Der er langt fra Sherwood til Bruxelles. Alligevel er Robin Hood hovedperson i et større opgør mellem den danske regering og både EU-Kommissionen og lande som Frankrig og Tyskland.
Danmark siger nemlig nej til den såkaldte transaktionsskat, Financial Transaction Tax. Den lille skat bliver også kaldt Robin Hood-skatten, fordi planen hele tiden har været, at halvdelen af den skulle hjælpe med at finansiere indsatsen mod fattigdom og klimaproblemer i udviklingslandene.
Frankrig og Tyskland har truet med enegang og har netop fremlagt et fælles papir forud for EU-topmødet den 30. januar. Storbritannien er arg modstander af en sådan skat, og den danske regering er blevet hårdt presset herhjemme for sin modstand mod at indføre den, før hele verden er med.
Men mens al opmærksomheden — og der har været en hel del — er gået til slaget for eller imod en transaktionsskat, så er et helt centralt spørgsmål blevet overset: Hvad skal pengene gå til?
Klimaproblemer
Ifølge EU-Kommissionen handler det om 57 milliarder euro om året — ca. 424 milliarder kroner. Som det ser ud nu, vil indtægterne fra denne skat — hvis den bliver indført — gå til slunkne europæiske statskasser. Og det forstår man naturligvis godt interessen i. Der er ingen tvivl om, at den europæiske krise er alvorlig, og at der kan forudses alvorlige sociale problemer i mange lande, hvis ikke kursen ændres.
Men det har bare aldrig været pointen med den transaktionsskat, som først blev foreslået af Tobin i starten af 1970’erne og blev genoplivet i ny udgave for et lille årti siden. Hvor Tobin primært tænkte den som en bremse på valutaspekulation og så dens bidrag til større stabilitet på valutakursudsving som centralt, så har globaliseringskritiske bevægelser pointeret det som en måde, hvorpå borgere kunne genvinde en vis portion demokratisk magt gennem denne politiske regulering.
Andre har, lige som Robin Hood kampagnen, netop set det som en finansieringskilde, der kunne anvendes til at løse nogle af de globale udfordringer med. Alternative finansieringskilder kan gøre en reel forskel ved de globale klima- og fattigdomsproblemer, der så længe har været på dagsordenen, men som desperat har brug for økonomisk rygstød.
Transaktionsskatten har længe været en iboende del af blandt andet klimadiskussionen i forhold til finansieringsmuligheder. Tanken har været, at 50 procent af indtægterne ville gå til velfærdsydelser i de rige lande og 50 procent til bekæmpelse af klimaforandringer og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene.
Brudte løfter
Transaktionsskatten skal ikke være en ny skat blot at få ekstra penge i de rige landes statskasser. Den skal indføres for at skabe den alternative finansieringskilde, der så desperat er brug for internationalt.
I 1970 indgik de rige lande en aftale om at betale 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. Det løfte er aldrig blevet indfriet, og der er stort behov for at tænke nyt.
Derfor er midler fra en transaktionsskat nødvendige for at spæde til den udviklingsbistand, som gives, og indtægterne herfra vil gøre en kæmpe forskel både i forhold til at indfri 2015-målene, bekæmpe klimakrisens ødelæggende effekter i udviklingslandene og ikke mindst for at skabe bæredygtighed over hele linjen.
Men jo mere debat, der er kommet om transaktionsskatten, desto mere er denne prioritering gået i glemmebogen.
På det store topmøde om 2015-målene forrige år tordnede Frankrigs Nicolas Sarkozy på talerstolen om transaktionsskatten, hvilket blev modtaget med klapsalver hos verdens ngo’er og regeringer i udviklingslande. I dag er det kun de sidstnævnte, som råber op om at tage halvdelen af indtægterne fra transaktionskatten til udvikling. Den økonomiske krise er kommet i vejen.
Nu der skal handles
Er det taktisk klogt at minde de i forvejen uenige politiske ledere om, at det ikke er meningen, det hele skal gå til borgere i deres egne europæiske stater? Ja. Det er aldeles tvivlsomt, om det vil være realpolitisk muligt efterfølgende at indføre en begrænsning på en sådan ny indtægtskilde ved at beslutte, at en vis andel ikke længere skal gå i ’egne’ kasser. Derfor er det nu.
Europa er hårdt ramt af krisen. Desværre glemmer mange, at både finans- og klimakriserne rammer udviklingslandene, til tider langt værre end i Europa, selv om de ingen andel har i disse kriser. Samtidig lever langt de fleste i-lande fortsat ikke op til deres bistandsløfter. Der er simpelthen brug for en Robin Hood-skat — ikke bare en ekstra skat til europæiske statskasser.
Trine Pertou Mach er forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke
Kommentarer
Der er vel i bund og grund behov for, at landene i den tredje verden betales for deres råstoffer - alternativt selv forarbejder dem til produkter. Som alibi for at stække det finansielle marked var formålet udmærket, men det er nu klart for enhver, at der er en magtkamp i gang, som er meget anderledes end det, der gjaldt i 1973, hvor finansmarkedet endnu var underlagt demokratisk kontrol.
sagen er i dag den, at det finansielle system har berøvet samfundene i Europa substantielle værdier, og det er dem, der skal hentes tilbage.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nemmerlig!
Mange mange mange tak, Trine Mach!
Netop som vi var en del, der var ved at opgive tanken om retskafne politikere. (ved godt, du har MS-hatten på lige her, men alligevel - du er stærkt savnet i SF’s folketingsgruppe!)
Robin Hood tog fra de rige og udemokratiske og omfordelte til det udbyttede proletariat. Begrænsning af finanskapitalen OG global omfordeling, tak.
Denne kommentar er anbefalet af:
Og hvor var det nu Robin Hood stjal pengene fra?
Fra folket?
Eller var det fra staten, fordi den opkrævede alt for høje skatter?
Denne kommentar er anbefalet af:
Analysis of European FTT proposal, 29.10.2011, af Heikki Patomäki, Professor, Department of Political and Economic Research, University of Helsinki and Chair of Attac Finland
Denne kommentar er anbefalet af:
Nu har vi lige lært at sige tobin… skal vi så slet ikke bruge det til noget?
Denne kommentar er anbefalet af:
Robin gav ikke pengene til staten, men til de fattige
Transaktionsskatterne kunne strengt taget også gå til de fattige, i Europa vel at mærke, dem er der rigeligt med. Nu er der bare lige det ved det, at hvis Sarkozy eller fru Vestager får fat i disse dejlige milliarde, så er jeg bange for, at de lige kommer til at glemme de fattige igen.
Denne kommentar er anbefalet af:
TPM, du taler mod bedre vidende:
“Men det har bare aldrig været pointen med den transaktionsskat [at den skulle gå i nationale statskasser], som først blev foreslået af Tobin i starten af 1970’erne og blev genoplivet i ny udgave for et lille årti siden. Hvor Tobin primært tænkte den som en bremse på valutaspekulation og så dens bidrag til større stabilitet på valutakursudsving som centralt, så har globaliseringskritiske bevægelser pointeret det som en måde, hvorpå borgere kunne genvinde en vis portion demokratisk magt gennem denne politiske regulering.”
Det er rigtig, at for Tobin var formålet at regulere finansmarkederne – at der kom penge i statskassen var blot en sidegevinst, ikke formålet i sig selv. Men det er IKKE rigtigt, at Tobin ikke mente pengene skulle de i nationale statskasser – det mente han faktisk lige præcist, de skulle, for det ville give de enkelte nationalstater et stærkt incitament til at tilslutte sig skatten. At nationalstaterne kan beholde hovedparten er provenuet er netop den stærkeste drivkraft for at skatten kan blive global og skattely stort set undgås.
Faktisk har Tobin flere gange, at han var meget fortørnet over, at venstreorienterede godhedsaktivister havde misbrugt hans ide. Formålet med skatten er at sikre et velfungerende finansmarked, der passer i størrelse til den økonomi, som det skal servicere – ikke at rede verden.
Den bedste måde at sikre at skatten aldrig bliver indført – og dens indførsel vil have mange og betydningsfulde real- og samfundsøkonomiske effekter – er at argumentere, som du gør TPM. Det er en skam, at I ikke kan skille skidt fra kanel i denne sag: Ulandsbistand, klimapolitik m.m. for sig, og fornuftig økonomisk regulering af den finansielle sektor for sig.
Mvh,
Christian Thordal
Denne kommentar er anbefalet af:
Rettet indlæg:
TPM, du taler mod bedre vidende:
“Men det har bare aldrig været pointen med den transaktionsskat [at den skulle gå i nationale statskasser], som først blev foreslået af Tobin i starten af 1970’erne og blev genoplivet i ny udgave for et lille årti siden. Hvor Tobin primært tænkte den som en bremse på valutaspekulation og så dens bidrag til større stabilitet på valutakursudsving som centralt, så har globaliseringskritiske bevægelser pointeret det som en måde, hvorpå borgere kunne genvinde en vis portion demokratisk magt gennem denne politiske regulering.”
Det er rigtig, at for Tobin var formålet at regulere finansmarkederne – at der kom penge i statskassen var blot en sidegevinst, ikke formålet i sig selv. Men det er IKKE rigtigt, at Tobin ikke mente pengene skulle de i nationale statskasser – det mente han faktisk lige præcist, de skulle, for det ville give de enkelte nationalstater et stærkt incitament til at tilslutte sig skatten. At nationalstaterne kan beholde hovedparten af provenuet er netop den stærkeste drivkraft for, at skatten kan blive global og skattely stort set undgås.
Faktisk har Tobin flere gange udtalt, at han var meget fortørnet over, at venstreorienterede godhedsaktivister havde misbrugt hans ide. Formålet med skatten er at sikre et velfungerende finansmarked, der passer i størrelse til den økonomi, som det skal servicere – ikke at rede verden.
Den bedste måde at sikre, at skatten aldrig bliver indført – og dens indførsel vil have mange og betydningsfulde real- og samfundsøkonomiske effekter – er at argumentere, som du gør TPM. Det er en skam, at I ikke kan skille skidt fra kanel i denne sag: Ulandsbistand, klimapolitik m.m. for sig, og fornuftig økonomisk regulering af den finansielle sektor for sig.
Mvh,
Christian Thordal
Hm, i så fald var Tobin blot endnu en statsnationalist. Så blev man da så klog, hvis det rettelig hænger sådan sammen.
Det skal dog ikke forhindre “godhedssocialister” i at bruge pengene progressivt omfordelende og forsøge afbøde bare en smule for det svineri “frihandels”aftaler, EU-toldmure og vestlig industrialisering har kostet folkene i fattige tredjeverdenslande. Tobin er ingen gud, men en økonom, der har lagt navn til denne fiskale teknikalitet.
Hvis man læser den “Analysis of European FTT proposal”, som Anne Albinus henviser til, så udelukker Kommisionens forslag til en FTT netop ikke, at der også indføres en mere eller mindre global skat på valutatransaktioner, hvis proveny kunne bruges til at skabe større global lighed.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er sjovt som “godhedssocialister” altid er rede til at bruge andres penge på at gøre godt og selv nyde den søde frugt at føle sig retfærdig. Og de gør det endda uden den mindste ironi … Ja, man kan ikke andet end forbløffes.
Det er sjovt, Niklas Monrad, som private kapitalister er interesserede i at betale alle andre end dem, der giver dem blinis under kaviaren - både deres medarbejdere og den stat, der sikrer, at de uden alt for meget besvær kan drive forretning.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak for klichéen, Niklas Monrad. Den morede vi os over her :)
@ Peter,
Hvem tror du ville have sværest ved at klare sig uden den anden, Staten eller Virksomheden?
@ Anne Marie,
Hvad er det nu man siger om clicheer? Selvom de ikke nødvendigvis har høj kunstnerisk værdi, indeholder de som regel megen sandhed.
Det er for mig ikke væsentlig, hvis penge det er. Hvis man læser andet sted her i dag, så er mange jo med på vognen via deres pensioner, så langt hen af vejen er det os alle sammen. Det handler for mig derimod om, at vi globalt set står overfor nogle massive udfordringer, vi skal løse sammen som klode - til dette mangler vi noget finansiering, og her var en oplagt mulighed. Det giver ganske enkelt rigtig god mening.
Denne kommentar er anbefalet af:
Niklas:
Thatcher var bedre - I andre er jo bare dårlige kopi’er. Face it…”Eventually, socialists run out of other peoples money”
Denne kommentar er anbefalet af:
Eftersom staten er os allesammen - ikke som på Ludvig XIVs tid - vil det afgjort være den, der har de bedste odds, Niklas.
Denne kommentar er anbefalet af:
L’Ètat, c’est moi! - det var lettere dengang.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Peter,
Hvis du nu forestiller dig, at vi ikke mener nationen når vi siger Staten, men istedet statsapparatet …
Jeg mistænker dig for alligevel at have forstået mig, men spørger på en anden måde: Tror du at privat handel og virksomhed kan optræde uden en statsmagt? (hint: Somalia) og tror du en stat kan eksistere uden handel og virksomhed? (Hint: … det er dig der skal give mig et hint her)
Niklas, det kommer meget an på, hvad man mener med begreberne, hvad, der er struktur, og hvad, der er indhold.
En stat kan ikke eksistere uden fordeling af frugterne af arbejde mellem statens borgere.
Jeg synes imidlertid, at Somalia er et meget dårligt eksempel, som jeg troede, de var holdt op med at bruge på Liberator, da det ikke just fremmer forståelsen for samfund uden et magtens centrum.
Niklas, det kommer meget an på, hvad man mener med begreberne, hvad, der er struktur, og hvad, der er indhold.
En stat kan ikke eksistere uden fordeling af frugterne af arbejde mellem statens borgere.
Jeg synes imidlertid, at Somalia er et meget dårligt eksempel, som jeg troede, de var holdt op med at bruge på Liberator, da det ikke just fremmer forståelsen for samfund uden et magtens centrum.
Åh nej, ikke endnu en libertarianer debat…