Opslag til denne artikel

Emneord:blogs, internettet, konspirationsteorier

I internettets barndom tænkte mange: Her er en ny type verdensomspændende bibliotek, der med tiden kan bringe den samlede sum af menneskelig viden inden for rækkevidde af vores fingerspidser. I dag er eksplosionen i tilgængelig viden blevet ’tvistet’ i tvivlsom retning. For ud over at få adgang til eksisterende viden har vi også fået mulighed for at uploade egne skriblerier. Med ringe eller ingen kvalitetskontrol.

Demokratiseringen af adgangen til information er ubestrideligt et kulturelt kvantespring. Men den har også affødt tusindvis af websteder, der underminerer videnskabens konsensus, stræber efter at omstøde veletablerede kendsgerninger og fremmer konspirativ tænkning.

Skøre sjæle, som benægter menneskeskabte klimaforandringer, forkaster Darwins evolutionslære, afviser årsagssammenhængen mellem hiv og aids eller har en urokkelig tro på, at ’Den 11. september’ var et ’inside job’, gør storstilet brug af internettet. Og de nøjes ikke med at søge ligesindede eller udbasunere deres synspunkter. De manipulerer også søgemaskiner, redigerer i Wikipedia-opslag, chikanerer forskere, hvis forskning modsiger deres yndlingsteorier, og ophober digitale ’beviser’ på deres anskuelsers angivelige sandhed og præsenterer dem stolt for potentielle rekrutter.

Anti-vaccinepropaganda

En ny artikel i lægetidsskriftet Vaccine kaster lys over onlinepraksisser hos den globale anti-vaccinationsbevægelse — en løs koalition af pseudoforskere, tvivlsomme journalister, forældre og berømtheder, der forfægter det synspunkt, at vacciner kan resultere i sygdomme som autisme — en påstand, den moderne videnskab har grundigt miskrediteret.

Religiøse indvendinger mod vaccination blev fremført allerede i begyndelsen af 1800-tallet. Men internettets massekommunikative platform har givet bevægelsen en hidtil uset fremgang.

Jenny McCarthy, en amerikansk skuespiller, der er bevægelsens ansigt udadtil, har da også åbent erkendt, at hun har en stor del af sin ’viden’ om vaccinationers skadevirkninger fra »Google-universitetet«. På Twitter deler hun gavmildt ud af den til sine 500.000 followers. Så stor onlineindflydelse kan Nobelpris-vindende forskere kun drømme om.

Antividenskab

Artiklen i Vaccine har flere væsentlige pointer. For det første viser det sig, at vaccinemodstanderne skyder på ’bevægelige mål’.

Når forskerne definitivt afkræfter enhver sammenhæng mellem autisme og kviksølv (som indgår i nogle vacciner), frafalder antivaccine-aktivisterne blot deres kviksølvteori for i stedet at rette skytset imod aluminium.

For det andet er det tilsyneladende principielt umuligt for forskerne at ’gendrive’ bevægelsens falske påstande: Dens medlemmer er nemlig mistroiske over for alt, hvad forskere har at sige — ja, faktisk er de overbeviste om, at der er lyssky forbindelser imellem den akademiske verden og de medicinalvirksomheder, der fremstiller vacciner.

Med andre ord vil selv ikke en eksponering for videnskabens konsensus kunne rokke hardcore-modstanderne af vaccination. De klamrer sig til deres egne kontrære teorier, som nogle endda har gjort til en levevej — foredrags- og konsulentjob er på spil — mens andre finder glæde i følelsen af at tilhøre et fællesskab, det være sig nok så forskruet.

Undersøgelsen i Vaccine viser ydermere, at bestyrerne af bevægelsens blogs og fora er yderst aggressive censorer. De sletter rask væk alle kommentarer, der fremhæver fordelene ved vaccinationer.

Vi kan lige så godt indse, at disse onlinefællesskaber ikke mister nogen af deres kernemedlemmer, uanset hvor mange videnskabelige indsigter, kendsgerninger og beviser vi hælder på dem. I stedet må kræfterne sættes ind på at modvirke deres vækst, dvs. målrette en oplysningsindsats mod potentielle medlemmer.

Hejs det røde flag

Enhver, der laver en Google-søgning på ’beviser for globale opvarmning’, ’risici ved vaccination’ eller ’hvem stod bag 9/11’, befinder sig i dag kun få klik væk fra en mulig indmelding i et af disse fællesskaber.

At censurere søgemaskiner er ikke en attraktiv løsningsmodel, men hvad kan vi så gøre for at sikre, at brugerne bliver opmærksomme på, at de bliver fyldt med pseudovidenskab, løgn og bedrag på disse sites?

En oplagt mulighed er at konfigurere vores browsersoftware til på en eller anden måde at markere alle informationer, der lyder suspekte eller er omstridte.

Når eksempelvis en påstand såsom ’vaccination fører til autisme’, dukker op i søgefeltet, kan sætningen skifte farve til rød, samtidig med et pop-up-vindue anbefaler at tjekke hos en mere autoritativ kilde.

Søgetjenesterne må presses til at tage mere ansvar for deres indekseringer. De må udøve en mere håndfast ’kuratorisk kontrol’, når de præsenterer deres søgeresultater.

Google har allerede sammensat en liste over søgeforespørgsler, der er er velegnede til at blive sendt videre til websteder, som er talerør for pseudovidenskab og konspirationsteorier. Får brugerne søgeresultater af denne art, kunne Google simpelt hen hejse det røde flag, dvs. opfordre brugerne til at være kritiske og foreslå, at de konsulterer en liste over autoritative ressourcer, før de beslutter sig for, hvad de skal tænke og tro.

Google har indført en lignende praksis over for brugere, der søger på ordkombinationer som ’måder at dø’ eller ’metoder til selvmord’ ved at placere en fremtrædende rød note, der opfordrer dem til at ringe til krisehjælps-hotlines. Det kan virke formynderisk. Men liv kan reddes, uden at behøver at ske indgreb i søgeresultaterne.

På samme måde bør verdens største søgemaskine sikre, at de typiske spørgsmål, der er inficeret med pseudovidenskab og konspirationsteori, bliver gjort til genstand for en socialt ansvarlig kuratering.

© Evgeny Morozov og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.