Der er ikke noget galt med de væksttiltag, som de europæiske ledere blev enige om på topmødet i Bruxelles — men de er langt fra nok. Sådan lyder konklusionen fra både eksperter og markedets parter.

»Vi ser topmødet som en god start på arbejdet med at skabe vækst og beskæftigelse, men der skal flere tiltag til,« siger Dansk Arbejdsgiverforenings internationale chef, Nils Trampe.

Bente Sorgenfrey, formand for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (TFT) er enig:

»Det er ikke godt nok. Erklæringen er et skridt i den rigtige retning, og det glæder mig, at det nu er kommet på dagsordenen, men det er ikke så konkret i forhold til, hvad man vil gøre ved ungdomsarbejdsløsheden, som jo er et kæmpe problem i Europa.«

Ikke nok

Vækst og beskæftigelse stod sammen med vedtagelsen af Finanspagten øverst på dagsordenen ved topmødet, og i den efterfølgende væksterklæring erkendte de europæiske ledere, at den stramme finanspolitiske konsolideringspolitik ikke er ’nok i sig selv’.

»I dag er der over 23 millioner arbejdsløse i Europa. Hvis vi ikke formår at forbedre vores vækstrater, vil den høje arbejdsløshed fortsætte,« skriver EU’s statschefer.

I udtalelsen opsætter de som mål, at unge mennesker i Europa inden for »få måneder, efter at de har forladt skolen, får et kvalitetstilbud om job, efter- og videreuddannelse eller en lære- eller praktikplads«.

Det skal bl.a. ske gennem »en væsentlig forøgelse af antallet af lære- og praktikpladser« og »fuld udnyttelse af jobmobilitetsportalen Eures for at lette ansættelse af unge på tværs af grænserne«.

Gode tiltag, men langt fra nok til at skabe den nødvendige vækst, mener Thomas Klau, seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations.

»Det er nyttige mål, men det er ikke noget, der vil have en væsentlig effekt på væksten i Europa,« siger Thomas Klau.

»Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt de foreslåede tiltag er gode, men om hvorvidt den samlede politik gør nok for at støtte vækst og stoppe skredet mod en ny recession. Fokus for den europæiske politik er stadigvæk for ensidig på stramninger,« vurderer han.

Midler omdirigeres

Europa-Kommissionen, der har fremsat sit eget initiativ for at tackle den høje ungdomsarbejdsløshed, har peget på, at der stadigvæk er 82 mia. euro i EU’s udviklingsfonde, og mandagens væksterklæring taler om, at «disponible EU-midler i højere grad målrettes mod beskæftigelse og vækst«. Især de lande, der har en meget høj ungdomsarbejdsløshed, bør få del i disse midler, mener Kommissionen.

Imidlertid er beløbet ikke nok til at betale for alle de planlagte tiltag, vurderer Diego Valiante, der er økonom i Centre for European Policy Studies i Bruxelles.

»Det er ikke penge nok til virkelig at gøre en forskel. Hvis det var 82 mia. euro til research eller i skattenedslag for små og mellemstore virksomheder, ville de måske være nok,« siger han til EUObserver.

Thomas Klau er enig i, at der er brug for investeringer i en helt anden størrelsesorden, hvis der skal gang i væksten på kontinentet.

»Der har været forskellige forslag på den politiske dagsorden. Et er en infrastruktur-investeringsplan. En anden er udstedelsen af euroobligationer, hvor de rejste midler kunne bruges målrettet. Men i øjeblikket har man valgt at fokusere på mindre individuelle projekter. Det kan meget vel vise sig ikke at være nok,« siger han.

Den manglende finansiering bekymrer Bente Sorgenfrey, der også er vicepræsident i den samlede europæiske fagbevægelse (ETUC).

»Man bliver nødt til at tage debatten om, hvor pengene skal komme fra,« siger hun og nævner Tobin-skatten som en måde, hvorpå de ekstra midler kunne findes.

Trods pengeknapheden mener Nils Trampe imidlertid, at det er altafgørende for fremtiden, at nogle af de nuværende og fremtidige midler bruges til at rette op på det, som EU-statscheferne i væksterklæringen kalder for »kvalifikationsmæssige mismatch«, hvor unge ender med en uddannelse, der ikke efterspørges på arbejdsmarkedet.

»Vi håber, at nogle af pengene kan hjælpe medlemslandene med at omstille deres uddannelsessystemer, for uden reformer rækker de 82 mia. ingen vegne. Vi må rette op på det, der er årsagen til ungdomsledigheden, så vi ikke bliver ved med at producere unge, der uddanner sig til ledighed,« siger han.