Opslag til denne artikel

Emneord:besparelser, demonstrationer, statsgæld
Organisationer:Den Europæiske Centralbank, EU, IMF
Steder:Europa

LONDON — Europas politikere stod i går ansigt til ansigt med kontinentets utilfredse borgere, da de ved ankomsten til topmødet i Bruxelles blev mødt af strejkende arbejdere i landets første generalstrejke siden 1993. Og det var ikke et tilfælde, at strejken ramlede sammen med det 14. EU-topmøde inden for to år. De strejkende ønskede at sende et klart signal til de europæiske politikere om, at deres nedskæringspolitik rammer de svageste i samfundet uretfærdigt hårdt og — mener de — vil svække væksten, et af topmødets hovedtemaer.

»Bankernes anstrengelser har været begrænsede, og kampen imod skatteunddragelse er blevet skubbet i baggrunden … denne stramningsplan er blevet designet til glæde for de finansielle markeder,« siger de strejkende fagforeninger i en samlet udtalelse.

Den belgiske regering planlægger blandt andet at øge pensionsalderen for at spare 11,3 mia. euro — påkrævet for at bringe landets budgetunderskud under EU’s grænse på tre procent af BNP i 2012 som led i den nye strammere kurs i eurozonen.

Konservative reformer

Omkring 400 af de belgiske fagforeningsmedlemmer blokerede i går en grænseovergang til Tyskland for at signalere, hvor de mener, at den stramme økonomiske kurs kommer fra. Fagforeningen FGTB sagde ifølge Europe Online, at den havde organiseret en »symbolsk aktion for at stille spørgsmålstegn ved Europas og Merkel-regeringens politik«. Fagforeningen mener, at de »gennemtvinger de mest konservative reformer … og lægger fundamentet for en udplyndring af arbejderne«.

Den belgiske generalstrejke er blot en blandt en hel række anti-nedskæringsstrejker, der har fundet sted i Europa i løbet af januar.

Titusinder af vrede græske demonstranter mødte tidligere på måneden repræsentanter for EU, den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond med bannere, der bad dem om at forsvinde.

I Italien blokerede utilfredse lastbil- og taxichauffører i flere dage i sidste uge veje rundt om i landet i protest mod premierminister Mario Montis økonomiske reformer, der bl.a. vil åbne op for konkurrencen i den hidtidige beskyttede transportsektor.

»Vores taxiholdepladser er allerede fulde af taxier. Hvis vi får flere chauffører, hvor skal de så køre hen?,« sagde Ennio, en af de protesterende taxichauffører, til Reuters fra en blokade under et banner med påskriften: »Hjælp med at stoppe galningen Mario Monti og hans klike«.

Værst har protesterne imidlertid været i Rumænien, hvor flere end 10.000 vrede borgere gik på gaden i protest over præsident Basescus tilsvining af en populær sundhedsminister for åben skærm. Præsidenten beskyldte Dr. Arafat for at modsætte sig en reform af sundhedssystemet, fordi han var »en venstreorienteret, der ikke kan lide privatisering og konkurrence«. Bemærkningen blev startskuddet på to ugers voldsomme protester, hvor snesevis blev sårede. Ifølge iagttagere blev protesterne nok antændt af den konkrete provokation, men vreden har ulmet længe, efter at regeringen har gennemført benhårde nedskæringer af de offentlige udgifter til gengæld for et lån fra IMF og EU i 2009 på 20 mio. euro.

»Hundredvis af dem, vrede over nedskæringer, politisk inkompetence og mangel på offentlig konsultation over love, bliver ved med at strømme ud i de frysende vintergader i Bukarest og andre rumænske byer for at opfordre præsident og regering til at træde tilbage,« skriver The Economist.

Den rumænske regering har bl.a. skåret lønningerne i den offentlige sektor med 25 procent, momsen er steget fra 19 til 24 procent, de sociale overførselsindkomster er blevet reduceret, og ligeså er udgifterne til sundhedsvæsen og uddannelse.

»Hvad der skete sidste weekend, er kun begyndelsen,« skrev kommentator Gabriel Bejan i Rumæniens Libera Dagblad. »Vi er i et vigtigt valgår, og sådanne konfrontationer vil blive almindelige.«

Demonstrationerne i Rumænien har fået bekymringerne til at vokse over, hvor meget de tidligere kommunistiske stater kan holde til, efter at vækstprognoserne for regionen er blevet yderligere nedjusteret.

Men også i det sydlige Europa — især i Spanien, hvor ungdomsarbejdsløsheden nu er over 50 procent — er protesterne blevet hyppigere med to inden for de seneste dage. Torsdag gik titusinder af offentligt ansatte på gaden i flere byer i Valencia — landets mest forgældede region — for at demonstrere mod den nye regerings nedskæringspolitik. I weekenden gik tusindvis — rapporterne varierer ifølge AFP fra mellem 15.000 og 125.000 demonstranter — på gaden i Barcelona. »Der er andre former for nedskæringer, der kan blive gennemført, såsom at bekæmpe skattesnyd og hæve skatterne for dem, der tjener mest,« sagde Rosalia Port, en 56-årig sygeplejerske, til nyhedsbureauet.

Voldelige optøjer

Ifølge professor Taylor-Gooby fra Kent University i England, der har studeret data fra 26 udviklede velfærdsstater fra 1980 til 2005, er der en klar sammenhæng mellem den type nedskæringspolitik, som lige nu gennemføres i Storbritannien og de fleste andre EU-lande, og social uro. »Sidste sommer oplevede de fattigste områder i de store (engelske, red.) byer de mest voldelige optøjer i en anselig periode. De blev fulgt af store demonstrationer og de største strejker mod regeringens politikker siden 1980’erne. Lignende uro er åbenbar andre steder i Europa,« siger han til The Daily Mail.

»I takt med at 2012 skrider frem, vil vi se yderligere fattigdom, voksende ledighed, større usikkerhed for dem i arbejde og mere privatisering i takt med at velfærdsstaten skæres tilbage. Vi vil også se flere optøjer, demonstrationer og strejker bryde ud i vores byer,« siger han.

Denne artikel er anbefalet af: