Berlusconi undgår dom i korruptionssag

ROM — Aldrig har en sigtet gjort så meget for at undgå en dom.

Lørdag den 11. februar skulle der have været afsagt dom i en sag mod Silvio Berlusconi, som er under anklage for at have bestukket den britiske skatteadvokat David Mills til at afgive falsk vidneudsagn. At der ikke for længst er afsagt dom i sagen, som blev indledt i 2007, skyldes kun, at Berlusconi indtil for knap tre måneder siden var Italiens regeringsleder.

David Mills blev i februar 2010 dømt definitivt skyldig i at have modtaget 600.000 dollar af Berlusconi for »at have beskyttet ham så meget som overhovedet muligt«, som englænderen udtrykte det, da han en sommerdag i 2004 blev afhørt af politiet i Milano i forbindelse med en efterforskning af hvidvaskning af sorte penge i udenlandske banker:

»Carlo Bernasconi (en tidligere leder i Berlusconis selskab Fininvest, red.) sagde til mig, at Berlusconi som anerkendelse for den måde, hvorpå det var lykkedes for mig at beskytte ham, ville overføre et beløb til mig,« tilstod Mills.

Berlusconi ville under alle omstændigheder undgå straf, fordi sagen kun er nået til første retsinstans. Alligevel har den tidligere regeringsleders advokater gjort alt for at undgå en domfældelse, som kunne skade klientens politiske fremtid. Berlusconi har gjort indsigelse mod dommerne, som han beskylder for på forhånd at have skrevet dommen, fordi de nægtede at høre en række af de vidner, som allerede er blevet hørt under retssagerne mod Mills. Indsigelsen blev godtaget og skal behandles den 18. februar, så der kan ikke afsiges dom den 11. februar. Udsættelsen gør, at dommen efter alt at dømme ikke når at blive afsagt inden forældelsesfristen for sager om økonomisk kriminalitet, som Berlusconis regering i 2005 trods international kritik nedsatte fra 15 til 10 år.

Særlov

Mills hjalp i 1980’erne Berlusconis Fininvest-koncern med at oprette holdingselskaber i udenlandske skattely. Penge fra disse selskabers konti er blevet anvendt til at bestikke inspektører fra det italienske finanspoliti, som gennemgik koncernens regnskaber, og til udbetaling af 75 mio. kroner i ulovlig partistøtte til Socialistpartiets leder, den daværende premierminister Bettino Craxi, der efterfølgende fik gennemført en særlov, som tillod Berlusconi at opretholde sit monopol på kommercielt tv i Italien. Mills er dømt for mod bestikkelse at have løjet under retssagerne om disse forhold, hvor hans vidneudsagn gjorde, at Berlusconi slap for straf.

Mills blev kendt definitivt skyldig i 2010, mens Berlusconi derimod i 2008 igen blev valgt til premierminister og med to immunitets- love, der gjorde det muligt for ham at udeblive fra retsmøderne, formåede at trække sagen i langdrag. Mills har under retsmøderne hævdet, at hans tilståelse under politiforhøret i 2004 skyldtes »stress«, og at pengene var et honorar fra en anden italienske klient, våbenhandleren Diego Attanasio, som dog på det pågældende tidspunkt sad i fængsel. Men ifølge dommerne ved tre italienske retsinstanser samt det britiske skattevæsen stammer pengene beviseligt fra Fin- invests oversøiske konti. Carlo Bernasconi, som Mills nævnte i sin tilståelse i 2004, kan ikke afklare omstændighederne, da han døde i 2001. I 2004 skrev Mills endvidere i et brev til sin revisor, at han under de to retssager i 1990’erne »mildest talt havde snydt hjørner« til fordel for »Mr. B.«.

Hovedpine

Efter regeringsskiftet i november har retten igen kunnet indkalde Berlusconi til retsmøder, hvilket åbnede mulighed for en dom ved første retsinstans, der på grund af forældelsesfristen ville være inappellabel. Da bevisets stilling som følge af dommen mod Mills var afklaret, havde anklagerne i Milano således en reel mulighed for at vinde et kapløb med tiden og fælde dom over Berlusconi.

Men den sigtede har igen fået hjælp fra englænderen, som han hævder aldrig at have mødt. Mills udeblev forleden fra et af de teletransmitterede forhør fra et retslokale i London, da han ifølge en lægeerklæring skulle undersøges for hjerteproblemer. Og ved det følgende retsmøde havde vidnet hovedpine og fik således lov til at gå på apoteket. Køen var imidlertid så lang, at han aldrig nåede at vidne. Når Mills på fredag igen er indkaldt som vidne, må risikoen for dårlig mave derfor betragtes som reel.

Repræsentanter fra partiet Popolo della Libertà (PdL) har hævdet, at dommerne ville gøre alt for at afsige en politisk motiveret dom:

»I november og december har Berlusconi og PdL udvist den største ansvarlighed i bevidstheden om, at landet var i fare på grund af en meget alvorlig international krise,« udtalte partiets ordfører, Fabrizio Cichitto, i forbindelse med Mills-sagen og advarede om, at Italiens nye regeringsleder, Mario Monti, har brug for »et roligt og civiliseret klima« for at kunne gennemføre reformer.

Domstolens beslutning om at behandle Berlusconis indsigelse har fået PdL til at aflyse en demonstration på lørdag foran retsbygningen i Milano, hvor Berlusconi også er sigtet i to andre retssager. Ifølge Marco Travaglio, lederskribent i Il Fatto Quotidiano, vidner sagen om »den bizarre retsopfattelse, der har hersket i Italien i 18 år, siden B. gik ind i politik for ikke at ende i fængsel«:

»Den opgave har han levet omhyggeligt op til,« konkluderer Travaglio.