Udsolgt!

Så er det slut! Det store bogudsalg findes ikke længere. Slut med det store, forjættende fælleskatalog, hvor man kunne sidde og afkrydse forventningsfuldt, slut med at stå i kø med ligesindede en tidlig, råkold morgen, slut med de hyggelige, linjerede sider bagi, hvor man kunne afgive forhåndsbestillinger på de titler, man frygtede blev revet væk. Slut med at finde scoop, man ikke havde forestillet sig. Slut med at købe bogen, man ikke vidste, man manglede. Slut med at slæbe sig til orangutang og synke ned på en caféstol og drikke morgenkaffe, mens man bladrer og bladrer.

I år vil de store bogkæder holde deres egne udsalg. Med deres egne bøger, forstås, hvilket vil sige mainstream- bøger fra de store forlag, bestsellere, krimier og kogebøger.

Jeg blev så nostalgisk, at jeg måtte i Informations arkiv og læse vores besyngelser af bogudsalget i forne tider. Kristen Bjørnkjær kunne 2005 melde, at man kunne spare 138.476 kroner, hvis man købte samtlige bøger i kataloget! Kristen satsede dog lidt lavere, men købte blandt andet W eller erindringen om en barndom af Georges Perec og Henning Mankells Tea Bag. Desuden nævner han bøger af André Brink, Kerstin Ekman, Günter Grass, Christopher Isherwood, Jan Kjærstad, Salman Rushdie, Philip Roth og Tolkien.

Selv har jeg jamret over bøgernes forgængelighed. To-tre år gamle bøger kommer på udsalg, konstaterede jeg i 1998, og bliver de ikke solgt, ryger de i makulatoren.

Det store bogudsalg har reddet mange bøgers liv. Jeg kan se, at jeg selv i 1998 frelste Mircea Eliade: De religiøse ideers historie i fire bind, Umberto Eco: Øen af i går, Thorkild Hansens dagbøger fra Færøerne og Kykladerne, V. S. Naipauls En vej gennem verden, Vibeke Grønfeldt: Et godt menneske, samt Thomasine Gyllembourg: Ægtestand.

Hvad med hukommelsen?

Nu fås de kun antikvarisk — hvis man er heldig! Men dertil kommer, at mange bøger aldrig kommer på udsalg, når det er de store bogkæder, der bestemmer. Alle de sjældne og smalle, dem boghandleren skal bestille hjem, når man spørger efter dem, kan man kigge i vejviseren efter. Hvis den kan fås.

I forvejen er antallet af titler på det store bogudsalg faldet. Sidste år rummede fælleskataloget kun 599 bøger, tidligere har det været oppe på omkring 1.200, oplyser Berlingske. Desuden mener Boghandlerforeningen, at bogudsalget ikke længere er så vigtigt. De enkelte butikker kører nemlig kampagner i årets løb, og mange »ønsker desuden at fokusere deres udsalg mere«.

Rent nysprog for at satse på ganske bestemte, salgbare titler. Med andre ord en yderligere indskrænkning af muligheden for at gøre fund.

Jeg har slet ikke lyst til at være bag-stræberisk. Jeg læser så mange nye bøger, jeg kan overkomme. Jeg savner ikke at sprætte bøgerne op før læsningen. Jeg synes e-bøger er glimrende, når man rejser, og er jeg i tvivl om noget, ser jeg lige, om jeg ikke kan google det, før jeg begynder at lede reolerne igennem.

Men man skal jo kunne huske, at det findes, for at google det. Hvordan ville ens litterære hukommelse se ud, hvis man altid kun havde haft relativt nye, storsælgende bøger til sin rådighed? Hvis man ikke havde de rigtig gamle eller alle de uforudsete underligheder, der er kommet med hjem, fordi de næsten ikke kostede noget?

Man havde vel klaret sig endda, men det var nu ikke blevet det samme.