otte børn gennem mere end 20 år.
Mern-sagen:
Et plejeforældrepar er tiltalt for frihedsberøvelse, vold og vanrøgt af ni børn i perioden 1990 til 2010. Retssagen mod dem indledtes 3. januar.

Rebild-sagen:
En 55-årig mand fra Nordjylland er tiltalt for at have misbrugt i alt ni børn gennem 16 år. Herunder syv af sine egne børn. Ifølge anklageskriftet startede misbruget i 1994 og fortsatte helt frem til 2010.

Bornholm-sagen:
Et ægtepar bliver i 2011 anholdt og sigtet for seksuelle overgreb på to piger. Den 56-årige sigtede stedfar, der de sidste 12 år har boet sammen med sin kone og to steddøtre, har angiveligt forgrebet sig på pigerne over en tiårig periode.

Vejle-sagen:
Fire mænd blev dømt i november. En 49-årig far, hans broder samt to andre mænd begik seksuelle overgreb mod faderens to døtre.

Videbæk-sagen:
En 42-årig kvinde og hendes 47-årige mand blev i landsretten hver idømt ca. fire og tre år i fængselsstraf i februar 2010 for årelangt sexmisbrug af parrets tre drenge.

Kilde: Ritzau og Infomedia