Opslag til denne artikel

Emneord:eurosamarbejdet, menneskerettigheder, militær
Organisationer:Human Rights Watch, NATO
Steder:Libyen

For første gang nogensinde bliver verdens mægtigste militæralliance trukket i retten, anklaget for at være skyld i civile tab. Retssagen, der indledes ved byretten i Bruxelles til efteråret, kan få stor betydning for NATO’s måde at føre krig på fremover.

»Det er en sag, som rejser en række alvorlige spørgsmål, som NATO nægter at besvare,« siger Fred Abrahams fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch. Han efterforsker i øjeblikket en række civile tab i forbindelse med Libyen-krigen, herunder sagen om bombningen af al-Hamedi-familien, som har anlagt den kommende retssag.

Krigens love

Blandt de principielle spørgsmål, som Hamedi-sagen rejser er ifølge Abrahams spørgsmålet om NATO’s procedurer for udvælgelse af militære mål.

»Har NATO taget alle tænkelige skridt for at minimere de civile tab, sådan som krigens love forskriver?« spørger han.

Abrahams understreger, at de civile tab generelt set var få i forbindelse med Libyen-krigen. Men det ændrer ikke ved, at det ikke er acceptabelt, at NATO fralægger sig ansvaret, mener han.

»NATO og de deltagende stater bør være ærlige med hensyn til de fejltagelser, som måtte være begået. De bør indrømme fejlene og give kompensation til ofrene,« siger han.

Ved den kommende retssag kræver Khaled al-Hamedi 100.000 euro (750.000 kr.) i erstatning for tabet af seks slægtninge, heriblandt hans kone og parrets to børn.

Fred Abrahams mener, der bør udbetales erstatning, både af hensyn til de familier, der har lidt tab, men også for at tvinge NATO til at være endnu mere påpasselig med at minimere de civile tab fremover.

Fokus på Danmark

Human Rights Watch er opmærksom på de seneste oplysninger, som er kommet frem om, at det muligvis var danske kampfly, der kastede de bomber, som dræbte i alt 13 civile i Khaled al-Hamedis husholdning.

Og han mener, det er vigtigt, at den kommende retssag afklarer, hvilken nation der er ansvarlig for bombardementet.

»Borgerne i det land har ret til vide, hvordan deres militær opererer,« siger han.

»Det ansvarlige lands militær bør ikke få lov til at gemme sig bag en international koalitions anonymitet.«

Netop spørgsmålet om, hvem der egentlig kan stilles til ansvar for et bombardement gennemført under en centralt styret NATO-operation, bliver afgørende under den kommende retssag.

Er det en enkelte pilot, der har frigivet bombelasten, som skal stilles til ansvar, eller er det den ansvarlige chef for flyene, den gruppe officerer, der har udpeget målet, lederen af Operation Unified Protector eller en helt femte?

»Det er under alle omstændigheder hyklerisk ikke at ville efterforske de angreb, som angiveligt har kostet civile mennesker livet — i en operation, der netop havde til formål at beskytte den libyske civilbefolkning«, siger Abrahams.

Det første retsmøde i Hamedis sag mod NATO er berammet til den 17. september. På længere sigt agter Khaled al-Hamedi også at rejse sag mod NATO ved Den Internationale Straffedomstol i Haag, formentlig sammen med pårørende til en række andre libyske ofre.