Af: Sofie Tholl
26. januar 2012
Lagt på information.dk 26. januar 2012 kl. 21:56. Bragt i den trykte udgave 27. januar 2012 på side 4 i 1. sektion. Senest opdateret 27. januar 2012 kl. 12:18.

Opslag til denne artikel

Emneord:forældre, forældreansvarsloven, kønsroller, tendens
Personer:Manu Sareen

Man kan ændre nok så meget på lovgivningen, mener Manu Sareen, der er kirke- og ligestillingsminister, men ønsker man virkelig at ligestille forældre i sager om forældremyndighed, skal man have fat om roden på problemet. Og den stikker dybt i det danske samfund:

»Grundlæggende handler det om meget mere end lovgivning. Det handler om den måde, vi går til hinanden. Og så handler det om at gøre op med den forståelse, der gennemsyrer samfundet, om, hvem der er den primære omsorgsforælder. Der har været tradition for, at det altid er moren,« siger Manu Sareen, der ikke specifikt vil forholde sig til, hvordan den kommende revidering af forældreanvarsloven skal foregå, fordi han ikke er minister på det område.

Loven, der trådte i kraft i 2007, har været genstand for omfattende kritik. Den lagde, inden den blev vedtaget, op til at fjerne uligheden imellem fædre og mødre i barnets bedste interesse, men har ifølge flere kritikere fejlet.

»Mændene vil så gerne være sammen med deres børn, men det kan de ikke. Vi er i Danmark meget fastlåst i nogle gammeldags idéer om mænd og kvinder. Vi har et arbejdsmarked, der er gennemsyret af en forældet tilgang til køn, hvor kvinder stadig får kvindejob, og mænd får mandejob.«

Selv om man ikke umiddelbart kan se en sammenhæng mellem mande- og kvindejob og forældreansvarsloven, mener Manu Sareen, at det hele hænger sammen:

»Den stereotype tilgang til mænd og kvinder er et stort problem i forhold til ligestilling og i sidste instans fædrenes dårlige position i sager om forældremyndighed. For at gøre op med uligheden, skal der foregå et langsomt skred,« siger han og fortsætter:

»Hvis vi bliver ved med at fastholde kønnene i stereotyperne, får vi kvinder i kvindejob, der helt socialt legitimt tager langt mest barsel, og som derfor står bedre, når forældremyndigheden skal afgøres. Og sådan kan vi fortsætte i ring uden at få gjort op med de grundlæggende barrierer for ligestilling og fædrenes retslige stilling i forhold til deres børn.«

Men der skal sættes tidligt ind og også med politiske og praktiske tiltag, påpeger han:

»Vi har et politisk tiltag, hvor 8. klasses piger kan komme i praktik i typiske mandejob som eksempelvis ingeniør. Allerede der skal man nemlig sætte ind og tænke alternativt.«

Et stykke vej endnu

Men der er desværre et stykke vej endnu, erkender ministeren.

Ifølge Manu Sareen gør uligheden mellem fædre og mødre sig gældende i mange tilfælde, som samfundet ser ud nu:

»Typisk tager mødre mere barsel, og de tager barnets første sygedag. De ting tilsammen skaber en diskurs om, hvem der er den primære forælder.«

Og i den ulykkelige situation, som en skilsmisse er, sker det, at kvinderne af og til udnytter den situation, de står i, påpeger Manu Sareen:

»Begge forældre står i en såret situation — og hvis kvinden har gået mere hjemme, end faren har, kan der være en tendens til, at kvinden føler, at hun har mere ret til barnet.«

Det gælder ifølge Manu Sareen om at indstille sig på, at fædrene kan være lige så gode omsorgsforældre som mødrene.

»Vi er midt i et skifte i samfundet, og jeg ser rigtig mange nye fædre, som går imod den strømmen og påtager sig en ligestillet eller primær omsorgsrolle. Men vi er desværre stadigvæk underlagt en diskurs, der ofte kan resultere i, at det bliver svært for manden at bryde ud af de kønsroller, samfundet tildeler.«

Sneboldeffekt

Der er en lige linje imellem den politik, man skaber, og hvordan kulturen i familierne ændrer sig, påpeger Manu Sareen. Og derfor mener han, at man som politiker skal hjælpe familierne på vej med ligestillende lovgivning:

»Hvis man skal løse det, skal man se på det strukturelle element i konflikten og øremærke barslen til faren i tre måneder. Det, tror jeg på, ville kunne skabe en sneboldeffekt.«

For ifølge ministeren er det ikke mændene, der ikke kæmper tilstrækkeligt for deres børn, det er samfundet, som ikke fulgt med udviklingen. Men der er ifølge ham håb i form af den øremærkede barsel — især hvis forældreansvarsloven i en revideret form kommer til at betyde øget ligestilling:

»Mændene vil ligestillingen i samfundet. Det er samfundet omkring de mænd, der ikke kan følge med. For når fædre tager barsel, får de naturligt en aktiv rolle i hjemmet, og det vil skabe en større tilknytning til barnet og automatisk stille dem bedre i sager om skilsmisse og forældremyndighed. Men vigtigst af alt vil det influere på hele den måde, vi anskuer manden i samfundet. Han vil på den måde flytte sig væk fra rollen som en andenrangs omsorgsperson.«

Men den udvikling er allerede på vej, mener Manu Sareen. Vi vil dog ikke opleve et kønsoprør som i 1960’erne med brændende bh’er og kvindefrigørelse, for mændenes kamp foregår i det stille:

»Der foregår en stille revolution blandt mændene. De brænder ikke deres boxershorts i vrede, men de har bare et reelt ønske om at være sammen med deres børn.«

Sagen kort

Information har igennem de seneste uger beskrevet, hvordan fædre føler sig ulige behandlet af forældreansvarsloven.
Selv om en af de mest markante udmeldinger i loven fra 2007 var, at barnet har ret til begge forældre, oplever mange mænd, at myten om moren som den naturlige og bedste forælder stadig lever i de offentlige instanser, der forvalter loven.

Samtidig retter eksperterne på området en kritik af det øgede konfliktniveau, som den forbedrede retssikkerhed for forældrene har medført, fordi det giver forældrene mulighed for at køre adskillige sager, der fastholder barnet i konflikten.

Fakta: Forældreansvarsloven

Forældreansvarsloven trådte i kraft den 1. oktober 2007 og havde primært til hensigt:
- at give barnet retten til begge forældre i overensstemmelse med FN’s børnekonvention.
- at få fraskilte forældre til at samarbejde.
- at styrke fædres retsstilling i ligestillingens navn.
På grund af massiv kritik har regeringen besluttet, at loven skal revideres blot fem år efter, den trådte i kraft.