Vel var det en krænkelse af forbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling, at politiet i december 2009 lod tilbageholdte demonstranter sidde på den frostkolde jord i op til fire timer.

Sådan lyder det fra Rehabiliterings- og Forsknings-centret for Torturofre (RCT), efter at to jurister i gårsdagens Information kritiserede, at demonstranterne i sidste uge fik medhold fra Østre Landsret i, at ikke alene deres ret til forsamlings- og ytringsfrihed, men også deres ret til ikke at blive udsat for tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling var blevet krænket.

»Det var en groft nedværdigende behandling, og hvis juristerne havde brugt deres empati og havde forestillet sig, at de sad i kulden i december måned og blev nødt til at tisse i bukserne, så var de nok også nået frem til de konklusion,« siger direktør for RCT Karin Verland.

Hun vurderer, at behandlingen af den samlede gruppe demonstranter specifikt krænker forbuddet mod nedværdigende behandling.

»Og jeg mener desuden, der kan have været flere blandt demonstranterne, der blev udsat for umenneskelig behandling i Menneskerettighedskonventionens forstand. Det kan være, hvis man var gravid, eller hvis man havde en kronisk sygdom som diabetes eller nyrebetændelse, som gør, at det er farligt at sidde på jorden,« siger Karin Verland.

—Fordi de ville have kunnet lide fysisk overlast?

»Ja, man kan sige, at politiet var heldige, fordi der ikke var nogen, der gik i insulinchok eller aborterede, mens de sad der. For var det sket, havde det være en helt anden sag. Man kan sige, politiet har taget en unødig risiko ved at masseanholde folk.«

Chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, Jacob Mchangama udtalte i gårsdagens Information, at fordi der i flere lande sker meget alvorlige krænkelser af menneskerettigheder, kan det være problematisk, hvis vi »kalder behandlingen af demonstranterne i Danmark for umenneskelig eller nedværdigende behandling«. Dermed er der nemlig ifølge juristen risiko for, »at relativisere menneskerettighedsbegrebet og gøre det nemmere for de lande, der faktisk begår grove krænkelser at afvise menneskerettighederne som noget meget luftigt.« Den vurdering er Karin Verland fra RCT lodret uenig i.

»Lige netop lande som Danmark og andre, der ligner os, er nødt til at vise, hvor grænserne går for tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling. Da man lavede Menneskerettighedskonventionen, var man jo ikke kun ude på at stoppe de virkelig grove krænkelser og så ellers ikke have regler for de i den sammenhæng lidt mindre grove krænkelser. At der er nogle lande med meget lave standarder, ved vi alt om på RCT, men det ændrer ikke ved Danmarks forpligtelser.«

— Skal lande som Danmark vise den ideelle overholdelse af menneskerettighederne?

»Ja, for hvis vi ikke kan sætte en standard, så ender vi meget hurtigt på en glidebane. Menneskerettighederne skulle jo gerne være for alle. De gælder ikke kun i visse lande.«

Denne artikel er anbefalet af: