Øremærket barsel var et af de tiltag, ligestillingsminister Manu Sareen (R) forleden fremhævede som en vej til større ligestilling mellem kvinder og mænd i sager om forældreansvar. For giver man faren øremærket barsel, vil det føre til ikke alene en kulturændring i de danske hjem, det vil også stille mændene bedre, når sager om forældremyndighed og samvær ved skilsmisser skal afgøres, lød det fra Manu Sareen.
Erfaringer fra Sverige, Norge og Island viser, at ministeren har ret.
Professor og kønsforsker på University of Iceland Ingólfur V. Gíslason, der har forsket i barselsorlovens effekter, bekræfter Manu Sareens formodning om, at øremærket barsel til mænd har en indirekte effekt på tildelingen af forældremyndighed i skilsmissesager. Det har i hvert fald været tilfældet i Island, hvor omkring 90 procent af fædrene tager tre måneders barsel:
»Vi har set en tydelig udvikling over de sidste 10-15 år, hvor langt flere forældre end tidligere vælger at have en deleordning efter skilsmisse. Man kan selvfølgelig aldrig sige med sikkerhed, at det er på grund af den øremærkede barsel, men det har utvivlsomt hjulpet processen på vej, og det passer også med tidspunktet,« siger han og henviser til, at det var i 2000, man indførte den øremærkede barsel.
Cirka 25 procent af alle skilte forældrepar deler børnene ligeligt, hvilket er en markant udvikling i forhold til tidligere, hvor det var yderst sjældent, forklarer Ingólfur V. Gíslason.
Danske kønsroller
Større ligestillling mellem mor og far var et af hovedformålene med den nye forældreansvarslov i 2007. Man indførte som udgangspunkt fælles forældremyndighed i alle sager for at forbedre farens retsstilling. På den måde sikrede man både ligestilling og ville samtidig overholde FN’s Børnekonvention, der fremhæver barnets ret til begge forældre.
Men kritikere har påpeget, at den ønskede øgede ligestilling er udeblevet, fordi kulturen i samfundet og i de offentlige institutioner er præget af en forestilling om, at moren pr. definition er den bedste forælder.
»Der ligger en helt fasttømret biologistisk forestilling om moren som et køn med rettigheder, men når det kommer til mænd får man ingen rettigheder på baggrund af biologisme. Det er en skam, for stillede man manden bedre i forhold til barsel, ville man kunne trække en lige linje fra øremærket barsel til fædrenes retsstilling i sager om forældremyndighed. Det viser alle erfaringer fra udlandet,« siger Anette Borchorst, professor på Aalborg Universitet, og en af Danmarks førende eksperter i ligestilling og arbejdsmarked.
Flere effekter
Danske mænd har i dag to ugers barsel umiddelbart efter barnets fødsel. Ser man overordnet på de nordiske lande, kan man konstatere, hvordan mere øremærket barsel også påvirker fædrenes andel af den valgfrie barsel.
Det præger i sidste instans kulturen, påpeger Anette Borchorst:
»I Danmark og Finland tager mændene færrest dage, mens de islandske mænd tager 33 procent. Da danskerne fra 1998 til 2001 havde to ugers barsel, indtil Fogh-regeringen afskaffede det, steg andelen af mænd på barsel fra 7 procent til 24 procent. Det er der intet andet, der har kunnet fremdrive.«
Også i Island har den øremærkede barsel til mænd medvirket til en generel holdningsændring i forhold til de traditionelle forældreroller, forklarer Ingólfur V. Gíslason: »Det har helt utvivlsomt ændret måden, hvorpå man betragter farens og morens rolle. Det er både noget, man kan fornemme i gadebilledet, hvor man for eksempel ser langt flere mænd, der går med barnevogne, end man nogensinde før har set, og der er lige så mange fædregrupper, som der er mødregrupper på cafeer og på legepladser. Men det kan også måles helt konkret.«
Islandske undersøgelser viser, at den øremærkede barsel har haft en målbar effekt på blandt andet arbejdsfordelingen i hjemmet, som overordnet set er blevet mere lige i forhold til tidligere.
»Undersøgelserne viser også, at fædre, der har haft de tre måneders barsel, fortsætter med at være mere aktive i omsorgsrollen, også efter en skilsmisse. Så det har haft en effekt på mange måder,« siger Ingólfur V. Gíslason.
Forældreansvarsloven trådte i kraft den 1. oktober 2007 og havde primært til hensigt:
• at give barnet retten til begge forældre i overensstemmelse med FN’s børnekonvention.
• at få fraskilte forældre til at samarbejde.
• at styrke fædres retsstilling i ligestillingens navn.
På grund af massiv kritik har regeringen besluttet, at loven skal revideres.
Sagen kort Forældreansvarsloven
Information har igennem de seneste uger beskrevet, hvordan fædre føler sig ulige behandlet efter forældreansvarsloven.
Selv om et af de mest markante mål med loven fra 2007 var, at barnets ret til begge forældre skulle sikres, oplever mange mænd, at myten om moren som den naturlige og bedste forælder stadig lever i de offentlige instanser, der forvalter loven.
Samtidig kritiserer eksperter på området, at den større retssikkerhed for begge forældrene har medført et højere konfliktniveau, fordi loven giver forældrene mulighed for trække sager om forældremyndighed og samvær i langdrag.
Kommentarer
Det er tragisk vi i en sag så vigtig som forælderansvarsloven er nød til at føre en debat omkring “mors krav” på barnet af biologiske årsager i de første år af barnets liv, når vi samtidigt har bunker af kilder og erfaringer fra vores nabolande, der i mange år har praktiseret en noget anden åben og mere positiv tilgang til forældreskabet for begge forældre.
Deleordninger og far som bopælsforælder er kun farligt i danmark, kunne man godt få en ide om. Spørgsmålet må i givet fald så være hvad det er der gør danske mænd så inkompetente i forhold til resten af norden ?
“Der ligger en helt fasttømret biologistisk forestilling om moren som et køn med rettigheder, men når det kommer til mænd får man ingen rettigheder på baggrund af biologisme…”
…I dette konkrete forhold håber jeg de mener! Der er vist nok masser af andre tilfælde hvor det er en større fordel at have en diller.
Inden tråden her overfaldes af fædre opfyldt af retfærdig harme, er det derfor værd at fokusere på at ovenstående forestilling ikke er et slemt komplot fra en kvindelig hive-mind der vil stjæle alle børn og bestemme alting, men perpetueres af både mænd og kvinder, og også tjener til at holde kvinden på plads som barneplejerske.
Det er på den baggrund tendensiøst at tale om ‘rettigheder’ på grund af ‘biologisme’.
Der er lige så meget tale om at kvinden bliver pålagt en PLIGT, og får at vide at noget er ‘naturligt’ for hende - langt ud over det praktiske punkt hvor det bare handler om hvem der nu engang kan amme barnet de første par måneder.
Sådan retfærdiggøres bl.a. skævheden i løn mellem mænd og kvinder. Hvor kvinden får mindre i løn med udgangspunkt i at ‘det koster os jo når/hvis hun går på barsel’, får manden mere i løn (og mere arbejde) når han bliver far med udgangspunkt i ‘nu gør han sig umage - han har en familie at forsørge’.
Begge køn er altså ofre for den skæve barselslovgivning, og ville gøre klogt i, i samlet flok, at kræve lovgivningen ændret, og i øvrigt gennem fagbevægelsen få sat arbejdsgiverne på plads, frem for at den offentlige debat skal være et mudderslagsmål der handler om folks personlige forurettethed i forbindelse med deres skilsmisser.
Denne kommentar er anbefalet af:
At mange kvinder måske også klamrer sig til barnepasnings ansvaret er vel også forståeligt, ikke fordi mænd er værre børnepassere, men fordi kvinder (tror jeg) i lige så høj grad som mænd har brug for at kunne se et alternativ - dvs andre steder hvor der gives tydeligt indtryk af, at der er brug for dem istedet.
På arbejdsmarkedet foretrækkes dog stadig manden, medmindre selvfølgelig at der er tale om andre pleje-og-passe situationer så som ældrepleje, sygepleje, pædagog og lærer.
Og så er man jo egentlig lige vidt og kan, socialt set, lige så godt blive hjemme og passe sine egne børn og ældre frem for at gå på arbejde og passe nogle andres, bortset fra at kapitalismen ikke anerkender gratis pasning af eget afkom som noget værdiskabende, uanset i øvrigt om det er en mand eller en kvinde der gør det. Og déri ligger måske også en af ondets rødder.
Det er egentlig absurd at det er blevet så sjældent at man har ret meget at gøre med sine egne børn, at det lille, minimale ene år man får sammen med sin nyfødte kan blive genstand for sådan et slagsmål mellem mor og far. Og endda til sidst splitte dem ad!
Kapitalismen er ikke indrettet til at opdrage børn i, slet og ret.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak for en oplysende artikel. Som jeg har skrevet i så mange andre tråde, så starter forældreligestilling allerede ved barnet fødsel. Og selv om nogen tror, at det er uden betydning i forhold til dynamikken i familien og barnets knytning til forældrene, så betyder barsel nok mere end de fleste egentlig ved være ved.
Hvis mændene og kvinderne vil have mere ligestilling i forhold til børn og arbejdsmarket, så er det bare om at få gjort noget ved den ulige tildeling af barsel. I dag har moderen øremærket barsel men far har ikke. Det er ikke ligestilling, det er diskrimination og jeg forstår ikke, hvordan det i det hele taget er lovligt. (Jeg taler her ikke om den barsel som kvinden tager FØR hun bliver mor, men om de øremærkede 12 uger, som hun ikke kan give til far.) Hvis far også fik 12 ugers øremærket barsel, så var der lighed for loven.
Måske vi skulle overveje for en gangs skyld at tro på, at erfaringer fra andre nordiske lande kan bruges i Danmark.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Øremærket barsel stiller fædre bedre i skilsmissesager”
Er det noget man har forskningsresultater på eller nogen juridisk belæg for at hævde?
Nej, hvis man ser på artiklen, må svaret til den påstand være Nej.
Så hvad er bevæggrunden egenlig for at ville indføre tvang?
I en debat på tv for noget tid siden, kom en repræsentant fra enhedslisten, ved en fejl til at tale over sig og kom med den udtagelse, at mænd skulle undgælde, for noget der en gang var overgået kvinder.
Og derud over er der i forveje indbragt retssager for danmarks forvaltning af ligestillingen ved ind til flere internatonale domstole, som skal beskæftige sig med hvorvidt manden og barnets tarv bliver tilgodeset i skilsmissesager.
Jeg finder sammenkoblingen tvunget barsel til mænd og bedre vilkår for mænd og børn i skilsmissesager stærkt kritisabelt og voldsomt manipolerende og den vedvarende fremsætten af disse påstande som grensende til psykologisk og intellektuel vold.
Og til Anne Marie Pedersen.
Jeg er helt enig i at undersøgelser fra andre lande også kan være af relevans i danske forhold.
Denne skulle nok kunne bruges til at barnets og farens fordel i skilsmissesager:
http://www.vg.no/nyheter/innenriks/artikkel.php?ar…
jens bruus
Vi har tvang i barselsordninger som de er allerede. Mor er tvunget til at tage uge 3 til 14. Lige så tvunget som en far vil være med en ny ordning med 12 ugers øremærket barsel til ham.
12 ugers øremærket barsel til fædre (eller medmor osv. om man vil) er reelt blot lighed for loven i forhold til de regler vi har nu.
Denne kommentar er anbefalet af:
Anne Marie Pedersen
Nej, den påstand er jeg ikke enig i, det blev indlagt som en sikring af mor/barn relationen.
Men hvis du ser det som tvang kan jeg kun opfordre til at tage kampen op mod tangen i stedet for at trække andre ned i tvang.
@Jens Bruus:
Nu er det vel et spørgsmål om personlig synsvinkel om man anser øremærket barsel som ‘tvang’ eller ‘privilegie’.
Der hvor det bliver inkonsistent er når en mand påberåber sig ‘ret’ til ‘sine’ børn men samtidig taler om ‘tvang’ i forbindelse med rent faktisk at skulle tage sig af dem.
Min konklusion ift dette, for os udenforstående noget forvirrende billede er, at der ikke er tale om de samme mænd. Nogen mænd vil gerne have lov at passe børn og andre vil helst være fri.
Det er næppe muligt at lave en barselslovgivning der tilgodesér den ene type mand uden at den anden føler sig truet.
At tage sig af sine børn er bestemt en pligt. Det er den PLIGT der giver én RET til overhovedet at have med dem at gøre, og som sådan man ikke blæse og have mel i munden. Hvad enten man så er mand eller kvinde.
Jeg placerer stadig det overordnede ansvar hos erhvervslivet, eller endnu snævrere: hos den nuværende samfundsform, som holder mænd og kvinder adskilt som konkurrenter om deres egne børn, istedet for at være et team. Der er nemlig ikke tid til at være et team i et kapitalistisk system der i bund og grund opfatter børn som ‘værdiløse’ mennesker, der allerhelst bare skal flaskes op til at producere afkast til aktionærerne, jo hurtigere jo bedre.
Denne kommentar er anbefalet af:
Så når mor har øremærket barsel er det for at sikre mor/barn relationen.
Når far har det er det tvang?!?!
Med den slags logik, så findes der vist intet ulogisk i verden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Til den udveksling jeg kan se at Jens og Annemarie har haft mens jeg skrev mit foregående indlæg:
KæreJens,
Hvis du har et barn er du sgu også tvunget og forpligtet til at tage dig af det!
Ellers har du en attitude til forældreansvar som bestemt ikke er ansvarlig, og kan derfor ikke forvente at nogen myndighed vil dømme i din favør.
Marie Spliid Clausen
Jeg har redegjort for den manipolerende sammenkobling af øremærket barsel til mænd og bedre forhold for mænd og børn i skilsmissesager.
Problemet men den manglende ligestilling ligger et helt andet sted, nemlig i det manglende anderkendelse af mandens bidrag.
Far lærer ungerne at cykle.
Far lærer ungerne at bruge værktøj.
Far lærer ungerne at bruge pc.
Far bygger træ huset med ungerne. Og han finder også de gamle breder på arbejdet.
Far laver cyklerne med ungerne.
Far samler den nye seng med ungerne.
Far maler værelset med ungerne.
Far sætter den nye lampe op.
Far kører gammelt skrammel på losseren med ungerne.
Far skifter vinduet ud, når det blev smækket for hårdt i og gå i stykker.
Far laver også døren, når der er gået i stykker sammen med ungerne.
Far tager ungerne med på fisketur.
Far tager ungerne med på forhindrings bane.
Far tager ungerne med på fjeldet.
Far tager ungerne med til motocross
Far tager ungerne med ud og viser dem verden.
Hvorfor vil ligestillingsministeren ikke ligestille fars bidrag?
Far lære ungerne at gøre, mor lære dem at være, hvis det ikke ligestilles, får vi passivitet og krævementalitet.
Mænd og fædre elsker deres børn lige så meget som mødre og viser det på en anden måde, fordi de er mænd, hvorfor må det ikke blive ligestillet?
Hvad madlavning og lektielæsning angår tænker jeg, at det nok fordeler sig efter evner og interesser i de små familier.
Godnathistorier og hyggetid sammen med ungerne tror jeg også fordeler sig meget ligeligt.
Børnehave og skolekontakt er nok også meget ligeligt fordelt.
Hvorfor er mænd ikke ligestillet i skilsmissesager?
Hvorfor vil man ikke gøre det der bedst for ungerne?
De gamle traditioner med at mor har ungerne når de er små er jo helt i overensstemmelse udviklingspsykologien og ungernes naturlige behov, de første 6 md er barnet ét med mor og de næste 5-6, bruger barnet til at differentiere, mellem sig selv og mor, så bruger barnet helt frem til ca. 18. md på at øve sig i at være et selvstændigt individ og derefter går det i gang med at gentilnærme sig mor 22. md.
Og hvorfor er der ikke lighed for loven?
Mænd ryger i fængsel for hustru vold, men kvinder er de voldeligste inden for hjemmets fire væge.
http://www.psykoweb.dk/Vrede_Raseri/Vrede7_Vold.htm
Mænd ryger i fængsel for vold mod børn, men kvinder er dem der hyppigst slår børn. http://www.vg.no/nyheter/innenriks/artikkel.php?ar…
Og jeg har en meget velfungerende pige på 30 som mor tog sig af medens hun havde brug for mor og som jeg tog mig af de hun havde mere brug for mig.
vi var uhyre ligestillet, men på meget forskelige tidspunkter i pigens liv, afhængige hendes behov
og ikke som det nu fremsættes som et millimeter ligestillings vanvid.
Anne Marie Pedersen, du agumenter i cirkel.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Jens:
Det jeg læser i dit indlæg er dels vrede mod kvinder, dels et råb (på dit køns eller bare på egne vegne?) om at blive anerkendt for det mandlige forældrebidrag.
At blive anerkendt har meget lidt med at have børn eller forældreansvar at gøre. Skyld og ansvar er noget man påtager sig som forældre. At være forældre er noget man gør uden at forvente lovprisning og klap på hovedet for hvor dygtig man er. Det er dig der har valgt at få børnene. Ikke omvendt, og der er ingen stående ovationer fordi du tager dig af dem. Det forventes simpelthen.
Barnets tarv er på mange måder ikke varetaget af nuværende praksis - og det kan vi også godt blive enige om.
Der hvor vi er uenige er i vores tilgang til debatten, hvor du (og en del andre mænd) virker mest optaget af at fordele skyld og ansvar - helst med mest muligt til de onde og forfordelte mødre, der slår deres børn meget mere end fædrene gør, og bla bla bla.
Dette fokus får denne gruppe mænd til mest af alt at fremstå som nogen der skubber ansvaret FRA sig. Det gavner ikke jeres sag.
For at vende tilbage til øremærket barsel til far, kan jeg stadig ikke forstå hvorfor du er imod det. Øremærket barsel er et værktøj for dig til at stikke i næsen på din arbejdsgiver og forlange retten til dit faderskab, med loven i hånd. Øremærket barsel er en anerkendelse af, at du som far har noget vigtigt at bidrage med. Netop dét du efterlyser.
Så jeg kan egentlig ikke forstå hvorfor du er så frastødt af idéen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad får dig i øvrigt til at citere udviklingspsykologien som autoritet når du lige selv har etableret et argument om at moderskabet anses for helligt overalt?
Hvis det er rigtigt (og det er det, mener jeg - til stor gene til både kvinder og mænd) kunne det ikke være at der var en bias, også i udviklingspsykologien, og at der er brug for far på et meget tidligere tidspunkt end du er blevet forledt til at tro?
Personligt tror jeg ikke at småfolk er sådan nogle glasfigurer som folk gør dem til, og jeg kan love dig at hele Jomfru Maria ideologien er lige så træls for kvinder som den er for den oversete Josef (jeg havde sgu altid lidt ondt af Josef).
Marie Spliid Clausen
Jeg har brugt snart 20 år af mit liv på at arbejde med menesker som stortset alle havde det tilfældes, at der var komplikationer i mor/barn relationen og du har ret jeg er vred, for det er spild af tid at arbejde med menesker, når samfundet og lovgivningen sætter mor/barn relationen yderlig under præs og derved skaber flere menesker med komplikationer
Far kan hvis det er nødvendigt godt overtage den tidlige yngelpleje, men det er altså ikke i barnets bedste interesse, hvis det kan undgåes.
så hvorfor Fanden vil man indføre noget som ikke er optimalt for ungerne?
Hvis du mener at barselen indføres for tidligt, kan du jo gå i brechen for et helt års børnetid til mænd på et senere tidspunkt i barnets opvækst?
Jeg mener at man i Polen har noget der hedder ‘børneorlov’, som kan tages inden barnets fyldte 4. år og som ikke har noget at gøre med barselsorloven.
Ville det så ikke være mere konstruktivt at foreslå dét?
Samfundet kunne sagtens bruge at der kom lidt mere pres på erhvervslivet i forhold til at folk skal have tid og plads til at varetage deres forældrerolle.
Denne kommentar er anbefalet af:
Marie Spliid Clausen
Jeg indgår i debatten med udgangspunkt i de artikler som fremsættes.
Og har andre steder hvor artiklerne var mere afbalanceret, vorderet at at der har været mulighed for komme i en mere konstruktiv dialog og gjort opmærksom på at 3 års barsel var optimalt.
Men jeg syntes bestemt at dit forslag om børneorlov så far rigtig kan komme til, er en super ide og håber at du selv vil bruge det.
I modsætning til dig, taler på intet tidspunkt om erhvervslivet, for det har som sådan ikke min interesse, min interesse, går på den menneskelige sundhed.
Og jeg mener at for stor fokus på erhvervsliv og de personlig interesser nogle mennesker måtte have på dette område,, faktisk er det der har skabt hele miseren og flytter fokus fra hvad der er optimalt, til det der er mest status og økonomi i og med det har vi den undecirkel kørende.
Jens Bruus:
Altså alle har jo den personlige interesse i erhvervslivet at de skal forsørge deres børn. Hvorimod erhvervslivet bare er interesserede i at folk skal knokle løs og aldrig se samme børn.
Som sådan synes jeg ikke de debatter bør skilles ad, overhovedet, da det netop er her det ‘pres’ på forældre-barn relationen som du omtaler, er at finde.
Det bør kritiseres!
Det er også netop ud fra ønsket om en konstruktiv debat, at jeg foreslår børneorloven - som alternativ, eller evt. supplerende.
Jeg mener ikke at det hjælper hverken børn eller forældre bare at harcelere over de forslag der fremsættes uden at komme med et alternativ.
Min dagsorden i dag var dette:
Jeg finder sammenkoblingen tvunget barsel til mænd og bedre vilkår for mænd og børn i skilsmissesager stærkt kritisabelt og voldsomt manipolerende og den vedvarende fremsætten af disse påstande som grensende til psykologisk og intellektuel vold.
Og glæder mig over der mellem dig og mig, er opstået en gensidig forståelse på nogle områder.
kan vi lande den der?
Denne kommentar er anbefalet af:
Jens Bruus
I mit hjem er næsten alle de aktiviteter, du beskriver noget, som mor (altså mig) står for. Så den der med, at der skulle være nogel særlig aktiviteter, som mænd skal have anerkendelse for, det er altså ikke særlig pænt over for alle os forældre, der fordeler ansvaret anderledes end det, du lige kan opstille i dit skema.
I bund og grund så er vi uenige om, hvorvidt mænd og kvinder (og dermed mødre og fædre) har nogle iboende forskelle, der gør dem ude af stand til at bytte roller i alle mulige omsorgs og opdragelsesaspekter. Det er de individuelle forskelle, der sætter rammerne. For eksempel er far i vores hjem den, som er bedst når man er faldet og har slået sig. Eller har mareridt om natten.
Når det så er sagt, så kan jeg kun give dig ret i, at en længere barselsperiode til børnene ville være i alles interesse - dog ikke, hvis det betyder en endnu større skævhed i børnepasningen, så her kræver det øremærket fædrebarsel.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lad dog forælderne selv bestemme hvem der skal passe deres børn…det er latteligt at man bruger tvang for at opnå ligestilling! Alle familier er indrettet forskelligt og skal ikke ensrettes fordi man stadigt bruger ‘kvinden som det svage køn’ som argumentationobjekt! Jeg er IKKE offer fordi jeg har været på barsel, min mand er IKKE offer fordi han ikke har været på barsel i 3 mdr og vores barn er IKKE offer fordi hans forældre ikke ønsker øremærket barsel (til nogen). Måske jeg skal blive hjemmegående husmor.
Igen det her med at børnepasning er hhv. ‘tvang’ og ‘rettighed’ alt efter om det er mor eller far det handler om.
Jeg forstår det altså ikke.
Der er jo for fanden ikke nogen der tvinger faderen til at tage denne eventuelle øremærkede barsel. Den falder så bare væk hvis den ikke blir brugt.
Hvis man er ved at dø af tanken om at sætte baby i vuggestue tre måneder tidligere, kan man så agitere for mere barsel til alle helt generelt. Igen: det ville ikke skade at samfundet blev lidt mere indrettet på at folk skal have tid til deres yngelpleje.
Denne kommentar er anbefalet af:
Alle familier er indrettet forskelligt og skal ikke ensrettes
…men det bliver de nu, Anna Hansen. Mor tager barselen. Det er fint hvis mor har lyst til at gå hjemme i et år, men det er faktisk ikke alle mødre der har det.
Mener man at dette er uansvarligt forældreskab må man komme ud af skabet og sige, at man mener at mor skal være hos barnet det første år, og det kun er mor der dur, punktum.
At fremstille det som om at ‘folk selv bestemmer’ hvordan de holder barsel, er slet og ret misvisende. Det gør folk reelt ikke sådan som det fungerer nu. Det gør arbejdsgiverens samarbejdsvilje eller mangel på samme.
Denne kommentar er anbefalet af:
barsel er en tilkæmpet rettighed og jeg finder det dybt uretfærdigt at jeg som far, ikke har haft denne ret på lige fod med mine børns mødre.
jeg mener at det er helt oplagt at fagbevægelse træder i karakter, og går forrest i kampen for lige ret til barsel, og kampen kunne pasende starte med ligeløn
Denne kommentar er anbefalet af:
Fagbevægelsen burde så meget træde i karakter. Og hvor er vores ligestillingsorganer henne? Hvordan kan det være i orden, at kun mor har øremærket barsel som loven ser ud nu.