Opslag til denne artikel

Emneord:kapitalisme
Personer:David Cameron
Steder:London

Spørgsmålet om, hvordan samfundet kan fremme ’ansvarlig kapitalisme’, er ikke længere en debat, der primært foregår i universitetskantiner blandt akademiske teoretikere. I Storbritannien konkurrerer politikerne nu om vælgernes gunst ved at fordømme den ’uansvarlige kapitalisme’ — og hinanden.

»For tre år siden argumenterede jeg for, at den forrige regerings turbokapitalisme vendte det blinde øje til erhvervslivets overflod … Den forrige (Labour)-regering hævdede at have sat en stopper for opsving og nedtur. Hvad, den i virkeligheden gjorde, var at tillade en optur baseret på gæld, der fuldstændig løb løbsk,» sagde premierminister David Cameron i en tale i sidste uge og tilføjede, at hans mål er, at de nuværende hårde tider skal føre »til en socialt ansvarlig og oprigtigt populær kapitalisme».

»Jeg vil gå endnu videre: Hvor det fungerer ordentligt, kan åbne markeder og det frie initiativ faktisk fremme god moral. Hvorfor? Fordi de skaber en direkte forbindelse mellem ydeevne og belønning, mellem bestræbelse og resultat … Så vi bør bruge denne kapitalismekrise til at forbedre markederne, ikke underminere dem,« fortsatte premierministeren, hvis tale var et angreb på Labours formand, Ed Miliband.

Labour-lederen tog hul på kapitalisme-debatten i sin tale på partiets landsmøde i efteråret, hvor han angreb det, han betegnede som »røverkapitalisme».

I en opfølgning — og reaktion på Camerons tale — børstede Miliband i et The Guardian-interview premierministerens angreb af ved at spørge, om der »virkelig er nogen, der tror på, at David Cameron gik ind i politik for at skabe en mere ansvarlig kapitalisme»?

I en artikel i Financial Times uddyber Labour-formand Miliband sin holdning og påpeger, at der ikke blot er tale om et »branding problem for kapitalismen».

»Verdensøkonomien kæmper for at komme ovenpå efter en krise forårsaget af utilstrækkelig reguleret finansielle aktiviteter … De er ikke isolerede fænomener, men forårsaget af regler, der opmuntrede til profitskabelse fokuseret på kortsigtede gevinster,« skriver han og fortsætter:

»Når centrum-venstre-politikere taler om regler, advarer vores modstandere om faren ved at undertrykke det frie markeds initiativ med begrænsninger. Men markedet opererer altid i en kontekst bestemt af regeringer. Det er ikke et spørgsmål om at have flere eller færre regler. Det handler om de rigtige regler.«

Senest har også liberaldemokraternes formand, vicepremierminister Nick Clegg, koblet sig på debatten, hvor han taler for en såkaldt »John Lewis-økonomi» — opkaldt efter en virksomhed, hvor medarbejderne er medaktionærer.

»Vi mener ikke, at vores problem er for meget kapitalisme: Vi mener, at problemet er, at for få har kapital. Vi har brug for, at flere individer har reel andel i deres virksomheder,» sagde Clegg i en tale i den liberale tænketank CentreForum.

Debat breder sig

Den britiske debat er langt fra en isoleret debat. Den afspejler en krisetid, hvor spørgsmålet om, hvorvidt de nuværende rammer og regler for det kapitalistiske system er de rigtige set i lyset af kriserne i 2008 og 2010 — et spørgsmål, der bliver diskuteret så overraskende steder som i den amerikanske præsidentvalgkamp og på det økonomiske topmøde i Davos i Schweiz.

I USA er det debatten om den ledende republikanske præsidentkandidat Mitt Romneys skatteprocent på 14-15 procent af en indtægt på 42 mio. dollar i 2010-11, der har sat den debat i gang.

I Davos vil World Economic Forum i denne uge opfordrer statsledere, præsidenter og bankdirektører til at »genoverveje kapitalismen«, og mødets første debat havde titlen: ’Er det 20. århundredes kapitalisme svaret på det 21. århundredes udfordringer?’.

Forud for mødet udgav Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) en rapport, der viste, at indkomstkløften mellem de rigeste og fattigste havde nået sit højeste niveau i 30 år.

Uhyrlige uligheder

I Storbritannien er det netop den voksende ulighed, der har fået befolkningen til at vende sig mod det nuværende system, mener iagttagere.

Journalisten Peter Oborne fra den konservative avis The Daily Telegraph mener, at offentligheden reagerer med »væmmelse over en ny klasse af superrige, som synes immune over for de begrænsninger, som styrer almindelige menneskers liv.»

Og det er vælgernes åbenlyse vrede — og positive reaktion på Ed Milibands angreb på kapitalismen — der har fået Cameron til nu fire måneder senere at gå ind i debatten, mener Oborne.

»Skatteyderne har brugt 60 mia. pund på at redde City-finans- og bankfolkene fra at gå konkurs. Men frem for at udvise anger eller taknemmelighed, fortsætter de selvsamme bankfolk med at udbetale mange millioner af pund i lønninger til sig selv. Uretfærdigheden er himmelråbende.

Det er ikke så sært, at David Cameron — som elsker at hævde, at »vi alle er sammen om det her« — trådte ind i debatten med en tale, hvor han forsøgte at definere det, han kalder for ’ansvarlig kapitalisme’,» skriver Oborne, der dog påpeger, at Camerons problem er, at han selv er del af netop den forgyldte elite.

Omvendt har Ed Miliband det åbenlyse problem, at han ikke kan »fordømme kammeratkapitalisme uden at røre ved New Labour og gøre Blair-fløjen rasende«.

Debattør, forfatter og tidligere formand for en ligelønskommission Will Hutton er heller ikke overbevist om, at nogen britisk — eller udenlandsk for den sags skyld — politiker har fundet den rette opskrift på problemet endnu.

»Ansvarlig kapitalisme har optaget mig de seneste 20 år … men at levere det kræver meget mere, end hvad vores politikere fremlægger. Det er en revolution i værdier, politik og praksis. Vi har stadigvæk lang vej endnu,» skriver han i The Observer.

Davos: Kapitalismen skal forbedres

Den globale erhvervselite anerkendte i går på det økonomiske topmøde i Davos, at den kapitalistiske model er truet i lyset af den globale krise, der tirsdag fik IMF til at nedjustere den forventede globale vækst i 2012 til 3,25 procent fra fire procent.

David Rubenstein, direktør for Carlyle Investeringsfond, mener, at vestlige ledere må arbejde hurtigt, hvis ikke andre former for kapitalisme – såsom kinesisk statskapitalisme – skal blive den dominerende model.

»Vi har tre til fire år i Vesten til at forbedre den økonomiske model, vi har, og hvis vi ikke gør det, så tror jeg, at spillet vil være tabt … for den type kapitalisme, som mange af os har gennemlevet og troede var den bedste,«” sagde han.

Revisorfirmaet Deloittes direktør, Joe Echevarria, mener, at det er nødvendigt at udvikle en »medmenneskelig kapitalisme«.

»Vi bliver nødt til at håndtere regulering – balancere behovet for at beskytte samfundet i stedet for at bremse væksten,« sagde han til Associated Press. Ifølge en undersøgelse blandt den internationale erhvervselite, foretaget af Bloomberg forud for mødet, mener, at mere end 70 procent af de adspurgte, at det kapitalistiske system er i krise, og 32 procent mener, at der er behov for en »radikal gennemarbejdning af regler og reguleringer«. 39 procent mener, at turbulensen vil ebbe ud af sig selv, mens syv ud af 10 mener, at der er en vis sandhed i argumentet om, at banker har for megen magt over regeringerne. rod