Opslag til denne artikel

Emneord:ACTA
Personer:Barack Obama, Morten Messerschmidt
Organisationer:EU, FN, TDC, Telia, Wikileaks
Steder:Danmark, Japan, USA

Knap nok har debatten om den kontroversielle amerikanske internetlovgivning SOPA (Stop Online Piracy Act), der skulle hindre udbredelsen af copyright-materiale, lagt sig førend en ny internetlov møder heftig kritik fra både akademikere, brugere af nettet og politikere. Det kan dog vise sig at være for sent, eftersom ACTA-aftalen (Anti Counterfeit Trade Agreememt) blev underskrevet i går ved en ceromoni i det japanske udenrigsministerium.

Aftalen vil ifølge kritikere indføre vidtgående restriktioner ikke kun på brugen af materiale på nettet, men også tvinge internetudbydere til at udlevere personfølsomme oplysninger til myndigheder og copyright-havere. ACTA blev oprindeligt udtænkt af Japan og USA i 2006 fællesskab, men i 2008 tilkendegav en række lande, heriblandt EUs medlemslande, at de var indstillet på at tiltræde aftalen.  I oktober 2010, sendte 75 universitetsprofessorer et åbent brev til præsident Obama, hvori de opfordrede den amerikanske regering til at stoppe aftalen fra at træde i kraft af frygt for uoverskuelig konsekvenser for internetbrugere verden over.

Udover USA, Japan og EU har Australien, Mexico, Marokko, New Zealand, Sydkorea og Singapore skrevet under på aftalen.

Manglende gennemsigtighed

 Aftalen er især blevet kritiseret for sin manglende åbenhed, fordi den ikke er behandlet i  de mange multilaterale organisationer, som World Trade Organisation eller FN. I går trådte Kader Arif tilbage fra sin stilling som EU-udpeget ACTA-rapportør. Hans begrundelse var ligeledes manglende gennemsigtighed og mangel på ’inklusion af civile organisationer’ og, ifølge ham, hidtil usete udemokratiske metoder for at få aftalen underskrevet.

De nationale parlamenter i EU har f.eks. ikke set aftalen, da aftalen er blevet behandlet på plads som en handelsaftale, hvilket gør det muligt at tiltræde aftalen uden en national afstemning i de enkelte EU-lande. Det fik i 2008 Morten Messerschmidt (MEP, DF) til at kræve fuld gennemskuelighed, da offentligheden først fik kendskab til ACTA-aftalen, da et udkast til aftalen blev lækket til Wikileaks.

Herhjemme har  internetudbyderne Telia og TDC kritiseret aftalen, da den efter deres mening vil pålægge dem ansvaret for kundernes overtrædning af copyright-materiale. Andre organisationer som f.eks. EFF (Electronic Frontier Foundation) har også kritiseret loven for den manglende transparens og for de uoverskuelige konsekvenser aftalen vil medføre for millioner af internetbrugere verden over. Aftalen træder ikke i kraft før Europarlementet har vedtaget. Parlamentet skal stemme om aftalen i juni i år. Hvis parlamentet skulle vælge af forkaste aftalen, kan den ikke træde i kraft uanset de enkelte medlemslandes ratificering.

Information følger op på sagen de kommende dage.