Nej, man må altså ikke vilkårligt udvælge og kollektivt tilbageholde 1.000 mennesker og placere dem bagbundet på vinterkold asfalt i timevis. Hvis der var nogle, der i forgårs troede, at det var okay i et demokrati som det danske, så fik landsretten i går korrekset dem. 250 personer stod bag den klagesag, som Østre Landsret afgjorde med et nederlag til politiet, bl.a. med henvisning til at behandlingen af de anholdte stred mod den Europæiske Menneskerettighedskonventions paragraffer om tortur.

2.000 blev anholdt i løbet af de heftige dage under klimatopmødet COP15, broderparten, da politiet i en såkaldt knibtangsmanøvre stormede den store demonstration, der var på vej ad Amagerbrogade mod Bella Centret.

944 blev anholdt, bundet med plastikstrips og sat i såkaldt futtog på den kolde vejbane i flere timer.

Sagen er principiel, fordi den handler om borgernes ret til at udtrykke sig uden frygt for overgreb eller repressalier. Sagen er politisk afgørende, fordi den kan og bør markere enden på en tiårs periode med vedvarende skred i borgernes retssikkerhed. Når ordførere fra Venstre og Konservative i dagens avis lægger op til yderligere beføjelser i politiloven i forhold til demonstrationer, skal det høres og afvises som et ekko fra denne epoke.

Der er blevet brugt enorme ressourcer på politiets ankesag, efter at byretten gav klagerne medhold, men lad det nu ligge. De har jo også rettigheder. Nu har landsretten talt, og det lytter politiet forhåbenligt til. Advokat Knud Foldschack efterlyste i går en undskyldning fra Københavns Politi til de forurettede. Det ville da være på sin plads, men vigtigere er et løfte om ikke at afprøve demokratiets og retsikkerhedens grænser i vore gader igen. Gerne efterfulgt af et »Vi sværger, Ama’r halshug«. Vi skulle jo nødig få mistanke om, at politifolkene under udåden var bedøvende ligeglade med, om de senere blev irettesat, og at de derfor vil lade målet så groft overskygge midlet en anden god gang.