Læserbreve

Flyt skatten til boligerne

Ib Christensen, Randers

Den nuværende skatteminister, Thor Möger Pedersen (SF), fremsætter nu forslag om ufinansierede skattelettelser, efter at han i årevis har kritiseret den forrige regering for det samme. Han indrømmer oven i købet, at hans skattereform isoleret set vil skabe større ulighed.

Intet har skabt større ulighed end VKO’s ejendomsskattestop, som S-SF senere tilsluttede sig. Den har også ydet et betydeligt bidrag til boligboble, gældskrise, arbejdsløshed og tvangsauktioner.

De radikale er tilhængere af øget ejendomsskat, og S-SF har kun lovet, at de ikke vil forhøje boligskatterne i indeværende valgperiode. Derfor er der intet til hinder for, at man vedtager reformen i denne valgperiode og lader den træde i kraft pr. 1. januar 2016.

I en Gallup-måling fra 21. februar sidste år svarede 66 procent af vælgerne ja til højere boligskat, hvis skatten på arbejde tilsvarende nedsattes. Boligejerne udgør 64 procent af befolkningen, så selv om alle nej-sigerne skulle være boligejere, er de immervæk stadig i mindretal blandt boligejere.

Blandt de socialdemokratiske vælgere var hele 71 procent for ideen, og blandt SF’s vælgere var opbakningen 69 procent.

Miljøtrafik for hele landet

Kim Grønborg, Aarhus

Jeg troede, at jeg i oktober stemte til et folketingsvalg, men når jeg ser på, hvad aviserne skriver om, og hvad Folketinget behandler, så ligner det mere et kommunalvalg. I hvert tilfælde når det handler om trafikpolitik.

Her ser regeringen det åbenbart som sin vigtigste opgave at lave kommunalpolitik i København,rafikløsning for hele landet.

Der er ellers nok at gå i gang med: elektrificering af togdriften, myldretidstrængsel i det meste af Østjylland og manglende offentlig trafik i de fleste yderområder.

Jeg troede, at den eneste forhindring for en betalingsring var den gamle regering, og at det var en idé, som Københavns Kommune bare ventede på at der blv givet grønt lys til. Nu er det så pludselig blevet en national opgave at løse.

Jeg synes det er vigtigt med miljørigtige trafikløsninger, men det er ikke kun i København, det er vigtigt. Hele landet har brug for forbedringer og nytænkning.

Bæredygtig EU-fremtid

Søren Winther Lundby, Nyt Europa

IMF’s Christine Lagarde har meldt klart ud: Det nytter ikke noget, hvis alle lande i EU spænder den økonomiske livrem ind.

Der er indiskutabelt lande i EU, som ikke kan holde til at føre en ekspansiv finanspolitik. Dette ændrer bare ikke ved, at andre EU-lande, som Tyskland og Danmark, godt kan være mindre restriktive og dermed bidrage til den globale vækst. To ting er vigtige i denne sammenhæng:

For det første har verden og EU brug for bæredygtig vækst. Netop i disse måneder er Green Building Council Denmark på vej med et nyt program for certificering af byggeri. Her handler det ikke længere om bare at bygge.

Det handler heller ikke længere kun om bæredygtighed i miljømæssig forstand, men også om økonomisk og social bæredygtighed. Det er den vej, EU skal; vækst på baggrund af bredt defineret bæredygtighed.

For det andet er der spørgsmålet om finansiering. Tiderne er ikke til at finansiere en ekspansiv finanspolitik via store offentlige budgetunderskud. I så fald skulle EU-landenes regeringer have holdt igen i de år, hvor økonomien buldrede derudaf.

Derfor er det vigtigt, at EU nu søger nye veje til at udvide skattegrundlaget. Det handler om fælles regler for virksomhedsbeskatning og selvsagt også om skat på finansielle transaktioner.

Forskere skal undervise

Bjarke Lindemann Jepsen, Thea Frederiksen og Sidsel Gro Bang-Jensen, Studerendes Fællesråd

I en ny bog skriver Jens Marquard Sørensen (JMS) fra Frit Forum, at man skal adskille forskning og uddannelse. Han gør dermed op med et af universitetets grundlæggende principper.

Vi vil på det kraftigste advare imod denne opdeling, men hilser diskussionen om kvalitet i undervisningen velkommen. Den er nødvendig og tiltrængt i tider, hvor fokus snarere er på hurtig gennemførsel end kvalitet i uddannelserne.

JMS har ret, når han påpeger vigtigheden af dedikerede undervisere. Og der bør være prestige i at være en dygtig underviser, så den akademiske karriere ikke udelukkende hviler på forskningsmæssige resultater.

Men kvalitet i uddannelserne kommer ikke alene fra dygtige undervisere. Den kommer også af adgangen til den nyeste forskning og af debatten mellem studerende og forskere. Faktisk bliver forskerne også dygtigere i mødet med de studerende.

Diskussionen bør handle om at udvikle undervisning og forskning sideløbende, og integrere de discipliner to yderligere. Forskningen er grundlæggende for undervisning, og undervisningen er grundlæggende for forskning. Lad det være præmissen for diskussionen, og lad os arbejde på at nedbryde skellet mellem de to.

Gør militæret til et frit valg

Geo Horn, Gandrup

Villy Søvndal byder 23. januar ind med sine bud på en moderne socialisme: Den er pragmatisk, vil ændre verden til det bedre, lidt efter lidt. Flere danskere ud på arbejdsmarkedet.

Jamen, det er da fint. Jeg anerkender de resultater, SF har nået. Især at vi er sluppet ud af 10-års-klemmen med VKO. Men er det ikke påfaldende, at hverken Søvndal eller Johanne Schmidt-Nielsen (EL) i samme avis nævner sikkerhedspolitikken?

Sikkerhedspolitik har med ’de andre’ at gøre, og de er vist stadig centrale i socialismen. En pragmatisk måde at få en bedre verden på, få flere ud på arbejdsmarkedet samt få mere for de penge, samfundet bruger, vil være at lovfæste muligheden for at fravælge at betale skat til militæret.

Det vil frigøre midler, som kan bruges til en anden og bedre sikkerhedspolitik, end hvad man får ud af det, man investerer i militæret.

SF hjælper ikke de svage

Per Clausen, gruppeformand (EL)

SF’s Jesper Petersen (JP) mener (25. januar), at jeg har misforstået, hvad det vil sige at være venstreorienteret, fordi jeg og Enhedslisten ønsker, at også de arbejdsløse tilgodeses ved en skattereform.

Ifølge JP hjælpes de arbejdsløse bedst ved at skabe job. Problemet er blot, at Danmark og Europa befinder sig i en lavkonjunktur, og ingen regner med, at arbejdsløsheden vil forsvinde snart.

Regeringens kickstart er for lille til at løse problemet. Derfor er vi forpligtet til at sikre ledige rimelige vilkår, mens de søger efter job.

Når JP taler om at bekæmpe arbejdsløsheden, er det besynderligt, at SF er hoppet med på en skattereform. Hvis dem, der er i job, skal arbejde mere, fratager vi de arbejdsløse chancen for et job.

Det bliver ikke mindre mærkværdigt, når JP kalder EL’s ønske om at tilgodese pensionister og arbejdsløse for en gavebod. Hvis der er noget, der er gavebod, er det da regeringens planer om at give nye lettelser i topskatten.

Ved at veksle topskattelettelserne til skattelettelser på lave indkomster, ville vi både kunne tilgodese de lavtlønnede, de arbejdsløse og pensionisterne.