Fra to store tv-skærme over baren runger Barack Obamas mørkbløde stemme ud i et lokale, der ville have været stopfyldt for tre år siden. Her til aften sidder 15 unge tilhængere af præsidenten passivt og lytter til hans tale om nationens tilstand.

Langt væk i Repræsentanternes Hus i Washington springer demokraterne ivrigt og hyppigt op fra deres sæder for at overøse deres præsident med bragende bifald.

Her i én af det venstreorienterede Amerikas højborge — universitetsbyen Cambridge, der rummer Harvard og Massachusetts Institute of Technology — klapper ingen af de tilstedeværende.

Jo, da den lange tale er ovre, hører man spredte klapsalver, som var det en obligatorisk afskedssalut til en præsident, der engang var hyperpopulær blandt unge amerikanere, men nu har mistet fordums glans.

Det er én af Obama-kampagnens berømte organizers, Jeremy Bird, som i en e-mail har inviteret de gamle aktivister i Cambridge til at overvære og diskutere præsidentens årlige tale. I invitationen lover han, at der vil blive serveret mad, mens drikkevarer er på gæsternes egen regning. Trods det er OM Restaurant and Lounge på Winthrop Street halvtom, 30 minutter inden Obama træder frem på tv-skærmen.

Kanalen er naturligvis MSNBC, det venstreorienterede Amerikas svar på de konservative amerikaneres populære nyhedskanal Fox News.

Rekruttering

Formålet med denne slags arrangementer er at inspirere gæsterne til at arbejde frivilligt for Obamas genvalg i november, men den annoncerede værtinde er udeblevet. Hendes tilstedeværelse ville dog næppe have gjort nogen større forskel.

Kun ét af fire unge mennesker, Information taler med, bedyrer, at hun planlægger at vie noget af sin fritid til at beholde Obama i Det Hvide Hus. Men selv ikke 18-årige Ayesna Bose fra Californien virker særlig overbevist om forehavendet, da hun bliver udspurgt, om hun er lige så begejstret for Obama som i 2008.

»Øh, nej det vil jeg nu ikke sige. Meget af lidenskaben er brændt ud,« siger Ayesna, der begyndte at læse it på M.I.T. sidste efterår. »Men jeg kan stadig godt lide Obama, og jeg har respekt for ham. Det er en svær opgave at være præsident.«

Elisa Erskine er 22 og studerer på Boston University. Hun stemte i sin tid på Obama.

»De første seks måneder var jeg vildt optaget af, hvad han gjorde i Washington, så mistede jeg interessen,« fortæller hun. Elisa vil ikke gå så langt til at sige, at hun føler sig svigtet.

»Men jeg havde gerne set ham kæmpe mere for at få en klimalov igennem Kongressen,« betoner hun.

Den unge amerikaner planlægger ikke umiddelbart at give Obama-kampagnen en hjælpende hånd næste sommer og efterår. Men lidt overraskende tilføjer hun et vigtigt forbehold.

»Hvis Newt Gingrich er Republikanernes kandidat, er jeg beredt til at kaste mig ud i det. Det ville være et mareridt med ham som præsident. Romney vil jeg kunne leve med.«

Hendes kæreste, Matt Ambrose, gør straks klart, at han ikke har tid til at drive politik. Han har travlt med at gøre sine erhvervsstudier færdige og starte en karriere. Hans holdning til politik er hyperrealistisk.

»Jeg var da godt klar over, at Obama ikke kunne få gennemført mere end blot en lille portion af sine ideer. Sådan er det bare i vores politiske system. Jeg stemte på ham, fordi jeg foretrækker blot små fremskridt fremfor de tilbageskridt, vi ville have set under en præsident McCain,« forklarer han.

Det er for sent

Nancy Williams, en ung sort manager i et underholdningsagentur, glæder sig over præsident Obamas kontante og aggressive stil i talen. »Men det kommer for sent,« mener hun. »Det har taget ham tre år at lære, at en præsident ikke får love gennem Kongressen, med mindre han er villig til at klappe sine modstandere på skulderen og love dem en kontant gevinst, hvis de til gengæld støtter ham. Noget for noget. Sådan fungerer det i politik.«

»Og igen i aften hørte jeg Obamas budskab om, at så længe hans ideer er fornuftige og pragmatiske, så bør hans modstandere i Kongressen slutte op om dem for landets skyld. Det er jeg enig i, men det vil ikke ske,« fortsætter den unge forretningskvinde.

»Måske den eneste løsning er at få smidt alle de politikere ud af Kongressen, som har brugt de sidste tre år på at spænde ben for præsidenten.«

Nancy Williams var ikke voluntør for Obama-kampagnen i 2008. Det bliver hun heller ikke i år. Hun vil højst udskrive en check.