Venstres Karsten Nonbo blev kraftig udskældt, da han i sidste uge kritiserede dommen fra Østre Landsret i den såkaldte COP 15-sag. Men Nonbo står ikke alene med sin skepsis over for afgørelsen, der blandt andet slår fast, at det var en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling, da politiet lod de anholdte demonstranter sidde på den kolde jord i op til fire timer.

»For mig at se falder det ikke umiddelbart inden for, hvad man kalder nedværdigende eller umenneskelig behandling. Ikke fordi jeg synes, demonstranterne er nogle klynkere, men fordi forbuddet efter min opfattelse bør omfatte meget alvorlige menneskerettighedskrænkelser,« siger chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, Jacob Mchangama. Han understreger, at politiets masseanholdelser under COP 15-demonstrationerne efter hans vurdering var i strid med retten til personlig frihed og til forsamlings- og ytringsfriheden, og at det derfor var korrekt, når demonstranterne fik medhold i sagen mod politiet.

»Men spørgsmålet er, om der også var tale om umenneskelig behandling. Ude i verden sker der grove menneskerettighedskrænkelser. Hvis man så også kalder behandlingen af demonstranterne i Danmark for umenneskelig eller nedværdigende behandling, risikerer man at relativisere menneskerettighedsbegrebet og gøre det nemmere for de lande, der faktisk begår grove krænkelser at afvise menneskerettighederne som noget meget luftigt.«

Guldvægtsafgørelse

Professor i jura på Københavns Universitet Mads Bryde Andersen har flere gange kritiseret Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol i Strasbourg for at være gået for vidt i sin fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Han understreger, at han ikke umiddelbart kan vurdere, om landsrettens dom i COP 15-sagen er i overensstemmelse med praksis ved menneskerettighedsdomstolen, som de danske domstole er forpligtet til at følge.

»Men det ændrer i så fald ikke ved, at det ikke var episoder som COP 15, der optog de mennesker, der udformede Menneskerettighedskonventionen, og det er efter min mening bekymrende, at den gældende menneskerettighedstænkning med politikernes indforståelse med tiden har fjernet sig meget langt fra udgangspunktet,« siger han og tilføjer: »Den oprindelige menneskerettighedstanke var, at man i helt særlige tilfælde skulle skride ind, når for eksempel et flertal blev enige om at slå et mindretal ihjel, ikke at konventionen skulle bruges i guldvægtstafgørelser som COP 15-sagen.«

Også Jacob Mchangama påpeger, at domstolen i Strasbourg i de senere år har udvidet sin fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention markant. Og denne fortolkning er de danske domstole vel at mærke forpligtede til at følge.

»Men jeg vil sige, at danske domstole fornuftigt nok har været lidt mere tilbageholdende end domstolen i Strasbourg og har brugt menneskerettighedskonventionen mere, som det var intentionen. Derfor overrasker denne her dom mig. Det er meget usædvanligt, at domstolene mener, der i Danmark er sket en krænkelse af artikel 3.«

Beskyttelse mod støj

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har blandt andet slået fast, at retten til privat ejendom indbefatter arbejdsløshedsunderstøttelse, mens retten til respekt for privatlivet indbefatter beskyttelse imod støj fra natklubber.

»Tidligere var der meget få sager, og domstolen var konservativ og tilbageholdende. Men så har man udvidet fortolkningen kraftigt og fået denne her dynamiske fortolkningsstil, og det har betydet, at man når ind på alle mulige andre områder, end det var tiltænkt,« siger Jacob Mchangama.

Hvad forbuddet mod tortur og nedværdigende eller umenneskelig behandling angår, nævner han en dom fra 1970’erne, hvor domstolen slog fast, at en engelsk skoleelevs menneskerettigheder var blevet krænket, fordi han havde fået smæk med et spanskrør: »Der mente man, at man måtte følge med tiden, og at det nu var blevet en krænkelse af artikel 3. Men det var næppe intentionen med konventionen, der egentlig skulle forsvare Vesteuropa mod totalitære ideologier, at skride ind over for, at en skoledreng fik nogle rap,« siger Jacob Mchangama og tilføjer:

»Man risikerer at gøre det mindre skamfuldt og stigmatiserende for en stat at blive dømt for en krænkelse af artikel 3. Normalt ville demokratiske stater gå meget langt for, at det ikke sker, men det risikerer man at udvande, hvis det bliver en hverdagsting.«

Mens Venstres Karsten Nonbo blev hårdt kritiseret, da han efter COP-15 dommen blandt andet spurgte: »Hvad vil man så kalde det, når folk får flået fingrene af i diktaturstater«, er skepsissen over for brugen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tiltagende i andre europæiske lande.

Den britiske premierminister, David Cameron, kritiserede så sent som i sidste uge i en tale i Europarådet domstolen for at gå for vidt i sin fortolkning af Menneskerettighedskonventionen og for dermed at have en »nedbrydende virkning« på befolkningens støtte til borgerrettigheder. Og i Belgien leverede præsidenten for den belgiske forfatningsdomstol Marc Bossuyt i 2010 en sønderlemmende kritik af domstolen.

»Domstolens tilgang risikerer at resultere i en banalisering og en ligegyldighed over for krænkelser af artikel 3, selv om disse er de mest ’berygtede’ menneskerettighedskrænkelser,« sagde Marc Bossuyt blandt andet i et interview med en belgisk avis og bemærkede, at domstolen frem til 2004 gav sagsøgerne medhold i 33 procent af sagerne, men i årene efter 2004 har givet hele medhold i hele 80 procent af sagerne.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, er uenig med kritikerne af domstolen i Strasbourg.

»Jeg synes, det er positivt, at den ikke er statisk og hele tiden tilpasser konventionsfortolkningen til det samfund, vi lever i idag. Ellers ville konventionen med tiden blive udvandet,« siger hun. »Bare fordi mange andre lande ikke lever op til konventionen, skal vi da ikke holde op med at udvikle menneskerettighederne i takt med samfundsudviklingen. Det ville være at gå efter laveste fællesnævner,« siger hun

Fakta: COP 15-dommen

I alt blev næsten 2.000 frihedsberøvet under demonstrationerne ved FN’s klimakonference COP 15 i København i december 2009.

Med enkelte undtagelser fik 250 af demonstranterne i sidste uge medhold ved Østre Landsret i, at anholdelserne var ulovlige.

Landsretten slog samtidig fast, at anholdelserne på Amagerbrogade af 178 af demonstranterne var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, der forbyder tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling. Det skyldtes, at politiet havde placeret demonstranterne i såkaldt futtogsposition på den kolde jord, hvor de måtte sidde i flere timer.

Denne artikel er anbefalet af: