Et stort antal højtstående tyske venstrefløjspolitikere udgør en trussel mod demokratiet og skal derfor overvåges. Sådan lyder ræssonnementet i den hemmelige efterningstjeneste Verfassungsschutz, der beskytter det tyske samfund mod antidemokratiske grupperinger.
Ifølge magasinet Spiegel holder Verfassungsschutz aktivt øje med 27 ud af 76 af partiet Die Linkes forbundsdagsmedlemmer, herunder forbundsdagens vicepræsident Petra Pau og tidligere formand Gregor Gysi. Som en absurd detalje er flere af de overvågede Linke-medlemmer medlemmer af det forbundsudvalg, der vedtager efterretningstjenestens budget.
Afsløringen har afstedkommet massiv debat i Tyskland og har sat den i forvejen kritiserede efterretningstjeneste under pres.
»Verfassungsschutz bliver selv til en latent fare for demokratiet, når den udspionerer folkevalgte partimedlemmer på den måde,« siger Albrecht von Lucke, redaktør af tidsskriftet Blätter für deutsche und internationale Politik.
»Verfassungsschutz skal ikke gøre den slags,« skriver journalisten Daniel Brössler i Süddeutsche Zeitung.
»De skal kun beskytte demokratiet mod dets fjender. På grund af historien bærer tjenesten et særligt ansvar. Det langvarige svigt i kampen mod nynazistisk terror og ihærdigheden i overvågningen af venstreorienterede tegner et billede, der som det mindste burde give anledning til at tvivle, hvorvidt Verfassungsschutz lever op til det.«
Selv Politiske modstandere som det liberale regeringsparti FDP, der sædvanligvis ikke spilder tid på venlige ord om Die Linke, betegner ligeledes overvågningen som et problem.
»Det kan ikke være sådan, at folkevalgte i massivt omfang bliver overvåget,« siger udviklingsminister Dirk Niebel.
Angreb på grundloven
I Die Linke betegner formand Gesine Lötzsch overvågningen som en massiv indskrænkning af det parlamentariske arbejde, mens den tidligere formand, Gregor Gysi, anklager Verfassungsschutz for at lyve om overvågningens omfang og karakter.
Die Linke har derfor udbedt sig en officiel udredning fra den tyske indenrigsminister, Hans Peter Friedrich (CSU), der indtil videre hævder, at den kontroversielle overvågning er foregået i overensstemmelse med retningslinjer i det tyske retssystem.
I særlig grad understreger Friedrich, at de indhentede oplysninger består af offentligt tilgængelige informationer og ikke er indsamlet ved anvendelse af hemmelige efterretningsmetoder som aflytning, agentarbejde og spionage. Indenrigsministerens forsikring er dog ikke tilstrækkelig til at overbevise kritikere.
»Det er nærliggende at tro, at der ikke kan være tale om hele sandheden, eftersom det virker paradoksalt at indsamle offentligt tilgængelige oplysninger på den måde,« siger Albrecht von Lucke. »Tydeligvis er Verfassungsschutz selv klar over, at man opererer på et højst usikkert retsligt grundlag, hvorfor man hævder ikke at have arbejdet på den måde.«
Vant til overvågning
Afsløringen skaber fornyet opmærksomhed omkring efterretningstjenestens arbejdsmetoder. Ifølge Spiegel har Verfassungschutz syv medarbejdere ansat, der udelukkende er beskæftiget med at overvåge Die Linke. Til sammenligning arbejder 10 medarbejdere med overvågningen af det højreekstremistiske NPD, der tæller adskillige voldsdømte nynazister.
Efterretningstjenestens prioritering vækker undren i en tid, hvor den tyske offentlighed stadig er chokeret over efterretningstjenestens fejlbehæftede og mangelfulde opklaringsarbejde i forbindelse med den nynazistiske Zwickauer-celle, der for nylig blev afsløret som gerningsmændene bag ni racistisk motiverede mord på indvandrere i Tyskland i perioden 2000 til 2006.
Ifølge Albrecht von Lucke skyldes arbejdsfordelingen en række institutionelle vanemæssigheder:
»Eftersom der har været en lang tradition i forbundsrepublikken for at overvåge venstreorienterede kræfter, kan man observere, at efterretningstjenestens har en del skarpere fokus på venstrefløjen end på højrefløjen. Det er ironisk netop i år, hvor vi har set, at Verfassungsschutz har været helt blind på højre øje, når det gælder Zwickauer-terrorcellen.«
I Die Linke er man imidlertid vant til at blive overvåget af Verfassungsschutz. Allerede partiets forrige inkarnation PDS, der udsprang af det østtyske socialistparti SED, var i tiden efter murens fald under streng overvågning. Blandt andet fordi man i partiet altid har stillet »systemspørgsmålet,« som Albrecht von Lucke formulerer det.
»Selv mener Die Linke, at der tale om en diskussion om, hvordan man når frem til et bedre demokrati. Spørgsmålet om, hvordan kapitalismen kan overvindes, er ikke nødvendigvis i strid med forfatningen.«








Kommentarer
Se også Neues Deutschlands artikel om sagen:
http://www.neues-deutschland.de/artikel/216686.als…
Denne kommentar er anbefalet af:
Som tyskerne selv siger - auf rechtem Auge blind - auf linkem Auge blöd …
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, det problem har vi ikke i Danmark , host hoooost
Denne kommentar er anbefalet af:
I Danmark vækker den slags slet ikke bred politisk forargelse.
Business as usual.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er sikkert gamle erindringer om Baader-Meinhof og Rote Arme Fraktion, der fortsat får en del tyskere til at antage et sammenfald mellem det at være (yderliggående) venstreorienteret, og det at være voldelig.
Og så overser man de facistiske tendenser i det “primitive ringhjørne”.
Tyskland har ikke nogen rar politisk historie og/eller tradition , når man går tilbage i tiden.
Spørgsmålet om, hvordan kapitalismen kan overvindes, er ikke nødvendigvis i strid med forfatningen.«
–––-
aha,
jamen flertallet er sikkert også venlig stemte overfor hvis: spøgsmål om hvordan flertallet, kan få eje til jorderne, skolerne, fabrikerne, bankerne - i stedet for kun få; ikke nødvendigvis er i strid med forfatningen
Det triste er ikke at die Linke bliver overvåget.
Det rigtigt triste er, at….det er der ikke en skid grund til.
Denne kommentar er anbefalet af:
nogle spørgsmål,
såsom om det er
er kommunismen eller naturhistorien
( naturforløbet, naturhistorisk udvikling),
som bør bestemme? der er svaret jo: både-og.
mht. spørgsmål
såsom om det er kommunismen eller astrologi som bør bestemme?
at der kan et virkeligt gyldigt svar vel ikke være
noget: både-og
–––
eksempel:
så masserne, folket, proletarene, løntrællene,
lader sig næppe narre til at nøjes med sovjetkommunisme, de vil maoisme
Geheime Staatspolizei…
Karsten Nonbos drømmescenarie.
når arbejderne overtager jorderne, fabrikkerne, bankerne, så er det jo arbejderne der bestemmer
( lidt omvendt udtrykt: indenfor evt. naturloves rammer ),
der er princippet;
at det så vil forbløffe mange hvis arbejderne så ikke bestemmer at: det bør blive nogenlunde som noget i retninger af af de glade forventninger om menneskevenlige samfund, osv.
det kunne være noget lidt andet.
Den politiske kamp handler om kampen om idéerne og overbevisningens magt. Så længe folk tror på at det nytter at overvåge andre, vil ingen løfte en finger over dem der overvåger. For i virkeligheden er det selve overvågningen af uskyldige borgere, der er problemet og ikke det faktum, at Tysklands Enhedslisten bliver udsat for den. Politisk vold betaler sig ikke, hvis den ikke kan forsvares moralsk. Igen: det handler om idéerne og ideologien bag handlingerne. Hvis man ikke kan stå inde for sine handlinger i offentligheden, indbyder man til statslig overvågning af sine politiske aktiviteter (dette gør man muligvis alligevel, hvis ens holdninger ligger uden for den konsensusorienterede politiske midte, men det her skal læses på en principiel måde).
Hvis man derimod kan stå inde for sin revolutionære sag og ved hvordan man vil udforme samfundet, jamen så burde der hypotetisk set ikke være nogen grund til at blive overvåget, da man siger det man mener og hele ens tankesæt kan læses i de ideologiske papirer som ens politiske parti eller organisation støtter sig op ad. Man må som udgangspunkt stole på, at et parti mener det de skriver. Og foretage en efterrationalisering og en kritisk analyse af disse som ekstern part. Først da kan man forstå folks motiver og komme med den rette ‘kur’ imod disse, men det kan ikke ske på en autoritær facon (hemmelig overvågning, censur, tortur osv.) uden at fremstå illegitimt.
Derimod virker det meget godt at give folk det eller dele af det, de gerne vil have. I borgerlige kredse er det et kontroversielt standpunkt, men den slags folk glemmer at der rent faktisk er en social årsag til folks politiske holdninger - altså at det ikke er uden grund at folk bliver ekstreme. For der er ingen mennesker i verden der synes det er sjovt at slås. Der findes en faktor der hedder penge, og der findes en faktor der hedder idealisme, der påvirker ens overbevisning. De færreste inden for politiet og militæret udover rendyrkede fascister ville gøre deres arbejde, hvis ikke de fik penge for det. Det må man ikke undervurdere.
Grunden til at politiet slår løs på fredelige mennesker, skyldes ikke kun at de får og parerer ordrer oppefra, men lige så meget deres egen tro på, at volden virker hæmmende på den politiske aktivitet, man ikke ønsker skal være til stede.
fra indlæg 3 jan 2005, om asetro.
( enhver lighed med afdøde eller nulevende tyske toppolitikere er, og var,utilsigtet ):
Det er jo ikke meget der er oplyst om Frigg, men vi kan kan jo begynde at gætte
på hvad der vil ske hvis hun får magt som hun har agt.
Frigg råder for husholdningen, og ordet økonomi betyder ordret oversat: Husholdningsstyring, hvis Frigg kommer til at råder for nationaløkonomien
får vi en planøkonomi der sparker røv,
ingen arbejdsløshed ingen sociale
tabere, mådehold med alt undtagen med arbejdsindsatsen ( Frigg straffer
dovne arbejdere ),
Frigg giver sig ikke af med at spå om fremtiden hun
agter
at styre den ( Deraf udleder jeg at hendes vilje går i planøkonomisk retning.
Ikke pga. diktatoriske tilbøjeligheder, men fordi der jo nødigt skulle være nogen der kom til skade ),
ingen sex efter kl 23 for folk skal
jo tidligt op og på arbejde,
rolige og stabile parforhold så folk kan
koncentrere sig om at bruge deres energi på arbejdet, osv.
fra wikipedia.dk
Die Linke er et tysk socialistisk parti. Partiet blev stiftet i 2007, da PDS (efterfølger for den kommunistiske SED) fusionerede med WASG efter de to partier havde kørt valgkamp sammen i 2005 under listenavnet Die Linkspartei. Partiet er repræsenteret i enkelte tyske delstatsparlamenter og i Forbundsdagen i Berlin.
Partiets medlemmer kommer hovedsagligt fra Partiet for Demokratisk Sosialisme, efterfølger partiet til Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, det statsbærende kommunistiske parti i DDR.
––
PDS og SED lyder nu meget mere pålidelige end die linke, men vi får vel se
det er vel så meget op til:
Parteivorsitzende
Gesine Lötzsch und Klaus Ernst
Stellvertretende Vorsitzende
Katja Kipping
Halina Wawzyniak
Sahra Wagenknecht
Heinz Bierbaum