Krisen er først forbi, når der kommer styr på ledigheden

Flere end 23,6 millioner EU-borgere — eller 9,8 procent af alle arbejdsduelige — står uden for arbejdsmarkedet. For den enkelte er det en tragedie, men også for udsigten til at få den europæiske økonomi på fode igen er det et stort problem. Det slog FN-rapporten World Economic Situation and Prospects 2012 (WESP), der udkom i sidste uge, fast:

»Den fortsat høje arbejdsløshed vedbliver at være en akilleshæl for den økonomiske genrejsning i de fleste udviklede lande,« skriver rapportens forfattere.

»De problemer, der forfølger den globale økonomi, er mangfoldige og indbyrdes forbundne. De mest presserende udfordringer ligger i at tage fat på den fortsatte jobkrise og udsigten til aftagende økonomisk vækst … Mens arbejdsløsheden forbliver høj … og indkomster stagnerer, forsinkes genrejsningen på kort sigt på grund af mangel på samlet efterspørgsel,« uddyber de.

Niels Trampe, international chef for Dansk Arbejdsgiverforening i Bruxelles, er enig i rapportens konklusioner:

»Det er et stort problem med den høje ledighed i Europa, fordi det gør folk bange for at bruge penge og bange for fremtiden. Så det er lammende i øjeblikket,« siger han til Information.

Thomas Klau, senioranalytiker i European Council on Foreign Relations, uddyber fra tænketankens Paris-kontor:

»En yderligere stigning i arbejdsløsheden kan påvirke landenes gæld og underskud negativt og kan endda modvirke de tiltag, der bliver taget for at reducere underskuddene,« siger han til Information.

Forsømt dagsorden

Flere og flere iagttagere ser tegn på, at opmærksomheden er ved at skifte fra eurozonekrisen til ledighedsproblemet.

I slutningen af december lancerede EU-Kommissionen et ungdomsinitiativ for at fremme ungdomsbeskæftigelsen ved bl.a. at forbedre adgangen til startjob, praktikmuligheder og lærepladser. Og den danske statsminister og EU-formand, Helle Thorning-Schmidt (S), har lovet, at hun på topmødet i Bruxelles på mandag vil slås for, at indsatsen for at sikre beskæftigelse til især unge.

Massimiliano Mascherini, researchmanager i Eurofound — et EU-kontor, der arbejder specifikt med at forbedre leve- og arbejdsforholdene i unionen — siger til Information:

»2011 var eurokrisens og den stramme økonomiske politiks år. Nu er der en ny opfattelse af, at finanspolitiske stramninger ikke er nok, og at der er behov for at skabe job for at komme ud af krisen.«

Niels Trampe er enig:

»Vi tror, det kommer nu med det danske formandskab. Vi skal have sunde offentlige finanser, men det er ikke nok. De penge, vi har til rådighed, skal bruges bedre til at skabe vækst og beskæftigelse, og den dagsorden er blevet forsømt,« siger han.

Recession

De seneste prognoser fra OECD, IMF og FN vurderer, at EU’s økonomi som helhed i bedste fald vil stagnere i 2012, og at de 17 eurozonelande sandsynligvis vil tippe tilbage i en »mild recession« og skrumpe med 0,5 procent.

Stephen Roach, bestyrelsesformand i Morgan Stanley Asien, mener, at eurolandene allerede er i en »ganske langtrukken recession«. Og han vurderer, at det vil få de europæiske ledere til at bruge flere kræfter på at bekæmpe den arbejdsløshed, der i eurozonen har været på over 10 procent i syv måneder i streg, ifølge EU’s statistiske bureau, Eurostat.

»At de kæmper med krisen er bestemt forståeligt, men jeg tror, at debatten vil skifte til at bekæmpe recessionen i Europa,« siger han i et interview med Bloomberg i Davos.

»Mens vi kæmper med alle disse særlige tiltag for at forstærke obligationsmarkederne og indskyde likviditet i markederne, vil recessionen og den voksende arbejdsløshed blive et større og større emne at slås med for de europæiske regeringer,« tilføjer han.

Ledige koster

Konsekvenserne af den historisk høje ledighed — der i lande som Letland, Belgien, Storbritannien og Irland nu er højere end 12 procent — er ikke kun en bremseklods for den økonomiske genrejsning, det er også dyrt. Ifølge Eurofounds undersøgelse af 21 EU-lande koster alene den andel af de unge, der hverken er i arbejde, i lære eller under uddannelse, EU-borgerne omkring to mia. euro om ugen — svarende til omkring 100 mia. euro om året.

»Det er et meget konservativt bud, for i udregningen har vi kun indregnet tabt indtjening og udgifter til understøttelse,« siger Massimiliano Mascherini.

De unge er særlig hårdt ramt af krisen. Ifølge Eurostats seneste tal er der nu 5,6 mio. arbejdsløse unge under 25 år i EU — eller 22,3 procent — hvoraf 3,4 mio. bor i eurozonen. Den laveste ungdomsledighed er i Tyskland, Østrig og Holland, mens de unge i Spanien og Grækenland med hhv. 50 procent og 47 procent er hårdest ramt.

Tabt generation

Ungdomsarbejdsløsheden er et særlig bekymrende problem, fordi det på sigt også kan få alvorlige vedvarende konsekvenser for hele den europæiske økonomi, hvis en generation kobles af. Alene fra foråret 2008 til november 2011 er antallet af langtidsledige unge steget fra 3,6 procent til 6,1 procent.

»Det er de unge, der bringer udvikling og innovation ind på arbejdsmarkedet, så det er helt afgørende, at vi ikke taber dem, for så taber Europa,« siger Niels Trampe, der sammen med LO har fremsat forslag til, hvordan EU kan støtte en ændring af uddannelsessystemerne i medlemslandene, så de unge får en uddannelse, der svarer til det, der efterspørges på arbejdsmarkedet.

Mascherini supplerer:

»Hvis vi ikke udnytter vores fulde potentiale i Europa, vil vi ikke kunne konkurrere med USA og de nye markeder, så fra et makroøkonomisk perspektiv er det vigtigt ikke at have denne høje ungdomsledighed.«

For at skabe de nødvendige job er der imidlertid — ifølge et stigende antal iagttagere — behov for et kursskifte i Europas økonomiske politik. Ifølge den tidligere omtalte FN-rapport »svækker de finanspolitiske spareforanstaltninger, der blev truffet som svar (på krisen, red.), yderligere væksten og jobudsigterne, hvilket gør finanspolitisk justering og genopretningen af balancen i finanssektoren desto mere udfordrende«.

Thomas Klau er dog enig med Helle Thorning-Schmidt, som har sagt, at EU-landene skal gå på to ben og både stramme økonomien, så de svimlende underskud og statsgælden forsvinder, og samtidig stimulere væksten.

Men han påpeger, at det ikke desto mindre betyder, at der skal igangsættes tiltag, der fremmer vækst og beskæftigelse.

»Der er brug for fælles vækstfremmende tiltag i EU og i eurozonen. Det er klart, at en stram økonomisk politik, der ignorerer faren for, at eurozonen falder tilbage i recession, ville være en farlig politik. Og jeg tror endnu ikke, at vi har politikker på plads, der kan forhindre, at det sker,« siger han.