Opslag til denne artikel

Personer:Joseph Stieglitz, Margrethe Vestager
Organisationer:EU, IMF, Verdensbanken

Nobelprismodtager Joseph Stiglitz kalder den en selvmordspagt, og i går blev Verdensbanken og IMF føjet til den lange liste over kritikere, der advarer mod den kommende europagt. Argumenterne er, at pagtens strenge krav til underskuddet i de enkelte lande vil stå i vejen for den vækst, der skal få Europa ud af krisen.

»Landene bliver tvunget til at føre en stram finanspolitik i situationer, hvor det fornuftige i stedet ville være at føre en ekspansiv finanspolitik,« siger professor i økonomi ved Syddansk Universitet og forhenværende overvismand Christen Sørensen og tilføjer:

»Der er mange, der er bange for, at de enorme stramninger, der er på vej i Europa, vil betyde, at vi kommer i recession i en lang periode,« siger han.

Men det afviser indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R). I går rejste hun til Bruxelles for at indlede forhandlingerne om europagten, som skal forhandles endeligt færdig ved et EU-topmøde den 30. januar. Margrethe Vestager mener, at debatten om europagten ikke skal gøres til et spørgsmål om, hvorvidt landene kan bruge offentlige midler eller ej.

»Så længe de offentlige midler er lånte penge oven på lånte penge, så er risikoen, at hverken markederne, virksomhederne eller forbrugerne vil genvinde tillid til de offentlige finanser,« siger hun og tilføjer, at forbrugerne godt ved, hvem der skal betale regningen, hvis landene begynder at gældsætte sig endnu mere.

»Hvis du giver landene ret til at sparke bunden ud af deres statsbudget, fordi det en overgang ser sort ud, så begynder folk bare at spare endnu mere op,« siger hun.

Inspirere hinanden

Men hvis tanken med europagten er, at folk skal i arbejde, så ændrer det ikke ved, at europagten er skruet helt forkert sammen. Det mener professor i økonomi ved Roskilde Universitet Jesper Jespersen.

»Det strider mod økonomisk teori, hvis ambitionen er at få vækst og beskæftigelse i Europa. Man burde i stedet gøre det omvendt og først sørge for, at der kommer vækst og så bagefter gældssanering,« siger han.

Margrethe Vestager mener dog, at europagten ikke står i vejen for ny vækst, og hun fremhæver Danmark som et eksempel på, at medlemslandene sagtens kan investere på trods af kravene til de enkelte landes underskud.

»I Danmark har vi eksempelvis valgt at prioritere en grøn omstilling og indføre en kickstart, som kan holde hånden under beskæftigelsen. Alle skal ikke nødvendigvis gøre, som Danmark gør, men det kan give god mening at inspirere hinanden, når der nu er meget snævre grænser for, hvor mange penge vi kan bruge, fordi de er lånte alle sammen,« siger hun og henviser til, at der på dagens Ecofin-møde med de 26 finansministre er lagt op til, at landene skal diskutere, hvordan de bedst konsoliderer.

»Det kommer eksempelvis til at handle om, hvorvidt vi skal prioritere i vores budgetter, så vi fremmer væksten i stedet for bare at spare og spare,« siger hun og tilføjer, at Danmark også har sat diskussionen på dagsordenen for EU-topmødet den 30. januar.

»Det har vi gjort, fordi vi har brug for at passe på vores penge, så der bliver tillid til økonomierne — ikke kun fra markederne, men også fra forbrugerne og virksomhederne. Vi skal være med til at samle fokus, så vi både sørger for, at der er styr på finanserne, men også giver impulser til vækst,« siger hun.

Pagten skal med hjem

Det er dog Christen Sørensens vurdering, at europagten gør det umuligt at opnå begge ting. Han er stærkt kritisk over for udmeldingerne om, at man kan styrke økonomien ved at bremse den.

»Det er det samme som at sige, at man har et blylod, der kan svæve,« siger han og undrer sig over, at Danmark har valgt at lade Tyskland føre an i forhandlingerne. For resultatet er efter hans vurdering blevet en europagt, som helt tydeligt hviler på en tysk økonomisk tankegang.

»Det giver mening for Tyskland, men for resten af landene er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt med så skrappe budgetkrav. Man skal ikke lade sig diktere af tysk, konservativ politik, men det er præcis det, man gør,« siger han.

Margrethe Vestager afviser, at pagten er præget af et bestemt land. Hun mener, at den er opstået ud fra en fælles europæisk ambition om at håndtere krisen bedst muligt.

»Der er ikke noget særligt tysk over den — tværtimod er den mere europæisk. Det er den vej, vi følger derhjemme og den samme vej, som alle andre lande også har lovet at følge. Det nye er, at vi nu tager pagten med hjem, så det ikke bare er noget, der foregår langt væk nede i EU,« siger hun og tilføjer:

»Nu er det vores egne medlemmer af Folketinget i vores egen folketingssal, som siger, at det er det, vi vil«.

Fakta: Europagten

Europagten indeholder de krav, som i forvejen er gældende ifølge stabilitets- og vækstpagten, hvilket indebærer, at loftet på landenes årlige underskud på de offentlige finanser maksimalt må udgøre tre procent af BNP.

Det nye ved europagten er, at landene vil blive mødt af sanktioner og krav om indgreb, hvis de ikke lever op til kravene.

I denne uge blev forhandlingerne om europagten indledt i Bruxelles, og den skal forhandles færdigt ved et EU-topmøde den 30. januar. Den 1. januar 2013 skal den træde i kraft.