Sagen om rod i regnskaberne på Institut for Menneskerettigheder (IMR) handler ikke alene om tørre tal. Ikke overraskende er sagen også blevet en del af en værdipolitisk kamp, som instituttet gentagne gange er blevet trukket ind i gennem de seneste ti år.
Sigende er det, at Enhedslisten i efteråret krævede en ekstra bevilling til Institut for Menneskerettigheder som en af partiets betingelser for at indgå finanslov. Og lige så sigende er det, at Dansk Folkeparti som reaktion på nyheden om regnskabsrodet på instituttet krævede, at den netop vedtagne ekstrabevilling blev annulleret.
Hans Kristian Skibby, der er Dansk Folkepartis ordfører for udviklingsbistand, ser en klar sammenhæng mellem den kreative bogføring, der angiveligt er udført af en enkelt regnskabsmedarbejder, og instituttets øvrige virke, der efter hans vurdering er tilsvarende problematisk.
»Nu er det ingen hemmelighed, at Dansk Folkeparti i forvejen ikke mener, at IFM har en særlig høj troværdighed. For det er sådan, at instituttet i uhørt grad politiserer,« skrev Hans Kristian Skibby onsdag i et indlæg i Jyllands-Posten, og som han siger til Information:
»Institut for Menneskerettigheder er finansieret af os alle sammen, og derfor bør de ikke politisere, men det gør de jo regelmæssigt — blandt andet i forbindelse med de udlændingepakker, der er blevet gennemført.«
Oversmagsdommeren
Som ordføreren antyder, går Dansk Folkepartis modvilje mod Institut for Menneskerettigheder langt tilbage. Særlig utilfreds var partiet med instituttets forhenværende direktør, juristen Morten Kjærum. Han blev udnævnt i 1991, og i løbet af sine 17 år i spidsen for instituttet var han kendt som en skarp kritiker af den kontante udlændingepolitik, der i 2001 var med til at føre VKO-blokken til magten, og som efterfølgende udmøntede sig i en række stramninger af udlændingeloven.
Da Anders Fogh Rasmussen i sin første nytårstale annoncerede et opgør med »statsautoriserede smagsdommere« i form af råd og nævn, benyttede Dansk Folkeparti lejligheden til at kræve en lukning af Det Danske Center for Menneskerettigheder, som instituttet dengang hed. Partiet mente, centret politiserede utidigt. Rets- og udlændingeordfører Peter Skaarup kaldte Morten Kjærum »smagsdommeren over alle smagsdommere«, og Dansk Folkeparti truede med at stemme imod finansloven, hvis ikke centret blev lukket.
FN’s flygtningehøjkommissær Mary Robinson advarede i et brev til Anders Fogh Rasmussen om at lukke centret, der internationalt havde vundet stor anerkendelse, og forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen forsvarede også centret.
Daværende udenrigsminister Per Stig Møller var enig og satte sine embedsmænd til at udforme et kompromis, der på én gang reddede regeringens finanslov og sikrede, at der fortsat fandtes en uafhængig menneskerettighedsinstitution i Danmark. Løsningen blev at omdøbe centret til Institut for Menneskerettigheder, nedlægge det som selvstændig enhed og lægge det sammen med Dansk Udenrigspolitisk Institut og en række andre forskningsinstitutioner
Rasende Rønn
Først i 2008 slap Dansk Folkeparti efter adskillige nye sammenstød af med Morten Kjærum, der blev direktør for EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder i Wien. Han blev afløst af universitetsjuristen Jonas Christoffersen, som forsikrede, at instituttet fremover ville være præcis i sine udmeldinger og fremstå mere neutralt end tidligere.
Alligevel er også Jonas Christoffersen gentagne gange blev genstand for hård kritik, blandt andet fra forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. I et indlæg i Berlingske anklagede hun i foråret 2010 direktøren for at sætte instituttets troværdighed på spil ved at forklæde politiske udmeldinger som jura. Det skete, efter han havde afvist at afgive et høringssvar til en større ændring af udlændingeloven på bare 14 dage inklusiv påskedagene og alligevel i medierne havde påpeget en række punkter i lovforslaget, som han anså for problematiske.
Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby er i dag helt enig med den forhenværende integrationsminister. For som han siger, har instituttet i hans øjne »ikke bidraget med noget som helst positivt eller væsentligt i den danske samfundsdebat«.
— Så I det helst lukket, ligesom I gjorde for ti år siden?
»Jeg vil i hvert fald sige: Jeg har ikke noget imod, at vi diskuterer menneskerettigheder, men hvis vi ser på, hvor mange penge de har fået i de år, de har eksisteret, så er det langt hen ad vejen groft pengespild. De er blevet brugt i et politisk slagsmål til at slå os oven i hovedet med, men ellers har instituttet ikke flyttet noget som helst.«
’Dybt beklageligt’
Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der i efteråret sikrede ekstrabevillingen til Institut for Menneskerettigheder, mener, Dansk Folkeparti uden belæg blander sagen om regnskabsrod sammen med instituttets øvrige virke:
»Det er helt uacceptabelt, at der ikke er styr på regnskaberne, og det skal der komme, men det har ikke noget at gøre med instituttets kompetencer på menneskerettighedsområdet. Problemet er, at DF i realiteten mener, det er politiserende at påpege, at der findes menneskerettigheder, og at Danmark er forpligtet til at overholde dem.«
Også Per Stig Møller, der i dag er Konservatives udenrigsordfører, mener, sagen om regnskabsrod skal adskilles fra instituttets virke som forsknings- og vejledningsinstans på menneskerettighedsområdet.
»Der er jo også andre steder, hvor der har været rod i regnskaberne. Det er dybt beklageligt. Det skal der tages hånd om, og det må ikke ske igen, men det skal naturligvis ikke føre til, at instituttet bliver nedlagt,« siger han.
Institut for Menneskerettigheder har blandt andet mandat til at vejlede Folketinget og den siddende regering i overholdelsen af menneskerettighederne og internationale konventioner og at udføre forskning på området.
I sidste uge kom det frem, at en regnskabsmedarbejder i perioden 1997-2008 har skjult tab for 3,2 mio. kroner. Det har fået udviklingsminister Christian Friis Bach(R) til at sætte behandlingen af bevillingen til Institut for Menneskerettigheders udviklingsprojekter i bero, indtil sagen er undersøgt til bunds.
Kommentarer
Det er bare ”sjovt” den del der vil af med Instituttet for Menneskerettigheder og nu vil benytte den kreativbogføring som middel stemte Fogh Rasmussen ind som landets statsminister efter at han måtte gå som skatteminister i 1990´erne . Hvorfor kan vildledning af Folketinget og kreativbogføring være et hædersmærke for nogle og meget forfærdeligt når det er andre.
Denne kommentar er anbefalet af:
Både Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative har jo en klar politisk agenda, som går ud på, at de gerne vil have lov til at blæse menneskerettighederne et stykke, uden dog (med DF som delvis undtagelse) at være villige til at gå så langt som til at sige konventionerne op.
Og i den situation er det da klart, at det er en torn i øjet, at der sidder et institut og påpeger, at meget af det, som det tidligere flertal foretog sig, faktisk var på kant med eller endda åbenlyst i strid med menneskerettighederne. Det seneste eksempel er den landsretsdom, der lige er faldet omkring anholdelserne ved COP15.
Hvis man skal skære ind til benet, er sagen således den, at det ikke er IMR, der har politiseret menneskerettighederne men derimod VKO. Holdningen fra VKO´s side har konsekvent været, at menneskerettigheder da er en udmærket ting, men det er nu mest noget, man skal støtte i festtaler og så selvfølgelig i andre lande.
På “hjemmebane” er det langt vigtigere, at man kan få lov at føre den rets- og udlændingepolitik mm., som man ønsker, og som støttepartiet kræver.
Denne kommentar er anbefalet af:
»ikke bidraget med noget som helst positivt eller væsentligt i den danske samfundsdebat«. siger Hans Christian Skibby
Tja, det samme kan man vist let sige om DF, partiet der har rod med nazi-logoer i deres reklame-materiale, men som alligevel kan beholde deres partistøtte (som en kvik herre bemærkede i en anden tråd).
Denne kommentar er anbefalet af:
I det hele taget føler jeg mig svært talt ned til fra politisk hold, når man derinde åbenbart tror, at jeg ikke kan adskille en konkret sag med nogen der ikke kan finde ud af at føre et regnskab ordentligt, fra menneskerettighedernes ugradbøjelige gyldighed og plads i samfundsdiskursen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Selvfølgelig var det da lige vand på nogles mølle. Det var det første, jeg tænkte, da jeg hørte om sagen. Ok - der fik de lige lidt skyts. De er da slet ikke kede af den sag - den vil blive vredet til det yderste i en højere sags tjeneste set fra deres side. Selvfølgelig skal institut ikke lave regnskabsfusk - det er jo helt evident, men selvfølgelig skal Dk også have et Institut for Menneskerettigheder - helt ærligt, der faldt lige en dom i går, hvor Dk blev dømt for at have brudt den europæiske menneskerettighedskonvention. Menneskerettigheder er altså ikke noget, man kun skal forholde sig til de varme lande, som nogen har som agenda, når den nationale glorie skal pudses. Der skal være en vagthund, der sætte lup på disse vigtige spørgsmål.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Problemet er, at DF i realiteten mener, det er politiserende at påpege, at der findes menneskerettigheder, og at Danmark er forpligtet til at overholde dem.” haHAha
Denne kommentar er anbefalet af:
@Vibeke
Kunne du ikke poste et link til den dom? Den vil jeg meget gerne læse.
“Problemet er, at DF i realiteten mener, det er politiserende at påpege, at der findes menneskerettigheder, og at Danmark er forpligtet til at overholde dem.”
Præcis Johanne. Og man kunne tilføje, at den holdning har mange i Venstre også herunder f.eks. tidligere Integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk, som slet ikke kunne se det problematiske i at sende et omfattende lovforslag på udlændingeområdet i høring i 14 dage, som gik hen over påsken.
Lars Hansen,
Det må være Landsrettens dom fra igår vedr. anholdelser under COP15:
“Landsretten har forhøjet erstatningen til de frihedsberøvede den 12. december 2009 som følge af krænkelsen af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3”.
http://www.domstol.dk/oestrelandsret/nyheder/Press…
Der har ikke været høringer eller afsagt domme i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mht. DK i går:
http://www.echr.coe.int/ECHR/homepage_en
@Anne
Ja selvfølgelig. Jeg troede at det måtte være en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomststol, men det er givetvis landsretsdommen, der tænkes på.
Lars:
Ja, det var dommen i går, jeg havde i tankerne. Det var selvfølgelig ikke Dk, men politiet, der blev dømt ved Landsretten. Det skulle have været formuleret lidt anderledes, men det ændrer jo ikke, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention også var en del af det lovgrundlag, der blev fældet dom ud fra - og det sætter jo hele Nonbo’s sludder i relief, hvor han i dag bramfrit mener, at brud på menneskerettigheder kun er noget, de har problemer med i de varme land, eller hvordan det var, det kom ud. Og det er jo i lige linje til den fløj, der mener, at menneskerettigheder er blevet politiseret og nærmest en ny religion - og i bund og grund er noget pjat i en dansk kontekst. Der er jo intet nyt under solen i den tilgang - men landsretten var så ikke enige i den tilgang. Ergo, er en aktiv brug af konventioner jo at betragte som en del af en retsstat - og derfor skal man da have en institut, der kan sætte fokus på området.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Vibeke
Jamen kan vi da bestemt ikke være uenige om. Personligt har jeg de senere år mest beskæftiget mig med udlændingelovgivningen og dens konsekvenser, og her må man da bestemt sige, at respekten for menneskerettighederne har været alt andet end i højsædet.
Og det er jo så grundlæggende den samme holdning, der skinner igennem i Nonbos udtalelser om denne sag.