250. Så mange pirater har Danmark løsladt uden retssag. Og nu er det ved at ske igen. Det danske krigsskib Absalon sejler nu på 27. døgn rundt med 21 pirater, som kommandørkaptajn Carsten Fjord Larsen ikke aner, hvad han skal stille op med.
Danmark kunne selv retsforfølge piraterne, men det ønsker den nuværende i lighed med tidligere ikke. Derfor har Danmark nu i fem år deltaget i en piratjagt, der langt hen ad vejen er til grin. For de omkring 3.000 pirater ved jo udmærket, at der ikke sker dem noget som helst, hvis bare de overgiver sig, når krigsskibene viser tænder.
På fem år er det kun lykkedes Danmark at få retsforfulgt pirater to gange — en gang i Holland, en anden gang i Kenya. Det er helt uholdbart. Og dyrt. Mindst ti millioner om måneden betaler de danske skatteydere for at have Absalon eller Esbern Snare på søen for at beskytte skibstrafikken — uden at det fører til andet en udsigtsløs symptombehandling.
I fem år har Danmark forsøgt at tørre ansvaret af på Somalias nabolande, primært Kenya, der selv er hårdt ramt af pirateriet og dels på den lille østat Seychellerne. Den nuværende sag er ingen undtagelse. Seychellerne har accepteret at retsforfølge fire formodede pirater, og nu forsøger Danmark at presse Kenya til at tage resten. Men hverken Kenya eller Seychellerne er gearet til at løfte opgaven. I Kenya venter 900.000 sager på at blive afsluttet, og 53.000 personer sidder i fængslet, selv om landet kun har kapacitet til 16.000 fanger.
Og på Seychellerne er landets eneste fængsel allerede fuldt af pirater.
Det duer ikke. Det er på tide, at de lande, der har brug for at holde skibsruterne åbne, selv tager opgaven på sig. På sigt burde en FN-domstol tage sig af sagerne, f.eks. i de relativt velfungerende delstater Somaliland eller Puntland. Men indtil det sker, må Danmark selv tage ansvaret for at retsforfølge en del af de tilbageholdte, som derefter kunne blive sendt til afsoning — f.eks. i FN’s piratfængsel i Somaliland. Det er ikke juraen, der blokerer for en løsning på piratproblemet. Det er politikerne.








Kommentarer
Fra artiklen; “Det er ikke juraen, der blokerer for en løsning på piratproblemet. Det er politikerne.”
Hvordan skulle liberale politikere dog kunne løse et pirat-problem ? ? ?
Liberalistisk politik er selv en forfinet form af pirateri = man tager befolkningen tilfange og umyndiggør den og udnytter den !
Ligesom piraterne fra Afrika = tager søfolk tilfange - pacificerer dem og udnytter dem !
Denne kommentar er anbefalet af:
Til grin, er titlen på denne artikel.
Og, sjældent har et dansk medie i den grad ramt hovedet på sømmet. Denne, åbenbart uendelige, dårlige takling af problemet med tilfangetagne pirater fra landets politikere, gør ikke blot Danmark til grin. Den sender et så dårligt politisk signal, at man må græmmes.
Det kunne have været en af forfatteren Jørn Riels aldeles udmærkede skrøner. Det er det desværre ikke. Det er ramme alvor.
Vi er en hel del mennesker på Face book, der med siderne – Straf Piraterne – og – Gruppen for LEOPARD’s besætnings frigivelse – der gennem snart et år har påpeget bl.a. det uholdbare i situationen med de tilfangetagne gidsler.
Det med utallige åbne breve, mails, m.m. til landets politikere. Dette tilsyneladende uden resultat.
Med denne artikel føler vi, der ligesom er lidt håb for at vække politikerne af deres søde søvn.
Men selvfølgelig kan Danmark ikke stå alene med denne opgave. Her må det internationale samfund træde i karakter. Efter min, og sikkert mange andres, mening er det eneste rigtige at der hurtigst muligt kommer en international domstol, f.eks. som foreslået, i FN-regi, op at stå. Men det kan der sikkert heller ikke skabes flertal for, desværre.
At danske politikere ikke ønsker at gøre det store og gode arbejde færdig, som flådens folk udretter, er en skændsel. Og en evig kilde til stor frustration og vrede, både hos flådens søfolk, og så sandelig også blandt handelsflådens søfolk.
Så, det er på høje tide, de danske politikere påtager sig det ansvar, som er deres arbejde. Det er ikke rigtigt at et land som Seychellerne, et lille ørige, med en befolkning på størrelse med en mellemstor dansk provinsby, skal være lagerplads for de pirater, danskerne fanger. Nedstående link vil kunne forklare hvorfor:
http://www.defpro.com/daily/details/946/
Denne kommentar er anbefalet af:
De p….. på os.
Piraterne ?
Næ, vore egne folkevalgte politikere.
Har der ikke lige været valg ? Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.
Denne kommentar er anbefalet af:
Til “grin”, og endnu engang til “grin”, er resultatet af en forgangen og en nuværede regerings handlinger.
Ingen har ansvar, for noget som helst medens (lønnen for intet), måned for måned høstes af ansvarsløse “ansvarsihendehavere”. Til “Grin”, er et alt for sølle ord til brug overfor vores politikere.
Afrikas horn?: Gør noget, eller gå hjem, og bliv hjemme, kravl ned under dynen,gå i skjul. Det kan da kun være bedre, som stadig og stædig, være til “grin”.
Det er fuldstændig meningsløst at hævde at 2 kroner om måneden pr. dansker er dyrt, når Absalon har opnået så stor international prestige for Danmark og ligger øverst på listen over samtlige af verdens antipiratskibe.
Absalon har frigivet 50 gidsler, men Charlotte Aagaard og Camilla Stampe synes at to kroner er dyrt!
Hvor kynisk og nærig har man lov at være?
Vores fem nye store skibe har iøvrigt kostet 1,8 milliard stykvis. Det er i alt 1800,- til hver dansker, så Charlotte Aagaard og Camilla Stampe går virkelig i små sko, når de vælger at problematisere at danskeren skal betale 2 kroner for Absalons helt og aldeles fremragende indsats ved Somalias kyst. Det er for småligt.
Og hvorfor er det død og pine, så vigtigt for Charlotte Aagaard og Camilla Stampe at piraterne skal retsforfølges i Danmark, når de alligevel taler for at de skal afsone dommen i Somalia?
Som de skriver:
“For de omkring 3.000 pirater ved jo udmærket, at der ikke sker dem noget som helst, hvis bare de overgiver sig, når krigsskibene viser tænder.”
Er det måske ikke det der er meningen? Det fungerer jo ganske fint, og vi sikrer på den måde at piraterne ikke begynder at true med at tage gidslernes liv, når de møder Absalon i rum sø.
Det skulle nødig ende med at der ikke er nogen overlevende efter Absalons aktioner
Men Charlotte Aagaard og Camilla Stampe, mener altså, at retsforfølgelse af piraterne er meget mere vigtig for Danmark, end Absalons “symptombehandling”, og at Danmark derfor absolut skal forpligtige sig til at retsforfølge omkring 3000 pirater i Danmark. Hvad mon det vil koste?
Jeg har lidt svært ved at følge Jesper Hansens tankegang.
Du skriver, at Absalon har opnået så stor prestige for Danmark og ligger øverst på listen over samtlige af verdens antipiratskibe?
Nu mener jeg ikke bekæmpelse af pirateri skal måles på prestige, men derimod på resultater.
Jeg er fuldstændig enig med dig i, at vore krigsskibe og deres mandskab udfører et godt stykke arbejde ved deres tilstedeværelse i området. Vores søfolk i handelsflåden er også meget glade for deres tilstedeværelse. Og, at flåden har fået frigivet ca. 50 gidsler, det er en rigtig god indsats.
Men desværre bliver dette gode arbejde i høj grad nedværdiget af den danske offentlighed, som på det nærmeste griner af flåden. Det har gasterne absolut ikke fortjent, tvært imod.
Og, hvad er grunden til denne nedgørelse. Det er den danske regering yderst vattede holdning mod at få noget sat i værk til at få piraterne straffet. Metoden med at sejle piraterne ind til land, hvorefter de kan forsætte deres kriminalitet, er fuldstædig latterligt.
Så jeg forstå godt artiklens forfattere påpeger det er dyrt.
Det er sgu dyrt, at se sådan en dilettant forestilling, instrueret af landets politikere.
Når man så medregner det milliardbeløb, pirateriet koster dansk søfartserhverv, som både du og jeg også er med til at betale, så bliver det rigtig dyrt.
Og, det bare for at holde nogle få tusinde pirater fra livet.
Så mon ikke det er på tide, der kommer andre boller på suppen fra politisk side. Ellers bliver den enorme udgift, som vi ikke får en dyt for, noget vi kan slås med i mange år frem i tiden.
Det er bare den økonomiske side af sagen. De søfolk der har fået deres liv ødelagt som gidsler hos disse forbryderisk pirater, er ikke med i den statistik. Deres ødelagte liv kan ikke gøres op i penge. Så, alene for deres skyld, burde politikerne se at vågne op.
Er piratproblemet et samfundsproblem?
Det spørgsmål er der tilsyneladende meget delte meninger om.
Hvis man lodder stemningen blandt den danske befolkning, kommer der helt naturligt forskellige meninger på bordet.
Jeg er bestemt ikke ekspert i meningsmålinger, men færdes dog i et rimeligt nuanceret miljø, samt følger nogenlunde med i, hvad der rører sig på den politiske bane. Og, mener derfor, at jeg er i stand til at danne mig et indtryk af hvordan piratproblemet påvirker os.
Nogle mener, at piraterne bare skal hænges i rånokken, kort og kontant afregning ved kasse 1.
Flere mener, at de selvfølgelig skal fanges og straffes, bare ikke i Danmark.
De fleste mener tilsyneladende, at det er et søfartsproblem, som den danske stat ikke skal blande sig i. Her iblandt, åbenbart de fleste danske politikere.
Jeg mener, at det absolut er et problem der vedrør hele den danske befolkning.
Dels er der en ikke uvæsentligt økonomisk interesse i hele den såkaldte ”piratindustri”, der er opstået de sidste 5 år.
Alene for Danmarks vedkommende drejer det sig om flere milliarder om året, og det øges kun år for år.
Disse mange penge, som dels går til beskyttelse af vores skibe og søfolk i piratområder, dels går til enorme forsikringer for at skibene i det hele taget kan sejle i områderne, og dels går til betaling af løsesummer for de stakkels søfolk, der tages som gidsler af piraterne.
Alle disse mange penge, kommer du og jeg til at betale.
Dels gennem skat, hvor den del af beskyttelsen der foretages af vores flåde, fly m.m.
Dels gennem højere priser for de varer vi køber, som skal fragtes gennem piratområderne.
For der er vel ingen der tror, at den ekstra udgift som rederierne har ved pirateriet, er en udgift rederierne selv betaler af egen lomme.
Hidtil har danske politikere haft større interesse i at komme med initiativer, der måske kunne hjælpe på meget langt sigt.
Det giver Danmarks politikere et godt international ry, siger de selv.
At det absolut ikke hjælper noget, her og nu, på den aktuelle situation, ser de stort på.
Her tæller præstige og omdømme mere end effektiv handling.
At der sidder danske statsborgere som gidsel på trettende måned, er ikke deres problem.
Det har de ”effektive” professionelle forhandlere til at tage sig af. Forhandlere, der værd at bemærke, ikke har noget med staten at gøre.
Politikerne har i stedet travlt med at fralægge sig et hvert ansvar for denne tragiske situation.
Det er bedrøveligt at høre på deres, sikkert velmenende, tanker som går til de stakkels gidsler. Mens de samtidig bedyrer, at Danmark sandelig ikke forhandler med pirater!
KÆRE DANSKE POLITIKER – VÅGN DOG OP, OG VIS AT I KAN LEVE OP TIL DET ANSVAR I HAR PÅTAGET JER.
En murer starter sgu da ikke bygning af en skorsten med at ligge den øverste sten først, og derefter arbejde sig ned til jorden. Eller er der noget jeg har misforstået?