Finanskrisens Fedtmule

»Nu har jeg haft 39 relax-år, hvor det kun er gået op ad bakke, så nu skulle der også lige komme et gok oven i nødden,« siger den 41-årige eks-tennisstjerne, eks-playboy, eks-mand til flere Fredrick Joshua Fetterlein i TV3’s Luksusfælden. Det er, skulle man forvirres af Fetterleins sprogbrug, godt, at noget går op ad bakke: Det er æstetikerens relax-liv i sus og i dus og i fly til Monaco med dyre damer. Og det efterfølgende »gok i nødden« fremstiller Fetterlein mere som et tegneserieproblem end et reelt et. Det er hans tegneserienaive måde at beskrive hans personlige gæld på knap seks millioner kroner på. Hans multiple, komiske forsøg på at komme ovenpå efter recessionens »gok« gør ham til en slags finanskrisens Fedtmule, som vi kan håne lunt i tabloidpressen. Den skadefryd optimerede Luksusfældeni denne uge.

I otte sæsoner har de ladet danskerne pege fingre ad hinandens ufornuftige omgang med Carina-lønninger. Nu er tid til at sparke opad. »Louise og Gustav står foran deres vanskeligste mission nogensinde,« siger en voice-over. Kameraet zoomer ind på Fetterleins pinligt selvudleverende selvbiografi. Rigmands(selv)ydmygelsen er i en krisetid guf for den ’normale dansker’, der lærer at blive selvglad for sit jævne madpakkeliv i BonBon-Land.

Formynderisk tabertainment

TV3 er Danmarks hovedleverandør af formynderisk tabertainment, der udstiller og hjælper danskere på én og samme (paradoksale) gang. Vi bildes ind, at vi lærer en smule om livets praktiske facilitering, mens vi griner af dem, der har utroligt meget mere at lære. I senere år har vi således set eksperter hjælpe håbløse danskere med romantikken ( De fantastiske fempå TV3), med børneopdragelsen ( Hjælp vi har børn), med vægten ( Ekstremt fed) og med at drive restaurant ( Med kniven for struben).

Luksusfældenom privatøkonomi er genrens flagskib, men strukturen i alle programmer er den samme: Først introduceres vi for tabernes trøstesløse liv og ser deres selvbedrag blotlagt — gerne med cirkusmusik til at understrege tragikomikken. Så træder eksperterne til og tager NEJ-hatten på, hvorefter det i et tårevædet erkendelsesøjeblik går op for deltagerne, hvorgalt det faktisk står til: »Lars, du er SÅ tæt på katastrofen,« siger Luksusfældens Louise med apokalyptisk swung.

»I står med vand til halsen«. »Det er nu eller aldrig.« Så tager ’taberne’ opgaven på sig, sælger bilen og dvd-samlingen, lover at arbejde over i weekenderne og græder så i bevægelse over al den hjælp, TV3 har givet dem — til gengæld for offentligt eksponeret ydmygelse.

Placeret i Rema 1000

Luksusfældener sådan et program, der får én til at tjekke sin netbank og gyse over studiegælden, men som man reelt ikke kan lære af. At det er ren underholdning understreges ublu i programmerne med Fredrick ’Fattiglein’. Her træder det almene opdragelsesprojekt i baggrunden og rendyrker den snusfornuftiges skadefryd. Vi morer os med forargelse, når den fallerede jetsetter fortæller, at han booker flybilletter på første klasse to timer før afgang, at han tit lejer en kongesuite i London til 200.000 kroner pr. nat; og at han både ejer en Porsche og en familie-Porsche for at være »praktisk«. Programmets underholdning er så at kontrastere jetsetteren med den jævne danskers (selv)glade mådehold.

»Er du KLAR over, hvad en almindelig dansk familie kan købe for 24.000?« spørger tv-vært Louise og kigger med store øjne på Fetterleins dyre læderjakker.

»37 gange med sønnen Sean i BonBon-Land,« forklarer hun ham senere — med pædagogiske papskilte.

Og hvorfor går en VIP-dansker naivt med på legen? Fordi han ikke har råd til andet. Fetterlein udstillede sin manglende selvindsigt i selvbiografien Fetterlein — Forført af livet, som dette dagblads Anders Haahr Rasmussen kærligt kaldte den »måske ringeste selvbiografi på dansk«.

Hernæst var Finanskrisens Fedtmule pludseligt med i kendisprogrammer som Til middag hos, Zulu djævleræs og i Vild med Comedy, hvor han endda bevidst skal gøre nar af sig selv. Han har siden forsøgt at sælge potensforøgende kosttilskud, og så har han, som en anden Sidney Lee, netop tilmeldt sig et dansk dating-site. Han lever af at sælge ud.

Det gør Luksusfældenogså. Det mest ufrivilligt komiske moment i deres to VIP-udsendelser er den snedigt indbyggede reklame for deres sponsor REMA 1000. En rollemodelsfar skal lære Fredrick at nyde den ’almindelige’ hverdag. De to køber rodfrugter sammen, og Fetterlein introduceres for en smart Rema 1000 tilbuds-app til iPhone. Dét er product placement .Og produktet er Fetterlein, tvunget ind i selve symbolet på den jævne danskers liv — som han aldrig bliver en del af det.

»Jeg SKAL være i mediernes søgelys,« siger han på et tidspunkt. Hans vej ud af krisen er at kigge på gulerødder i Rema 1000 — mens kameraerne kører.

Til B.T. har han, atter Fedtmule-naivt, indrømmet, at han får »gode penge« for at deltage i Luksusfælden. Deter den sande gulerod. Det har med garanti været en fornuftig økonomisk satsning fra deres side at snige sedler ned i hans baglomme. De har fået omtale som aldrig før. Men man skulle så også være et skarn, hvis man ikke håbede, at Luksusfældens satsning ville give bagslag. At de har brugt flere »gode penge« på ’Fedtmule’, end de i længden tjener ind.

For sjovere er programmet ikke. Uanset hvor farverig vor fallerede antihelt er, falder værternes griske snusfornuft som en skygge på hjertet. Og hvilken salig, selvtilfredsstillende fryd det ville være at se Luksusfælden gå i Luksusfælden-fælden. Jeg vil gerne være vært.