Opslag til denne artikel

Emneord:forældremyndighed, mænd, skilsmisse
Personer:Manu Sareen
Steder:Danmark

Øremærket barsel var et af de tiltag, ligestillingsminister Manu Sareen (R) forleden fremhævede som en vej til større ligestilling mellem kvinder og mænd i sager om forældreansvar. For giver man faren øremærket barsel, vil det føre til ikke alene en kulturændring i de danske hjem, det vil også stille mændene bedre, når sager om forældremyndighed og samvær ved skilsmisser skal afgøres, lød det fra Manu Sareen.

Erfaringer fra Sverige, Norge og Island viser, at ministeren har ret.

Professor og kønsforsker på University of Iceland Ingólfur V. Gíslason, der har forsket i barselsorlovens effekter, bekræfter Manu Sareens formodning om, at øremærket barsel til mænd har en indirekte effekt på tildelingen af forældremyndighed i skilsmissesager. Det har i hvert fald været tilfældet i Island, hvor omkring 90 procent af fædrene tager tre måneders barsel:

»Vi har set en tydelig udvikling over de sidste 10-15 år, hvor langt flere forældre end tidligere vælger at have en deleordning efter skilsmisse. Man kan selvfølgelig aldrig sige med sikkerhed, at det er på grund af den øremærkede barsel, men det har utvivlsomt hjulpet processen på vej, og det passer også med tidspunktet,« siger han og henviser til, at det var i 2000, man indførte den øremærkede barsel.

Cirka 25 procent af alle skilte forældrepar deler børnene ligeligt, hvilket er en markant udvikling i forhold til tidligere, hvor det var yderst sjældent, forklarer Ingólfur V. Gíslason.

Danske kønsroller

Større ligestillling mellem mor og far var et af hovedformålene med den nye forældreansvarslov i 2007. Man indførte som udgangspunkt fælles forældremyndighed i alle sager for at forbedre farens retsstilling. På den måde sikrede man både ligestilling og ville samtidig overholde FN’s Børnekonvention, der fremhæver barnets ret til begge forældre.

Men kritikere har påpeget, at den ønskede øgede ligestilling er udeblevet, fordi kulturen i samfundet og i de offentlige institutioner er præget af en forestilling om, at moren pr. definition er den bedste forælder.

»Der ligger en helt fasttømret biologistisk forestilling om moren som et køn med rettigheder, men når det kommer til mænd får man ingen rettigheder på baggrund af biologisme. Det er en skam, for stillede man manden bedre i forhold til barsel, ville man kunne trække en lige linje fra øremærket barsel til fædrenes retsstilling i sager om forældremyndighed. Det viser alle erfaringer fra udlandet,« siger Anette Borchorst, professor på Aalborg Universitet, og en af Danmarks førende eksperter i ligestilling og arbejdsmarked.

Flere effekter

Danske mænd har i dag to ugers barsel umiddelbart efter barnets fødsel. Ser man overordnet på de nordiske lande, kan man konstatere, hvordan mere øremærket barsel også påvirker fædrenes andel af den valgfrie barsel.

Det præger i sidste instans kulturen, påpeger Anette Borchorst:

»I Danmark og Finland tager mændene færrest dage, mens de islandske mænd tager 33 procent. Da danskerne fra 1998 til 2001 havde to ugers barsel, indtil Fogh-regeringen afskaffede det, steg andelen af mænd på barsel fra 7 procent til 24 procent. Det er der intet andet, der har kunnet fremdrive.«

Også i Island har den øremærkede barsel til mænd medvirket til en generel holdningsændring i forhold til de traditionelle forældreroller, forklarer Ingólfur V. Gíslason: »Det har helt utvivlsomt ændret måden, hvorpå man betragter farens og morens rolle. Det er både noget, man kan fornemme i gadebilledet, hvor man for eksempel ser langt flere mænd, der går med barnevogne, end man nogensinde før har set, og der er lige så mange fædregrupper, som der er mødregrupper på cafeer og på legepladser. Men det kan også måles helt konkret.«

Islandske undersøgelser viser, at den øremærkede barsel har haft en målbar effekt på blandt andet arbejdsfordelingen i hjemmet, som overordnet set er blevet mere lige i forhold til tidligere.

»Undersøgelserne viser også, at fædre, der har haft de tre måneders barsel, fortsætter med at være mere aktive i omsorgsrollen, også efter en skilsmisse. Så det har haft en effekt på mange måder,« siger Ingólfur V. Gíslason.

Fakta: Forældreansvarsloven

Forældreansvarsloven trådte i kraft den 1. oktober 2007 og havde primært til hensigt:
• at give barnet retten til begge forældre i overensstemmelse med FN’s børnekonvention.
• at få fraskilte forældre til at samarbejde.
• at styrke fædres retsstilling i ligestillingens navn.
På grund af massiv kritik har regeringen besluttet, at loven skal revideres.

Sagen kort Forældreansvarsloven
Information har igennem de seneste uger beskrevet, hvordan fædre føler sig ulige behandlet efter forældreansvarsloven.

Selv om et af de mest markante mål med loven fra 2007 var, at barnets ret til begge forældre skulle sikres, oplever mange mænd, at myten om moren som den naturlige og bedste forælder stadig lever i de offentlige instanser, der forvalter loven.

Samtidig kritiserer eksperter på området, at den større retssikkerhed for begge forældrene har medført et højere konfliktniveau, fordi loven giver forældrene mulighed for trække sager om forældremyndighed og samvær i langdrag.