Kulturminister Uffe Elbæk (R) er kommet for skade at foreslå, at finansieringen til styrkelse af rytmisk musik kan skaffes ved at lukke et symfoniorkester. I Rambølls et år gamle analyse af dansk musikliv, har Elbæk set, at 70 procent af statens musiktilskud går til klassisk og 25 procent til rytmisk.
Han troede nok, at det var et så oplagt demokratisk problem, at rytmisk musiks kvaler kunne løses uden slagsmål, ved at tage midler fra klassisk musiks statstilskud på 1,5 milliarder kroner. Men udmeldingen har medført, at ministeren angribes for at opbygge skel i musikken.
Elbæk fremstår, som om han ikke forstår, at musik flyder sammen på tværs af genrer, som levende kunst gør. Det, han forsøger at påpege, er dog, at der allerede er strukturelle skel i musikstøtten: Vi har et rytmisk og et klassisk konservatorium og fastansatte klassiske musikere, der tjener 20 procent mere end rytmiske musikere, som næsten altid arbejder freelance.
Klassiske institutioner drives lønnet, mens rytmiske institutioner har overvægt af frivillige. Alle støtteordningerne er baseret på dette skel. Det påviste Rambøll, og Elbæk erkender, at først når det er muligt at foretage frie, politiske prioriteringer fra rytmisk til klassisk og omvendt, kan vi tale om et musikliv uden grænser.
Splittet flertal
Derfor er det unfair at påstå, at Elbæk skaber skel i musiklivet. Han forsøger at nedbryde skel, og prioriterer sit ressortområde som en politiker bør, jævnfør regeringsgrundlaget og den politik han er valgt på.
Modstanderne i debatten ønsker derimod at opretholde de strukturelle skel, der alt for længe har været en begrænsende præmis for statens støtte på musikområdet, og som tabuiserer enhver diskussion af hvordan pengene bedst bruges.
Ved snedigt at bringe kunsten i centrum, har debattørerne vist deres politiske power og splitter nu måske det flertal, der, indtil der kom et symfoniorkester ud af ministerens mund, var enige om, at rytmisk musik skulle styrkes.
Hvis ikke statens anerkendelse af genrens udvikling skal falde til gulvet med et brag, er der behov for, at kulturpolitikerne igen finder sammen om den politik, ministeren og regeringen er valgt på.
Jakob Brixvold, Dansk Live
Kommentarer
Jeg er jo nok bare en sinke, men er al musik ikke rytmisk ?
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er jo et skinproblem af det helt store. Der er mange gange flere midler i den rytmiske musik, og derfor tager den klassiske musik broderparten af midlerne, da den også er langt dyrere at udøve.
Nej, al musik er ikke rytmisk f.eks. er der ingen rytme, takt eller puls i stockhausens 12.tone musik, nogle vil sikkert hævde, at det er der heller ikke i Stravinskys musik. Moderne jazz f.eks. er måske heller ikke så rytmisk som f.eks. den traditionelle jazz, altså New Orleans jazzen. Moderne jazz er f.eks. meget mere eksperimerentende end traditionel jazz er; fokus er på (i moderne jazz) at undersøge tonernes formåen og at bryde rytmen f.eks. eller takten eller pulsen. I moderne klassisk musik er man sådan set også interesseret i at gøre det samme; i mere traditionel klassisk musik er harmonier vigtige f.eks. hos Mozart, Vivaldi, Bach. Stockhausens 12-tone musik er forsøg på at genskabe det moderne samfunds kakafoniske (dvs. mangfoldige) stemmer i den klassiske musik.
Popmusik som f.eks. Grand Prix musik er rytmisk, da der er puls, takt, og ja, rytme i den. Og ingen vil vel påstå, at Grand Prix musik skal have økonomisk støtte. Også for genrer som rock, house, electroica musik (for så vidt som der rytmisk?) soul, ska, ambient, techno, jungle og trance samt dubstep går det vel udmærket rent økonomisk? For så vidt som altså at electronica og ska kan beskrives som værende rytmiske musik-genrer?
kilde på musikgenrerne venligst udlånt af DR fra dette sted: http://www.dr.dk/P2/lyttilnyt/tema/elektronisk/ord…
I 1990erne og i 1980erne da der ikke var alle de her kreav til unge bistandsmodtagere, ja der blomstrede musikscenerne rundt omkring - gad vide hvorfor? Jo, fordi kommunerne dengang stillede øvelokaler til rådighed for nye, uprøvede bands. Og det kom der både god musik ud af og en masse fede koncerter ud af.
For så vidt som Elbæks mening og holdning er der altså ikke meget nyt i dette. Her er et link til den tidl. kulturministers, Per Stigs, holdning.
http://dansklive.dk/2011/per-stig-rytmisk-musik-i-…
Og et større uddrag:
“Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen bragte den 25. maj den rytmiske musik på dagsordenen i Folketingets spørgetime, hvor han spurgte Kulturminister Per Stig Møller (K) om hans overvejelser i forhold til den rytmiske musiks udfordringer og en ny musikhandlingsplan, idet den gamle nu udløber.
Kulturministerens positive svar lød, at der skal laves en ny handlingsplan og: ”Når spørgsmålet er, hvilke områder der skal ind, så er det helt klart, at rytmisk musik skal ind. De rytmiske spillesteder er en del af det. Det andet, der skal ind, er selvfølgelig talentudviklingen. Det tredje er eliteudvikling. Det fjerde er musikeksport. Det skal der tages hånd om i forbindelse med den nye handlingsplan.”
Som man kan se, mener Per Stig det samme som sine embedsm…æh, som Uffe Elbæk nu gør.
Man burde måske hellere tale om eksperimenterede musik og om traditionel musik, både indenfor jazz, kirkemusik, klassisk musik og popmusik. (og al anden musik). Det burde være sådan at man støttede de up and coming artists, ikke de etablerede kunstnere. Kim Larsen skal squ nok nok klare sig :)
@Peter Hansen
Det er nu det modsatte som Rambøll undersøgelsen konstatere.
Du kan muligvis have en pointe hvis man udelukkende ser på de musikere der har fået pladekontrakt.
Men da det er minoriteten og da størstedelen af dem med pladekontrakt heller ikke tjener en krone, er det argument også noget usikkert.
Og der er vel et demokratisk problem i at 75% af midlerne tilflyder den del af musiklivet med mindst publikum og færrest udøvere.
Fair nok at man skal støtte kunst der ikke kan klare sig selv, men en fordeling på 75 – 25 i den klassiskes favør, overfor en udøver og publikums fordeling på 5 -95 er vist ikke helt retfærdig.
Denne kommentar er anbefalet af:
nej, al musik er ikke rytmisk, og jo mere jeg hører klassiske fans skrive og snakke, jo mere synes jeg de skal dele de penge der er lige over.
hvem var de første der lavede skel i musik?? var det ikke den klassiske verden der var for fin til rytmisk musik??
var det den klassiske musik der holdte andre ude i årtider fra konservatorierne???
@Brian Pedersen: “hvem var de første der lavede skel i musik?? var det ikke den klassiske verden der var for fin til rytmisk musik??
var det den klassiske musik der holdte andre ude i årtider fra konservatorierne???”
Du er her på linje med Brian Mikkelsen og andre borgerlige politikere, som med 40 års forsinkelse ville have et opgør med den gamle venstrefløjs kulturradikalisme. Skal vi ikke droppe gentagelse af gammel værdikamp og i stedet nyde godt at en nutidskultur, der er herligt fri for “for fine fornemmelser”?
Christian
jo, jeg vil gerne være fri for fine fornemmelser og lade musikerne få ordentlige rammer at være i.
Rytmisk musik opstår som begreb først og fremmest i løbet af 1950erne, hvor bl.a. jazz får en opblomstring.
I 1920erne og 1930erne får jazz’en mere plads, også i såkaldt borgerlige kredse; den var anset for at være upæn, fordi dens harmonier mv. var i modstrid - opposition - til tidens toner dengang.
Er Cole Porter da ikke rytmisk musik? er american big band da ikke rytmisk musik? Og hvis man går på youtube kan man genfinde afspillede plader med Bror Kalles kapel. Og det vil jeg da bestemt kalde for rytmisk musik, altså det der hedder klassisk danse-musik.
Et langt bedre definition kunne være måske nok være folkemusik/schlagermusik og seriøs musik. F.eks. Linda Pavones Arriverderci Hans og volksmusik som f.eks. det som Hansi Hinterseer synger.