Nøgledokumenter fra Irak-krigen mangler

Forsvaret mangler adskillige nøgledokumenter fra den danske krigsindsats i Irak.

Det fremgår af et svar, som Information har fået fra Hærens Operative Kommando. I svaret skriver HOK, at der »i begrænset omfang« mangler både såkaldte situationsrapporter og ugentlige rapporter fra den danske Irak-styrke. Hvor mange rapporter, der mangler fra den fire år lange krigsindsats, har det ikke været muligt at få svar på. Men at der er tale om nøgledokumenter, som kan have afgørende betydning for muligheden for at gennemføre den tilbundsgående kommissionsundersøgelse af den danske krigsindsats, som regering har igangsat, er der ingen tvivl om.

Nøglerapporter

»Det er meget vigtige dokumenter, der mangler,« siger Lars Bangert Struwe fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

»Det er netop i de daglige situationsrapporter, at den danske styrkechef og hans efterretningsfolk fortæller deres chefer hjemme i Danmark, hvordan det egentlig går i missionsområdet, og det er typisk også her, styrkechefen informerer om, hvad de danske har lavet siden sidst. Det er simpelthen de daglige nøglerapporter fra kampzonen,« siger han.

De ugentlige rapporter er typisk af mere overordnet karakter, forklarer Struwe, der har en fortid som arkivar i Forsvarets Arkiver. Men også ugerapporterne kan indeholde afgørende oplysninger af betydning for den kommende krigsundersøgelse, mener han.

Ifølge HOK er der tre grunde til, at forsvaret ikke kan fremlægge et ubrudt række af dags- og ugerapporter.

Enten har de vekslende styrkechefer ikke »udfærdiget SITreps eller ugerapporter.« Eller også er der opstået mangler på grund »menneskelige fejl eller på grund af den operative situation«, hedder det i svaret til Information.

Skader undersøgelse

Lars Bangert Struwe advarer om, at de manglende situations- og ugerapporter kan betyde, at det bliver vanskeligt eller helt umuligt for den kommende undersøgelseskommission at rekonstruere, hvad der er foregået på de dage, hvor rapporterne mangler.

Det samme har militærforsker Peter Viggo Jacobsen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi påpeget.

»Det kan jo blive meget svært for en undersøgelseskommission at afdække, hvad der er foregået, hvis der er rod i arkiverne,« sagde han for nylig til Information.

»Hvis ikke der er et troværdigt papirspor, er kommissionen henvist til at afhøre en pokkers masse vidner, som måske ikke kan huske, hvad der foregik,« siger han.

Lars Bangerts Struwe mener dog, at en del af begivenhederne i Irak måske kan rekonstrueres ved hjælp af britiske eller amerikanske krigsrapporter og understreger, at det er vigtigt, at den kommende undersøgelseskommission for adgang til allierede arkiver.

Et af problemerne for den kommende undersøgelse er, at det efterhånden er mellem fem og otte år siden, de enkelte danske militæroperationer fandt sted i Irak.

Ny forsinkelse

Selv om tiden løber, ser det ud til, at den længe ventede kommissionsundersøgelse er blevet forsinket — endnu en gang.

I begyndelsen af januar lovede Justitsministeriet, at det kommissorium, der lægger rammerne for undersøgelsen, ville lande på Folketingets bord inden månedens udgang.

Men det er ikke sket.

Hvordan undersøgelseskommissionen bliver sammensat, og hvilken tidshorisont, arbejdet får, er heller ikke fastlagt.

I Justitsministeriet vil man ikke sætte nogen dato på, hvornår arbejdet kommer i gang.

»Der arbejdes fortsat på sagen,« siger en pressemedarbejder, som lover at kommissoriet »vil blive fremlagt snarest muligt«.

Først derefter vil selve undersøgelseskommissionen blive nedsat.

Krigsundersøgelsen ventes på grund af sit omfang at vare adskillige år.