Opslag til denne artikel

Emneord:censur, forlagsbranchen, retssikkerhed, ytringsfrihed
Personer:Anders Behring Breivik, Peter Lundin
Organisationer:Kriminalforsorgen

I en celle i Ila-fængsel i Norge sidder Anders Behring Breivik og skriver på en bog om de 77 drab, han begik på Utøya og i Oslo den 22. juli 2011. Det er han efter norsk lov i sin gode ret til — for ytringsfriheden gælder for alle. Men nu overvejer det norske justitsministerium at indføre en ny lov, som skal forhindre massemorderen og hans kommende forlag i at tjene så meget som én krone på udgivelsen.

I USA og Australien findes der allerede en lov, som ikke direkte forbyder kriminelle at skrive bøger, men som giver myndighederne ret til at beslaglægge indtægterne fra bogsalget.

De norske myndigheders interesse for en lignende lovændring skyldes især en skriftlig henvendelse fra Stine Sofies Stiftelse — en organisation, der arbejder for bedre retssikkerhed for voldsofre. I brevet, som Information har læst, argumenterer stiftelsens leder Ada Sofie Austegard for det urimelige i, at bøger af mordere kan få lov til at udkomme helt uhindret. Hun hæfter sig specielt ved den morddømte Geir ’Minken’ Danielsens selvbiografi Et helvetes liv, som udkom i Norge sidste efterår, og som er fyldt med udpenslede detaljer om, hvordan forfatteren under en hyttetur i 2006 skød og dræbte sin kammerat ‘Per’ på klos hold: »Fra Per kommer der ikke en lyd, bare et voldsomt blodsprøjt ud over gulvet, den vej ansigtet bliver kastet,« lyder det for eksempel.

Hån mod pårørende

Sådanne bøger er stærkt krænkende for de pårørende og bør derfor begrænses, mener Ada Sofie Austegard. Ikke ved at frarøve forbryderne deres ytringsfrihed, men ved at fjerne forlagenes økonomiske incitament, så de automatisk afstår fra at udgive dem.

»Vi har stor respekt for ytringsfriheden, men det er simpelthen en hån mod de pårørende, når drabsmanden efter at have slået deres kære ihjel får lov til at beskrive mordet i nedsættende detaljer og oven i købet tjene penge på det,« siger Austegard. Herhjemme møder det norske forslag stor sympati hos blandt andre Berlingskes litteraturredaktør Jens Andersen. Da han i 2009 anmeldte Peter Lundins iskolde skriftemål En morders bekendelser gav han bogen nul stjerner med den begrundelse, at bogen aldrig nogensinde burde være udkommet. Han mener, det er krænkende for retsfølelsen, når mordere, som sidder fængslet for bestialske forbrydelser, samtidig har lov til at udgive bøger om deres ugerninger.

»Jeg går bestemt ind for ytringsfrihed, men jeg går også ind for censur, når man skønner, at det er nødvendigt. Og jeg kan simpelthen ikke se, at vi kan være tjent med at folk, som vi vurderer ikke kan færdes frit blandt os andre, skal have lov til at tømme deres syge tanker ud i bøger, som både de og forlagene tjener masser af penge på,« siger han.

Peter Lundins bog indeholder blandt andet omhyggelige beskrivelser af, hvordan han i sin rus først kvalte og siden parterede ligene af den 36-årige Marianne Pedersen og hendes to små sønner, Brian på 10 og Dennis på 12:

»Jeg havde båret dem fra badekarret og ud i garagen. Jeg havde ikke andre muligheder end det, jeg var i gang med nu. Jeg skilte blødt fra hårdt. Det bløde lagde jeg i affaldssække; dem kunne jeg smide i forskellige affaldscontainere. Det hårde var der plads til i fryseren.«

Ifølge dansk ret har Kriminalforsorgen mulighed for at begrænse indsattes ret til at udtale sig til medierne, hvis de vurderer, at udtalelserne kan krænke ofrene og den generelle retsfølelse. Men paragraffen gælder kun i forhold til nyhedsmedier og ikke i forhold til bøger, og det er derfor alene op til forlagenes egne moralske standarder, hvad de ønsker at lægge navn til.

På forlaget Turbulenz har redaktør Peter Banke ingen kommentarer til kritikken af Lundin-bogen, ligesom han heller ikke ønsker at kommentere det norske forslag.

Han har dog tidligere oplyst, at Peter Lundin kun modtog et symbolsk engangsbeløb for sin medvirken til bogen og altså ikke har tjent på selve bogsalget — men det er ingen formildende omstændighed, mener Jens Andersen.

»For det betyder jo bare, at forlaget har taget sig af det meste af overskuddet,« som han siger.

Symbolsk beløb

Peter Lundin er ikke den eneste morder, som har gjort sig på det danske bogmarked. I 1985 udgav HA-rockeren Jørn ’Jønke’ Nielsen selvbiografien Mit liv, der minutiøst beskriver, hvordan han likviderede ’Makrellen’ fra den rivaliserende rockergruppe Bull Shit ved at »tømme sin maskinpistol ind i ham.«

Bogen har foreløbig solgt i over 150.000 eksemplarer og forfatteren selv indkasserer hvert år op mod 50.000 kroner alene i bibliotekspenge.

Bogens forlægger, Claus Clausen fra Tiderne Skifter, har ikke ønsket at medvirke i denne artikel, men han har tidligere sagt til Information, at han kan forsvare Jønkes bog, men ikke Lundins:

»Man kan ikke sammenligne en massemorder med en rocker. Jeg vil aldrig udgive sådan en bog. Jønke har et talent for at skrive. Om man kan lide den verden, han bevæger sig rundt i, er så et andet spørgsmål, men han er ikke ubegavet, han har humor og skriver godt.«

Generalsekretæren i Norsk Presseforbund Per Edgar Kokkvold siger, at et lovforslag, der forhindrer forbrydere i at tjene penge på deres bøger, vil lægge unødige bånd på ytringsfriheden, og at det i stedet må være op til forlagene at tage moralsk stilling. Men ifølge Jens Andersen har forlagene, hvad dét angår, for længst diskvalificeret sig selv.

»De danske eksempler viser, at der altid vil være brodne kar i branchen, som ikke kan finde ud af at trække en grænse,« siger han.

»Derfor ville jeg heller ikke have noget imod, hvis en lignende lov som den norske kunne blive indført her i Danmark.«

Denne artikel er anbefalet af: