Merkel er i tvivl om sparekommissær

BERLIN — Både før og under mandagens EU-topmøde i Bruxelles lykkedes det Tyskland at skabe tumult med et forslag om en sparekommissær med vetoret over de græske budgetter.

Mandag aften måtte Angela Merkel imidlertid medgive, at forslaget har afsporet den nødvendige diskussion om finanspagten, der stod øverst på topmødets dagsorden. »Vi fører en diskussion, som vi ikke bør føre,« sagde den tyske kansler om forslaget, der, hvis det bliver taget af bordet, kan ende med at demonstrere grænserne for den tyske krisehåndtering. Selvom kansleren ikke endegyldigt tilbageviste forslaget om en sparekommissær, vil Tyskland nemlig få mere end vanskeligt ved at indføre en særordning for Grækenland.

»En sparekommissær må nødvendigvis have ensartede beføjelser over samtlige af pagtens medlemslande,« siger EU-eksperten Janis Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Centre.

»Det gælder også Tyskland, hvor der har været en stærk diskussion om frygten for at miste herredømmet over det nationale budget. Forbundsdagen ser sig selv som den institution, der har magten over det nationale budget. Især den tyske forfatningsdomstol har været en stærk fortaler for, at de nationale parlamenter har ret til selvbestemmelse over finansloven.« Af samme grund vurderer Jannis Emmanouilidis først og fremmest forslaget som et tysk forsøg på at lægge yderligere pres på Grækenland forud for gårsdagens topmøde, såvel som en besked til tyske euroskeptikere forud for vedtagelsen af den permanente europæiske krisefond ESM, såvel som endnu en græsk hjælpepakke.

»Forslaget om en sparekommissær er et stærkt signal til den tyske offentlighed, om at man ikke vil lade tidligere fejltagelser ske igen,« siger Jannis Emmanouilidis.

’Nein, nein, nein’

Det er imidlertid ikke en forhandlingsstrategi, der har vakt glæde i Athen. »Nein, nein, nein«, lød overskriften på mandagens udgave af den græske tabloidavis Ta Nea. I en direkte henvendelse til EU insisterer finansminister Evangelos Venizelos på respekt for Grækenlands »nationale identitet og værdighed«. I samme anledning betegner den græske uddannelsesminister, Anna Diamantopoulou, forslaget som et udslag af »syge fantasier«.

Ifølge forslaget, der oprindeligt er udfærdiget i det tyske finansministerium, skal grækerne afgive den endelige kontrol over de nationale budgetter til en EU-kommissær, hvis opgave det bliver at gennemgå udgiftsposter med beføjelse til at nedlægge veto over usammenhængende budgetter. Samtidig skal grækerne ifølge de tyske retningslinjer lovmæssigt forpligte sig på at afdrage på den samlede gæld på ca. 350 mia. euro før udbetaling af pensioner og offentlige lønninger. I praksis vil forslaget også indebære en sænkning af den græske mindsteløn. Dermed kolliderer Angela Merkels visioner for unionens fremtid atter engang med indædt folkelig og politisk modstand i de lande, der risikerer at blive sat under yderligere administration fra Bruxelles.

Den græske reaktion er forståelig, mener Janis Emmanouilidis.

»Medlemstater som Grækenland, men også Portugal og Irland har allerede mistet meget suverænitet. Og det kan man se på den måde, trojkaen (EU, IMF og ECB, red.) har indsnævret manøvrerummet for de lande, der er indrullet i et gældsprogram,« siger Emmanouilidis og understreger samtidig, at detaljerne i forslaget ikke er kendt, hvorfor det ikke giver mening at spekulere i, hvilke beføjelser en eventuel sparekommissær måtte få.

Trods voksende modvilje i Grækenland er tyske politikere, herunder finansminister Wolfgang Schäuble, fortørnet over nye græske tal, der opfattes som et tegn på manglende græsk vilje til at implementere sparesanktioner. Ved topmødet i oktober blev EU-regeringscheferne enige om endnu en græsk hjælpepakke i omegnen af 130 mia. euro. I den mellemliggende periode har Grækenland imidlertid ikke levet op til løfter om at sænke underskuddet på de nationale budgetter.

Blandt andet er den græske regerings privatiseringsprogram ikke stødt på den forventede interesse hos potentielle investorer. Derfor tvivler stadig flere økonomiske eksperter på, hvorvidt endnu en hjælpepakke vil være tilstrækkelig til at afværge en græsk statsbankerot. I øjeblikket ligger Grækenland i forhandlinger med banklobbyorganisationen Institute of international finance om en gældssanering i en forventet størrelsesorden på 100 mia. euro.

»Grækerne er nødt til endelig at sende et signal om, at de tager tingene seriøst,« siger den tyske økonomiminister, Philip Rösler (FDP), til avisen BILD.

Briter vil ikke blokere

Et led i de tyske bestræbelser på at få grækerne til at tage tingene mere seriøst kom i stand i løbet af i går, da den britiske udenrigsminister, William Hague, bekræftede rygter om, at Storbritannien ikke vil blokere for at lade EU-Kommisionen og EU-Domstolen håndhæve finanspagten. Det er nye toner i forhold til topmødet i december, hvor premierminister David Cameron forlod forhandlingerne om traktat-ændringer med budskabet om, at Storbritannien vil nedlægge veto mod ethvert forsøg på at lade officielle EU-institutioner administrere den mellemstatsligt aftalte finanspagt uden traktatændringer.

Ifølge Jannis Emmanouilides skal signalerne fra London imidlertid ikke fortolkes som et tegn på, at briterne har skiftet holdning til finanspagten.

»Det har altid været relativt klart, at briterne ikke ville obstruere en mellemstatslig aftale om en finanspagt. David Cameron kan sige til sine vælgere og sit bagland, at dette ikke er noget, der påvirker britiske interesser.«