Siden den 7. januar i år har det danske krigsskib Absalon haft 21 pirater om bord, som enten skal udleveres til retsforfølgelse eller sættes i land ved Somalias kyst. Det er langt fra første gang, at formodede pirater har været tilbageholdt på et dansk krigsskib i længere tid uden at være stillet for en dommer, og både danske og udenlandske eksperter har gentagne gange rejst kritik af den danske praksis og anklaget Danmark for at overtræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Alligevel er der intet, der tyder på, at Danmark vil gøre op med de lange tilbageholdelsesperioder.

»Det at være om bord på et dansk krigsskib er vel ikke det værste i verden. De lider ikke nød eller bliver torteret. De er selvfølgelig tilbageholdt, men der bliver sørget for dem, så en tilbageholdelse er vel ikke så slemt i forhold til det projekt, de i forvejen er ude i,« siger Socialdemokraternes forsvarsordfører, Bjarne Laustsen.

SF mener, at situationen er uholdbar, men forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, har ikke umiddelbart noget bud på, hvad den danske flåde ellers skal stille op med de formodede pirater.

»Vi er forpligtet til at overholde menneskerettighederne, og vi bør ikke overtræde dem. Men lige nu har vi ikke nogen aftaler med andre lande, der kan retsforfølge, og det bør vi have,« siger han og tilføjer, at det fra begyndelsen har været en svaghed ved den militære indsats, at omstændighederne for selve retsforfølgelsen af de formodede pirater ikke har været på plads.

Konservatives forsvarsordfører, Lene Espersen, er enig i, at det er uheldigt, at der endnu ikke er blevet indgået nogle faste aftaler med lande i regionen. Hun har dog vanskeligt ved at pege på en kortsigtet løsning.

»Vi befinder os i et juridisk tomrum, og det er uheldigt. Vi har brug for en international aftale, så vi ikke skal finde ad hoc-løsninger, hver gang vi tilbageholder nye formodede pirater. På længere sigt er løsningen, at der bliver bygget nogle domstole i regionen, som kun tager sig af piraterisager,« siger hun.

Kritik fra Holland

Indtil det sker, er det op til Udenrigsministeriet at få forhandlet en aftale på plads i hver enkelt sag, og det er den proces, der typisk trækker i langdrag. Tilbage i 2009 sejlede krigsskibet Absalon rundt med fem formodede pirater i 40 dage, før de blev udleveret til retsforfølgelse i Holland, og den lange tilbageholdelsesperiode udløste en skarp kritik fra Distriktsdomstolen i Rotterdam. Domstolen vurderede, at der var tale om et brud på konventionerne, og den kritiserede også, at Danmark ikke havde været i stand til at finde en teknisk løsning på problemet. Det har Danmark fortsat ikke, og ifølge dr.jur. Birgit Feldtmann fra Syddansk Universitet ville det sagtens kunne lade sig gøre at ændre retsplejeloven, så det fremover blev muligt at afvikle et grundlovsforhør på krigsskibene via en videoforbindelse hjem til Danmark.

»Domstolen i Holland har kritiseret Danmark for at frihedsberøve folk uden at føre en retslig kontrol med det, men hvis krigsskibet havde en dommer tilkoblet via en videoforbindelse, ville man kunne stille de formodede pirater for en dommer med det samme,« siger hun.

25 dage er for lang tid

Birgit Feldtmann er ikke i tvivl om, at Danmark overtræder de internationale menneskerettighedskonventioner, når krigsskibene tilbageholder de formodede pirater. Der bliver i forvejen taget hensyn til de praktiske omstændigheder i konventionerne, og Danmark kan ikke undskylde sig med, at de arbejder på at finde en løsning, vurderer hun.

»I konventionerne bliver der lagt væk på, at der kan være praktiske forhindringer, som gør, at man ikke kan stille de tilbageholdte for en dommer med det samme. Et skib kan eksempelvis være forhindret, hvis vejret er meget dårligt, ellers hvis det af andre grunde ikke kan sejle i havn, men det er ikke en undskyldning, at der skal arbejdes på en overleveringsaftale,« siger hun.

Den vurdering er ph.d. i menneskeret på Dansk Institut for Internationale Studier, Thomas Gammeltoft-Hansen, enig i.

»Det er min vurdering, at 25 dage er for lang tid at tilbageholde personer i, hvis man ikke er gået i gang med at transportere dem til Danmark eller til et andet land. Den store afstand kan gøre det praktisk umuligt at få tilbageholdte for en dommer med det samme, så her er det i orden, at der går noget tid,« siger han og tilføjer: »Men det går ikke, at man tilbageholder dem i ugevis, fordi man ikke ved, hvem der skal overtage dem«.

Fakta: Hvad siger loven?

Den Europæiske Menneskeretskonvention, uddrag af artikel 5, stk. 3:
’Enhver, der anholdes eller frihedsberøves i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 1, litra c, skal ufortøvet stilles for en dommer eller anden øvrighedsperson, der ved lov er bemyndiget til at udøve domsmyndighed …’

Denne artikel er anbefalet af: