Læserbrev
De, der virkelig er blevet nedværdiget af masseanholdelserne i forbindelse med COP15-demonstrationerne i 2009, er dem, der udførte den modbydelige handling mod sagesløse borgere.
De har ved deres handling nedværdiget sig selv. Enhver kan se, at det er en afskyelig behandling, menneskene på asfalten blev udsat for.
Det er ikke tortur, men det har heller ikke været på tale. Jeg ville da mene, at man havde krænket mig groft og søgt at fratage mig al ret og værdighed, hvis jeg, uden på nogen måde at have forbrudt mig mod nogen lov, blev udsat for det samme som demonstranterne:
Ikke bare blev de arresteret, men efterfølgende blev de bagbundet og anbragt i ’futtog’ — hvilket idiotisk udtryk — og måtte tisse og eventuelt skide i bukserne.
Jeg glæder mig over rettens kendelse, men afventer med interesse, hvad straffen bliver for de skyldige i forbrydelsen.
Enig med Tom W, men det giver anledning til at nævne et andet problem, der ikke ofte omtales.
Ved at deltage i denne topstyrede forhåndsplanlagte halv-syge borgerkrigsøvelse kommer mange af de fra hele landet tilkaldte politifolk sikkert til at føle sig ‘nedværdigede’ og ‘medskyldige’, men den naturlige psykologiske reaktion på denne følelse er lynhurtigt og larmende at overbevise sig selv om, at overgrebet var rigtigt og nødvendigt og ikke noget at tale om. Det sker fra lavere dele af hjernen, og politimanden Nonbos totalt infantile forsvar er et rigtigt godt eksempel på, hvordan mekanismen virker.
[I psykologien hedder det kognitiv dissonans teori. Den lille havfrue er det bedste eksempel, det er kun for at overvinde følelsen af at være blevet narret, at turisterne overbeviser sig selv om, at den undselige statue er et af verdens vidundere.]
Som resultat af cop-15 øvelsen har man gennem denne mekanisme fået en stor del af landets politifolk til at acceptere indlysende udemokratiske tiltag og dermed drejet dem til højre. Man kan kun håbe, at det var utilsigtet fra ledelsens side.
Niels Engelsted siger:
“Man kan kun håbe, at det var utilsigtet fra ledelsens side.”
Så kommer man nok til at håbe ret meget.
Det der foregik var ydmygelse, en slags kollektiv afstraffelse om man vil, ‘den høje stol’ som Hoover nok ville have kaldt det. ‘Så kan de sidde dér, så kan de lære det’.
@Kim Gram:
Nu kan jeg ikke klare spændingen mere, hvad er det for noget med dig og astrologi?!