Lobbyister er uenige om register

»Det er galimatias at være imod et lobbyregister. Det svarer til at være imod åbenhed i det danske samfund.«

Ordene kommer fra administrerende direktør i lobbybureauet JKL og ekstern lektor i lobbyisme, Mads Christian Esbensen.

Han støtter idéen om, at der bliver indført et obligatorisk register over alle de lobbyister, som politikerne på Christiansborg holder møder med.

»Det er den eneste vej frem, hvis branchen fremover skal opfattes som legitim og troværdig,« siger han.

Forslaget om et lobbyregister kommer fra Socialdemokraterne, og Folketingets Præsidium er i øjeblikket i gang med at indsamle informationer fra udlandet, som kan danne grundlag for et dansk register.

Efter planen vil registret blive indført næste år, og det er administrerende direktør i PR-virksomheden Burston Marsteller, Kim Larsen, umiddelbart tilhænger af. Han er bare i tvivl om, hvad et register præcis skal gøre godt for.

»Jeg kan ikke se, hvilke problemer et register kan løse. Åbenhed er selvfølgelig fint, og vi vil gerne være med i et register, men jeg tror ikke, det vil bidrage med noget,« siger han og tilføjer, at det endda kan vise sig at få negative konsekvenser.

»Hvis det betyder, at politikerne fremover vil afholde sig fra at holde møder med bestemte virksomheder — eller omvendt — så kan det ende med at få den modsatte effekt, og så kan det blive sværere for politikerne at få adgang til bestemt information,« siger han.

Ikke ulovlige

Den bekymring deler Tine Aurvig-Huggenberger dog ikke.

Som tidligere næstformand i LO og nuværende chef for Public Affairs i PrimeTime Kommunikation har hun ikke oplevet, at bestemte virksomheder bliver sortlistet af politikerne.

»Der er jo ikke nogen virksomheder, der er ulovlige, og jeg håber da, at vores politikere gerne vil mødes med alle virksomheder — uanset om de sympatiserer med deres produkt eller ej,« siger hun.

Trine Auervig-Huggenberger er generelt positivt indstillet over for et lobbyregister. Hun mener, at det vil komme branchen til gode, hvis der bliver mere åbenhed.

»Der eksisterer alle mulige forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at arbejde med public affairs. Det handler bare om, at der bliver talt for en sag og udøvet indflydelse, og det vil være en fordel for alle, hvis der bliver mere åbenhed omkring den del af den politiske proces,« siger hun.

Uklart mål

Helt så stor en tilhænger er partner i kommunikationsvirksomheden Kreab Gavin Anderson, Bjørn Christiansen, ikke. Han mener ligesom de fleste andre, at åbenhed vil være en fordel for branchen, men peger på, at målet med et lobbyregister er lidt uklart.

»Handler det om at offentligheden skal have bedre viden, eller er det hensigten, at det skal klæde politikerne bedre på i deres møde med lobbyister?« spørger han og svarer selv:

»Den primære hensigt må være, at politikerne skal klædes bedre på. Politikere og embedsmænd skal blive endnu mere skarpe i deres håndtering af lobbyister, og i den forbindelse kan et register være en god idé. Det er bare vigtigt, at man kun nøjes med at registrere det, som giver mening,« siger han og peger på, at der skal være en klar grænse for, hvad lobbyister og kommunikationsfolk skal tvinges til at oplyse om.

»Man skal ikke registrere, hvilke kunder vi arbejder for eller noget omkring økonomi. Dér går grænsen,« siger han.

Fuld åbenhed eller intet

Men hvis det ikke fremgår af registret, hvem den pågældende lobbyist arbejder for, så giver det ifølge Mads Christian Esbensen ikke nogen mening at indføre det.

»Hvis registret skal have en oplysende effekt, så bliver man nødt til oplyse, hvem den pågældende lobbyist repræsenterer og ikke bare registrere, hvilket bureau han eller hun kommer fra. Det undrer mig, at der er andre aktører i branchen, der ikke ønsker at være åbne omkring, hvem de repræsenterer,« siger han og tilføjer, at JKL ikke vil have et problem med at oplyse, hvem deres kunder er, selv om mange af dem udgør toppen af dansk erhvervsliv.

Mads Christian Esbensen mener desuden, at lobbyregistret skal være obligatorisk, hvis det overhovedet skal have en effekt.

»Et frivilligt register, som det man har i EU, fungerer ikke. Det er nødt til at være obligatorisk, for ellers risikerer man, at dem, der har noget at skjule, ikke lader sig registrere,« siger han.

Mads Christian Esbensen mener, at borgerne har krav på at vide, at politikerne i langt højere grad end tidligere indhenter informationer fra professionelle lobbyister. Hans vurdering er, at lobbyisme fremover vil komme til at fylde meget mere i det politiske system:

»Der er sket en stor grad af professionalisering, og fra et demokratisk perspektiv har borgerne ret til at få viden om det. Derfor er det godt med et register, og worst case er jo bare, hvis det viser sig, at der ikke er noget at komme efter,« siger Mads Christian Esbensen.