DAVOS — Da den legendariske finansspekulant George Soros erklærede, at de voksende økonomiske og politiske spændinger kan bringe Den Europæiske Union til fald, kunne virkningen af hans tale umiddelbart efter ses på børserne: Kursen på euroen tog straks et dyk.

Og milliardærens udfald mod de europæiske politikeres angivelige uduelighed blev bakket op af andre økonomers advarsler om den fælles valutas skrøbelighed.

»Beklageligvis har europæiske myndigheder udvist ringe forståelse for, hvordan de finansielle markeder fungerer. De har gjort alting forkert,« sagde Soros.

Grækenland, tilføjede Soros, er på randen af en bankerot, som kan tvinge landet til at træde eu af eurosamarbejdet.

»Oddsene peger klart i den retning,« sagde Soros.

Nouriel Roubini — en af de få økonomer, som forudså den globale finansielle krise — talte også i Davos:

»Den politiske reaktion har forværret recessionen. Europa har brug for vækst snarere end finanspolitiske stramninger,« betonede han blandt andet.

Ken Rogoff, tidligere cheføkonom i Den Internationale Valutafond, gjorde sit til at øge presset, da han pointerede, at euroen er »en halvfærdig bygning, der ikke kan stå«.

Grundskavanker

Soros foreslog at lade Spanien og Italien finansiere deres budgetunderskud gennem udstedelse af statsobligationer til en rente på 1 pct. og advarede om, at den nuværende politik truer med at bringe de svagere eurozonelande i en situation, hvor de er at regne for »tredjeverdenslande, der er stærkt forgældede i udenlandsk valuta.«

»Problemet er, at den sparepolitik, Tyskland gennemtvinger, presser Europa ud i en deflatorisk gældsspiral. At der bliver dikteret et uopnåeligt mål, truer med at skabe en farlig politisk dynamik, som i stedet for at bringe medlemslandene tættere sammen, driver dem ud i gensidige beskyldninger. Dermed er der en reel fare for, at euroen kommer til at underminere de europæiske økonomiers følelse af politisk samhørighed,« sagde Soros. Den fælles valutas arkitekter var på det rene med, at eurosamarbejdet var ufuldstændigt, og de havde til hensigt at afstive den monetære union med en politisk union, påpegede Soros. Men de ansvarlige politikere ignorerede disse grundskavanker, og det har sat gang i en opløsningsproces, som allerede er så fremskreden, at en sådan union i dag har ringere chancer for at blive realiseret, end da euroen blev indført, sagde Soros.

»Den græske krise blotlagde to fejl i Maastricht-traktaten (der etablerede den fælles valuta, red.), som kan vise sig fatale. For det første, at når eurozonelande bliver stærkt forgældede, kommer de til at ligne tredjeverdens-lande, der har lånt for meget i en fremmed valuta. For det andet, at der ikke foreligger vedtagne forholdsregler for at korrigere fejl i euroens konstruktion. Der findes hverken en håndhævelsesmekanisme eller en exit-mekanisme, og medlemslandene kan ikke bare gribe til at trykke penge.«

Det, der er brug for, sagde Soros, er en samlet løsning, som bakkes op af rigelige finansielle ressourcer.

»Men Tyskland har ikke lyst til at være pengepung for dårlige betalere. Derfor har Europa gjort for lidt og for sent, så nu ruller krisen.«

Den Europæiske Union, tilføjede Soros, er »så udemokratisk, at vælgerne er blevet desillusionerede, og så uregerlig, at den ikke er i stand til at styre den krise, den selv har skabt.«

Leger med ilden

Hans pointe om de europæiske regeringers uformåen i blev gentaget af Philip Jennings, leder af UNI, Det Internationale Fagforbund, der har til huse i Schweiz. Jennings var bekymret for, at de europæiske arbejdstagere fratages deres rettigheder og goder.

»Teknokratregeringerne leger med ilden,« sagde Jennings til det forsamlede forum. »Eurozonen er gået for vidt.«

Salil Shetty, generalsekretær for Amnesty Internationals hovedsæde i London, advarede også om farerne for »eksplosioner« i befolkningsgrupper, som er fortørnede over deres faldende levestandard.

 

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen