Mens den globale økonomi — ikke mindst den europæiske — forsøger at vride sig ud af krisen, er politikere og embedsmænd verden over begyndt at se frem mod det kommende topmøde for bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro til juni i år. Her tages tråden op fra tidligere topmøder, og verdens ledere skal forsøge at komme tættere på en fælles poltik for en fremtidig bæredygtig udvikling.

Og med de aktuelle udfordringer, er det nødvendigt at tænke »i et helt nyt økonomisk paradigme,« siger EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, der sammen med 21 andre toppolitikere er blevet håndplukket af FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, til at komme med et fælles udkast til sommerens topmøde.

»Det nytter ikke noget at se adskildt på tingene. Udfordringerne i forhold til vækst, fattigdom, miljø, vand, klima og fødevarer hænger uløseligt sammen,« siger Connie Hedegaard, der understreger, at det i fremtiden er nødvendigt at tænke bæredygtighed ind som et centralt element i al økonomisk planlægning: »Jeg så gerne, at vi begyndte at tænke begreber som BNP (bruttonationalprodukt, red.) og vækst i helt nye baner. Vi er simpelthen nød til at forstå, at det handler om andet end økonomi. Det gælder blandt andet skattesystemerne, hvor vi er vant til at beskatte på løn og indtjening, men i fremtiden er nød til at beskatte mere i forhold til klimabelastning og brug af ressourcer.«

Grund til optimisme?

Den globale udfordring er heller ikke til at tage fejl af. Allerede om 18 år — i 2030 — er det samlede behov for energi vokset med 45 procent, efterspørgslen på fødevarer vil være fordoblet, og vi vil forbruge 30 procent mere vand.

»Vi hare været vant til, at råstoffer hele tiden er blevet billigere, men sådan er det ikke længere. Og med udsigten til at vi bliver stadig flere mennesker med stadigt stigende behov, er vi tvunget til at tænke økonomi, produktion og vækst på helt nye måder,« siger Connie Hedegaard.

I 1992 blev det første topmøde for bæredygtig udvikling afholdt i Rio de Janeiro i Brasilien. Siden har verdens beslutningstagere talt om bæredygtighed, men i praksis er der sket meget lidt. Det kan derfor være svært at se, hvor troen på en ny tid skal komme fra. Men det skræmmer ikke Connie Hedegaard, der mener, at det handler om at holde fokus snævert på enkelte mål, som alle kan blive enige om.

— Tror du på det?

»Se på Rio+10 (topmøde om bæredygtig udvikling i 2002 i Sydafrika, red.). Her fik vi fastsat nogle ret ambitiøse udviklingsmål, de såkaldte millenium-mål. Det betyder, at stort set alle verdens ulande i dag har indarbejdet FN’s målsætninger i de nationale politikker og budgetter. Så det viser jo, at det rent faktisk kan lade sig gøre at blive enige om at arbejde efter fælles målsætninger,« siger Connie Hedegaard.

Topmødet for bæredygtig udvikling afholdes fra d. 20-22 juni, og det brasilianske værtskab forventer, at op mod 55.000 politikere, embedsmænd og lobbyister vil indtage Rio de Janeiro.

Fakta

Siden det første topmøde for bæredygtig udvikling i 1992 er den globale belastning af miljø, klima og naturressourcer stort set kun gået en vej. Den forkerte:

Verdens skove er fortsat under hastig rydning, og selv om der er sket en mindre opbremsning i forhold til tidligere, så ryddes fortsat netto 5,2 mio. hektar skov om året (ud af samlet fire mia. hektar skov på verdensplan).

Fra 1990 til 2009 steg udledning af CO2 fra fossile brændsler med 39 procent. Og til trods for et markant øget global fokus på drivhusgasser er den hurtigste stigning i udledning sket mellem 2000 og 2009, hvilket gør mulighederne for at holde klodens temperaturstigning under de anbefalede to grader næsten umulig.

884 mio. mennesker lever stadig uden adgang til rent drikkevand, og 2,6 mia. mennesker lever uden basal sanitet.

En femtedel af verdens befolkning har ikke adgang til stabil el-forsyning, og mere end 2,7 mia. mennesker afhænger stadig af kul og træ til madlavning. Selv om produktionen af fødevarer nogenlunde har kunnet holde trit med den globale befolkningstilvækst, så lever flere mennesker i sult i dag end tidligere. således er der 20 mio. flere underernærede mennesker i verden i dag end i 2000. Frem mod 2050 vil efterspørgslen på fødevarer stige med 70 pct.

Kilde: Resilient People, Resilient Planet – A Future Worth Chhosing. Rapport fra FN’s særlige panel for bæredygtig udvikling, der blev publiceret i går.