Påstanden om, at en skat på finansielle transaktioner kan ’lænse’ EU for op mod 440.000 arbejdspladser — og Danmark for 5.000 — er tvivlsom. Det konkluderer Folketingets økonomiske konsulent i et nyt notat.
Notatet kommer få dage efter, at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) anklagede regeringen for at manipulere med oplysninger til Folketinget i debatten om finansielle transaktioner.
»Kommissionens beregninger indeholder ikke nogen konkrete tal for beskæftigelsesfaldet, som det har været nævnt i den offentlige debat,« skriver den økonomiske konsulent Niels Hoffmeyer, der er ansat af Folketinget til at lave faktanotater på forskellige økonomiske beregninger til udvalg og medlemmer.
I notatet, som er omsendt til bl.a. Europaudvalget, Skatteudvalget og Finansudvalget, lægges der vægt på, at Kommissionen selv siger, at resultaterne af beregningerne skal ses »som tendenser snarere end som præcis beregninger«.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), der har advaret mod, at en skat på finansielle transaktioner kan koste arbejdspladser, konkluderede for nylig i en artikel i Børsen, at en skat på finansielle transaktioner kan medføre et tab på op mod 440.000 arbejdspladser i EU og 5.000 i Danmark.
Siden har bl.a. den radikale skatteordfører Nadeem Farooq og europaparlamentariker Jens Rohde (V) brugt tallene i debatindlæg.
Global skat
Den danske regering taler for en global transaktionsskat frem for en europæisk — blandt andet med henvisning til, at en skat, som kun gælder for Europa, blot vil få europæiske finansfolk til at søge andre og mere lukrative markeder — med et væksttab til følge.
Men påstanden om de 440.000 tabte arbejdspladser er blevet for meget for flere af fortalerne for skatten, herunder Nyrup Rasmussen.
»Man må i det mindste give Folketinget et ærligt billede af, hvad Kommissionen skriver,« sagde han til altinget.dk tidligere på ugen i en temmelig opsigtsvækkende kritik af regeringen.
EU-Kommissionen er ligeledes gået i rette med tallene. Niels Hoffmeyer ønsker ikke at kommentere anklagen om manipulation, men påpeger, at en stor del af skylden for den talkrig ligger hos Kommissionen snarere end hos den danske regering:
»Kommissionen er jo selv skyld i, at der er opstået så meget tvivl, fordi det er utrolig dårligt beskrevet i de beregninger, der ligger til grund,« siger han og fortsætter: »Men faktum er, at nedgangen i beskæftigelsen er minimal. Desuden er de modeller, de bruger, så vanskelige at forstå, at kun eksperter kan håndtere dem.«
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager sender ligeledes bolden videre til EU-Kommissionen.
»Kommissionen har fremlagt et forslag, og til det forslag fremlagt nogle beregninger. Det er de beregninger, som vi har forholdt os til. Det er Kommissionen som må stå på mål for dem,« siger Margrethe Vestager.
Niels Hoffmeyer mener, at disse tal er yderst tvivlsomme.
— Mener du, at et tab på 440.000 arbejdspladser er realistisk?
»Den diskussion, må han tage med Kommissionen. For det er dem, der skal stå på mål for deres beregninger. Hvis han mener, at der er usikkerhed om tallene, må han tage det op med Kommissionen.«
Jens Rohde, Europaparlamentariker for Venstre, mener ikke, at han har brugt tal på et tyndt grundlag.
»Nej, jeg er da ikke ked af, at jeg har brugt nogle tal, som Kommissionen selv har skrevet,« skriver Jens Rohde i en mail til Information, hvor han minder om, at Kommissionen tidligere har advaret imod en finansskat.
»Dette var lige indtil Kommissionen blev presset til at lave et forslag om en transaktionsskat. Herefter så tingene lige pludselig noget anderledes ud,« skriver Jens Rohde, der holder fast i, at tallene bygger på kommissionens egne konsekvensanalyser.
Kommentarer
Jeg gentager lige:
Hvor må det være fedt for finansverdenen og kapitalen at man i Europa diskuterer et så latterligt ringe og (i det store billede) betydningsløst forslag om en minimal skat på finanstransaktioner - såvel fordi diskussionerne udsætter handling som fordi der dannes præcedens. Folk som Merkel og Sarkozy, samt ikke mindst EU-kommissionen, fremstår nu som de progressive, de socialt bevidste advokater for samfundssind og retfærdighed - og det gør de jo i kraft af at forslaget om en finanstransaktionsskat ikke diskuteres overfor mere drastiske tiltag, som vil være systemforandrende (eksempelvis en Glass Steagall-manøvre) og langt mere sikrende for både borgernes og staternes økonomier, men istedet blot indgår i en polemik med sorte synspunkter om ikke at gøre noget (bortset fra at ‘reformere’ velfærden tilbage til hattedameniveau).
Man kunne sige at kapitalen atter sejrer ad helvede til. Det er lykkedes at dreje hovederne på folket, som nu bruger al energi på at diskutere en parantes af et tiltag overfor finanskapitalen, så de mere grundlæggende systemforandrende (for slet ikke at tale om systemoverskridende) diskussioner ikke bliver taget. Ren lemminge-manipulation, som historisk har virket … og stadig gør det.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er jo latterligt, som Peter Jensen påpeger. Under alle omstændigheder må regeringen - og især de radikale - se at komme over på den anden side og foretage sig noget fornuftigt i forhold til den skade, som den finansielle sektors eskapader påfører resten af samfundet. En skat kan vel være en begyndelse, fordi den kan dæmpe de værste udskejelser, men hen ad vejen skal der tages hårdere fat. Og det nytter ikke at henvise til en 750-siders rapport, hvis konklusioner iøvrigt er uklare, hvad angår tabet af arbejdspladser. Og hvilke arbejdspladser er der i virkeligheden tale om. Hvis det er de højtgagerede folk i den spekulative del af den finansielle sektor, er tabet til at overse, da det med al tydelighed i forvejen er påvist, at de ikke på nogen måde bidrager til samfundets ve og vel og i øvrigt ikke producerer noget af samfundsmæssig nytteværdi.
Hvorfor skal vi bruge kræfter på at bevare arbejdspladser, hvor sammenhængen mellem det, man laver, og den måde man belønnes på, er helt ude i den himmelblå hamp?
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, EU’s eksperter har vist pludselig regnet sig frem til nogle konsekvenser (der offentliggøres i næste uge) om at det omvendt vil skabe vækst, hvilket passer bedre i kommissionens kram. Ikke særlig overraskende uanset hvor Robuste spådommene så måtte vise sig at være.
At mange flere arbejdspladser, forbrug og vækst så er grønne visioner, kan lyde temmelig morsomt. Vi skal konkurrere mod kinesere, indere og afrikanere og er grønne af misundelse over deres vækstrater. Alle andre vil op på vores velstandsniveau og vi skal endnu højere for at bevare vores forbrugslykke, og det er alt sammen grønt. Giftig grønt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg vil gerne understrege, at vi ikke selv har regnet på tal for konsekvenser af en europæisk finansskat. Vi har taget udgangspunkt i de forskellige secenarier fra EU-Kommssionens rapport, og der er en reel risiko for at vi kan tabe 5.000 jobs i Danmark. Udfaldet kan givetvis blive et andet, men det illustrer egentlig meget godt, at det er svært at kvanitficere effekten af en særlig europæisk finansskat, dog er det sandsynligt, at en sådan skat vil betyde tab af vækst og arbejdspladser. Læg dertil, at EU-Kommissionens rapport er særdeles simplificeret og baserer sig på en lang række teoretiske antagelser, som kan diskuteres ud fra en virkeligheds-betragtning.
Nadeem Farooq, skatteordfører for Radikale Venstre
Nadeem:
Ansvaret for brugen er stadig jeres. I sad jo inde med denne viden, da I brugte rapporten til at tegen skrækscenariet op. Det er jo en ret selektiv brug at viden for at fremme et bestemt synspunkt. Det virker da bestemt ikke som et ønske om at få en åben og gennemsigtig debat om emnet, men mere som om, der igen skulle spilles på skræk og krisefrygt hos offentligheden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Eller sagt med andre ord…I bedriver meget selektiv lytning.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lille Danmark har bedre økonomiske analyser end Europas større stater. Facinerende!!
Peter:
Glass-Steagall var ikke systemforandrende, men, i den forstand at den medvirkede til at stabilisere systemet, systembevarende.
Jeg kan ikke se noget problem i at Merkel og Sarkozy støtter en skat på finansielle transaktioner, lige så lidt som jeg ser det som et problem når folk som Gingrich og Perry angriber Romneys finansielle spekulation. Den verserende krise har fået dem til at se en fordel i at indtage synspunkter som de for kort tid siden tog afstand fra. Jeg vil ikke brokke mig over at de føler sig presset til at indtage fornuftige holdninger. Hermed har de også været med til at legitimere mere dybgående kritik.
Hvis vi vil forsøge at undgå finansrelaterede kriser og den elendighed de giver anledning til, har vi brug for flere våben. En skat som er med til at begrænse de lynhurtige, kortsigtede handler på fraktioner er en af dem. Et tiltag som Glass-Steagall er en anden. Og så må der være andre som forholder sig til den måde de finansielle markeder har ændret sig siden da. Det er ikke et enten-eller, men et både-og. (Og så længe de mere vidtrækkende forandringer ligger ude i fremtiden, må vi fokusere på at gøre de skader der er forvoldte af vores nuværende system så små som muligt.)
Denne kommentar er anbefalet af:
Nadeem Farooq
‘Læg dertil, at EU-Kommissionens rapport er særdeles simplificeret og baserer sig på en lang række teoretiske antagelser, som kan diskuteres ud fra en virkeligheds-betragtning.’
Her tager du godt og grundigt luften ud af den ballon, du selv har pustet op. Altså man kan ikke bruge Kommissionens rapport til noget. Hvordan kan man så bruge den til at forudsige, at vi i DK vil miste 5.000 arbejdspladser og i EU 440.000?
Demagogisk vås. Og hvilke arbejdspladser tler vi egentlig om. Vi kan da sagtens undvære 5.000 finansspekulanters samfundsødelæggende indsats. Måske er det i virkelighedens sådan, at nogle af de ressourcer, der for indeværende ødes bort i finanssektorens spekulative del kan komme andre dele af samfundet til gode - med fin beskræftigelseseffekt.
Hvem ved??
Denne kommentar er anbefalet af:
Nadeem, hvis man befinder sig i et hul, skal man holde op med at grave.
Denne kommentar er anbefalet af:
Philip C Stone:
“Glass-Steagall var ikke systemforandrende, men, i den forstand at den medvirkede til at stabilisere systemet, systembevarende.”
Du har fuldstændigt ret i at Glass Steagal ikke overskred det kapitalistiske system - det ligger vist i både de strukturelle og historiske kort - men manøvren forandrede bestemt både det amerikanske bankvæsen og det finansielle system … selvom det ikke hindrede efterfølgende kriser frem til Clinton skrinlagde lovgivningen.
Jeg er iøvrigt uenig i din analyse; for det første fordi diskussionen af et opgør med finansverdenen i form af en mild skat på finanstranskationer tager udgangspunkt i at det finanskapitalistiske system bør bestå - og for det andet fordi vedtagelsen af en sådan skat med al sandsynlighed vil blive en sovepude for det politiske parnas … og en ditto tablet for de europæiske befolkninger. Eller hører du Merkel, Sarkozy og kommissionen varsle systemforandrende indgreb på linje med Glass Steagall?
“Hvis vi vil forsøge at undgå finansrelaterede kriser og den elendighed de giver anledning til, har vi brug for flere våben.”
… og for det tredje fordi vi efter mine begreber ikke skal forsøge at undgå finanskatastrofer ved at indsamle våben indenfor systemet, men derimod bryde selve systemet ned udefra. Med andre ord skal vi anvende de t(afbl.a. finans- og gældskriserne provokerede) folkeligt solidariske momentum, som fortsat kan findes blandt de europæiske befolkninger, til at etablere bredt forankrede, kapitalismekritiske diskurser af revolutionært tilsnit.
“Og så længe de mere vidtrækkende forandringer ligger ude i fremtiden, må vi fokusere på at gøre de skader der er forvoldte af vores nuværende system så små som muligt”
De mere vidtrækkende forandringer vil notorisk ligge ‘ude i fremtiden’, så længe at vi siger og skriver at de gør dette. Mere end 30 års konstante forsøg på at skabe progressive og demokratibefordrende reformer af EU-systemet - med henvisning til at et mere grundlæggende opgør med dette centralistiske system må ligge ‘ude i fremtiden’ har på ingen måde båret frugt, men blot medført at systemet har videreudviklet sine reaktionære og antidemokratiske strukturer udenfor befolkningernes nærmere bevågenhed.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er rigtigt, at EU-Kommissionens evalueringsrapport ikke indeholder konkrete tal.
Summary: http://ec.europa.eu/governance/impact/ia_carried_o…
Hele final dok:
http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pd…
En talsmand for EU-Kommissionen sagde i går, efter at Cameron i Davos havde kaldt FTT for “vanvid”, at Camerons undersøgelse (500.000 jobtab) er taget ud af sin sammenhæng.
“Hvis indtægterne fra afgiften genanvendes på en intelligent måde i økonomien, vil der ikke være nogen negativ indvirkning på vækst og beskæftigelse, tilføjede talsmanden.
Kilde :Lematin.ch.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg erkender, at det er svært at trænge igennem med argumenter overfor en flok i god gammeldags lynch-stemning. Nu har de såkaldte progressive jo i en del år manglet et projekt, og hvad kan være bedre end at få afstraffet bankerne, og gerne hårdt.
Indrømmet - det kan være fristende, men er det særligt konstruktivt? Nej, mener jeg, fordi der er en bedre og mere fornuftig måde at sikre os mod en gentagelse af finanskrisen på. I stedet for i blinde at indføre en særlig EU-skat, skal vi hellere regulere bankerne, så vi får en sund og effektiv bank-sektor.
Før man æder EU-Kommissionens rapport råt, kunne man jo stille sig selv det spørgsmål (nogle gange må man også se indad): Hvordan kan det være, at EU-Kommissionen har et behov for at levere nye tal og notater. Vi har i forvejen en uendelig stor og gennemarbejdet rapport. Måske handler det om at tilpasse beregningerne efter den anbefaling?
Jeg ved det ikke, men i al fald tyder de tal, vi har til rådighed, på tab af vækst og jobs i EU, hvis vi går enegang med en tobin-skat!
Denne kommentar er anbefalet af:
Nadeem, en håbløs men behjertet kamp.
Skal vi ikke lade ham få det sidste ord?
Denne kommentar er anbefalet af:
Nadeem Farooq, radikal skatteordfører argumentere tidligere i tråden for at “EU-Kommissionens rapport er særdeles simplificeret og baserer sig på en lang række teoretiske antagelser, som kan diskuteres ud fra en virkeligheds-betragtning”
EU kommisionens kommende rapport der gennnemhuller den første, bliver i nu af selvsamme skatteordfører, i forsvar mod “lynchstemningen” i denne tråd, vendt om til “Vi har i forvejen en uendelig stor og gennemarbejdet rapport”
For at undgå “lynchstemningen” skulle de Radikale nok først blive enige med sig selv, hvorvid den første rapport er teoretisk og simplificeret eller stor og gennemarbejdet…
De Radikales synspunkt omkring Tobis skat minder mest af alt som bestillingsarbejde fra finanssektoren.
Fair nok, et sted skal de jo havde penge fra, men det ville dog være befordrende for debatten, at De Radikale så tonede rent flag om deres primære arbejdsgiver, på samme måde som deres søsterparti Liberal Alliance gør.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nadeem Farrooq,
Jeg kan godt se, at EU-Kommissionens nye forklaring kan virke, som du skriver, men Full Fact Check har undersøgt den britiske finansminister Osbornes udtalelser om tab af flere hundrede tusinder jobs: ”The employment “could” decrease, står der, ikke “would”. (IA = EU-Kommissionens Evalueringsrapport).
“Full Fact was unable to find either this 478,000 figure or any other for the potential job loss as a result of the tax in the IA. However the summary does state that employment could decrease by 0.2 per cent if the tax was introduced.
It said “the negative employment effect should be limited, and presumably mainly be located in the investment banking arm of the sector, while the retail-banking arm should not be affected at all”.
Men så lad os droppe FFT og f.eks. indføre en bankskat i DK, som foreslået af DF, SF og Socialdemokratiet før valget: “Overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen tøver ikke med at blåstemple ideen. »Der er god ræson i at beskatte bankerne yderligere«. Han sidestiller en særlig bankskat med en forsikringspræmie, bankerne skal betale for deres særlige status, der betyder, at staten altid kommer dem til undsætning ved bankkriser”.
Skat på financielle transaktioner kunne have været et lille skridt på vejen. Det er straks langt sværere at regulere bankerne, så vi får en sund og effektiv banksektor. Men det bør der selvfølgelig startes på.
En belgisk økonom De Keuleneer sagde i forb. med nationaliseringen af Dexia-banken, at man skal pålægge bankerne enkle regler for at begrænse risici. Banker skal ikke forsøge at tjene mest muligt, men skal reducere risici og sørge for basisydelser. (Se evt. min blog.
Venlig hilsen, Anne
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter:
“Jeg er iøvrigt uenig i din analyse; for det første fordi diskussionen af et opgør med finansverdenen i form af en mild skat på finanstranskationer tager udgangspunkt i at det finanskapitalistiske system bør bestå …”
Glass-Steagall tog også udgangspunkt i “at det finanskapitalistiske system bør bestå.” Jeg forstår ikke hvordan du kan se det som “systemforandrende,” og heller ikke hvorfor en ny Glass-Steagall skulle overflødiggøre behovet for og fornuften i andre tiltag som retter sig mod den finansielle sektors mere moderne manifestationer.
Du ser Merkel og Sarkozys støtte til en transaktionsskat som en bremseklods for videre politisk handling. Jeg ser det som en nødig indrømmelse til den kapitalismekritik som er vokset frem i kølvandet på finanskrisen.
“… og for det tredje fordi vi efter mine begreber ikke skal forsøge at undgå finanskatastrofer ved at indsamle våben indenfor systemet, men derimod bryde selve systemet ned udefra.”
I og med at du støtter genindførelsen af Glass-Steagall, støtter du et forsøg på “at undgå finanskatastrofer ved at indsamle våben indenfor systemet.” Jeg er imod systemet, men jeg er ligeledes imod den idé at man kan fremskynde progressiv forandring gennem at stille sig passivt over for den elendiggørelse som kapitalisme skaber. Så længe vi lever i et kapitalistisk system, må vi prøve på at afværge og afbøde systemets elendighedsskabende tendenser. At “bryde selve systemet ned udefra” kræver vel et “udefra,” dvs. magtpositioner udenfor det kapitalistiske system, og dem har jeg svært ved at få øje på.
“De mere vidtrækkende forandringer vil notorisk ligge ‘ude i fremtiden’, så længe at vi siger og skriver at de gør dette.”
Nej. For det første, hvem er vi? Omfatter “vi” det befolkningsflertal der nu synes at støtte tilbagekomsten af en borgerlig regering? Omfatter “vi” de mange andre som ikke går ind for vidtrækkende forandringer, så længe et trygt og rimeligt liv kan opretholdes. Undskyld Peter, vi - dem der ønsker forandring - kan sige og skrive så meget vi vil, og det vil ikke ændre ret meget. De vidtrækkende ændringer vil ligge ude i fremtiden indtil opretholdelse kræver forandring og der er realistiske alternativer til det bestående. Det kan vi ikke bare ville os frem til.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Nadeem Farrooq
“Jeg erkender, at det er svært at trænge igennem med argumenter overfor en flok i god gammeldags lynch-stemning.”
Jeg har ikke set noget i de hidtidige kommentarer der kan berettige til at kalde de kommenterende “en flok i god gammeldags lynch-stemning.” Jeg har heller ikke oplevet at din argumentation er så åbenlyst rigtig, at man skal være ugennemtrængelig for argumentation hvis man ikke accepterer den.
Derefter skriver du:
“Nu har de såkaldte progressive jo i en del år manglet et projekt, og hvad kan være bedre end at få afstraffet bankerne, og gerne hårdt.”
Dit eget forslag lyder så:
“I stedet for i blinde at indføre en særlig EU-skat, skal vi hellere regulere bankerne, så vi får en sund og effektiv bank-sektor.”
Eftersom du må have gjort dig nogle tanker om hvad dette indebærer, vil jeg venligst bede dig om at gøre rede for hvad dit forslag til regulering består af.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvem tæmmer tyren?, spørger en overskrift.
Den allegoriske tyr er stærk og voldsom, og forfølger tilsynelande dybt uintelligente mål med stor kraft og beslutsomhed.
På engelsk er det uhøfligt at bruge udtryk som “bullshit”, men hvis man vil påpeger at nogle bedrager, vildleder, taler mod bedre viden m.v., rækker det såmænd at sige “bull”.
Margrethe Vestagers brug af obskure tal, fortjener så afgjort kommentaren “bull”. Det er dybt bedragerisk og bevidst manipulerende at udsende bevidst manipulerende påstande. Helt forventeligt viderekolportere medlemmer af bjørnebanden (den allegoriske gemene hob, domineret af selvretfærdige egoister) påstandene, og takket være de ligeledes nyttige bliver fabrikeret opspind kanoniseret til ufravigelige sandheder.
Hvis denne og andre tyre skal tæmmes, ville det være gavnligt hvis medierne fandt toreadorens mod og elegance frem, når tyre forsøger at dominere arenaen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hov, et ord mangler:
de ligeledes nyttige medier
Philip C Stone:
Måske udtrykte jeg mig ikke præcist nok; jeg henviste til at en finanstransaktionsskat sigter mod at det finansielle system består uforandret - mens en Glass Steagall vil forandre på det finansielle system (alene af dén grund at allokeringen af spekulationsmidlerne vil være en anden - og fordi spekulationen vil have en anden sokkel end hidtil, hvor almindelige mennesker og virksomheder i høj grad har bidraget). I dén forstand vil der ske systemforandringer - uden at de finanskapitalistiske system som sådan overskrides eller nedlægges. Nok om dét!
Iøvrigt har jeg ikke erklæret min støtte til Glass Steagall, men jeg har påpeget at en sådan manøvre vil have nogle for befolkningen og almindelige virksomheder gunstigere virkninger end en mild forfalskning af Tobinskatten. Som det burde fremgå er jeg tilhænger af et grundlæggende opgør med kapitalismen som sådan - og derfor kan jeg naturligvis ikke støtte præserverende tiltag af hverken den ene eller anden art. Dette hindrer mig dog ikke i at have en holdning til hvilke præserverende tiltag som vil være hhv. bedre eller ringere for befolkningerne i Europa.
“Undskyld Peter, vi - dem der ønsker forandring - kan sige og skrive så meget vi vil, og det vil ikke ændre ret meget.”
Du udtrykker måske dine synspunkter af primært selvterapeutiske årsager? Jeg lader mig ikke besnakke af en sådan resignation overfor talens og den politiske agitations muligheder. Og naturligvis har det betydning om man lader sig nøje med smuler fra de riges bord, mens man spejder tåget ud i en fjerne fremtids mulige systemoverskridelser … eller om man insisterer på kritisk diskussion af, og opgør med, de grundlæggende problemer.
Nadeem Farrooq,
- du skriver, at vi skal “hellere regulere bankerne, så vi får en sund og effektiv bank-sektor”.
Hvordan har I tænkt jer, at denne regulering skal se ud? Det lyder meget interessant, og skal altså træde i stedet for transaktionsskat. Kan du løfte sløret for denne regulerings indhold, tak.
Nadeem, så fik du alligevel ikke det sidste ord. Men da jeg ved at radikale lytter til økonomer, så må man måske supplere med denne både læseværdige og uhyre relevante lektion i økonomisk historie fra økonomen Michael Hudson:
http://www.counterpunch.org/2012/01/27/banks-weren…
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvorfor i alverden skulle der være tale om at afstraffe bankerne, fordi man opsætter vilkår for deres virksomhed?
Alt det gode gamle kommer igen: begrænsning af den finansielle sektors råderum, importafgifter på varer fra lande, der ikke overholder almindelige menneskelige vilkår for arbejdsstyrken - måske ser verden ikke så sort ud, trods alt.
Heinrich:
Det er tilladt at reflektere en smule over nyhedsstrømmen, i stedet for bare at sluge alt råt.
Margrethe Vestager har brugt EU-Kommissionens egne tal. Vi har ikke selv regnet på tal. Det er rigtigt, at vi har brugt den officielle rapport til at anskueliggøre effekter af finansskatten. Så er der en diskussion om hvorvidt man kan bruge tallene fra rapporten på den måde. Den diskussion deltager vi gerne i. Men det er tyndt og egentlig meget sigende for afsenderne, at man skriger manipulation, fordi man er løbet tør for argumenter.
M. Kongsted:
Jeg har skrevet et indlæg om det på radikale.net:
http://www.radikale.net/nadeem-farooq/indlaeg/2012…
Nadeem, du er tydeligvis ikke nogen politisk naturbegavelse for så ville du vide, at hos de fleste normale mennesker kommer den umiddelbare forståelse før argumenter. For eksempel behøver vi som regel ikke lange argumenter for at afgøre, hvem noget gavner—det berømte cui bono?—og når det er afgjort kan alverdens spin og argumenter ikke rigtigt ændre noget. For eksempel er det tydeligt hvem de radikales sabotage af finansskatten gavner, og de mange argumenter, som du efterfølgende kommer med, er bare med til at bekræfte dette.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Nadeem
Som mangeårig radikal kernevælger er det en besynderlig oplevelse at være vidne til en så bagstræberisk optråden fra folketingsgruppens side, som der er tale om i denne sag.
“Europæisk enegang vil koste arbejdspladser” siger I. Ja det er da muligt, men det er præcis det samme argument, som modstandere af grønne afgifter altid har anvendt, og som Radikale generelt har været kolde i røven overfor. Og som et andet eksempel har Radikale netop været med til at hæve afgifterne på øl, vin og slik - vel vidende at dette medfører grænsehandel og koster arbejdspladser i Danmark.
Så derfor er det klart, at folk uden for partiet får det indtryk, at der må stikke noget under. Og at dette noget må være, at Radikale modtager partitilskud fra Finansrådet og derfor varetager finanssektorens interesser frem for samfundets.
Og det er faktisk en meget problematisk situation for partiet. For det er ikke en pind anderledes end, hvis vi modtog partistøtte fra olieindustrien og herefter gik ud og argumentere imod “europæisk enegang” på området for energiafgifter med henvisning til, at det ville koste arbejdspladser.
Eller at vi modtog økonomisk støtte fra tobaksindustrien og herefter argumentere imod tobaksskatter med henvisning til, at det ville koste arbejdspladser.
Og noget kunne ærlig talt tyde på, at Radikale i mange år har lyttet lidt for meget til finansrådet. Vi stemte således tilbage i 2003 for indførelsen af de afdragsfrie lån, som har givet større omsætning i finanssektoren, men som har haft helt ekstremt negative samfundsmæssige konsekvenser og derfor naturligvis aldrig burde have været indført. Og ditto kan man for så vidt sige om flexlånene, hvis indførelse Radikale også har stemt for.
Så mon ikke det er på tide, at vi finder os nogle nye sponsorer og fastlægger vores politik på området ud fra, hvad der gavner samfundet, og ikke hvad der gavner finanssektoren?
Denne kommentar er anbefalet af: