Hemmeligt politi overvåger tyske parlaments­medlemmer

Et stort antal højtstående tyske venstrefløjspolitikere udgør en trussel mod demokratiet og skal derfor overvåges. Sådan lyder ræssonnementet i den hemmelige efterningstjeneste Verfassungsschutz, der beskytter det tyske samfund mod antidemokratiske grupperinger.

Ifølge magasinet Spiegel holder Verfassungsschutz aktivt øje med 27 ud af 76 af partiet Die Linkes forbundsdagsmedlemmer, herunder forbundsdagens vicepræsident Petra Pau og tidligere formand Gregor Gysi. Som en absurd detalje er flere af de overvågede Linke-medlemmer medlemmer af det forbundsudvalg, der vedtager efterretningstjenestens budget.

Afsløringen har afstedkommet massiv debat i Tyskland og har sat den i forvejen kritiserede efterretningstjeneste under pres.

»Verfassungsschutz bliver selv til en latent fare for demokratiet, når den udspionerer folkevalgte partimedlemmer på den måde,« siger Albrecht von Lucke, redaktør af tidsskriftet Blätter für deutsche und internationale Politik.

»Verfassungsschutz skal ikke gøre den slags,« skriver journalisten Daniel Brössler i Süddeutsche Zeitung.

»De skal kun beskytte demokratiet mod dets fjender. På grund af historien bærer tjenesten et særligt ansvar. Det langvarige svigt i kampen mod nynazistisk terror og ihærdigheden i overvågningen af venstreorienterede tegner et billede, der som det mindste burde give anledning til at tvivle, hvorvidt Verfassungsschutz lever op til det.«

Selv Politiske modstandere som det liberale regeringsparti FDP, der sædvanligvis ikke spilder tid på venlige ord om Die Linke, betegner ligeledes overvågningen som et problem.

»Det kan ikke være sådan, at folkevalgte i massivt omfang bliver overvåget,« siger udviklingsminister Dirk Niebel.

Angreb på grundloven

I Die Linke betegner formand Gesine Lötzsch overvågningen som en massiv indskrænkning af det parlamentariske arbejde, mens den tidligere formand, Gregor Gysi, anklager Verfassungsschutz for at lyve om overvågningens omfang og karakter.

Die Linke har derfor udbedt sig en officiel udredning fra den tyske indenrigsminister, Hans Peter Friedrich (CSU), der indtil videre hævder, at den kontroversielle overvågning er foregået i overensstemmelse med retningslinjer i det tyske retssystem.

I særlig grad understreger Friedrich, at de indhentede oplysninger består af offentligt tilgængelige informationer og ikke er indsamlet ved anvendelse af hemmelige efterretningsmetoder som aflytning, agentarbejde og spionage. Indenrigsministerens forsikring er dog ikke tilstrækkelig til at overbevise kritikere.

»Det er nærliggende at tro, at der ikke kan være tale om hele sandheden, eftersom det virker paradoksalt at indsamle offentligt tilgængelige oplysninger på den måde,« siger Albrecht von Lucke. »Tydeligvis er Verfassungsschutz selv klar over, at man opererer på et højst usikkert retsligt grundlag, hvorfor man hævder ikke at have arbejdet på den måde.«

Vant til overvågning

Afsløringen skaber fornyet opmærksomhed omkring efterretningstjenestens arbejdsmetoder. Ifølge Spiegel har Verfassungschutz syv medarbejdere ansat, der udelukkende er beskæftiget med at overvåge Die Linke. Til sammenligning arbejder 10 medarbejdere med overvågningen af det højreekstremistiske NPD, der tæller adskillige voldsdømte nynazister.

Efterretningstjenestens prioritering vækker undren i en tid, hvor den tyske offentlighed stadig er chokeret over efterretningstjenestens fejlbehæftede og mangelfulde opklaringsarbejde i forbindelse med den nynazistiske Zwickauer-celle, der for nylig blev afsløret som gerningsmændene bag ni racistisk motiverede mord på indvandrere i Tyskland i perioden 2000 til 2006.

Ifølge Albrecht von Lucke skyldes arbejdsfordelingen en række institutionelle vanemæssigheder:

»Eftersom der har været en lang tradition i forbundsrepublikken for at overvåge venstreorienterede kræfter, kan man observere, at efterretningstjenestens har en del skarpere fokus på venstrefløjen end på højrefløjen. Det er ironisk netop i år, hvor vi har set, at Verfassungsschutz har været helt blind på højre øje, når det gælder Zwickauer-terrorcellen.«

I Die Linke er man imidlertid vant til at blive overvåget af Verfassungsschutz. Allerede partiets forrige inkarnation PDS, der udsprang af det østtyske socialistparti SED, var i tiden efter murens fald under streng overvågning. Blandt andet fordi man i partiet altid har stillet »systemspørgsmålet,« som Albrecht von Lucke formulerer det.

»Selv mener Die Linke, at der tale om en diskussion om, hvordan man når frem til et bedre demokrati. Spørgsmålet om, hvordan kapitalismen kan overvindes, er ikke nødvendigvis i strid med forfatningen.«