»Jeg ville lave en film, der fandt det store drama i det lille drama,« siger Mads Matthiesen.
Den 35-årige danske instruktør, der er uddannet på den alternative filmskole Super16, er efter en række kortfilm klar med sin første spillefilm, 10 timer til Paradis. Den handler om en 38-årig bodybuilder, Dennis (Kim Kold), en stille eksistens, der stadig bor hjemme hos sin mor, men drømmer om den store kærlighed og rejser til Thailand for at finde den.
»Jeg ville gerne have, at den skulle være langsom,« siger instruktøren til Information.
»Det var en udfordring for mig. Jeg ville gerne have, at der ikke blev sagt så meget. At det handlede om en hovedperson, som på mange måder er inaktiv, som lader sig styre af alle. Det er klassisk dramaturgi, at han så er nødt til at gøre noget. Jeg ville lave en film, som stadig ville fænge, selv om den går så langsomt, og der ikke sker særlig meget eller bliver sagt særlig meget.«
Da Information møder Mads Matthiesen, er han på vej til Sundance Film Festival, der skal vise 10 timer til Paradis, og som også viste den kortfilm, Dennis (2007), som spillefilmen er baseret på.
»Jeg plejer at sige, at 10 timer til Paradis er inspireret af kortfilmen,« siger instruktøren om forbindelsen mellem de to film.
»Det er hverken en sequel eller et remake. Den tager sit udgangspunkt i kortfilmen. Hovedsetuppet er det samme: Den her 38-årige mand, der bor hjemme hos sin mor og har det svært med pigerne og socialt er meget indelukket. Det er det eneste, der er det samme. Ellers er alt nyt … ja, det er også den samme hovedperson og den samme mor.«
Men hvorfor vende tilbage til den samme figur i en spillefilm, og hvorfor gøre det så forholdsvis lang tid efter kortfilmen? At det tog ham så lang tid, forklarer Mads Matthiesen med, at Dennis blev til, mens han stadig var elev på Super16, og at han ville være færdig, inden han kastede sig over sin første spillefilm. Da han så blev færdig, spøgte tanken om at fortælle en større historie om Dennis og hans jagt på kærligheden stadig.
Ikke færdig med Dennis
»Da jeg havde lavet kortfilmen, følte jeg ikke, at jeg var færdig med historien,« siger instruktøren.
»Den er kun 18 minutter lang. Jeg havde en idé om, at hovedpersonen kunne jeg bygge videre på. Han kunne foretage sig alt muligt, han kunne komme ud for alt muligt. I kortfilmen havde jeg bare lavet et lille uddrag af hans liv, en date, der går galt. Og hvorfor var det så så interessant for mig? Der er et eller andet ikonisk og meget basalt over det her mor-søn-forhold og det med at gå ud og søge kærligheden og gerne ville den. For mig er det en urting at fortælle historier om det. Jeg havde også en rigtig positiv oplevelse af Kim Kolds evner som skuespiller, hans talent, og en sommer sad jeg og talte med Martin Zandvliet (instruktør af Dirch og medforfatter på 10 timer til Paradis, red.) om ideer til en spillefilm. Jeg fortalte, at jeg havde tanken om at lave en spillefilm med Kim Kold, og så kom ideen op med at sende ham til Thailand for at finde kærligheden. Det virkede så perfekt. Den her usikre mand, der tager ned i et prostitutions- og sexturismekaos i Thailand. Det satte det hele i gang.«
Han er visuel
Mads Matthiesens fascination af historien om Dennis havde altså også noget at gøre med hans fascination af manden, der spiller ham. Kim Kold er bodybuilder og ikke uddannet skuespiller, men han spiller godt og er spændende at se på.
»Han er visuel,« siger instruktøren selv.
»Jeg ved ikke, hvad det er … ja, selvfølgelig er det hans krop, men han har en eller anden udstråling. Han behøver ikke at sige noget. Jeg kunne også se, at han havde talent for at spille. Men nu var 10 timer til Paradis min første spillefilm, og jeg vidste ikke rigtig, hvad der skulle til for at holde den kørende. Kim er med i hver eneste scene. Det er ham, det handler om, og kunne han gøre det? Én ting er en kortfilm på 18 minutter, som jeg lavede for flere år siden. Investorerne var også nervøse for, om han kunne bære filmen. Derfor lavede jeg nogle workshops og prøvede alle mulige ting af sammen med ham, og så blev jeg helt overbevist om, at han kunne spille rollen.«
Vovet hovedperson
Fra begyndelsen var Mads Matthiesen interesseret i at lave en langsom spillefilm med en tavs hovedperson, og han måtte føle sig frem for at finde ud af, om det ville virke.
»Jeg arbejder meget intuitivt, så det er en mavefornemmelse, om jeg tror på, at det vil holde og vil være interessant,« siger han.
»Men man ved det jo aldrig. Jeg ville også gerne ind i nogle miljøer, som var befolket af alle mulige sjove typer, der blev introduceret sådan lidt som en roadmovie; at vi filmen igennem lærte nogle nye mennesker at kende, som også kunne underholde lidt og sørge for, at fokus ikke skulle være på Kim i hver eneste scene. Det er måske lidt vovet på en første spillefilm, det kunne jo være, den var blevet helt kedelig, men jeg havde en fornemmelse af, at den ikke ville blive det.«
10 timer har premiere i dag
