»For Danmarks vedkommende medfører traktaten ingen ændringer i den gældende lovgivning eller i borgernes adgang til eller brug af internettet.«
Sådan lød handelsminister Pia Olsen-Dyhrs (SF) beroligende melding, da hun i Information lørdag forsvarede den aftale om øget internetovervågning, som verdens ledere underskrev i Japan i sidste uge.
ACTA-aftalen, der er kort for Anti-Counterfeiting Trade Agreement (handelsaftale for bekæmpelse af forfalskning, red.), har blandt andet til hensigt at sikre virksomheder mod netpirateri, men ifølge kritikere indebærer den samtidig en krænkelse af privatlivet og ytringsfriheden for millioner af brugere verden over.
Europa-Parlamentet skal godkende aftalen, før den kan træde i kraft, men så sent som i 2010 satte 53 procent af parlamentets medlemmer deres underskrift på en protesterklæring mod aftalen, som de mener er hastet igennem uden om de sædvanlige demokratiske organisationer og præget af manglende respekt for borgernes grundlæggende rettigheder.
Ni ud af 13 danske parlamentsmedlemmer skrev under på protesten — heriblandt Pia Olsen-Dyhrs to partikolleger i SF, Margrete Auken og Emilie Turunen.
Begge politikere fastholder i dag deres kritik af den kontroversielle aftale.
»Hele processen har været meget uigennemsigtig og lukket. Som parlamentsmedlemmer har vi ikke på noget tidspunkt kunnet få at vide, hvad der er foregået — vi har kun haft adgang til utroligt få informationer,« siger Emilie Turunen.
»Der har manglet grundlæggende transparens i den her sag, og det er et meget stort problem, fordi der er så mange særinteresser på spil,« siger Margrete Auken.
Domstolen må vurdere
De to parlamentarikere er bekymrede over, at man med aftalen vil få en parallel institution, som ligger uden for FN og WTO og dermed uden for demokratisk kontrol. Desuden vækker det bekymring, at institutionen selv kan udvide sit eget anvendelsesområde og dermed gradvist styrke sin magt og indflydelse.
Sammen med resten af Den Grønne Gruppe i Europaparlamentet vil Emilie Turunen og Margrete Auken nu arbejde for at få aftalen prøvet ved Den Europæiske Unions Domstol.
»Vi tager de bekymringer, der er rejst, meget alvorligt. Det er nogle helt grundlæggende rettigheder, der er på spil her, og derfor mener vi også, der er behov for, at EU-Domstolen vurderer, om aftalen overhovedet er i overensstemmelse med Charteret om Grundlæggende Rettigheder,« siger Emilie Turunen.
— Det er din egen partikollega, Pia Olsen-Dyhr, der som handelsminister har ansvaret for Danmarks underskrift på aftalen. Hvordan har du det med det?
»Vi har taget til efterretning, at Danmark har valgt at underskrive aftalen, men vi vil stadig holde på, at Europa-Parlamentet har været meget lidt inddraget i processen, og at der derfor er behov for et dobbelttjek. Vi er nødt til at få vished om, om der er nogle grundlæggende rettigheder, som risikerer at blive krænket,« siger hun.
Kommentarer
Det virker som fedtspil at sende ACTA til EF-domstolen i stedet for at tage klart og entydigt stilling. Tyskland og Holland har ikke underskrevet. Hvor står SF? Regeringen? Danmark? Lige nu står Danmark som medunderskriver af aftalen, og entydigt for. Det er jeg ikke sikker på vælgerne er enige i.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg er alvorligt bange for at Pia Olsen-Dyhr ikke aner en døjt om hvad hun siger ja til. Prøv nu ikke at bilde mig ind at ACTA er til for min skyld som gennemsnitsforbruger af internettet
Denne kommentar er anbefalet af:
Skal danmark tilslutte sig den slags må vi som udgangspunkt havde krav på adgang til den endlige aftale, protokoler over tidliger møder og diskutioner, og en liste over hvem som har deltaget i de møder.
At havde folkevalgt og ikke folkevalge til at stemme om den slags aftale dikteret af industrien og deres håndangere, er en kortslutning af alle demokratiske processer, og ender med en fremmedegørelse af befolkningerne.
Kom så ikke bagefter og kritsere hvis deres bliver taget udenom demokratisk og ikke, værktøjer i brug mod et system som åbent afholder folket fra at deltage.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Bjarne Bisgaard.
Jup hun fatter ikke et Dyhr.. jeg mener dyt. Det her lugter af at embedsværket har været inde og rådgive. Og forresten så har de heller ikke rigtig forstand på hvad det her drejer sig om.
Man kan så sige at med de sindssyge regler vi har med overvågning og censurering af internettet, så går ACTA det ikke værre.. bare officielt.
// Jesper
// Jesper
Denne kommentar er anbefalet af:
Sharing IS stealing.
Ihvertfald når deling bliver en forretning, som vi så med f.eks PirateBay, der tjente rigtig mange penge på at “dele” andres produkter. Jeg er derfor af den holdning, at ophavsretten skal beskyttes, og at de som er uenig med det eksisterende system, skal benytte andre og mere åbne licenser. Det bør være udgiverens valg.
Når det så er sagt, skal vi som forbrugere absolut ikke acceptere alle tiltag til beskyttelse af ophavsretten.
Jeg læser en del om at den og den gruppe kritiserer ACTA, men jeg savner en kortfattet og velformuleret formidling af kritikken. Er der en venlig Informationlæser, der kan linke til en sådan kilde fx. fra EFF, FSF, CCC, eller en anden gruppe (Helst med en tre-bogstavs forkortelse :))
Min vurdering og anbefaling er, at I skal regne med, at Pia Olsen Dyhr ned i detaljen ved, hvad hun på Danmarks vegne har skrevet under på. I skal derfor være mere præcise i kritikken af ACTA aftalen, hvis diskussionen skal løftes og ACTA ændres eller undvære EU.
Jeg deler frygten for lukkethed og uigennemskuelige beslutninger, men havde det indtryk at netop pga modstand i EU mod lukketheden, har de seneste møder været refereret i offentligheden måde mht. hvem der forhandler og dagsorden, referat mv.
Dertil vil det være godt at få præciseret hvilke virkemidler og afgørelsesprocedurer der indføres, som ikke allerede er indført/godkendt i Danmark.
Mere diskussion af indholdet i aftalen tak!
Debatten om hvordan vi beskytter bl.a. kunsteres rettighed til deres arbejde uden at angsten for censur næres er vigtig. Men forplumres ofte med automatreaktioner og ytringer fra dem, der ikke ønsker, at de love vi har i dag (herunder beskyttelsen af ejendomsretten), skal håndhæves, hvis overtrædelsen foregår via internettet.
Den sidste diskussion må vi se at få taget på et kvalificeret grundlag.
Der er vist ikke noget, der hedder en “kortfattet og velformuleret formidling af kritikken,” når det gælder ACTA, men min kollega Jeppe Morgenthaler gør, hvad han kan her: http://www.jeppemorgenthaler.com/hold-nu-fokus-end…
TPB tjente penge på reklamer, fordi siden var populær. Platformen tilskrives så kreditten, men principielt er der tale om æbler og bananer.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg forstår stadig heller ikke hvordan nogen seriøst kan se på downloading og tænke det som tyveri. Og da slet ikke på lige fod med tyveri fra en butik, som kampagnerne for nogle år siden implicerede.
TPB delte aldeles ikke noget som helst; det var en side hvor folk kunne uploade deres egne ting. Præcis som Megaupload var det. TPB var i princippet blot en søgemaskine hvor folk kunne søge på f.eks. nye film som andre havde lagt op. Det samme var Mega-upload. For nogle år siden havde min storesøster sølvbryllup; jeg blev sat til at optage en video hvor bl.a. min niece sang. Nu blev der heldvigvis lavet en lille dvd af det, og sendt til os. I dag ville vi måske nok dele dette via facebook eller youtube måske. Men dengang som nu kunne vi også have valgt at sende det som en pakket .zipfil gennem f.eks. rapidshare, megaupload eller TPB. Eller en af nettets mange bit-torrent sites.
Mange små spilforlag og spil-udviklere bruger altså også bit-torrent sites for at få folk til at downloade deres ting.
Og hvis man tror at kunstnerne tjener penge på deres kunst kan man godt tro om igen. Pladeselskaberne, film-selskaberne og spil-selvskaberne tjener penge på kunstnernes arbejde. Og det er de her selskabers indtjening der falder, ikke kunstnernes. Hvorfor skal en ny film eller en ny cd (med spil går dte lidt bedre efterhånden) have premiere i USA flere måneder, før dne kommer til Danmark, også på DVD?
Problemet for mig er ikke at man vil forhindre f.eks. falske, dyre og dårlige kopi-varer på nettet med denne aftale. Problemet er at rettighedshaverne vil have alle rettigheder, f.eks. kan de få en wikipedia-side lukket (dvs. ikke vist) såfremt Wikipedia skriver om f.eks. kopi-varer mm. Hvis der (som der ofte gør) findes links i bunden af en wikipedia-artikel som f.eks. omtaler Lous Vuittion og den danske kunsters sammenstød med Louis Vuittion, ja så kan Louis Vuittion får lukket, ikke blot linket, men også siden, dvs. gøre sådan at den ikke længere kan vises. Og det blot ford de føler deres ophavsret krænket.
Og dette er en problem: Så snart en ophavsrets-person mm. føler sin ophavsrets krænket, kan han rette henvendelse til en isp’er; de skal så agere politimand og gøre noget, eksempelvis sende advarsler, lukke for internettet mm. Uden en dommerkendelse. Alene på baggrund af en mistanke om at der er foregået noget som er i modstrid med ophavsrets-loven, ikke i Danmark, men i USA. Det er nemlig den amerikanske (usanske) forståelse af ophavsret man med ACTA nu forsøger at udbrede på hele kloden. Og det skal stoppes - så hurtigt som muligt.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Tobias. Jeg har hørt argumentet tusind gange, at da man skabe en kopi og derfor ikke stjæler en fysisk genstand, er det ikke tyveri. Men hvad hedder det så?
Hvad hedder det, hvis man planker den til Roskilde festivallen og nyder musikken og hele arrangementet uden at betale? Der tager man heller ikke en fysisk genstand. (hvordan ville festivallen mon klare det, hvis rigtig mange gjorde det?)
Er det også i orden at køre uden billet me S-toget? Der tager man heller ikke en fysisk genstand fra DSB.
I begge eksempler er der stjålet en indtjeningsmulighed, lige som piratkopiering stjæler indtjeningsmulighed fra rettighedshaverne
Læs, Peer to Peer.
TPB kan ikke sammenlignes med megaupload, da de ikke delte filer på en server.
Det kan sammenlignes med en datingsite.
Denne kommentar er anbefalet af:
Og nej, pirat-kopiering stjæler aldeles ikke indtjenings-muligheder for rettighedshaverne; det er blot og kun noget, rettighedshaverne hævder.
Alle undersøgelser indenfor det her område viser at kun cirka 1% af dem der pirat-kopierer ville købe produktet, dvs. ville købe spillet, filmen, cd’en eller den digitale bog.
Mht. Roskilde og DSB køber man et fysisk produkt, en billet. Og man også sige man køber et virtuelt produkt siden man nu kan købe billetter med sin smart-phone.
Denne kommentar er anbefalet af:
@karsten. TPB blev dømt ulovlig i Sverige fordi aktiviten var baseret på formidling til brugeres up-loads, hvoraf langt hovedparten var rettighedsbeskyttet og derfor ikke måtte videregives. At der var en lille del ubeskyttetmateriale, der godt må deles, gør jo ikke hovedaktiviteten lovlig - I hvertfald ikke i svensk retspleje.
Kan sammenlignes med en biks der sælger hælervarer, men som også fuldt legalt sælger gajoler. Den ville nok også dømmes ulovlig og lukket i DK
Hanne agersnap, som du fremstiller det, sætter du ejendomsretten over mennesker.
Så nogen der allerede har penge, kan tjene endnu flere, ikke videre sympatisk.
Jeg medgiver det kan ramme kunstnere, men kontra det at tilsidesætte værdighed og retssikkerhed er langt fra en farbar vej i min vejviser.
Iøvrigt er debatten kun talt fra industrien, pressen ligger som altid underdrejet.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Charlie Breindahl: Tak skal du have, selvom det ikke var helt det jeg efterlyste.
Jeg ønsker ikke at gå ind i TPB diskussionen selvom det var mig, der kastede bolden op.
Kritiske og velformidlede analyser af ACTA, med fokus på indholdet, efterlyses stadig. Og ja, jeg er doven, så jeg gider ikke læse side op og side ned. Hvis man læser på Wikipedia står der en masse, men intet specifikt.
Jeg er villig til at diskutere ejendomsretten; mener både at der skal kunne eksprorieres i amenvældets interesse; og at beskyttelsen af varemærker og kunstværker skal have en tidsgrænse mm. men helt at undlade at samfundet beskytter ejendomsretten, er som wild west - uden sherif.
Hvis en rettighed kræver beskyttelse i samfundet irl, har jeg svært ved at se, at den ikke også skal beskyttes, hvis den bliver krænket i cyber. I begge tilfælde gælder dog proportionalitet mellem mål og midler. Politiet må ikke skyde en tyv, der stjæler en bog, og ytringsfriheden må ikke krænkes for at forhindre en film i at blive set af nogen, der ikke har betalt
Men en bog kan hurtigt reformeres til et slagvåben, skulle det være belejligt. Det er netop den gråzone vi bevæger os ud i.
Så er vi end ikke nået til industriens egen kleptomani, altså hykleriet.
Denne kommentar er anbefalet af:
ThePiratebay blev ikke dømt ulovlig i Sverige. De tre unge mænd der i sin tid lavede siden (og i øvrigt intet har haft med driften at gøre i årevis) blev dømt skyldige i facilitering af ophavsrettighedskrænkelse. De fik en bøde på mange millioner kr., og blev idømt 10 års fængsel hver, hvis jeg husker korrekt.
MHT til fildeling og profit, så viser megaupload sagen (altså den del vi ikke fik fortalt af de gængse medier) at kunstnere sagtens kan tjene penge på at folk downloader deres ting uden at betale. En bred vifte af afroamerikanske kunstnere som snoop doggy dogg, alicia keys et al, tjente flere penge på megaupload end iTunes. Se evt min kommentar her: http://www.information.dk/291582#comment-500119
Det logiske skridt ville være at gøre fildelingstjenester lovlige ved at fordele reklameindtægterne til de repræsenterede kunstnere, som man gør med bibliotekspenge, koda, kopydan etc. Men som vi så med megaupload er præcis den slags tiltag farlige med de frådende mediegiganter på krigsstien.
Denne kommentar er anbefalet af:
Som jeg også allerede sagde dengang da dommen over TPB kom, ihukommende Rune Lunds kommentar:
hvis de her tre mænd skal dømmes, skal google det også, så skal mark zuckerberg det også, så skal information det også. Hver dag året rundt medvirker google til ‘facilitering af ophavsrettighedskrænkelse.” Det samme gør youtube og information i den forstand at brugerne linker til andre sider hvor der ligger artikler som de, brugerne, aldeles ikke har ophavsret til, f.eks. artikler på jp, bt, eb, eller frankfurter allgemeine mv.
Mht. mega-upload støtter jeg Rune Lund (også) i den her sag. Man skal også vide at iTunes tager cirka 33% af indtægterne fra en sang - til sig selv. Andre steder i samfundet kalder vi den slags for - åger. (hvis man laver en app til iPhone, så tager Aplle cirka 33% af app’ens pris…)
Ifølge Rune Lunds link
@Rune. Enig dommen galdt bagmændene ikke sitet, som vist blev solgt.
Der findes lovlige musikdelingstjenester, som vist netop har en forretningsmodel baseret på reklamer. Jeg tror, det er fremtidens model. Jeg mener dog ikke, vi som samfund blot kan undlade at beskytte anerkendte rettigheder, fordi vi mener, nogle bør udvikle andre forretningsmodeller.
Ifølge Rune Lunds link her
http://www.information.dk/291582#comment-500119
havde Megaupload dette klar:
“UMG knows that we are going to compete with them via our own music venture called Megabox.com, a site that will soon allow artists to sell their creations direct to consumers and allowing artists to keep 90% of earnings.”
kilde:http://www.hypebot.com/hypebot/2011/12/controversial-megaupload-to-launch-topspin-bandcamp-direct-to-fan-alternative.html
Såfremt ovenstående er korrekt er det for mig at se en konkurrence tjeneste til f.eks. iTunes, Spotify samt Universals egen onlinemusik-tjeneste måske. Og for mig at se udnytter Universal her en monopol-lignende stilling til at få lukket end konkurrent ned - allerede inden den er begyndt.
Og en artikel fra tech-dirt
http://www.techdirt.com/articles/20120120/15060817…
Denne kommentar er anbefalet af:
Sagen, set fra os almindelige lovlydige danskeres synsvinkel, handler jo ikke om pirat kopiering.
Det er forkert at pirat kopiere. Længere er den ikke.
Også selv om rettighedshavernes forretnings metoder, kartel dannelser etc. er uanstændige og burde være ulovlige.
Vi forbrugere har forsøgt at tale via vores penge, firmaer har forsøgt innovative forretnings metoder. Men det ser ud som om at film og musik branchen stadig forhindrer nogen som helst form for fri konkurrence.
Prisen for at downloade musik på lovlig vis er stadig høj, typisk 20% lavere end at købe CD’en. Man kan så som regel finde CD’en til en billigere penge hvis man søger lidt, eller går i en butik og kigger. Og så må du nøjes med en dårligere kvalitet end du får på en CD. Typisk 320Kbit versus lossless.
Det der er problemet for os almindelig danskere er og bliver at rettighedshaverne ikke opfører sig normale firmaer. Der er så mange mange mange eksempler på, hvordan de har forsøgt at ødelægge almindelige menneskers liv med trusselsbreve, søgsmål etc .etc.
Da hele det her ACTA cirkus ikke er foregået i åbenhed, når nu folk kender rettighedshavernes organisationer og deres arbejdsmetoder. Så tror da faen at folk bliver nervøse.
Skal man nu til at hyre en sikkerhedsekspert til at sætte sit trådløse netværk op ?
Skal man til at inspicere sin teenager børns PC’ere dagligt for at sikre sig at de ikke ‘kommer til’ at downloade en sang ulovligt ?
Skal man til at være nervøs for, at rettighedsejerne begynder med fogdens hjælp at kigge i teleselskabernes lognings data. det er jo nemmere at trawle disse data end at lave noget selv.
Derfor er folk skeptiske. Og politikerne vælger som sædvanligt ikke borgernes side. BLEH.
// Jesper
Denne kommentar er anbefalet af:
Altså man må jo ikke købe et spil eller en film for derefter at lave 30.000 kopier og sælge dem videre, at downloade/dele en film eller musik hvor der er en rettighedshaver der bliver rent faktisk krænket selvom det kun er ca 1% som downloader som faktisk ville have købt vedkommende produkt retfærdiggør ingenting, men det kan godt lyde underligt men det kan faktisk godt hjælpe kunstnere at tilstandene er sådan for det er jo også en slags promotion, f.eks hvis en hit sang bliver downloaded millioner af gange er måske med til at få flere til at høre vedkommende kunstner/band, og beslutte sig for at tage til koncert når vedkommende kunstner er i nærheden på tourne, så på en måde kan det også være med til at hjælpe kunstnere at få deres produkt udbredt selvom de taber på det, så er skaren af folk som kender dem blevet des større, dette argument kommer jeg ikke med for at retfærdiggøre pirateri af folks hårde arbejde.
“Uden en dommerkendelse. Alene på baggrund af en mistanke om at der er foregået noget som er i modstrid med ophavsrets-loven, ikke i Danmark, men i USA.”
Den her del er jeg virkelig bekymret for, for at det kan jo i sidste instans også bruges til at lukke ned for kritisk debat, som nogle gange er nødvendigt. Og hvis der er meget brede beføjelser som kan misbruges jamen så VIL de blive misbrugt,.. det er kun et spørgsmål om tid og derfor skal sådan en lov som ACTA ikke indeholde beføjelser ala anti-terrorloven, alt for dårlig defineret og for brede så de nærmest kan bruges til at ramme hvem som helst som sætter sig op imod en bestemt holdning eller budskab, f.eks: ville “det arabiske forår” have været muligt hvis disse kande havde haft ACTA og kunne efter deres velbefindende lukke ned for samfundskritiske sites?; hvis noget kan misbruges er det kun spørgsmål om tid hvornår den forkerte magtfanatiker sidder for enden af bordet, og gør det.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Jesper
Ifølge ACTA kan EA, SONY, BMG, EMI m.fl. gøre det du nævner uden fogedens hjælp.
Denne kommentar er anbefalet af:
ups det t iskulle ikke ha været der:
Den her del er jeg virkelig bekymret for, for at det kan jo i sidste instans også bruges til at lukke ned for kritisk debat, som nogle gange er nødvendig.
Hanne, hvis Dyhr “ned i detaljen ved, hvad hun på Danmarks vegne har skrevet under på” vil jeg meget gerne se den beslutning forsvaret, i stedet for at du spiller den over på modsatte banehalvdel. Du er IT-ordfører og burde vel også vide noget om hvorfor ACTA er en så fremragende idé; i hvert fald mere end Dyhr. De argumenter vil jeg også gerne se, og have mulighed for at diskutere åbent. Som jeg ser det er Dyhr enten meget naiv eller direkte uvidende, og har slugt ACTA-lobbyens argumenter uden kritisk, informeret og selvstændig stillingtagen ifht konsekvenserne på andre områder end de der har med IPR at gøre.
Denne kommentar er anbefalet af:
Selv hvis handelsministeren har ret i at traktaten ikke har nogen konsekvenser for Danmark isoleret set, så er det aldeles ikke et tilstrækkeligt argument, af følgende grunde:
1) Har det konsekvenser for Danmark hvis vi IKKE stemmer for traktaten? Hvis ja, så hvilke konsekvenser? Hvis nej, så kan vi lige så vel stemme imod traktaten.
2) Det drejer sig om hele EU, så hvis traktaten skader andre EU lande, er så ikke lidt provinsielt ikke at tage hensyn til det?
3) Er handelsministeren ikke klar over, at internettet ligesom er grænseoverskridende? Hvis traktaten globalt forstyrrer internettet og dets indhold, så har det da helt klart også betydning for os danskere, og dermed Danmark.
Vores handelsminister er tilsyneladende så snæversynet at hun mener brugen af internettet er en privat sag, sålænge Danmark ikke bliver berørt på det politisk-administrative plan.
Hanne Agersnap, dine argumenter omhandler hvorvidt vi skal søge at beskytte ophavsretten eller ej, men diskussioner handler altså om ACTA.
Man kan vel heller ikke argumentere for at hugge hænderne af folk fordi man ikke må stjæle?
@Henrik Molltke
Meget enig.
Hun kunne jo starte med forklare hvordan det pludselig er blevet officielt Dansk politik at internet udbydere skal agerer politi i ‘Cyberspace’.
Det står klart og tydeligt på side 4 i aftalen:
“SOM ØNSKER at fremme samarbejde mellem udbydere af tjenester og rettighedshavere medhenblik på at håndtere relevante krænkelser i det digitale miljø,”
Og det selv om EU domstolen har afgjort at noget sådant strider mod EU lov.
Man kan så være kynisk og sige at det allerede er dansk politik, som vi kan se med spille loven m.m. Her er politikerne bare for vattede til at indrømme at man bruger de samme metoder og teknik, som diktatur stater, for at begrænse folks adgang til internettet.
The Banana Monarchy of Denmark ruller videre.
// Jesper
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg synes Hanne Agersnap som IT-ordfører for SF bør være den rette til at forklare, hvorfor udenlandske rettighedshavere skal være berettigede til at gribe ind overfor danske internetbrugere via de firmaer, som driver websites? Vi taler om, at udenlandske firmaer skal kunne beslaglægge danskeres film, musik, billeder eller andet digitalt materiale og om at lukke (dele af) webmedier med indhold ejet af danskere uden om dansk politi og danske domstole. Desuden taler ACTA om at værdisætte det tab, som rettighedshaverne angiveligt har lidt. Jeg antager, at denne værdiansættelse skal ske for at det kan være muligt at kræve erstatning.
De eksempler, som vi allerede kender, tyder på, at rettighedshaverne vil bruge den fortolkning af ejendomsretten, som taler om erstatning for den samlede indtægt, som rettighedshaveren ville have kunnet få ved at sælge værket til fuld pris til alle, som er i besiddelse af en digital kopi.
Et helt igennem fiktivt eksempel: Jeg sender en fødselsdagsinvitation som mail med et billede af en Disneyfigur scannet fra forsiden af et DVD-omslag til alle forældre i min datters klasse. Disney afkræver mig en erstatning på 28 elever * 299 kr (for en DVD) * 5 (idet det skønsmæssigt anslås, at hver forældre har distribueret materialet videre til fire andre modtagere i gennemsnit). Erstatning: 41.860 kr.
Jeg kan ikke betale erstatningen. Da det er op til rettighedshaveren at værdisætte tabet og indkræve beløbet, bliver sagen overgivet til inkasso.
Det er den type sager, jeg frygter, ACTA kan bruges til. Hvis det er klokkeklart, at ACTA ikke kan bruges til den form for rettighedshåndhævelse, så må det være muligt for Hanne Agersnap at henvise til de konkrete formuleringer i ACTA, som beskriver det. SF er jo tilsyneladende 100 % inde i tingene.
Denne kommentar er anbefalet af:
Til flere. Jeg er ikke medlem af folketinget længere - og heller ikke IT-ordfører.
Jeg har ikke i detaljen læst aftale teksteb, men jeg indkaldte ministeren i samråd om ACTA på omkring dette tidspunkt for et år siden (Lene Espersen). Både et åbent og et lukket samråd for at få belyst, hvad det er for oplysninger, der ikke tålte åbenhed.
Det åbne samråd må ku’ findes på www.ft.dk
Jeg stillede mange af de spørgsmål, der har været nævnt her. Fik forklaring på lukketheden - og lovning på at det fremover ville være åbent. Fik garanti for at borgernes intenetforbindelse ikke kan lukkes (uden dom der indebærer frihedsberøvelse = afskæring fra internettet i fængslerne). Fik også lovet at retshåndhævelsen ikke ville blive videregivet til ‘tredje part’ (teleselskaberne).
Sidste del er såvidt jeg har forstået, den der stadig er problemet. Det kræver. at jeg sætter mig mere ind i det, for at se hvormeget den er inddæmmet med myndigheds eller domstolsafgørelser og klagemuligheder.
Det er rigtigt at internetudbyderne allerede i dag er involveret i retshåndhævelsen. I terrorlovene, i spilloven og i medcinsalgsloven. Det er vedtaget af det danske folketing. Men vi er mange, der ikke er vilde med det og leder efter andre retshåndhævelsesmåder, som kan foreslås istedet
det blev vist lidt rodet.
Men der er sagt så meget, som jeg ikke tror, der er belæg for i aftalen fx.
Jeg kan prøve at tale med SFs ordføre og få lidt bedre overblik, fx tror jeg at dele af debatten sammenblander, hvad der kan gøres ifht. mærkevarebeskyttelse og hvilke midler der kan bruges ifht online-materiale.
Det største fokus i ACTA aftalen er på mærkevarer.
@Hanne Agersnap.
Vi er altså nogle der ikke har specielt meget til overs for Lene Espersens forhold til borgernes rettigheder. Jeg tror at hendes support gruppe på det punkt består af Fogh og Bent Betjent, og så vist ikke flere.
En Justitsminister der ikke har problemer med at udlevere danske statsborgere til retsforfølgelse i Banan Republikker. En justitsminister der gang på gang har indført lovgivning som ikke hører hjemme i en retstat.
Og nu hvor der er dannet præsedens for at man bruger teleselskaberne, som politi, så er det jo nærliggende at dette faktisk vil ske, også i Danmark med ACTA, især nu hvor det faktisk står i aftalen.
Man fristes jo helt til ikke at turde bede om den grundlovsreform, med de idioter der sidder inde på tinge, vi risikerer jo genindførelse af enevælden.
// Jesper
// Jesper har kun hovedrøsten til overs for folketinget.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hanne, du står stadig som IT-ordfører og medlem af FT på Wikipedia - hvornår trådte du tilbage, og hvem afløste dig? Så vil jeg nemlig rette det, uden at ty til billige jokes om min tillid til politikeres IT-kundskaber..
Hvis du vil bidrage til klarhed og overblik tror jeg det vil blive modtaget med kyshånd af alle, og SF må vel også kunne se at en lidt mindre reaktiv linie på området kan give pote blandt vælgerne.
og mere forsonligt: tak fordi du lytter og deltager her. Jeg tror folk er særligt vrede omkring ACTA fordi de ser og føler et enormt disconnect mellem deres liv og værdier og så det der er sket indtil videre.
Denne kommentar er anbefalet af:
(Wikipedia er nu nødtørftigt opdateret: http://da.wikipedia.org/wiki/Hanne_Agersnap)
TPB blev ikke dømt ulovlig i Sverige fordi aktiviten var baseret på formidling til brugeres up-loads m.v., men fordi dommeren, anklageren og repræsentanter fra musikbranchen alle var medlem af samme anti-pirat forening.
Pirate Bay-dommer beskyldes for inhabilitet
http://www.information.dk/189087
Det er åbenbart ikke er et krav ifølge svensk lovgivning at dommere skal være uvildige :o)
Iøvrigt, den digitale ophavsret bygger på vildfarelsen at virksomheden skal have ejerforhold over teknologien.
Svarer lidt til at have et kamera uden at måtte ta andre billeder end dem som kameraets fabrikant har udset.
Visse synes det er synd for de pengestærke aktionærer, men det beror nok snarere på den massive misvejledning disse kan alstre med alle deres profitter, end på verdens befolkningens (historiske) ønske endsige sund fornuft.
Husk blot hvad der skete i Sherwoodskoven da kongen ikke længere vil dele “commons” :o)
Denne kommentar er anbefalet af:
Dette er sådan set ikke det vigtigste i debatten om ACTA og hvad den indebærer , den del har mange skrevet fint om, bl.a. Jon Dore ovenfor, men bare balancen til de, som er så bekymrede for kunstnerne, så blev følgende skrevet, bl.a. på filmguide.dk i 2009:
“Efter at John Cleese og resten af Monty Python-slænget besluttede at gøre deres materiale gratis tilgængeligt på YouTube.com, er komikernes indtjening steget med 23.000 procent” - just for the record.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg syntes hele den her ophavsretshistorie har brug for en mindre dissektion.
Vi kan alle sammen hurtigt blive enige om at en kunstner har ret til at tjene penge på sit værk, og at denne ret krænkes når andre tjener penge på dette.
Virkeligheden er at såkaldte recording artists og deres udgydelser i langt de felste tilfælde er større selskabers intellektuelle ejendom. Det kaldes at være ‘signed’. Man afgiver en portion af sine rettigheder i en kontrakt med selskabet (lidt ligesom når man klikker ‘I Accept’ til google’s Terms of Service).
Selskabet investerer typisk x antal $ i en plade med promotion og hele moletjavsen. Dem skylder man så selskabet. Når gælden er betalt forpligter man sig stadig på at betale en hvis procent til investoren. De store navne kan forhandle gode deals. Prince og Madonna er gode eksemple på intelligente og benhårde undtagelser. Mindre bureaukratisk begavede stakler ender med at se al fortjenste på salg ryge lukt ned i det store sorte hul.
Reglen er altså at musikindustrien høster størstedelen af fortjenesten.
Den traktat vi diskuterer er smedet af amerikanske lobbyister i lukkede rum. Det er selskaber som disney, warner, universal og alle de andre’s røv der sikres. Ikke kunstnerne. Det er vigtigt at huske at når der snakkes om ophavsrettighed, så er det almindeligvis ikke den fattige kunstner der tilgodeses.
Et vigtigt aspekt som har været underrepræsenteret i debatten er det medicinske. Genistregen ved ACTA er at den slår vidt forskellige emner over en kam: ‘Counterfeit trade’. Det gælder altså både forfalskede mærkevarer, piratkopiering og medicinforfalskning.
Sidstnævnte lyder forfærdeligt, men det er altså det der gør at talrige afrikanske nationer har råd til at behandle eksempelvis deres HIV smittede: Billige indiske efterligninger. Det er da klart at den vestlige medicinalindustri ønsker at sætte en stopper for den slags. ACTA gør det muligt for private virksomheder at hævde deres monopol uden dom/rettergang/juridisk undersøgelse.
I det hele taget er artikel efter artikel et slet skjult forsøg på at flytte den dømmende og udøvende magt fra offentlige til private hænder. Personlige ejendomme og oplysninger kan indrages på bagrgrund af mistanke fra ‘krænkede’ interessehavere. Kompensation for lidt tab i fortjenste fastsættes af krænkede. Normalt administrative instanser som ex. internetudbydere pålægges politiarbejde. Alle former for anonymisering kriminaliseres. Alle former for omgåelse af DRM kriminaliseres. Nationer skal udvikle værktøjer til at forhindre at omgang med den digitale lovgivning foregår. Der oprettes et ACTA-udvalg der skal koordinere internationalt samarbejde. ACTA lægger den dømmende magt i hænderne på virksomhederne, og den udøvende over på serviceudbyderens skuldre.
Nu er det værd at nævne at samtlige dårlige idéer kommer med forbehold. Det er trods alt blevet gennemtumfet i løbet af forhandlingerne at traktaten ikke kan betyde lovændringer i hverken danmark eller polen. Som følge deraf er hver artikkel pyntet med muligheden for at en nation kna, hvis den vil, vælge at følge sine egne love. Det lukker dog hæller ikke for muligheden af at nationen vælgler at ændre sine love for at leve op til den internationale standart og være med ved bordet som det hedder på nydansk.
Vi har set talrige eksempler på at grundlovsstridige lovgivninger er blevet gennemtrumfet med flertal. Retorikken har hver gang været en sortstempling af en befolkningsgruppe - fra rockere til muslimer. http://www.dr.dk/DR2/D/Der_er_noget_galt_i_Danmark…
Det næste skridt er så at sikre de private virksomheders juridiske ret over almindelige mennesker. Vi har jo alle set hvordan antipiratgruppen har måttet smide tørklædet i ringen og genopfinde sig selv som rettighedsalliancen efter utallige tabte retssager. Nu skal det satme være!
Problemet er at man næppe overbeviser befolkningen om at universal altså har ret til en cd’s salgsværdi hver gang du laver en kopi af alicia keys’ seneste til din kammerat. For slet ikke at tale om de stakkels udsultede negerbørn med aids og jeg ved ikke hvad. Den slags overlader vi til reklamebreaket. Kunne man så bare komme op med en ludfattig kunstner der oprigtigt talt syntes det var en god idé at pladeselskaberne kunne skalte og valte med folkeretten, men nej. Og det er vel de færreste der kan foraarges over en forfalsket lacoste krokodille på t-shirten eller hvad?
Defor giver det god mening at forhandlingerne er foregået bag lukkede døre med så få folkevalgte som muligt. Den var aldrig gået hvis befolkningen vidste hvad der foregik.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Rune Lund.
Tak for dit indlæg, virkelig glimrende indlæg.
// Jesper
Denne kommentar er anbefalet af:
Og præcis på samme måde som Rune Lund fortæller at musik-branchen fungerer, sådan fungerer det også i soil-branchen. En udvikler som 38 Studios laver et free.-form rpg, kalder det Kings of Amalur: Reckoning.
Og pitcher, dvs. sælger det så til EA. Nu giver EA dette studio, 38 Studios, nogle penge, lad os sige 20 millioner dollars, altså cirka 100 millioner kroner. 38 Studios får max. 40 kr. pr. solgt spil (10% af 400 kr hvis spillet koster 500 kr. - 25% i moms)
Før 38 Studios overhovedet tjener penge skal de således sælge cirka 2,5 millioner kopier. (100 millioner: 40 kroner pr. solgt spil). Dertil kommer så betaling til EA for transport, reklame, mv. - udgifter i forbindelse med lanceringen af spillet, og så er vi måske lige pludselig oppe på at 38 Studios skal sælge 2,6 millioner spil eller 2,7 millioner spil for breake even, altså tjene nok til at de kan betale deres ‘lånte’ penge tilbage til EA. Mange spil-firmaer, ikke EA, men nogle spil-firmaer holder så også spil-udviklernes royalties tilbage - efter de har betalt deres lånte penge tilbage.
Kan man så ikke bare lave et spil med et mindre budget? Jo, det kan man godt. Men det sælger ikke nær så godt som de her store spil, medmindre man da går indie, dvs. laver et independent selskab, som danske Playdead Games - udvikler af Limbo. Og er med på, at spillet kun kan sælges til måske 10,000 eller 100,000 eller endda 1 million mennesker. Til gengæld får man alle indtægterne selv, og står også selv med hele ansvaret, hvis det går galt.
Jeg tilslutter mig Rune Lunds indlæg fuldt og helt.
Derudover er der denne her:
http://jp.dk/udland/usa/article2680810.ece?ref=ebl…
“Den 26-årige Leigh Van Bryan havde tre uger inden afrejse skrevet på sin Twitter-profil:
“Free this week, for quick gossip/prep before I go and destroy America”.
“Her skulle termen “destroy” være et slang for at feste, hvilket britten forklarede de amerikanske sikkerhedsvagter.”
Og sådan bliver det ved og ved og ved….og endnu mere hvis ACTA går igennem…
Og personligt tør jeg da slet ikke rejse til USA mere…
(og ikke kun fordi jeg ser udenlandsk/muslimsk ud)