Læserbrev
Sten Rynning, professor og leder af Center for War Studies, kritiserer 30. januar den danske debat om Danmarks krige for at være alt for juridisk.
Han forbigår i kronikken helt den juridiske kendsgerning, at krig faktisk er forbudt. Eller mere præcist: At det kun er tilladt stater at gribe til krig, hvis de eller deres forsvarsalliance angribes, eller hvis FN’s Sikkerhedsråd har autoriseret krigen med mandat og målformulering.
Et velkendt forskningsobjekt i forbindelse med krige er staternes spin — undskyldninger, løgne, forklaringer, bortforklaringer — om egne motiver for at påbegynde krig.
Altså: for at trampe på den moral, som forbuddet mod krig er udtryk for.
Hvis Sten Rynning og hans center vil studere krigene uden at inddrage så væsentligt et vurderingskriterium som spørgsmålet om, om staten er blevet angrebet, bliver selve forskningen et bidrag til den igangværende opløsning af international ret om krig. Og det kan man da kalde aktionsforskning.
Smukt, kun ordet ‘moral’ skurrer.
Jeg foreslår også ‘aktivistisk forskning’ som pendant til den ‘aktivistiske udenrigspolitik’.
Men iøvrigt er der intet aktivistisk ved det, man forsøger bare, som et led i ‘værdikampen’, at sætte sig på begrebet; det rigtige ord er ‘reaktionært’.
GK2003 fik ved Højesteret afvist, at de havde retlig interesse til at få lovligheden efterprøvet.
Helt malplaceret lov Højesteret ved dommen falde om hvad udfaldet ville være blevet i fald sagen var blevet behandlet. Det rene idioti, idet de netop ikke havde behandlet sagen (seriøst).
Men Højesteret skrev et par korte afsnit i den skriftlige redegørelse for dommen, der i essensen sagde, at pga. det Clintonske/Nyropske togt i ex-Jugoslavien i 1999 (bombetogterne) havde Folketinget indført en ny retspraksis vedr. Grundlovsforståelsen på dette punkt. Folketinget havde i 1999 ladet hånt om Folkeretten, og ergo var det den nye rets(u)orden.
Konklusionen er videre, at Folketinget har tolkningsretten til Grundloven. De kan blot vedtage noget der bryder den gængse opfattelse, hvorefter den nye praksis vil være legal.
Grundloven er således i praksis sat ud af kraft. Den har ingen betydning i praksis, da denne ikke forpligter Folketinget.
Krig er ikke forbudt!
Angrebskrig er.
Forsvarskrig er ikke.
Så drop jurafnidderet. Det er netop Sten Rynnings pointe.
Sten Rynnings pointe er at ansvaret for krig ligger hos politikerne og ikke hos juristerne.
At det handler om at politikerne tager ansvar for deres beslutninger og ikke bare tørrer det af på folk længere nede i systemet.
Og det er netop en vigtig ting at gøre opmærksom på i en tid hvor diskussionen om vores engagement i Irak, Afghanistan, Adenbugten osv. drukner i mudderkast med paragraffer i stedet for reel stillingtagen fra dem som har ansvaret:
Folketinget og dets 179 medlemmer.
Ja – gu’ er krig ulovlig!
Viggo Jonasen har ret. Der findes ikke, hverken i FN’s charter eller i folkeretten noget som helst, der berettiger et land til at angribe et andet suverænt og selvstændigt land.
Det har den måske bedst kendte ekspert i international lovgivning, den amerikanske professor Francis A. Boyle, for ganske nylig bekræftet, nemlig her:
http://intersol.dk/intersol/globalt/2501/at-fore-k…
Men når USA og Nato vil have krig, så får de det i regelen også. Det, der nu truer menneskeheden er en ny krig mod Syrien og Iran, som kan risikere at sætte hele Mellemøsten i brand. Og krigstrommerne buldrer overalt i den Nato-venlige presse, som de altid har gjort, forud for nye krige.
Rusland og Kina lægges for had, fordi de har blokeret for en resolution i FN’s sikkerhedsråd, som skulle bane vej for den nye krig, og hvor det bl.a. hed:
(Sikkerhedsrådet) ”fordømmer de syriske autoriteter for deres vidt spredte og fortsatte overtrædelser af de menneskelige rettigheder og fundamentale frihedsrettigheder, sådan som brugen af vold imod civile, vilkårlige henrettelser, drab og forfølgelser af de protesterende og medlemmer af medierne, forhindring af adgang til medicinsk behandling, tortur, seksuel vold og fordømmelig opførsel, inkluderet over for børn”.
(Hele resolutionen kan læses her:) http://intersol.dk/intersol/english_articles/2536/…
Og det er jo rædsomt – hvis det altså bare passede, men det gør det ikke!
I håbet om at kunne dokumentere regimets forbrydelser sendte Den Arabiske Liga en undersøgelseskommission den 24. december 2010 til Syrien. Undersøgelserne varede indtil den 18. januar 2012, hvor den blev trukket tilbage igen.
Problemet med kommissionen, der blev ledet af den sudanesisk general, Muhammad Ahmad Mustafa Al-Dabi, var, at den havde mere end vanskeligt ved at bevise de forbrydelser fra regimets side, som man gerne ville have haft den til at bevise.
Af en rapport fra generalens mission fremgår det derimod, at det faktisk var oppositionen, der var mest voldelig:
”I nogle zoner reagerede denne bevæbnede entitet (væsentligst Syriens Frie Hær) ved at angribe de syriske sikkerhedsstyrker, hvad der tvang regeringen til at svare igen med yderligere vold. I sidste ende er det uskyldige civile, der betaler prisen med liv og lemmer.
I Homs, Idlib og Hama observerede undersøgelsesmissionen, at voldelige handlinger blev begået mod regeringsstyrker og mod de civile, hvad der resulterede i adskillige døde og sårede. Eksempler på disse handlinger inkluderer bombningen af en civil bus, der dræbte otte personer og sårede mange, inklusive kvinder og børn, og bombningen af et tog med dieselolie. I en anden hændelse i Homs, blev en bus med politi sprunget i luften, hvad der resulterede i drabet på to politibetjente. En olieledning og en mindre bro blev også bombet…
Sådanne hændelser inkluderer bombninger af bygninger, tog med oliebrændsel og eksplosioner med det formål at ramme politiet, medlemmer af medierne og olieledninger. Nogle af disse angreb udføres af Syriens Frie Hær eller af andre væbnede grupper”.
Missionen noterede også, at mange parter bragte falske oplysninger om de eksplosioner og den vold, der var foregået adskillige steder. Når observatørerne besøgte disse steder, fandt de rapporterne ubegrundede.
Missionen bemærkede sig også, at ifølge ”undersøgelsesholdene i marken, overdrev medierne hændelserne og antallet af protesterende, der var blevet dræbt i hændelserne”.
Rapporten kan findes her:
http://intersol.dk/intersol/english_articles/2535/…
Men alligevel fortsætter de Nato-venlige medier uden vaklen deres krigspropaganda. I aviser, i radio og på TV kan vi høre rapporter om den forfærdelige undertrykkelse i Syrien, som mest er baseret på en kilde, der hedder Syrian Observatory for Human Right, og hvad er det så for noget?
”Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder bliver finansieret af et fond i Dubai, som samles sammen af vestlige golfpenge. (Alene Saudi-Arabien har, ifølge Elliot Abrams, sat 130 milliarder dollars af til at ”lindre de arabiske masser under det Arabiske Forår.”), skrev Aisling Byrne, som er projektkoordinater i Konflikt Forum i Beirut.
”Skønt det forekommer at være en ubestemmelig britisk-baseret organisation, har observatoriet været kardinalpunktet i fortællingerne om massedrabene af tusinder af fredelige demonstranter, idet det bruger svulstige tal, ”kendsgerninger” og ofte overdrevne erklæringer om ”massakrer” og på det sidste også ”folkedrab”…
Observatoriet er ikke legalt registreret i Storbritannien hverken som et selskab eller en humanitær organisation, men opererer uformelt. Det har intet kontor, ingen stab, og direktøren er på konstant jagt efter donorer.
Det modtager sine informationer, siger det, fra et netværk af ”aktivister” i Syrien. Dets engelsksprogede hjemmeside indeholder kun en side med Al Jazeera i stedet for at være et hjemsted for konstante blogge for det, der er sket i Syrien fra begyndelsen. Det har intet kontor, ingen stab, og direktøren er på konstant jagt efter donorer.”
Læs den engelske originalartikel her:
http://intersol.dk/intersol/english_articles/2489/…
Det må være på tide, at mere besindige mennesker blander sig i debatten, som f.eks. historikeren Søren Mørch, der under titlen, ”Dansk militarisme er absurd”, den 4. februar i en artikel i Politiken blandt andet skrev:
”Det er ikke muligt at give nogen rationel forklaring på, hvorfor et dansk krigsskib skal sejle rundt i det indiske ocean og fange somaliske pirater. Eller endnu mere absurd: at sætte danske fly til at bombe den ene part i en borgerkrig i Libyen og bagefter påstå, at det ikke har medført civile tab”
Vagn Rasmussen.
Hr. Stage skriver:
“Krig er ikke forbudt!
Angrebskrig er.
Forsvarskrig er ikke. ”
Man kan vist ikke påstå, at danske soldaters deltagelse i Irak, Afghanistan og Libyen i væsentlig grad har karakter af et forsvar af Danmark eller danskere.
Hans Jørgen,
“Man kan vist ikke påstå, at danske soldaters deltagelse i Irak, Afghanistan og Libyen i væsentlig grad har karakter af et forsvar af Danmark eller danskere”.
Jeg er enig, men læs evt. denne kronik af Per Stig Møller:
“Afghanistan var dette land. Derfor var det nødvendigt og rigtigt af Danmark at gå med. Kom vi ikke efter dem, ville de komme efter hos.”
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/450886:Kr…
Jeg er helt uenig med kronikken “Traumet fra Dybbøl er nu helt væk”. Danmark har intet lært af 1864, men gentaget fejlen at spise kirsebær med de store.
Kære Anne,
du lyser altid op i bloglandskabet. Ingen er så saglig som du og altid i stand til at dokumentere. Du har dit eget niveau, og det er højt. En fornøjelse.
Per Stigs kronik er langt, langt ude, fuldstændig forskruet, eller måske snarere bare almindeligt politisk, demagogisk.
Alene at tale om et traume fra Dybbøl … jamen, hvad foregår der? Hvem har et traume fra Dybbøl? Ingen. Det rabler da fuldstændigt. Danskere i dag aner formentlig knap, hvad der skete lige på det sted.
Og hans himmelråbende mangel på logik, jamen, hvad skal man sige???
Hvad har en krig på den anden side af Jorden med Dybbøl at gøre?
Kun en politiker og demagog kan fyre den slags meningsløst vås af.
Næh, det der ikke eksisterende traume fra Dybbøl blev endegyldigt overstået, da DANMARK vandt EM 1992 i fodbold, og netop i finalen slog Tyskland, 2-0.
Så blev det klart, hvem der kører med klatten.
Vrøvl og nonsens! Per Stig er direkte pinlig, det niveau!
Krig er ulovlig, siger dette læserbrev. Ja, efter folkeretten og FN-pagten.
Men hvad var det, Højesteret sagde i bemærkningerne til dommen, hvor Grundlovskomiteen 2003 blev dømt til ikke at have søgsmålskompetence. Jo, Højesteret sagde, at folkeretten ikke har grundlovskraft. Grundloven står over folkeretten. Og i Grundloven står der intet som helst om, at vi kun må gå i krig, når vi selv er blevet angrebet. Grundloven forhindrer ikke en rask lille krig mod Sverige, som vi selv starter. Det ville dog stadig være i strid med folkeretten (og vi ville nok få bank), men vi kunne jo melde os ud af FN, det forhindrer Grundloven os ikke i.
http://www.gk2003.dk/dokumenter/retssagen_dom_hoje…
http://www.gk2003.dk/retssagensforlobogakter.html
Krigsbeslutningen var stadig i strid med dansk ret, da vi hat tiltrådt FN-pagten ved lov, og da krigsbeslutningen var i klart strid med FN-pagten. Så der er stadig noget at komme efter rent juridisk.
“Soldaterne kæmper for Danmark, hvad ellers?”
Kronik dd i KD:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/451348:Kr…
Min mening er, at Danmark er ved at glemme, at det er bedst at holde sig uden for stormagternes stridigheder.