I en celle i Ila-fængsel i Norge sidder Anders Behring Breivik og skriver på en bog om de 77 drab, han begik på Utøya og i Oslo den 22. juli 2011. Det er han efter norsk lov i sin gode ret til — for ytringsfriheden gælder for alle. Men nu overvejer det norske justitsministerium at indføre en ny lov, som skal forhindre massemorderen og hans kommende forlag i at tjene så meget som én krone på udgivelsen.
I USA og Australien findes der allerede en lov, som ikke direkte forbyder kriminelle at skrive bøger, men som giver myndighederne ret til at beslaglægge indtægterne fra bogsalget.
De norske myndigheders interesse for en lignende lovændring skyldes især en skriftlig henvendelse fra Stine Sofies Stiftelse — en organisation, der arbejder for bedre retssikkerhed for voldsofre. I brevet, som Information har læst, argumenterer stiftelsens leder Ada Sofie Austegard for det urimelige i, at bøger af mordere kan få lov til at udkomme helt uhindret. Hun hæfter sig specielt ved den morddømte Geir ’Minken’ Danielsens selvbiografi Et helvetes liv, som udkom i Norge sidste efterår, og som er fyldt med udpenslede detaljer om, hvordan forfatteren under en hyttetur i 2006 skød og dræbte sin kammerat ‘Per’ på klos hold: »Fra Per kommer der ikke en lyd, bare et voldsomt blodsprøjt ud over gulvet, den vej ansigtet bliver kastet,« lyder det for eksempel.
Hån mod pårørende
Sådanne bøger er stærkt krænkende for de pårørende og bør derfor begrænses, mener Ada Sofie Austegard. Ikke ved at frarøve forbryderne deres ytringsfrihed, men ved at fjerne forlagenes økonomiske incitament, så de automatisk afstår fra at udgive dem.
»Vi har stor respekt for ytringsfriheden, men det er simpelthen en hån mod de pårørende, når drabsmanden efter at have slået deres kære ihjel får lov til at beskrive mordet i nedsættende detaljer og oven i købet tjene penge på det,« siger Austegard. Herhjemme møder det norske forslag stor sympati hos blandt andre Berlingskes litteraturredaktør Jens Andersen. Da han i 2009 anmeldte Peter Lundins iskolde skriftemål En morders bekendelser gav han bogen nul stjerner med den begrundelse, at bogen aldrig nogensinde burde være udkommet. Han mener, det er krænkende for retsfølelsen, når mordere, som sidder fængslet for bestialske forbrydelser, samtidig har lov til at udgive bøger om deres ugerninger.
»Jeg går bestemt ind for ytringsfrihed, men jeg går også ind for censur, når man skønner, at det er nødvendigt. Og jeg kan simpelthen ikke se, at vi kan være tjent med at folk, som vi vurderer ikke kan færdes frit blandt os andre, skal have lov til at tømme deres syge tanker ud i bøger, som både de og forlagene tjener masser af penge på,« siger han.
Peter Lundins bog indeholder blandt andet omhyggelige beskrivelser af, hvordan han i sin rus først kvalte og siden parterede ligene af den 36-årige Marianne Pedersen og hendes to små sønner, Brian på 10 og Dennis på 12:
»Jeg havde båret dem fra badekarret og ud i garagen. Jeg havde ikke andre muligheder end det, jeg var i gang med nu. Jeg skilte blødt fra hårdt. Det bløde lagde jeg i affaldssække; dem kunne jeg smide i forskellige affaldscontainere. Det hårde var der plads til i fryseren.«
Ifølge dansk ret har Kriminalforsorgen mulighed for at begrænse indsattes ret til at udtale sig til medierne, hvis de vurderer, at udtalelserne kan krænke ofrene og den generelle retsfølelse. Men paragraffen gælder kun i forhold til nyhedsmedier og ikke i forhold til bøger, og det er derfor alene op til forlagenes egne moralske standarder, hvad de ønsker at lægge navn til.
På forlaget Turbulenz har redaktør Peter Banke ingen kommentarer til kritikken af Lundin-bogen, ligesom han heller ikke ønsker at kommentere det norske forslag.
Han har dog tidligere oplyst, at Peter Lundin kun modtog et symbolsk engangsbeløb for sin medvirken til bogen og altså ikke har tjent på selve bogsalget — men det er ingen formildende omstændighed, mener Jens Andersen.
»For det betyder jo bare, at forlaget har taget sig af det meste af overskuddet,« som han siger.
Symbolsk beløb
Peter Lundin er ikke den eneste morder, som har gjort sig på det danske bogmarked. I 1985 udgav HA-rockeren Jørn ’Jønke’ Nielsen selvbiografien Mit liv, der minutiøst beskriver, hvordan han likviderede ’Makrellen’ fra den rivaliserende rockergruppe Bull Shit ved at »tømme sin maskinpistol ind i ham.«
Bogen har foreløbig solgt i over 150.000 eksemplarer og forfatteren selv indkasserer hvert år op mod 50.000 kroner alene i bibliotekspenge.
Bogens forlægger, Claus Clausen fra Tiderne Skifter, har ikke ønsket at medvirke i denne artikel, men han har tidligere sagt til Information, at han kan forsvare Jønkes bog, men ikke Lundins:
»Man kan ikke sammenligne en massemorder med en rocker. Jeg vil aldrig udgive sådan en bog. Jønke har et talent for at skrive. Om man kan lide den verden, han bevæger sig rundt i, er så et andet spørgsmål, men han er ikke ubegavet, han har humor og skriver godt.«
Generalsekretæren i Norsk Presseforbund Per Edgar Kokkvold siger, at et lovforslag, der forhindrer forbrydere i at tjene penge på deres bøger, vil lægge unødige bånd på ytringsfriheden, og at det i stedet må være op til forlagene at tage moralsk stilling. Men ifølge Jens Andersen har forlagene, hvad dét angår, for længst diskvalificeret sig selv.
»De danske eksempler viser, at der altid vil være brodne kar i branchen, som ikke kan finde ud af at trække en grænse,« siger han.
»Derfor ville jeg heller ikke have noget imod, hvis en lignende lov som den norske kunne blive indført her i Danmark.«
Kommentarer
Jeg mener, man skal lave en lovgivning, som sikrer både ytringsfriheden, men samtidigt sikrer, at hver en tjent krone fra sådanne bøger går til ofrene eller pårørende til disse som erstatning for den tort, de har lidt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Og hvor længe skal et sådant forbud/påbud gælde? Kun mens gerningsmanden sidder fængslet, eller skal det også gælde efter en evt. løsladelse? Hvem nedsætter udvalget der skal skelne mellem fiktion og dokumentarisme? Er der nogen der har overvejet hvorledes et sådant arrangement kan forvaltes med en rimelig retssikkerhed for alle involverede?
“Jeg går bestemt ind for ytringsfrihed, men jeg går også ind for censur, når man skønner, at det er nødvendigt.”
Hvis ikke Karsten Nonbo havde brilleret som han gjorde i dag, ville ovenstående citat fra Berlingskes litteraturredaktør Jens Andersen tage prisen som dagens dummeste. Han går ind for ytringsfrihed … så længe det er ytringer han kan lide.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg synes ikke man skal til at argumentere for censur ved at henvise til sympati for voldsofre. Generelt synes jeg slet ikke man skal overveje censur, medmindre det der censureres er til skade for mange og ikke kun nogle få.
At beslaglægge indtægterne for at give dem til ofrene er en interessant idé. Jeg tror dog at det vil fjerne incitamentet fra forlagene for overhovedet at udgive bogen, men det er måske også meningen.
Uautoriserede tillægsstraffe til visse former for kriminalitet er en yndet sport blandt de heklende madammer under skafottet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Så ytringsfriheden og retten til at tjene penge på noget, er to sider af samme sag. Javel, ja. Tænk sig, det var en noget ny erkendelse for mig. Nej, selvfølgelig er det ikke det.
Og hvis forlagene kun er båret af penge i deres udgivelsespolitik, så har jeg intet behov for at holde hånden under dem. Sikke noget da. Hvis de skønner værket har en karakter, at det har en væsentlighed for offentligheden, så vil de vel udgive den, som andre smalle værker som fx. digtsamlinger, de sætter penge til på. De kan få dækket dokumenterede omkostninger i forbindelse med udgivelse, trykning osv. Det har jeg intet problem med. Ingen hindres i at ytre sig.
De bøger, du nævner Karsten tjenes der vist ingen penge på. Det er jo ikke sællerter set ud fra et forlagsperspektiv.
Denne kommentar er anbefalet af:
Beslaglækkelse af overskud fra bogsalg vil ikke forhindre ytringsfriheden overhovedet. Det skal bare ikke være muligt at hæve fede checks på at myrde medmennesker, hverken for forlag eller forbryderen selv.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det betyder at forlag vil udgive af idealistiske grunde og vil kunne få deres omkostninmger dækket når de gør det, i ytringsfridens interesse (og det kan der jo være tilfælde hvor dette er rimeliugt), men ingen skal kunne tjene på den slags. Desuden er det jo ikke det samme som et forbud mod at man skriver, det kan forbryderne stadig gøre. De kan bare ikke tjene fedt på det eller være sikre på at det bliver trykt og ender andre steder end i arkiver for senere kriminal forskning eller udgivelse et århundrede eller to senere.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det klinger også for mig hult, når man fx. af helt gode grunde vil regulere fx. finansmarkeders uhensigtmæssige måder at tjene penge på, men man ikke vil regulere indtjening her under dække af ytringsfrihed. Grådighed er åbenbart ok visse steder….
@Martin Jeppesen: “Generelt synes jeg slet ikke man skal overveje censur, medmindre det der censureres er til skade for mange og ikke kun nogle få.”
Så hvis de tanker, som ønskes mangfoldiggjort kun skønnes at kunne skade nogle få, synes du måske, det er i orden? Er konsekvensen af demokrati og ytringsfrihed, at selv skadelige tanker skal kunne mangfoldiggøres og opfordre til mord og lemlæstelse?
@Ivan Gullev: “Uautoriserede tillægsstraffe til visse former for kriminalitet er en yndet sport blandt de heklende madammer under skafottet.”
Nu har vi jo ikke noget skafot (undtagen i krigstid), og derfor kan selv de værste mordere lege kispus med demokratiet og ytringsfriheden. Overvejelserne går på, om sådanne mordere eller pengehungrende forlag skal have lov til at profitere på beskrivelsen af mord og lemlæstelser, eller om denne mulighed skal blokeres og et evt. overskud skal tilfalde ofrene.
Desværre kan sådanne tanker nok være temmelig skadelige, hvem der end stryger fortjenesten.
Det må absolut være et privat søgsmål at søge erstatning i hvad den skyldige evt. tjener.
Denne kommentar er anbefalet af:
sludder
overskud af den art bør naturligvis gå til statskassen. Til den der betale for opholdet, retsprocedure etc.
Erstatninger til ofre bør sikres på anden vis.
Men pointen er når der ikke er penge at tjene så blir det kun trykt når der er ytringsfrihedsmæssig begrundelser herfor.
Denne kommentar er anbefalet af:
Enten har vi ytringsfrihed eller også har vi ikke.
Alle forsøg på at regulere og ekstralovgive føjer blot spot til skade som her:
“I USA og Australien findes der allerede en lov, som ikke direkte forbyder kriminelle at skrive bøger, men som giver myndighederne ret til at beslaglægge indtægterne fra bogsalget.”
eller her:
“hver en tjent krone fra sådanne bøger går til ofrene eller pårørende til disse som erstatning for den tort, de har lidt.”
eller her:
“Den danske stat indrager Kurt Westergårds indtægter for at kompensere danske muslimer.”
Retten til at tjene penge på sine ytringer er ganske vist noget andet end ytringsfrihed, men at indrage intægter for at dele dem ud til dem der føler sig stødt er et skråplan.
At ulækre ting siges, trykkes, filmes, sælges og konsumeres er ulækkert. Men vi kommer ikke andet end ytringsfriheden til livs ved at regulere hvem der har lov at tjene penge på hvilken gradbøjning af vederstyggelighed.
Der findes to gode kure mod misbrug af friheden til at ytre sig ulækkert og lukrere på det. Den ene er mere ytringsfrihed -> oplyst debat (forudsætter desværre et velfungerende medieapparat). Den anden er at lade være med at købe lortet.
At forbyde lortet er ligesom at lime røvhullet sammen. Hvor fanden skal det så komme ud henne?
Ud skal det nok komme - vi er en stolt nation af gyllespredere. Spørgsmålet er selvfølgelig hvem der skal have lov at lukrere på lorten. Må jeg være fræk at foreslå en eliminering af al finansiel spekulation i skøn- og faglitterære såvel som alle andre former for kulturelle og politiske udgydelser?
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg ser det som et stort problem at forbyde sådanne udgivelser.
Man fastholder de pågældende i en situation hvor de ikke kan komme tilbage til et liv uden kriminalitet.
Det gælder selvfølgelig ikke for den gale Nordmand, han kommer alligevel aldrig ud igen.
Men andre, for eksempel en bog “mit liv som hashhandler”, gør ikke nogen skade hverken direkte eller inddirekte, hvis man derimod skrev en bog som hedder “hvordan opbygger man et hashimperium”, er det noget helt andet, sådan en bog opfordrer til kriminalitet.
Nærmere betegnet mener jeg, man må skelne mellem bøger der opfordrer til kriminalitet og helt uskadelige udgivelser.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad med krigsforbryderen Bushs erindringer? Skal de også forbrydes, eller skal der uddeles en bukket femøre (mere kan det vist ikke blive til) til hvert af ofrene fra udgivelsens overskud/honorar? Ville det ikke være at føje spot til skade. Som om der ikke var langt vigtigere ting at diskutere. Velbekomme.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad mon ‘medierne’ synes?
Send en SMS, det koster kun …. osv.
Det er derfor, jeg aldrig bliver revolutionsrevolitionær - der er vigtigere ting. Det er så humanistisk, at det gør ondt. I retorikken er der indbygget en dehumanisering af individuelle menneskers lidelse, bare man går efter det store, som står over alt andet. Det virker så medmenneskeligt tomt i min verden, og jeg ville aldrig satse på, at der kom noget godt ud i det for menneskeheden ad den vej. Nej, må jeg be’ om den moderne socialist som skitseres af de to ungersvende, hvor mennesker kommer hianden ved - også i det små. Det giver mening og værdi for mennesker i min verden.
Jeg føler da også en vis ubehag ved at vide at feks. Jønke og Lundin tjener penge på at beskrive deres ugerninger, ja måske endag forsvare dem i deres udgivelser. Det hindre dog ikke at sådan er det og det vil det blive ved med at være. En lov om konfiskering af indtægterne vil måske bilde nogen ind, at så har man gjort noget godt, specielt hvis der i loven indføret et eller andet godt formål at bruge pengene til. Det vil dog ikke forhindre feks. Breivik, som vi tidliger har set udgive på nettet, i at gentage dette.
Et andet ikke uvæsentligt spørgsmål, USA der har den lov, hvor meget af indtægten for feks. filmene om Bundy har de konfiskeret, nogle af dem, eller det er måske kun gerningsmændene der ikke må tjene på deres gerninger?
Hvor skiller man så, Bush som af mange kaldes en massemorder, for hans overordnet ansvar i den anden golf krig, må han sælge sin biografi?
Må en efterretnings officer? må en talibaner?, jeg ved godt at de med sansynlighed ikke vil udgive i første omgang fra Dansk forlag, men hvad med oversættelser af deres bøger?
Ønsker man ytringsfrihed, ja så risikere man at støde på udtalelser, artikler, udgivelser som man ikke bryder sig om, heldigvis, for det må dem som er uening i dine ytringer jo også finde sig i.
Denne kommentar er anbefalet af:
I et retssamfund er det ret let. Det handler om, at der er fældet dom for forbrydelsen. Det andet jo politisering for at i ens egen verden tjene et højere formål. Det er da ikke, så svært. Enten er man dømt eller ej for mord!
@Robert O Jensen: “De kan bare ikke tjene fedt på det eller være sikre på at det bliver trykt og ender andre steder end i arkiver for senere kriminal forskning eller udgivelse et århundrede eller to senere.”
Har du hørt om det der “internet”?
@Vibeke Svenningsen: “Det er da ikke, så svært. Enten er man dømt eller ej for mord!”
Jeg kunne stadig godt tænke mig at høre dit svar på mine fire spørgsmål i anden kommentar her i tråden. Når nu det tilsyneladende ikke er så svært.
Og ingen forbyder nogen at ytre sig. Men retten til at ytre sig er ikke lig med retten til profit! Underlig sammenstilling - hvis værket har en væsentlighed udover den profitgenererende, så skal der nok være forlag, der vil udgive det. Alle udgivelser udgives altså ikke med profit for øje, men udgives med viden om, at her vil der ikke kunne tjenes penge, men værket skønnes at haveen væsentlighed og værdi, så det udgives alligevel.
Man kunne også spørge om spiritus dømte må skrive om deres forbrydelser.
I virkeligheden er det jo bare fordi folk bliver trådt over deres urationelle følelser at denne debat kommer op.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kristian:
Det skal gælde livslangt, og selvfølgelig ikke fiktion - man bliver jo ikke dømt for fiktion.
Tag fx. manden, der i pressen er blevet benævnt Amagermanden - hvis han nu skrev en bog, hvor han penslede hans overgreb ud - ned til mindste detalje. Det burde ikke være svært at forstå, det ville være en krænkelse for ofrene, når der fx. blev nedsat forbud mod at pensle nogle af overgrebenes detaljer ud i pressen, men det blev alligevel brudt af nogle aviser for at svælge i detaljen - så selvfølgelig ville bogen kunne sælge, men det gør det ikke rigtigt. Det er og bliver en krænkelse af ofrene og almindelige menneskers retsfølelse, selvom Amagermanden selvfølgelig også har retten til hans historie, men han har ikke retten til at tjene penge på den.
Og alle kører på med ytringsfrihed. Ingen vil forhindrer dem i at skrive deres historie - hvis fx. massemorder skrev et værk, hvor han reflekterede over, hvorfor han var kommet til at blive det osv. Så kunne den da sagtens blive skønnet at have en værdi, der skulle udgives selvom profitten gik til noget andet end til forfatter og forlag.
Igen - alle må skrive om lige det de lyster. Man skal ikke tillægge andre holdning, der ikke er ytret blot for at fremme et synspunkt. Det bliver ikke mere ytret af at blive gentaget og gentaget….
Rolf:
Ja, og forlagene står i kø for at udgive en bog, hvor en forfatter skriver en bog om hans manglende evne til at lade være med at køre, når han har drukket. Det sætter det hele i relevans og reference.
Vibeke Svenningsen:
Hvor stiller du dig så til div. film omhandlende massemorderes gerninger. Der er flere “underholdnings” film der bygger på feks. Bundy, hvor skal indtægterne fra disse så gå, og hvorledes vil du forholde dig, når disse får en lille tvist, så man kan argumentere at de ikke bygger på en fakturel person, feks. hvis man vælger at flytte Breiviks handling til et sted i tyskland, med en tysk dreng i hovedrollen, men ellers holder sig meget tæt på resten af historien.
Hvad hvis Breivik får nogle til at uploade sin bog på en site, omkranset med reklamer, og derved skaber en indtægt. Serveren kan være placeret hvor som helst på kloden, hvor de bare ikke har en tilsvarende lov.
Man bør ikke lave love, som man ikke kan sikre sig ikke bliver omgået.
Jeg har ingen som helst sympati for personen, jeg har heller ikke umiddelbart noget behov for at læse hans beskrivelse af sine handlinger, med mindre, at det kan give mig en indsigt i hvad der er gået galt i personen, siden han finder sig berettiget til at udføre en sådan udåd.
PS. Hvis din bemærkning om dømt eller ikke dømt var en opfølgning på mit indlæg, så er Bush jo rent faktisk dømt.
Disse film vil jo altid gennemgå en fiktionalisering, da det jo ikke er lavet af gerningsmanden.
Bush er jo blevet dømt for mord, hvor skidt en karl, jeg end finder han er.
Derudover, så skulle man stoppe al lovarbejde, hvis det altid skulle være helt uden huller osv. Så kunne vi slet ikke lave lovgivningsarbejde. Det har jo ingen hold i virkelighedens lovgivningsarbejde. Det er en illusion, det kan lade sig gøre. Det kan det ikke.
Jeg kommer aldrig til at fatte, hvordan man på nogen som helst måde kan udtale en troværdig kapitalismekritik, og så ikke gå ind for at alt ikke skal kunne kommercialiseres. Hvis man ikke kan starte der, hvor det må være så åbenlyst, så ved jeg sgu ikke, hvor man skulle starte.
Mht. erstatninger - så er det altså gerningsmanden, der idømmes at skulle betale erstatning, men i Danmark har vi den ordning, at ofre for vold altid får deres erstatning, så samfundet går ind og betaler, men det gør ikke, man ikke har kravet mod gerningsmanden, hvis vedkommende skulle komme til penge, som med ubetalte børnepenge osv.
@anders sejer
Den rette tråd er her:
www.information.dk/291612
Hvis folk bekymrer sig om de efterladtes følelser, kan de jo bare lade være med at købe bogen, ikke?
Men den slags bøger har det med ikke at stå og samle støv på boghandlernes hylder …
Vibeke:
Bush er sammen med Blair dømt for krigsforbrydelser, og selv før dette, har han måtte aflyse besøg i Europa, af frygt for at blive anklaget for tortur. Jo han er skam dømt. (jeg tillader mig at antage der forsvandt et ikke i dit svar.
At filmen pyntes, forhindre jo ikke at det bliver en indtjening på forbrydelsen. I visse tilfælde har forbryderne jo virket som direkte eller indirekte konsulenter, mod selvfølgelig et honorar.
Nej rigtigt, det er ikke muligt at lave love helt uden huller, men der er så mange smuthuller i en sådan lovgivning, at den kommer til at fremstå som et tamt forsøg på at please en offentlighed, selv om man godt ved at den ikke kan følges op. Det er jo i bund og grund tåbeligt ud over alle grænser.
Der var for ganske kort tid siden en artikel om en nu menig i det Amerikanske forsvar, der var ansvarligt for nedslagtning af 24 mennesker i Haditha, artiklen omhandlede den straf som den ansvarlige fik, han blev degraderet fra Sergant til menig, fik 14 dages fængsel, som han dog ikke skulle afsone. Denne handling er blevet filmet, med hjælp fra folk som var med i hændelsen, skulle indtægterne fra den film så ikke også konfiskeres. Den beskriver meget detaljeret hvad der foregik på begge sider, og må altså have fået indput fra de medvirkende til denne totale nedslagtning af 24 uskyldige, de kalder filmen en recearch film, men hvor adskiller den sig fra hvad man kan forvente af en bog/film baseret på Breiviks fortælling om sig selv.
Bush er stadig ikke dømt efter straffeloven. Jeg ved ikke rigtigt, hvorfor Bush skulle gøre, at fx. Amagermandens ofre skulle leve med, at han blev rig på en bogudgivelse - det er en fordrejningen af en konkret problemstilling.
Hvor er Bush og Blair dømt for krigsforbrydelser? I Haag? Eller taler du om den symbolske dom, nogle dømte over dem? Eller mener du, alle bare skal kunne lave deres egne domstole, hvor det så tæller for en dom for krigsforbrydelser. Helt ærligt - vi har en domstol i Haag, der klarer den opgave - hvor uretfærdigt, det end kan være, at nogle smutter uden om, men det ændrer altså ikke ved, at man kan lave alle mulige selvbestaltede domstolene, og så bruge det som et argument for, at dømte mordere iht. den danske straffelov skal kunne tjene kassen på udgivelser omkring deres udåd.
Hvem skulle i givet fald bedømme om en sådan bog falder inden for de rammer som omtales. Skulle der være et panel af smagsdommere som afgjorde det. Censur vil være en glidebane som vil være svær at styre, og er vel netop en af de ting som vi i Danmark har så travlt med at fordømme i andre lande. Desuden er aviserne nok dem der tjener flest penge på at udpensle drabssager.
Denne kommentar er anbefalet af:
Og hvad med de bøger som Ove Dahl, den tidligere drabschef er med til at udgive ?
Husk venligst på at vi ikke har ytringsfrihed i Danmark. Vi har ytringsfrihed under ansvar, sådan er det formuleret.
Det betyder at ytringsfriheden er garanteret så længe brugen af denne ytrhingsfrihed ikke overtræder andre love. Et konkret eksempel er racismeparagraffen, hvilket betyder at det altså ikke er iorden at svine f.x. grupper af samfundsborgere til på et racistisk grundlag, ligegyldigt hvor meget man så måtte forholde sig til ytringsfrihedens ukrænkelighed.
I virkeligheden synes jeg det mest ubehagelige ved artiklen er det her:
“Han (forlagets talsmand) har dog tidligere oplyst, at Peter Lundin kun modtog et symbolsk engangsbeløb for sin medvirken til bogen og altså ikke har tjent på selve bogsalget”
Det synes jeg faktisk bare er endnu mere kynisk og forfærdeligt. Det virker totalt afstumpet, ville den person også sælge snuff-film, hvis han var garanteret at manden med macheten ikke havde fået løn?
Det har vi faktisk domstole til, hvis der skulle herske tvivl om det - og vi har en dansk straffelov - andre lande har deres.
I denne sag er pengene vel mindre vigtige - og smerten hos ofrene - det vigtige. Men den kan man naeppe regulere sig ud af, uden ogsaa at forbyde Muhammedtegninger og lignende. Enhver kan jo haevde at det er lykkedes ham at faa fat i Breviks historie - smuglet ud af faengslet - og saa proeve at saelge den, medmindre man forbyder selve historien.
Med lidt teknik kan man nok faa fat i pengene ved hjaelp af erstatningskrav og/eller opkraevning af opholdsudgifter i faengslet. Men det er jo igen en afvejning. I Norge har man eksplicit ikke livstidsstraf - alle kriminelle SKAL tilbage til samfundet - ogsaa Brevik, medmindre man kan dokumentere ham sindsyg.
Og med det for oeje er det spoergsmaalet hvor langt “ned” man vil trykke folk - der alligevel skal ud.
I Breviks tilfaelde er det jo fristende at forlange hver en krone tilbage til ofrene og samfundet, men det bryder jo med princippet om resocialisering - saa der er nok ingen anden loesning end at erklaere ham uhelbredelig sindsyg - igen og igen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Når man i retten er blevet dømt til f.eks. 14 års fængsel er det det !!! At specielt bogligt begavede indsatte skal have en tillægsstraf er ikke lighed for loven !!!
Iøvrigt: Hvad med alle de penge som tjenes på at udgive bøger om disse indsatte ?? Skal Gyldendal hvis der udgives en bog om Palle Sørensen så fratages ders overskud ???
Nej hele denne debat åbner flere spørgsmål end den besvarer/løser !
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er ikke nogen tillægsstraf - vi konfiskerer dagligt penge tjent på forbrydelser. Det er det vi gør - det har intet med tillægsstraffe at gøre ej heller at hindre ytringsfriheden. Fandt man Bagger pengene, ja så blev de også konfiskeret selv 30 år, efter han evt. er løsladt.
Vibeke - Mener du så at det kun er drabsmanden der ikke må ytre sig og få noget for det, eller gælder dette også f.eks. Ove Dahl som har været med til at dømme disse mennesker og nu tjener penge på at afsløre fortrolige detaljer. Hvor går grænsen, og er det i virkeligheden bare fordi du mener at kriminelle ikke må ytre deres mening?
Jack:
Jeg mener ikke nogen ikke må ytre sig, Hvis du ikke forstået det endnu, nytte det vist ikke at gentage det igen. Prøv at læs indlæggene igen, inden du tilskriver andre ytringer, de ikke har skrevet. På den igen….Da intet mennesker kan stå på mål for holdninger, de ikke har blot fordi, det fremmer modpartens standpunkt. Det er trist i en debat at en sådan retorisk taktik skal bruges igen og igen.
Din manglende evne til at læse og forstå, er helt din eget ansvar - og ikke min. Spørg ind til den holdning, jeg har ytret, og jeg skal uddybe.
Jeg går ind for et samfund, hvor man ikke kan tjene penge på forbrydelser af nogen art. Forvent ikke, at det bliver underholdende, sikkert ikke engang sjovt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Vibeke - Nu kan jeg nu ikke finde nogen steder du har besvaret det jeg spurgte om, og din taktik går vist mere på at snakke ned til andre i håb om at du så selv fremstår klogere end andre.
Jack:
Hvad du mener om mig, er din helt egen sag. Hvad jeg rent faktisk har givet udtryk for af holdning, er noget helt andet - og min sag.
Hvis Breivik bliver dømt til at betale erstatning, kræver det formentlig ikke nogen særlig lovgivning at inddrage hans indtægter til at dække den idømte erstatning. Der kan ikke ligge et problem.
Men siden man snakker om ny lovgivning, så er der åbenbart ønske om at gå videre.
Og det er betænkeligt.
I Danmark har vi allerede med terrorlovgivningen fået beskåret retssikkerheden i alvorlig grad. Østre Landsret viste sig dog forleden opgaven voksen, da dommerne konklurede, at politiets fremfærd var ulovlig. Straks råber politikere op, om at der skal ske stramninger.
Udviklingen går i retning af indskrænkning af borgernes rettigheder, herunder ytringsfriheden og forsamlingsfriheden.
Det er en uhyggelig udvikling, og man kan næsten tale om en gradvis afvikling af demokratiet.
Det skal stoppes.
Og derfor skal Breivik, dette gale menneske, naturligvis have lov til at udgive alt muligt. Om han tjener på det eller ej, er bedøvende ligegyldigt.
Der skal ikke ædes endnu en bid af demokratiet. Det er sgu fælt nok i forvejen.
Denne kommentar er anbefalet af:
konklurede - konkluderede
Det er typisk sådan et fejl-skud af et forslag der kommer op i den stemning der selvfølgelig er i Norge i tiden efter tragdien, men som vil dø en stille død når følelserne falder ned igen.
Nej, det kommer, da vi har fået et stigende antal luderforlag, hvor drivkraften kun er profit og ikke værkernes indhold.