Forsvaret og NATO afviser at undersøge civile tab i Libyen

Det danske forsvar og NATO kunne så let som ingenting finde ud af, om danske F-16-piloter har dræbt civile libyere under krigen mod Muammar Gaddafi eller ej. Men hverken NATO eller det danske forsvar føler sig tilsyneladende forpligtet til at undersøge de civile dødsfald nærmere.

Spørgsmålet om danske F-16-piloters mulige ansvar for civile tab i Libyen er blevet aktuelt, efter DR’s Deadline har dokumenteret, at danske fly mindst fem gange har bombet i områder, hvor i alt 25 civile, mænd, kvinder og børn, er blevet dræbt og over 20 såret.

Det ville ellers være forholdsvis enkelt at afgøre, om en dansk bombe har ramt et bestemt libysk hus. For både NATO’s hovedkvarter og Flyvertaktisk Kommando i Karup ligger inde med yderst detaljerede oplysninger om samtlige bombemål, som de danske F-16-fly angreb under den ti måneder lange krig. Det oplyser flere kilder i Flyvevåbnet og i Forsvarskommandoen.

Masser af information

Libyen-specialist Peter Hebo Sølling fra Forsvarsakademiet bekræfter, at både det danske forsvar og NATO er i besiddelse af særdeles detaljerede oplysninger om de mål, alliancens fly har bombet, og at det derfor vil være ret enkelt at af- eller bekræfte, om et bestemt mål er blevet ramt af en dansk flybombe.

»Måludpegningen i Libyen var meget omhyggelig, og det samme gælder den efterfølgende vurdering af bombningernes effekt,« siger han. »NATO ligger derfor inde med en lang række oplysninger om situationen før, under og efter de enkelte bombardement.«

Peter Hebo Sølling understreger, at selv om Danmark var under NATO-kommando under Libyen-krigen og derfor primært skulle rapportere til NATO’s operationshovedkvarter i Napoli, så blev der »også informeret i en national søjle« til Flyvertaktisk Kommando, der er det danske Flyvevåbens operative ledelse.

Blandt de detaljer, som det danske forsvar og NATO ligger inde med, er oplysninger om bombemålets præcise beliggenhed, årsag til bombningen, trafikken omkring målet i tiden op til bombningen, præcise tidsangivelser for bombning, oplysninger om, hvilke bombetyper der er anvendt, og ikke mindst fotodokumentation af de skader, som de 923 danske bomber har forårsaget. I nogle tilfælde har de danske F-16-flys sensor-kamera taget billeder, andre gange kan billederne stamme fra overflyvende satellitter, ubemandede droner eller NATO-fly.

Ingen interesse

Men selv om forsvaret og NATO er i besiddelse af detaljerede oplysninger om bombeangrebene, har ingen taget initiativ til at undersøge, om de danske flyangreb i Libyen har medført civile tab.

Den amerikanske avis New York Times har ellers for nylig dokumenteret, at NATO’s bomber har ramt forkert og kostet civile tab i mindst 13 tilfælde.

DR og Information har sammenholdt oplysningerne i New York Times med Flyvertaktisk Kommandos daglige bulletiner om, hvor de danske fly bombede. I fem tilfælde var de danske bombefly indsat i det område, hvor de civile blev dræbt. Dermed kan danske piloter være ansvarlige for, at op mod 25 civile libyere mistede livet, og over 20 blev såret.

Hos Flyvertaktisk Kommando må ingen udtale sig til Information om sagen. Her henviser kommunikationschef Inge Borggaard til Forsvarskommandoen, hvor presseofficer Henrik Mortensen også er særdeles fåmælt.

»Vi har ingen bekræftede oplysninger om civile tab,« siger han.

Hos Forsvarets Auditørkorps er der heller ikke sat nogen undersøgelse i gang.

Auditør Peter Rask understreger, at han ikke er bekendt med de konkrete sager, som blev fremlagt i DR Deadline tidligere på ugen.

»Men hvis danske militæroperationer har medført civile tab, er det bestemt noget, vi har mulighed for at undersøge. Det ligger inden for vores mandat,« siger han.

Peter Rask bekræfter også, at Auditørkorpset ligesom det almindelige politi kan tage sager op af egen drift, men det er altså ikke sket i dette tilfælde.

I NATO’s hovedkvarter oplyser en talsmand, at alliancen »løbende vurderer alle påstande om civile tab«.

»NATO er endnu ikke bekendt med beviser, der berettiger til iværksættelse af en formel efterforskning«.

Talsmanden understreger, at »NATO’s mission i Libyen har reddet utallige menneskeliv. Vi tog alle hånde forholdsholdregler for at minimere risikoen for civilbefolkningen; heriblandt solide efterretninger og en meget striks måludvælgelse og evalueringsproces.«

Erstatning

Både NATO’s talsmand og den danske forsvarsminister, Nick Hækkerup (S), henviser til, at en kommission under FN er i gang med at undersøge spørgsmålet om civile tab i Libyen.

Men det mener Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, er utilstrækkeligt.

»Vi skal tage et ansvar for det, vi har foretaget os i Libyen,« siger han. »Derfor må vi have undersøgt, om der er sket civile tab i forbindelse med de danske bombardementer.«

I første omgang har Villumsen stillet en række spørgsmål til forsvarsministeren for at få afklaret, hvad Danmark og NATO foretager sig for at få opklaret sagen. Men han mener dybest set, at eventuelle ofre for danske bombardementer bør have erstatning, ligesom civile ofre for den danske krigsindsats i Afghanistan får det. Her udbetales en såkaldte kulancemæssig godtgørelse til de efterladte.

»Det er vigtigt at få afklaret, om vores indsats har kostet civile liv. Vi gik jo netop med i Libyen-krigen for at beskytte civilbefolkningen,« siger han.