SIRACUSA — I en uge har den økonomiske aktivitet på Sicilien været lammet. Lastvognschauffører, landmænd, fiskere, studerende, husmødre og arbejdsløse har protesteret over de økonomiske vilkår i Europas sydligste udkant med blokader af trafikknudepunkter, så forretningernes hylder er tomme, og europæiske forbrugere har ikke fået friske eksportvarer fra øen, der er på størrelse med Jylland og har nogenlunde samme indbyggertal som Danmark. Sicilianerne protesterer over regeringens politik, i aller bredeste forstand, men ifølge den sicilianske historiker Giuseppe Casarrubea har øboerne i den forløbne uge erfaret forskellen mellem »en ordnet og målrettet strejke« og »fremmaningen af spøgelser og angst«: »Når en strejke eller en blokade af veje, jernbaner eller havne rammer familier, der går på arbejde hver dag og for at spare er nødt til at købe ind på markedet, kan den ikke være andet end skadelig,« skriver Casarrubea på sin blog: »Når det går ud over den lille forretningsdrivende, håndværkeren, studenten, familiefaderen, den syge og pensionisten, er der noget galt. Hvis en strejke kun rammer befolkningen og ikke en klart defineret modpart, er det indlysende, at der ikke bare er noget galt, men at der også står lyssky kræfter bag.«
Protesten har sit udspring i Movimento dei Forconi, »høtyvenes bevægelse«, som en gruppe af øens landmænd kalder sig: »Høtyven er et arbejdsredskab, der også kan bruges til at skræmme herremanden med, hvis undertrykkelsen bliver for streng,« har hesteavleren Mariano Ferro, som er en af bevægelsens improviserede talsmand, forklaret. ’Høtyvene’ fik det afgørende kvalitetsløft, da lastvognschaufførernes organisation sluttede sig til protesten, som bl.a. retter sig mod prisstigninger på brændstof: »Vi har set klare tegn på, at der ved mange af de demonstrationer og blokader, som har skabt problemer på Sicilien, har været eksponenter fra mafiaen,« udtaler formanden for den sicilianske afdeling af den italienske industrisammenslutning, Confindustria, til en lokal radiostation og tilføjer: »Det betyder ikke, at mafiaen står bag protesterne, men vi er bekymrede for, at øens befolknings reelle problemer bliver udnyttet af personer med ringe troværdighed og tvivlsom fortid, af den organiserede kriminalitet og andre fænomener, som ender med blot at øge en generel oprørskhed uden at løse problemer.«
Afgiftsfri benzin
De sicilianere, som Informations udsendte har spurgt om en holdning til protesterne, giver alle udtryk for en blanding af forståelse og irritation, der måske bedst kan betegnes som resignation. I de større byer har en række butikker trodset og holdt åbent, men fra de små byer rapporteres det, at de forretningsdrivende er blevet truet til at lukke deres butikker. Befolkningens reaktion på blokaderne af motorveje og trafikknudepunkter i byerne er præget af angst. Mafiaen har notorisk et solidt greb om transportsektoren, der står bag blokaderne, så ingen brokker sig over, at selvbestaltede kontrollanter bestemmer, hvem der får lov til at passere. Transportarbejderne kræver, at sicilianerne bliver fritaget for at betale afgifter på benzin: »En tredjedel af benzinen i Italien bliver raffineret på Sicilien, men vi betaler højere priser end i de andre regioner,« påpeger Isidoro Faiella, en 37-årig mekaniker uden fast arbejde, som er blokadevagt ved en motorvejsafkørsel i Siracusa på den sydøstlige del af øen: »Det er absurd, at specialiseret arbejdskraft som os er nødt til at tage til andre europæiske lande for at overleve. Arbejdsløsheden er blevet så høj, at man er nødt til at gøre noget.«
Ved vejspærringen flager demonstranterne med den sicilianske fane. Den sicilianske selvstændighedsbevægelse er blomstret op i flere kritiske øjeblikke i den italienske stats historie — f.eks. i kølvandet på Anden Verdenskrig, hvor mafiaen og andre kræfter drømte om at løsrive øen fra Italien og slutte sig til USA. Kravet om afgiftsfri benzin indgik også på mafiabossen Totò Riinas ønskeseddel til den italienske stat, som blev udarbejdet i 1992, da Cosa Nostra lagde pres på staten ved at dræbe dommere og politikere.
Benzin var også den første og største mangelvare som følge af protesterne. Lørdag holdt tusinder i kø foran Siciliens benzintanke, da blokadevagterne lod de første tankvogne slippe igennem: »For os er det ikke forbi,« siger Vincenzo Principe, en anden arbejdsløs mekaniker ved vejspærringen i Siracusa: »Vi afventer resultatet af mødet på onsdag i Rom mellem Raffaele Lombardo, (regionens præsident red.) og Mario Monti.«
Modrevolution
For Italiens nye regering, der fredag fremlagde et omfattende liberaliseringsprogram, er protesterne på Sicilien en påmindelse om de forestående vanskeligheder med at implementere de reformer, som EU-partnerne har stillet krav om. Fredag meddelte regeringen også, at den planlagte broforbindelse mellem Sicilien og fastlandet er skrinlagt. Af eksperter blev projektet regnet som umuligt på grund af den store risiko for jordskælv, men Silvio Berlusconis regering havde ikke desto mindre insisteret på broen. Ifølge kritikere primært for at give næring til klientelistiske netværk på begge sider af Messina-strædet, for ingen troede for alvor på, at broen ville blive opført. Filosoffen Paolo Flores d’Arcais mener, at »høvtyvenes oprør« illustrerer de risici, som Monti-regeringens forsøg på at reformere det italienske samfund medfører: »På Sicilien findes der sultende befolkningsgrupper, som har gode grunde til at være vrede og gøre oprør. Den folkelige desperation er dog ikke altid demokratisk, men kan også slå over i reaktionære modrevolutioner. På Sicilien har disse altid haft selvstændighedsbevægelsens tiltrækkende, men farligt regressive symboler til rådighed, hvilket udgør grobunden for mafiaens dominans. Der er desværre flere og flere tegn på, at høtyvenes bevægelse trods mange velvillige borgeres spontane deltagelse bevæger sig i den retning,« skriver Flores d’Arcais i en leder i avisen Il Fatto Quotidiano og spår, at protesterne vil udarte sig, hvis ikke regeringen gennemfører tiltag mod de »korrupte erhvervsfolk«, der har nydt godt af den høje tolerancetærskel under Berlusconi.
Fiskehandlerne på markedet i Siracusa holdt lukket i hele sidste uge. Men da der i løbet af weekenden blev slækket på blokaderne, kunne fiskerne tanke op og stikke til søs. Så mandag formiddag var der igen fisk på markedet, selv om udvalget var mindre end normalt og priserne noget højere: »Det kan ikke betale sig at sejle ud med en lille kutter. Udgifterne til brændstof og vedligeholdelse er for høje,« forklarer en fiskehandler, der godt forstår protesernes årsag, selv om de også har ramt hans egen forretning: »Man kan kun tjene penge med de største kuttere, som også er mest miljøskadelige.«
Kommentarer