»For nu at være helt ærlig så havde vi forventet, at den danske regering ville være en hel del mere åbensindet«. Sådan lyder udmeldingen fra næstformand i Europa-Parlamentet, Anni Podimata, som er en af hovedkræfterne bag EU-Kommissionens forslag til en skat på finansielle transaktioner i EU.
Hun fortæller, at hun blev temmelig overrasket, da hun første gang fik at vide, at Danmark ikke ville støtte det forslag om en transaktionsskat, som EU-Kommissionen har fremlagt.
»Danmark har jo meldt ud, at de generelt støtter et socialt Europa, og at de vil arbejde for at skabe grøn vækst og styrke en grøn økonomi. Derfor ville det efter min mening være helt oplagt, at Danmark også ville støtte en skat på finansielle transaktioner,« siger hun.
Det ærgrer Anni Podimata, at flere politikere fra den danske regering har været med til male et negativt billede af en skat, som har til hensigt at lade finanssektoren yde et bidrag oven på den økonomiske krise.
»Jeg har virkelig prøvet at finde ud af, hvad danskernes primære modargumenter er, og noget tyder på, at de bliver ved med at snakke om det svenske eksempel. Men det var et forfærdeligt eksempel, og vi har jo netop indrettet systemet, så vi kommer til at undgå de fejl fremover,« siger hun og henviser til, at svenskerne i 1984 forsøgte sig med en skat på finansielle transaktioner, som syv år senere endte med at blive afskaffet igen, fordi den var skyld i, at de finansielle transaktioner flyttede til udlandet.
»Selvfølgelig har vi lært af svenskernes erfaring,,« siger hun.
Negative udtalelser
Anni Podimata har også hæftet sig ved det danske modargument, der handler om, at skatten på de finansielle transaktioner skal indføres på globalt plan — og ikke kun på EU-niveau, som EU-Kommissionen i første omgang har lagt op til.
Det undrer hende, at Danmark bliver ved med at stå fast på det synspunkt, fordi det vil sænke hele processen, hvis der ikke er nogen, der vil gå forrest.
»Det er jo helt indlysende, at vi arbejder på, at skatten på finansielle transaktioner på sigt skal blive global. Det vil være det bedste for alle. Men vi ved jo også, at det er umuligt at opnå en global aftale, hvis der ikke er nogen, der tager de første skridt. Som den største finansielle sektor i verden har Europa en moralsk, politisk og social forpligtelse til at tage det skridt,« siger hun
Anni Podimata sammenligner det med klimaforhandlingerne, hvor hun også mener, at Europa gik forrest.
»EU turde gå foran og føre an, og det er en af grundene til, at vi i dag er nået så langt i forhold til klimaforandringerne,« siger hun.
Den græske næstformand har løbende fulgt de udmeldinger, der er kommet fra den danske regering under formandskabet, og ingen af dem har efter hendes mening været særlig produktive:
»Jeg mener, at man skal passe på med at komme med alt for stærke offentlige udtalelser, når man nu også har formandskabet, og derfor ærgrer det mig, at Danmark er kommet med så mange negative udtalelser om skatten,« siger hun og peger på, at de danske kommentarer især har handlet om, at skatten vil være skyld i tab i vækst og arbejdspladser.
»Men på længere sigt vil gevinsterne være langt større, og skatten vil tværtimod være skyld i, at vi får skabt arbejdspladser,« siger hun og tilføjer, at den danske regering forhåbentlig vil løsne lidt op på sigt:
»Jeg håber, at den danske regering bliver lidt mere åbensindet og får en lidt mere positiv tilgang til forslaget«
Anni Podimata er fra Grækenland og født i 1962. Hun er næstformand i Europa-Parlamentet og medlem af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater.
Kommentarer
Dansk politik styres af verdens nok sidste omvendte neoliberalist, Magrethe Vestager. Den vælger succes hun fik på at løbe fra det sociale ansvar og med på venstre – DFs doktriner om, at de riges fortsatte øgede rigdom afhjælper de svagestes fattigdom, har forført hende til at tro, at hun er et finansgeni.
Den nuværende regerings mange problemer er tilskrevet mangler i Socialdemokratiet og SF, men har sit udspring i Det Radikale Venstres håbløse neoliberalistiske sympatier. Det er RV pressen burde gå efter, når de mangler resultater, for det er det RV, der uden radikale visioner og uden samklang med tiden, sylter regeringen ind i dyb konservatisme.
Jeg synes at det her er meget alvorligt.
Jeg tror at der ligger mere i det end bare en neoliberalistisk holdning hos Margrethe Vestager.
Det er meget påfaldende, at De Radikale har sat hælen stærkt i jorden hver gang nogen vil pille ved finansspekulanternes interesser. Først Millionærskatten, og så Tobin-skatten.
For et par dage siden hørte jeg Nadeem Farooq som var gæst hos Poul Friis i radioen på P1. Uanset hvilke argumenter der blev fremført, kunne han altid argumentere imod Tobin-skatten. Han kunne altid finde et argument, uanset hvor søgt og hvor inkonsekvent. Det hele lugtede af, at han på forhånd var imod, og at alle argumenter blot var påtagede for at nå til den forud definerede holdning.
Margrethe Vestager argumenterer på samme dårlige måde.
Personlig synes jeg, det hele arter sig som om der er tale om en form for korruption - som om De Radikale på en eller anden måde er blevet afhængige af nogle spekulanter, og er tvunget til at danse efter disses pibe.
Det har desværre konsekvenser ikke bare for regeringen - som står handlingslammet og derfor i et dårligt lys. Qua Danmarks formandsskab har det også konsekvenser for EU og dermed, i sidste ende, for hele verden.
Det er ikke bare sørgeligt. Det er en katastrofe. Ikke bare for Danmark, men for hele verden.
Vi lever i en tidsalder, hvor verden styres af ludomaner (spekulanter). Deres økonomiske magt er ved at blive så stor, at ingen stater kan modstå deres magt. Snart er løbet kørt, og hele verden er uhjælpeligt i kløerne på spekulanter.
Denne kommentar er anbefalet af:
Direkte skatter til EU lyder ikke udpræget som grøn vækst. Snarere ser det ud til, at alle parter som sædvanligt først og fremmest vil have magt, og dernæst sammenstøber sort/hvide argumenter, og i dette tilfælde iklæder dem nogle grønne dragter, så det passer ind i egne ambitioner.
At den danske regerings drømme om meget mere beskæftigelse og større forbrug, eventuelt mod lidt aflad i signalpolitiske afgifter, så heller ikke i sidste ende tegner specielt grønt, er en anden snak.
Væsentligt er det at bemærke, at eksempelvis langt højere transaktionsafgifter og ejendomsskatter ikke forhindrede nogen spekulation. Mange politikere vil dog nok nu kunne forstå at udnytte, at store grupper mistede deres illusioner, formuer og jobs eller generelt bare er vrede på spekulanter og systemer og håber at en skat til Bruxelles vil skabe mere lighed eller demokrati. Kursen på deres papirer er derfor pt stigende uanset de underliggende værdier.
Jeg var i gang med at kigge nogle gamle aviser igennem, og faldt over en stor artikel i Politiken d. 20./9. 1998:
DET GLOBALE VANVID af Helmut Schmidt (tidl. tysk ministerpræsident)
Her står:
Vi må have reguleret den hæmningsløse, internationale valutatrafik … Den kortsigtede valutatrafik er fuldstændig ude af de nationale tilsynsmyndigheders og centralbankers kontrol. ”
Hvad er der sket siden da? Det hele er blot blevet endnu meget værre, og vi har fået en verdensomspændende økonomisk krise.
Hvorfor har politikerne ikke gjort noget? Fordi politikerne ikke bestemmer længere. Det gør spekulanterne. Det ses mest tydeligt i USA, hvor Obama har været tvunget til at sætte talsmænd for spekulanterne på nøgleposterne. Og nu ses det altså også i Danmark, hvor De Radikale, og dermed regeringen, har mistet deres selvstændige handlefrihed og på en eller anden måde er tvunget til at tale spekulanternes sag.
Denne kommentar er anbefalet af:
Regeringen har kopieret Osbornes skræmmekampagne mht. de 440.000 jobs der ville forsvinde.
Fra den svejtsiske avis, Le Temps, 24.1.2012:
Den franske finansminister François Baroin gav en morgenpræsentation for sine EU-kolleger tirsdag 24.1.2012, efter at Sarkozy har sagt, at han om nødvendig vil gå enegang med skat på financielle transaktioner (FTT).
Britiske diplomater: «Vi bliver ved med at gentage at med hensyn til skatteemnet kræver vi enstemmighed”. Og de fortsætter: Danmark har forøvrigt endnu ikke lagt et konkret forslag på bordet. Sverige, der ikke har euroen, og Irland, der er medlem af euro-zonen, er også imod.
Og London plejer sit stridskølle-argument: skattemæssig ekstraterritorialitet er umuligt. “FTT foreslået af Frankrig og Tyskland kan kun være indenlands, bemærker en diplomat. Hvis det ikke er tilfældet, vil UK bede om en afstemning . Med risiko for at splintre EU lidt mere”
Denne kommentar er anbefalet af: